Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).

Af transportministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er, at der foretages ændringer i færdselsloven. Der foreslås indført en hjemmel i færdselsloven, hvorefter Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene og få sine udgifter hertil afholdt af ejeren af køretøjet. Cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer forudsættes samtidig ændret, således at fjernelse af trafikfarlige køretøjer kan ske uden en forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks.

Der foreslås endvidere indført en hjemmel, hvorefter A/S Storebælt og A/S Øresund kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Der foreslås indført en hjemmel, hvorefter Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte hændelser på statsvejene.

Bl.a. begrundet i uhensigtsmæssig parkering i større byer foreslås der indført et generelt forbud mod standsning og parkering i de såkaldte skillerabatter. Det er nemlig sådan, at definitionen af skillerabat og yderrabat præciseres, idet en præcisering af skillerabat ikke før er fremgået tydeligt af loven. Med forslaget gøres det endvidere klart, at skillerabat ikke længere er omfattet af definitionen af yderrabat. Dog foreslås det tilladt, at et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, kan standses eller parkeres med en del af køretøjet på skillerabat uden for tættere bebyggede områder.

Med lovforslaget foreslås derudover, at færdselsloven udvides, så det uden for byerne også bliver muligt at fastsætte en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område, når området særlig egner sig hertil. Det er kommunerne, der har udtrykt behov herfor, og det er et ønske, som jeg synes giver mening at imødekomme.

Efter ønske fra nogle grundejerforeninger og kommuner foreslås der foretaget ændringer i lov om private fællesveje. Det foreslås, at kommuner og grundejere kan indgå aftaler med henblik på at varetage vintervedligehold og renholdelse af private fællesveje for grundejerens regning. Der er tale om snerydning, foranstaltninger mod glatføre og renholdelse af veje, som er reguleret i lov om private fællesveje, og som altså falder uden for den nuværende lovgivning. Med lovforslaget sikres der alene et aftalegrundlag for kommunerne og grundejerne om at indgå aftaler om, at kommunen varetager vintervedligehold og renhold. Det betyder, at det er en frivillig ordning, som kommunerne selv kan bestemme om de vil implementere, ligesom kommunerne frit kan lave en praksis om kun at indgå i serviceaftaler, hvor der er enstemmighed blandt grundejerne.

Der er også foretaget en ændring i lov om private fællesveje, så aftaler indgået med hjemmel i § 83 a skal konkurrenceudsættes efter udbudslovgivningen. Det skal være med til at sikre, at lovforslaget ikke har væsentlig negativ virkning for konkurrencen for private virksomheder.

Alt i alt er det en række gode, praktiske tiltag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Tak for det. Jeg ser ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget her indeholder en række gode elementer, som styrker fremkommeligheden i trafikken – det er vigtigt – og som også samtidig styrker trafiksikkerheden. Mine gode socialdemokratiske kollega har allerede redegjort for de enkelte elementer i lovforslaget, og derfor vil jeg koncentrere mig om lige at kommentere et par stykker af dem.

I forhold til det der med hastighed, der er nævnt i lovforslaget, synes vi i Venstre, at der er et godt princip, der hedder fart med fornuft. Og det har jo indebåret, at vi tidligere har hævet farten nogle steder, hvor det er sikkert og godt at køre. Men det er også vigtigt at kunne sænke farten, hvor det er fornuftigt. Og det er jo bl.a. det, der lægges op til her, altså at man i højere grad kan gøre det i byområder. Der er også lagt op til det i forhold til f.eks. øsamfund, hvor der stort set kun er én vej. Der er nogle øer, der ønsker, at man på den ene vej måske ikke må køre 50 km/t., men måske kun 40 km/t. Det kan der være god mening i på en lille ø, hvor der er nogle ganske få biler og så en masse gående og cyklister. Så fart med fornuft-elementet er fint.

Det, vi dog i Venstre er lidt skeptiske over for, er, hvis man i storbyerne tror, at det nu skal til at være 40 km/t. på gennemkørende veje i byen. For der er også brug for fremdrift i byerne, og derfor har vi brug for nogle hovedfærdselsårer, f.eks. i København. Og det er jo ikke dér, der skal sættes ind. Det her er ude på sidegaderne, hvor vi f.eks. har daginstitutioner og skoler og andet, hvor det kan være fornuftigt med sådan nogle zoner. Så det er udmærket, som det står her. Vi skal bare holde øje med, at det bliver implementeret fornuftigt i byerne.

