Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. marts 2022
2022-1792
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. marts stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 122 – Forslag til Lov om ombygning af
Aarhus H, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3 til L 122:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag
med bemærkninger, der fjerner muligheden for indskrænke klage-
adgangen?
Svar:
Det ønskede ændringsforslag er vedlagt som bilag.
Ombygningen af Aarhus H består i at modernisere og opgradere et
allerede eksisterende jernbaneområde, og ombygningen har været
genstand for grundige miljøvurderinger.
Bestemmelserne i lovforslaget om muligheden for at indskrænke
klageadgang inden for plan-, natur- og miljølovgivningen har, som
det fremgår af bemærkningerne til forslaget, til formål at sikre pro-
jektets tidsplan og økonomi. Bestemmelserne kan derfor ikke fjer-
nes, uden at risikoen i forhold til tidsplanen og økonomien for om-
bygningen af Aarhus H bliver forøget væsentligt.
Hertil kommer, at en forsinkelse af ombygningen af Aarhus H kan
have en række betydelige afledte omkostninger for de øvrige jern-
baneprojekter mellem Fredericia og Aalborg samt for operatøren,
DSB, hvis materielplan er planlagt efter at det er muligt at køre
med elektriske tog til Aarhus ultimo 2026. Derudover kommer, at
en forsinkelse af den samlede udrulning af elektrificering og nye
signaler mellem Fredericia og Aalborg kan betyde, at tilsvarende
projekter andre steder i Danmark ligeledes bliver forsinket.
Anlæg af DSB’s nye værksted til el-lokomotiver og vogne ved Næst-
ved og Energinets anlæg af Baltic Pipe er projekter, der er blevet
fordyret og forsinket som følge af en klagesag. DSB oplyser, at an-
læg af værkstedet forventes forsinket med op til ti måneder og med