Transportudvalget 2021-22
L 122 Bilag 1
Offentligt
2526018_0001.png
-- AKT 48665 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune ] --
Transportudvalget 2021-22
L 122 - Bilag 1
Offentligt
Teknik og Miljø
Rådhuset, Rådhuspladsen 1, 8000 Århus C
[email protected]
cc [email protected]; [email protected]
21. december 2021
Side 1 af 1
Svar på høring om anlægslov for ombygning af Aarhus H
Transportministeriet har sendt et lovforslag om ombygning af Aarhus H i
høring med frist til den 5. januar 2022.
TEKNIK OG MILJØ
Med lovforslaget lægges der op til følgende forhold:
At man ophæver klageadgangen for afgørelser efter miljøbeskyttel-
sesloven m.m., dog med en undtagelse om at anlægsmyndigheden
kan påklage afgørelser til transportministeren.
At transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener
At transportministeren ved anvendelsen af reglerne skal tilbyde
kompensation og at klager kun kan ske til transportministeren
Aarhus Kommune finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at trans-
portministeren gives hjemmel til at regulere egne arbejder, og at der dermed
ikke er en funktionel adskillelse mellem bygherre og myndighed.
I forhold til anlægsloven for ombygningen af Aarhus H har transportministe-
riet væsentlige økonomiske interesser i projektets fremdrift og kan derfor
ikke betegnes som uafhængig i den henseende.
Aarhus Kommune har i forbindelse med elektrificeringen i to tilfælde måtte
meddele påbud i forbindelse med ombygning af broer, da der ikke blev taget
hensyn til naboernes muligheder for nattesøvn. I det ene tilfælde er der over
2.000 boliger, som påvirkes i flere uger om natten over den sædvanlige støj-
grænse. I en anden verserende sag er det over 9.000 boliger, der vil blive
påvirket. Forskning har vist, at støj er både en gene og potentielt en sund-
hedsfare, herunder med øget risiko for hjertekarsygdomme og demens.
Det er desuden betænkeligt, at transportministeren lægger op til at fjerne
muligheden for at klage samt muligheden for, at klagerne behandles af en
myndighed, der er uafhængig af Transportministeriet.
Det skal også bemærkes, at de foreslåede indskrænkninger ikke er miljø-
vurderet, hvilket umiddelbart vurderes at være i strid med EU-retten (direkti-
vet om Miljøvurdering af planer og programmer).
Aarhus Kommune skal opfordre til, at lovforslaget ikke gennemføres.
Med venlig hilsen
Bünyamin Simsek
Rådmand
Henrik Seiding
Direktør
Aarhus Kommune
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Sag: 21/112664
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0002.png
-- AKT 48665 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Dansk Energi ] --
Til Transportministeriet og Vejdirektoratet
e-mail til: [email protected], [email protected], [email protected],
[email protected]
Dok. ansvarlig: MEH
Sekretær:
Sagsnr: s2021-1549
Doknr: d2021-39485-7.0
5. januar 2022
Høringssvar til tre anlægslovforslag
Dansk Energi har modtaget tre lovforslag i høring fra Transportministeriet og Vejdirektoratet
om anlægsprojekter, der skal gennemføre dele af Infrastrukturplan 2035.
Det drejer sig om
Forslag til lov om ombygning af Aarhus H, Forslag til lov om udvikling af statsvej-
nettet, ophævelse af lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund og ændring af ligningsloven
og
Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Fælles for lovforslagene er, at de indeholder enslydende bestemmelser om ledningsarbejder og på
den baggrund afgiver Dansk Energi et samlet høringssvar for de tre lovforslag.
Indledningsvist skal det bemærkes, at Dansk Energi kan tilslutte sig Dansk Ledningsejerforums hø-
ringssvar af 21. december 2021.
Derudover har Dansk Energi følgende supplerende bemærkninger:
Elforsyningsområdet og elnettet er helt afgørende for den elektrificering, som vi som samfund står
overfor, som led i den grønne omstilling. Det vil i de kommende år betyde betragtelige investeringer i
elnettet så det kan tilpasses en omlægning af såvel energiproduktion og kundegrupper som en øget
efterspørgsel efter el. Der ligger derfor allerede en stor omstillingsopgave for elnetselskaberne og
der er samlet set tale om store værdier.
Det virker derfor både ukoordineret og samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at en stor infrastruk-
turplan tilsyneladende rulles ud uden at omkostningerne eller implikationer for f.eks. elnetselskaber-
ne og dermed i sidste ende elkunderne ved omlægning af ledningsnettet, synes at være synliggjort.
Det fremgår af lovforslagene, at det er ledningsejer og dermed elforbrugerne i det konkrete område,
der ender med hele regningen for omlægningen. Dette er helt uacceptabelt.
Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke allerede i planlægningsfasen af større infrastrukturprojekter
tages hensyn til eksisterende eller planlagte ledninger, når der f.eks. planlægges en linjeføring. Dansk
Energi kan konstatere, at det har været kutyme at et lovforslag tager udgangspunkt i en konkret
VVM-vurdering af en linjeføring, som så bliver ophøjet til lov, men der ses ikke at være inddraget
hensynet til ledninger allerede i planlægningsfasen. Det kan potentielt medføre at der vælges en
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0003.png
2
linjeføring, der er uforholdsmæssig dyr for ledningsejer og dermed i sidste ende den enkelte elkunde.
Det sikrer ikke den samfundsøkonomiske bedste model og det vil alt andet lige fordyre den grønne
omstilling ved anvendelsen af gæsteprincippet på denne måde.
Dansk Energi vil opfordre Transportministeriet til at redegøre for om og hvordan der tages højde for
omkostninger til flytning af forsyningsinfrastruktur i bagvedliggende samfundsøkonomiske beregnin-
ger.
Når elnetselskabet skal omlægge ledninger, vil regningen for omlægningen i sidste ende blive sendt
til kunderne i det pågældende afgrænsede netområde. Netselskaberne i Danmark har en vidt forskel-
lig størrelse og dermed med et vidt forskelligt antal kunder. Sker omlægningen i et område med
mange kunder vil regningen alt andet lige blive lavere end hvis omlægningen sker i et område med få
netkunder. Det kan medføre en skævvridning i forhold til den betalingsbyrde som elkunderne på-
lægges. Det er ikke være hensigten, at nogle borgere i Danmark skal bære omkostningen for en nati-
onal infrastrukturplan, som må antages at komme alle borgere i Danmark til gode.
Vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved en ukritisk anvendelse af gæsteprincippet i nationale an-
lægsprojekter, som kan betyde at regningen for en omlægning lander hos nogle borgere og virksom-
heder mens andre ikke rammes, og at forsyningerne må foretage store omlægninger og måske bliver
udfordret i forhold til at kunne varetage forsyningen.
Det kan samtidigt i den forbindelse konstateres, at bemærkningerne, særligt til § 8, stk. 2 i lovforsla-
gene, ikke synes at være helt fyldestgørende i forhold til den nyeste retspraksis, herunder fem verse-
rende sager ved Højesteret på området for gæsteprincippet
i
. I den forbindelse skal særligt henvises
til U2021.34 72 HK
Nyboder-sagen, VLD af 7. januar 2021
Kriegers Flak, og VLD af 29. januar 2021
om Holstebro motorvej. Bemærkningerne til lovforslaget tager dermed ikke højde for den seneste
retspraksis på området og det kan få den konsekvens, at der skabes en lovgivning, der ikke følger
med praksis på området.
Dansk Energi vil derfor samlet set opfordre Transportministeriet til at genoverveje de foreslåede
bestemmelser i §§ 8-10 i lovforslagene.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Mette Louise Horneman
i
jf. Tidsskrift for Miljø, oktober
2021 af professor, dr. Jur. Peter Pagh om ”hvornår er en ledning gæst
på en ejendom”.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0004.png
-- AKT 48665 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar fra Dansk Ledningsejerforum ] --
Til Transportministeriet og Vejdirektoratet
e-mail til:
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
Den 21. dec. 2021
Fælles høringssvar til tre anlægslovforslag (forslag til lov om ombygning af Aarhus H, forslag til lov om
anlæg af den 3. limfjordsforbindelse samt forslag til lov om udvikling af statsvejnettet mv.)
Dansk Ledningsejerforum takker for muligheden for at give høringssvar, men finder det problematisk at
lovforslagene kan give anledning til en økonomisk skævvridning, fordi ombygning og udvikling af vejnettet
forskellige steder i landet tjener en regional interesse, men de lokale borgere/forbrugere kommer til at
betale for omlægningen af ledningerne, da de anvender ledningsnettene.
Dansk Ledningsejerforum (DLF)
bestående af DANVA, Dansk Energi, DGC, FDA, Dansk
Fjernvarme, Danske Vandværker og tdc net
har noteret, at Transportministeriet den seneste
måned har sendt flere udkast til lovforslag om anlægsbyggerier i høring
med svarfrist i
begyndelsen af januar 2022. Det drejer sig om forslag til lov om ombygning af Aarhus H., forslag til
lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse samt forslag til lov om udvikling af statsvejnettet
forskellige steder i landet.
Det fremgår af lovbemærkningerne til de udsendte udkast til lovforslag, at gennemførelsen af
anlægsprojekterne gør det nødvendigt at flytte eller omlægge en række forskellige typer
forsyningsledninger, og at det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på
ejendomme tilhørende tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved
ekspropriation med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab.
Lovforslagene indeholder alle enslydende regler i §§8-10 om udførelse af og betaling for
ledningsarbejder nødvendiggjort af projektets gennemførelse, herunder regler om flytning og
omlægning af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for
ledningsarbejder mv. I lovbemærkningerne præciseres reglernes anvendelse i forhold til det
lovbestemte gæsteprincip i vejlovens § 77
og det ulovbestemte gæsteprincip, som fastlagt ved
flere Højesteretsdomme
og som fortsat løbende udvikles gennem retspraksis.