Jeg vil lige nævne det med, at Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen får hjemmel til at fjerne køretøjer. Det har jeg faktisk selv presset på for, for jeg har været en af dem, der har holdt nede ved Korsør og ventet på, at en lastbil, der var væltet, skulle blive fjernet dér. Og dengang var der ikke bare lige sådan en procedure, der gjorde, at det blev sat i gang. Og det koster samfundet ufattelig dyrt, når trafikken går i stå i timevis på sådan en forbindelse. Så det er godt, at der her lægges op til en hurtigere procedure for det, så der ikke er tvivl om, at man selvfølgelig kan fjerne sådan et køretøj, der spærrer for trafikken mellem vores landsdele.

Så er der det sidste element, og det er her, der kan være nogle problemer, set med Venstres øjne. For det er jo fint, at kommunen kan indgå en frivillig aftale med nogle grundejerforeninger om at rydde sne og foretage andet på de her private veje, hvor grundejerne selv skal betale. Men det, der ikke er fint, er, hvis det er kommunen selv, der udfører opgaven, altså kommunens egne medarbejdere. For så er det det, der hedder opgaveglidning. Og det kan vi ikke acceptere i Venstre, altså at man ligesom går ind og overtager opgaver fra private virksomheder, opgaver, som løses fint af markedet, og derfor vil vi bore lidt mere i det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi får det hegnet ind, forhåbentlig.

Det er fint nok, at man kan lave en aftale med kommunen, hvis det er forudsat, at det bliver konkurrenceudsat og kommunen udbyder opgaven til private aktører. Men vi skal ikke til at have, at man overtager opgaver fra små private firmaer, der så dybest set skal konkurrere mod nogen, der har skatteydernes penge i ryggen. Så det kan godt lyde lidt ideologisk, men det er altså et vigtigt princip, og vi har mange små firmaer derude, der ikke ville kunne klare sådan en konkurrence, hvis det er det, der ligger i det. Det er jo dybest set det, der hedder opgaveglidning.

Men bortset fra det er det generelt set et positivt lovforslag, som vi stiller os positive over for. Men vi vil bore lidt mere i det her med hensyn til løsning af opgaver i forhold til private lodsejere. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ja, jeg kan ikke dy mig, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Når ordføreren flere gange betoner, at det skal være fart med fornuft, afføder det jo lynhurtigt spørgsmålet: Er hr. Kristian Pihl Lorentzen af den opfattelse, at fartgrænser skal være sådan vejledende? Jeg spørger selvfølgelig, fordi det jo er meget individuelt, hvad folk opfatter som fornuftig fart et givent sted. Der er helt sikkert, hr. Kristian Pihl Lorentzen, folk derovre, hvor vi bor, på de meget, meget lange lige landeveje, der synes, at 120 eller 130 km/t. da er helt i orden, selv om hastighedsgrænsen er 80 eller 90 km/t. Så til det her med fart med fornuft vil jeg sige: Ahr!

Ordføreren, værsgo.

Det er rart at høre, at der er liv i Henning Hyllested med hensyn til den debat. Fartgrænser skal selvfølgelig overholdes. Princippet om fart med fornuft kommer ind, når man fastsætter fartgrænsen, og det er jo der, vi har reguleret nogle grænser op, hvor der var fornuft i det. Her er der så nogle eksempler på, at det er fornuftigt at regulere dem ned. Så de fastsatte fartgrænser skal selvfølgelig overholdes. Det er også derfor, vi i Venstre går ind for, at vi får købt nogle flere stærekasser – de såkaldt atk'er – og får sat dem op de farlige steder i trafikken rundtomkring, ganske som man har gjort i stor stil i Sverige. For det redder menneskeliv. Så fart med fornuft indebærer også, at man skal overholde de fastsatte fartgrænser.

Hr. Henning Hyllested.

Det glæder mig selvfølgelig helt klart. Jeg havde nu heller ikke forventet andet svar. Jeg kunne bare som sagt ikke dy mig helt, når man bruger det der udtryk.

