L 122 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren vil indføre en nedtrapning af de accepterede støjgrænser mellem kl. 18.00–22.00 gældende natten over i forbindelse med myndighedernes administration af forslagets aspekter omkring kompensation og genhusning af naboer til projektet, der lider under gener som f.eks. støj, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 122
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

28. marts 2022

2022-1792

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 15. marts stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 8 til L 122:

Vil ministeren indføre en nedtrapning af de accepterede støjgræn-

ser mellem kl. 18.00 – 22.00 gældende natten over i forbindelse

med myndighedernes administration af forslagets aspekter om-

kring kompensation og genhusning af naboer til projektet, der lider

under gener som f.eks. støj? Og vil ministeren sammenholde de

forventede accepterede støjniveauer i forbindelse med ombygnin-

gen af Aarhus H med accepterede støjniveauer under tidligere bro-

anlægsprojekter, herunder redegøre for baggrunden for eventuelle

forskelle?

Svar:

Som det fremgår af svaret på L122 spørgsmål 1, vil den konkrete

regulering af forurening og gener (støj m.v.) fra anlægsprojektet,

som lovforslagets § 6 giver hjemmel til at udstede, først blive fast-

sat ved bekendtgørelse, når projektet er længere i detailprojekte-

ringen, og der dermed er et yderligere kvalificeret overblik over

støjniveauet i projektets forskellige faser. Inden bekendtgørelsen

bliver vedtaget, vil den blive sendt i høring til bl.a. Sundhedsstyrel-

sen og Miljøstyrelsen samt offentligheden, og det vil være muligt at

fremsætte bemærkninger i den forbindelse.

På nuværende tidspunkt i projektet er det således ikke muligt at

oplyse mere nøjagtigt, end hvad der fremgår af projektets miljø-

konsekvensvurderinger, hvilket støjniveau, der vil blive accepteret.

Men det er forventningen, at fastsættelsen af støjgrænser for an-

lægsprojektet vil være i tråd med den regulering, der er anvendt i

forbindelse med anlæggelse af Cityringen i København samt Fe-

mern Bælt-forbindelsen.

L 122 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren vil indføre en nedtrapning af de accepterede støjgrænser mellem kl. 18.00–22.00 gældende natten over i forbindelse med myndighedernes administration af forslagets aspekter omkring kompensation og genhusning af naboer til projektet, der lider under gener som f.eks. støj, til transportministeren

Side 2/3

Det skal bemærkes, at der tidligt i projekteringen af Helhedsløsnin-

gen for ombygningen af Aarhus H har været et stort fokus på at be-

grænse stærkt støjende anlægsarbejder uden for dagtimerne. Ba-

nedanmark vil fortsat i den videre detailprojektering have fokus

herpå og vil således fortsat søge at optimere stadieplanlægningen,

således at støjgener uden for dagtimerne undgås, så vidt det er mu-

ligt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at støjniveauet uden

for dagtimerne, som er belyst i den supplerende miljøkonsekvens-

rapport (VVM) fra sommeren 2021, i forvejen er så begrænset, at et

ønske om at minimere aften- og natarbejde yderligere vil betyde, at

togpassagererne vil blive generet endnu mere, og i værste fald kan

det føre til en længere periode med en helt lukket Aarhus H.

Det fremsatte lovforslag sikrer netop muligheden for, at der findes

en god balance mellem på den ene side hensynet til de kommende

anlægsarbejder og afviklingen af togtrafikken og på den anden side

hensynet til naboer til jernbanen i Aarhus.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der omhandler de forven-

tede støjniveauer i forbindelse med Aarhus H sammenholdt med

accepterede støjniveauer under tidligere broanlægsprojekter, kan

det oplyses, at ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som ud-

gangspunkt kommunalbestyrelsen i en given kommune, der fører

tilsyn med, om reglerne i miljøbeskyttelsesloven og de regler, der

er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrelsen

har dermed kompetencen til at regulere forhold vedrørende forure-

ning og gener, herunder støj fra broanlægsprojekter.

Kommunerne varetager i deres afgørelser bl.a. hensynet til støjpå-

virkede naboer og skal f.eks. fastsætte vilkår om nedbringelse af de

støjende aktiviteter ud fra dette hensyn. Det er imidlertid vanske-

ligt at redegøre for forskelle i de accepterede støjniveauer for tidli-

gere broanlægsprojekter, idet der dels er tale om konkrete afgørel-

ser fra sag til sag, dels ikke er en ensartet praksis på tværs af kom-

munerne. I nogle tilfælde giver kommunerne dispensation til, at

der kan gennemføres støjende arbejder, mens der i andre tilfælde

fastsættes vilkår, der i praksis gør det meget vanskeligt at gennem-

føre de konkrete arbejder som planlagt.

Herudover bemærkes, at der for nylig i den almindelige lovgivning

på jernbaneområdet er etableret hjemmel til, at transportministe-

ren i særlige tilfælde og efter forhandling med miljøministeren bl.a.

kan fravige et påbud efter miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i

medfør heraf om støj, og i stedet fastsætte nye vilkår for de stø-

jende anlægsarbejder. I så fald kan der tilbydes kompensation eller

gives tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem til beboere,

Side 3/3

som er naboer til det pågældende jernbaneprojekt, der udføres i

nattetimerne og skønnes at støje over, hvad der må anses som tåle-

ligt.

Reglerne herfor findes i jernbanelovens §§ 37 a og 37 b samt elek-

trificeringslovens §§ 14 a og 14 b. De pågældende regler er imidler-

tid ikke tiltænkt et arbejdsomfang som det, der skal udføres på

Aarhus H. Samtidig er processen således, at anlægsmyndigheden

søger kommunen om de nødvendige tilladelser til støjende arbej-

der. Først når kommunen har truffet afgørelse, kan afgørelsen

eventuelt tilsidesættes, og der kan indføres ”nye” regler for de stø-

jende arbejder. Anvendelsen af dette regelsæt ved et så komplekst

og omfattende projekt som ombygningen af Aarhus H ville derfor

medføre en betydelig tidsmæssig risiko for projektet.

Med

venlig

hilsen

Trine Bramsen