Så vil jeg spørge om noget andet. Det er bare lige kort, og det er i forhold til det sidste med hensyn til privates udførelse af vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver. Jeg går ud fra, at ordføreren har bemærket, at der trods alt – og der er ingen ændring i forhold til det tidligere bestemmelser – er krav om, at der skal ske et udbud, at man skal indhente mindst tre bud på den opgave, man aftaler med de private grundejere på en privat fællesvej.

Ordføreren.

Ja, det har jeg set, men jeg har også set, at der i høringssvarene fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv lige løftes en pegefinger, og derfor vil vi gerne have det udboret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi er helt sikre på, hvad det er, vi siger ja til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det. Trafiksikkerhed er en prioritet hos SF. Vi har heldigvis set et fald i antallet af færdselsuheld i 2020, og det er vigtigt, at den udvikling fortsætter. Vi skal arbejde kontinuerligt for at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken, og det kan ændringerne i det her lovforslag, som jeg ser det, være med til på en række punkter. Det gælder selvfølgelig både, når det kommer til hurtig og sikker rydning efter andre færdselsuheld, og når det kommer til muligheden for at lave lavere lokale hastighedsbegrænsninger der, hvor der er brug for det af sikkerhedsmæssige grunde. Det gælder også, når det kommer til at give kommunerne mulighed for at lave serviceordninger med grundejerne om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af veje. Det vil være med til at skabe fælles høje sikkerhedsstandarder på offentlige såvel som private fællesveje, og de tiltag ser vi enormt positivt på.

Der er dog en bekymring i høringssvarene til ministeriet, som træder frem, og som jeg interesserer mig lidt for. Det er det, at de sikkerhedsmæssige udfordringer, der er i de større byer med parkering i yderrabatter, ikke lader til at være løst med forbuddet mod parkering i skillerabatter. Jeg kan se, at ministeriet sådan set er opmærksom på det, men det vil bare være vigtigt for mig at understrege, at det her altså er nødt til at blive løst. Vi skal arbejde kontinuerligt frem imod at sikre trafikken bedre, også hvad angår parkering i yderrabatterne.

SF støtter op om tiltagene i forslaget og ser dem som vigtige i forhold til at øge sikkerheden på de danske veje.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi haster videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak. I lighed med de tidligere ordførere kan Radikale Venstre støtte forslaget, som jo er sammensat af mange komponenter, men vi finder det alt sammen fornuftigt og støtter det. Tak.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det her skal jo give Vejdirektoratet mulighed for en mere effektiv, hurtig og sikker rydning efter f.eks. færdselsuheld og for den sags skyld også i forbindelse med andre hændelser. Og det sker jo af hensyn til færdselssikkerheden, som også andre ordførere har gjort opmærksom på, men såmænd også af hensyn til fremkommeligheden – uha ja, det handler altid om fremkommelighed, når vi snakker om Vejdirektoratet. A/S Storebælt og A/S Øresund skal gives de samme muligheder på deres anlæg, hvor de er vejmyndigheder. Og hvem kan egentlig være imod det? Vi er det i hvert fald ikke i Enhedslisten. Vi synes, det er et fornuftigt forslag, herunder også, at man kan give bedre muligheder for at regulere færdslen, altså nedsætte hastigheden, når der er sket en hændelse og man er ved at rydde vejen af hensyn til de folk, der arbejder der, og i det hele taget for at undgå ulykker – det er fint.

Så er der hele afsnittet om forbud mod standsning og parkering i skillerabatter, som det jo så hedder nu. Der bemærker jeg selvfølgelig, at der er en undtagelse for bilerne uden for tættere bebyggede områder. Det kan man, synes jeg, godt sætte spørgsmålstegn ved – hvorfor den skelnen? Jeg er helt med på, at man jo også i bemærkningerne gør opmærksom på, at det ikke er så stort et problem uden for tættere bebyggede områder, men jeg kan ikke se, hvorfor man egentlig skulle skelne på den måde. Der ligger et par fyldige høringssvar fra Københavns Kommune og fra Aarhus Kommune, hvor de har en række indvendinger mod de her ting; og det er meget af sådan teknisk karakter. Jeg synes, det er vigtigt, at man lytter opmærksomt til de to store bykommuner, som jo især har problemet med parkeringer: Ulovlige parkeringer, forkerte parkeringer, dårlige parkeringer, hvad man nu kalder det alt sammen.

Jeg kan ikke helt vurdere, hverken ud fra høringsnotatet eller ud fra de ændringer, der er sket i lovforslaget siden høringen, om de to kommuner er tilstrækkeligt imødekommet. Jeg tror det faktisk ikke, men jeg har svært ved lige at få hold på det. Jeg kan i hvert fald se, at de klager over, at man med de foreslåede regler ikke kan skilte med forbuddet på en ordentlig måde, altså at det bliver besværligt med skiltning med forbud. Der bliver de jo sådan set bakket op af politiet, som også mener, at reglerne er noget svære at forstå, sådan som de her er formuleret. Der kunne jeg måske godt tænke mig at foreslå, at udvalget under udvalgsbehandlingen kaldte dem ind til en minihøring i udvalget, altså Aarhus Kommune og Københavns Kommune og måske også politiet, for jeg kunne godt tænke mig sådan en lidt nærmere forklaring på, hvad de mener problemet er.

Så er der hele spørgsmålet om lavere hastighedsgrænser. Der er det jo glædeligt at konstatere – det er også nævnt i bemærkningerne – regeringens fokus på at sikre en øget adgang til at fastsætte lokale hastighedsgrænser der, hvor der er et lokalt behov herfor. Der tænkte jeg med det samme, da jeg læste det: Yes! Det var glædeligt. Men jeg blev også lynhurtigt skuffet, da jeg så læste videre, for der er jo en hel stribe begrænsninger på det. Det gælder kun uden for tættere bebyggede områder, i et nærmere afgrænset område, og når området egner sig hertil, som der står. Jeg synes jo, at et område egner sig hertil, hvis beboere og kommunen synes, at der her skal en hastighedsnedsættelse til.

Et nærmere afgrænset område bliver så forstået som to sideveje, f.eks. to sideveje til en overordnet vej, men den overordnede vej kan ikke være en del af det nærmere afgrænsede område. Men det er jo der, farten er høj. Det er jo der, det er farligt. Det er der, ulykkerne forekommer. Så det synes jeg simpelt hen ikke er logisk, og jeg synes, det er forkert. Jeg synes i hele taget, at det er noget skidt med de begrænsninger, der er på det her område.

Enhedslisten er jo tilhængere af at give en langt større frihed til kommunerne til at fastsætte lavere hastighedsgrænser, faktisk også på statsveje. Og det er jo ikke mindst i hovedstadskommunerne, at der er brug for det, for det er her, man i den grad er plaget af støj, hvor en nedsat hastighedsgrænse ville hjælpe på det. Det har været et stort ønske hos kommunerne igennem lang tid. Det er indtil videre blevet til en forsøgsordning, som regeringen vil sætte i gang. Det synes jeg simpelt hen er for uambitiøst.

Så er der hele spørgsmålet om vintervedligeholdelse. Jeg var lige inde på det i mine spørgsmål til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg mener, at det er sikret. Jeg kan ikke helt se, hvad forskellen er fra tidligere til nu. Jeg synes, jeg kan læse mig frem til, at man nu får en hjemmel til at gøre det samme, som man har gjort indtil nu, og hvis det er sådan, det er, så for min skyld ingen alarm. Det var lidt sjovt, at Ankestyrelsen sådan underkendte det, men det er jo, fordi man har en meget, meget rigid kommunalfuldmagt. Men jeg kan ikke se, at der er sket den store ændring.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi er kommet til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Fremkommeligheden og trafiksikkerheden er og bør være i højsædet, og derfor hilser vi L 123 velkommen, for det giver god mening, at man har mulighed for at fjerne henstående køretøjer, så de hverken generer trafikken eller trafiksikkerheden. Til den del, der beskriver, at køretøjer, der er placeret således, at de er til akut fare for trafiksikkerheden, og derfor har mulighed for at blive fjernet uden partshøring, hvis man ikke kan få fat i føreren, vil jeg sige: Her må og skal det være førerens ansvar at placere sit køretøj, så det ikke er til akut fare for sikkerheden.

Der er med nærværende lovforslag udarbejdet en hjemmel til kommunerne til at indgå en aftale med grundejerne om, at kommunen mod betaling kan stå for udførelsen af vintervedligeholdelse og renholdningsopgaver, der udføres efter privatvejsloven. Det var der ikke hjemmel til i den tidligere lov. Det bliver der så nu.

Vi vil naturligvis også i udvalgsbehandlingen holde rigtig, rigtig godt øje med det om konkurrenceudsættelse. Vi synes i øvrigt også, det er godt, at man kigger på at give kommunerne frihed til at sætte hastigheden ned i byerne, f.eks. ved skoler og lignende. Så tak for det. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed er vi kommet til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Jeg tror faktisk, at de fleste danskere forventer, at det, lovforslaget lægger op til, allerede sker i dag, nemlig at myndighederne fjerner køretøjer fra statsvejene, hvis de udgør en akut trafikfare. Det gør de jo sådan set også i et vist omfang i dag. Men når lovforslaget er nødvendigt, er det, fordi myndighederne i dag arbejder med nødret som hjemmel. Der må man jo være ærlig og sige, at det ikke holder helt, når det er en opgave, som næsten løses på daglig basis. Derfor synes jeg faktisk, det er godt, at der bliver skabt en klar hjemmel til det. Derfor bakker vi i Dansk Folkeparti op om den del.

Det giver også mening, at man får lavet en hjemmel i privatvejsloven, så kommunen og borgerne kan indgå frivillige aftaler om serviceordninger. Det kan være om snerydning og andre praktiske ting. Det synes vi endda er ganske fornuftigt. Jeg vil sige, at i min egen grundejerforening går der er en kommunevej lige midt ned igennem grundejerforening, hvor kommunen så skal rydde den ene vej, og grundejerforeningen skal så rydde resten. Det vil sådan set give god mening, hvis man kunne lave en aftale og finde ud af, at enten kommunen eller grundejerforeningen ryddede det hele, at man delte regningen, eller hvad man nu kunne finde ud af. Så det er ganske fornuftigt, at man får lavet en lidt mere fleksibel indretning af loven. Så den del kan vi også støtte.

Derfor kan jeg sige, at vi kan støtte hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed går vi videre til den næste ordfører, fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Der er allerede sagt rigtig meget fra den her talerstol om det her lovforslag. Fra Nye Borgerliges side er der nogle ting, vi skal have spurgt ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Som udgangspunkt er vi kritiske over for den sidste del omkring de her serviceaftaler. Men som det også er blevet sagt af tidligere talere, vil vi også stille spørgsmål til det i udvalgsbehandlingen og så se, hvordan vi stiller os til det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Lovforslaget rummer en række elementer, som er positive, og som andre har beskrevet udmærket her fra talerstolen. Dem kan vi bakke op om.

Så rummer det et enkelt element, som vi er mere skeptiske over for, og det er det forhold, at kommunen skal kunne stille snerydning til rådighed for private og på private fællesveje. Det er jo ikke sådan, at kommunen skal drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Blot fordi kommunen er i gang med at renovere sin skole, betyder det ikke, at håndværkerne også skal sendes over til villaejerne, som bor lige ved siden af. Det skal heller ikke ske, når det gælder snerydning.

Jeg forstår så, at der er et krav om, at det skal ske ved udbud, dvs. til private. Når kommunen alligevel er i gang med at udbyde snerydning af sine egne veje, kan kommunen også via det udbud stille den service til rådighed for private fællesveje. Det kan muligvis gøre, at vi stiller os lidt anderledes til sagen. Men vi synes, der er en vis usikkerhed omkring de her ting, så det vil vi gerne have udboret i de kommende uger, og så må vi se, hvordan vi kan forholde os til hele lovforslaget bagefter.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det nu transportministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg tror egentlig, at vi alle sammen har prøvet at holde i kø på motorvejen på grund af et uheld, og når vi så kommer frem til uheldsstedet, tænker vi: Hvordan søren kan sådan et lille uheld forårsage sådan en lang kø?

Med stigende trafik på vores veje er det et problem, der bliver større og større, og det er vigtigt, at vejmyndighederne kan genoprette trafikken så hurtigt som muligt. Med det her lovforslag giver vi bedre rammer for, at vejmyndighederne hurtigt kan få trafikken til at glide igen, og vejmyndighederne vil i praksis sige Vejdirektoratet for hele statsvejnettet, men loven omfatter også A/S Storebælt og A/S Øresund, hvor der er de samme problemer. Det gav hr. Kristian Pihl Lorentzen os jo også en personlig oplevelse af.

I dag har vejmyndighederne nemlig ikke juridisk mulighed for at handle hurtigt, når en bil er gået i stå og holder i køresporet, og det er den samme problematik ved mindre harmonikasammenstød, hvor der ikke er sket personskade. Politiet har i dag kompetence til at fjerne bilen, men ved den slags hændelser og mindre uheld er politiet normalt ikke til stede. De mindre uheld kan have stor betydning for fremkommeligheden og føre til kilometerlange køer.

Men de har også betydning for trafiksikkerheden, for når der holder en bil i et kørespor, er der stor risiko for følgeuheld, hvor bilen bliver påkørt af en anden bil. Det kan starte banalt med en punktering eller en tom tank eller et tomt batteri, men det kan altså ende fatalt. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer mulighed for, at der kan handles så hurtigt som muligt, og det er også formålet med lovforslaget her at skabe bedre rammer for en effektiv, hurtig og sikker rydning efter færdselsuheld eller andre hændelser. Det gælder om hurtigst muligt at få bilen væk fra køresporet.

Der har så vist sig et behov for, at vejmyndigheden kan regulere færdslen ved akutte hændelser, og det kan i praksis handle om at skilte hastigheden ned, mens der ryddes op efter et uheld. Det vil gavne både færdselssikkerheden og sikkerheden for de personer, som arbejder på vejen med at rydde op. Det er den væsentligste ændring, der sker med dette lovforslag – at vi giver vejmyndigheden mulighed for en mere effektiv håndtering af de mindre uheld og hændelser, hvor politiet typisk ikke er til stede.

Herudover samler lovforslaget op på en række andre problemstillinger på færdselsområdet. For så vidt angår regler om parkering i rabatten, har der i de seneste år sandt at sige været tale om noget af en zigzagkurs. Først har det været tilladt, så forbudt og så tilladt igen. Jeg tror, den noget svingende linje er udtryk for, at der er meget forskellige forhold i henholdsvis de større byer og de mindre byer uden for bymæssigt område. Med forslaget om forbud mod parkering i skillerabatter – som altså for udenforstående, der lytter med, er rabatten mellem vej og cykelsti eller mellem cykelsti og fortov – tror jeg at vi får løst en pæn del af problemet med den uhensigtsmæssige parkering i de større byer.

Jeg tror ikke, vi kan løse mere af problemet gennem færdselslovens generelle regler uden at skabe større problemer andre steder. Det så vi med forbuddet fra 2014, som førte til, at borgere i landsbyer fik bøde for at parkere på deres egne grunde. Hvis der er problemer med uhensigtsmæssig parkering i de større byer, som dette lovforslag ikke løser, så er det nok noget, der må løses konkret med skiltning. Der findes en undertavle med forbud mod parkering i rabatten, som vejmyndighederne kan bruge.

Så har der også været rejst en række spørgsmål i forhold til vejvedligehold. Som reglerne er i dag, er der ikke en klar hjemmel til, at kommuner og grundejere kan indgå en aftale om vintervedligehold og renhold af de private fællesveje. Det slog Ankestyrelsen, som Enhedslistens ordfører også var inde på, fast i en konkret sag tilbage i 2017, som underkendte kommunernes serviceaftale om vintervedligehold og renhold af private fællesveje for grundejernes regning.

For almindeligt vejvedligehold er reglerne imidlertid klare, og kommunerne kan allerede i dag indgå aftaler om at udføre fremtidigt vejvedligehold for grundejernes regning. Så formålet med lovforslaget her er således at imødekomme de grundejere og kommuner, der har været kede af at skulle opsige serviceaftaler om vintervedligehold og renhold. Lovforslaget er derfor udarbejdet efter ønske fra såvel grundejere som kommuner om, at det skal være muligt for kommunerne at tilbyde serviceaftaler om vintervedligehold og renhold af de private fællesveje.

Jeg ser frem til den videre behandling i Folketinget og står selvfølgelig også ved det her forslag klar til at besvare spørgsmål og drøfte sagen videre.

Tak til transportministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)