DLF vurderer, at de foreslåede regler har til formål at fremme en kommende gennemførelse af de
politisk aftalte anlægsbyggerier ved at præcisere og ”indhegne” gældende regler og praksis om
flytninger af og betaling for nødvendige ledningsarbejder i forbindelse med anlægsbyggerierne.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0005.png
DLF hæfter sig især ved det fastlagte hensyn til ledningsejere i § 9, stk. 1 om, at
anlægsmyndigheden
så tidligt som muligt
skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejere
med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for begge parter.
DLF mener, at der ved planlægning og etablering af anlægsbyggerier altid skal tages størst muligt
hensyn til nedgravede ledninger mv. for at undgå unødvendige og bekostelige ledningsflytninger
en regning som i sidste ende skal betales af forbrugerne. Vi mener, at anlægsmyndigheden som
det første skal søge ledningsoplysninger for det sted, hvor anlægsprojektet påtænkes gennemført
- og såfremt der er ledningsejere på det pågældende sted
gå i forudgående dialog med disse
ledningsejere for i fællesskab forsøge at finde en løsning, så unødvendige og bekostelige
ledningsflytninger undgås. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at det f.eks. kan være
el-, vand- og varmekunderne i et afgrænset område, hvor omlægningen skal finde sted, der
kommer til at betale hele omkostningen. Den anvendte model har derfor også en indbygget
skævvridning i sig - i forhold til hvilke borgere og virksomheder, der kommer til at betale for en
sådan omlægning.
De udsendte udkast til lovforslag indeholder beregninger af de økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner (anlægsudgifter), men ikke for erhvervslivet
i form af estimerede
omkostninger til ledningsflytninger. Da det ofte er meget bekosteligt at flytte eller omlægge
forsyningsledninger i forbindelse med gennemførelsen af større anlægsbyggerier (fx udgør de
samlede omkostninger til ledningsomlægninger i forbindelse med etablering af letbanen på Ring 3
omkring 1 milliard
kr.) bør lovforslagene i sagens natur indeholde en beregning af de forventede
økonomiske konsekvenser for berørte forsyningsselskaber, så de samfundsøkonomiske
omkostninger ved de mange ledningsarbejder, som må forventes at blive en konsekvens af de
politisk aftalte anlægsprojekter, indgår i det endelige beslutningsgrundlag. Vi skal derfor opfordre
Transportministeriet til at iværksatte en kortlægning af berørte forsyningsselskaber med sigte på
at estimere de forventede omkostninger til ledningsflytninger.
Med venlig hilsen
Christian Berg
Formand for Dansk Ledningsejerforum
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0006.png
-- AKT 48665 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar fra DSB ] --
Notat
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
DSB’s bemærkninger: Ekstern høring over lovforslag om ombygning af
Aarhus H
DSB skal først og fremmest takke for hørings muligheden.
Koncern-sekretariatet
4. januar 2022
DSB
DSB har følgende bemærkninger:
Til kapitel 3: vedr. Perronforlængelse skal det bemærkes, at 1 NT
togsæt er 109,4 meter lang. Det vil sige ca. 330 meter, når der kobles
3 togsæt. Med en perronlængde på 320 meter vil alle passagerdøre
være inden for perronen, men lokomotivførerdøren vil være udenfor.
Til Kapitel 4: vedr. Ledningsarbejder m.v. vil DSB gerne have indføjet
eller præciseret, at aftalte bestemmelser i Bodelingen mellem DSB og
Banestyrelsen, nu Banedanmark, også vil være gældende i forbindelse
med ombygningen af Aarhus H.
Telegade 2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692
[email protected]
www.dsb.dk
DSB’s generelle bemærkninger:
DSB er bekymret ift. vores værksteder og klargøringsfaciliteter og
nødvendigheden for, at de 24/7 skal kunne fungere fuldt ud for, at
DSB kan opretholde driften. DSB må dermed gerne involveres så
tidligt som muligt i planlægning af projektet.
Ligeledes bedes anlægsmyndigheden i sin projektering og planlægning
af projektet, herunder ift. arealer og ejendomme, som eksproprieres
midlertidigt og permanent, at tage hensyn til DSB arealer og
ejendomme, som er driftskritiske, således at disse påvirkes mindst
muligt.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0007.png
-- AKT 48665 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Mail TRM), [email protected] (TRM Søren Møller Madsen)
Gry Midttun ([email protected])
Høringssvar: Lovforslag om ombygning af Aarhus H
05-01-2022 22:35
image001.png;
Forbrugerrådet Tænk har med glæde konstateret, at der nu foreligger et udkast til lovforslag til ombygningen af
Aarhus Hovedbanegård med fokus på en helhedsorienteret løsning, der tilgodeser bylivet i Aarhus og på sigt vil give
en tiltrængt hastighedsopgradering, som kan være med til at sikre en attraktiv, robust togtrafik i fremtiden.
Vi finder det endvidere positivt, at arbejdet med ombygning af Aarhus Hovedbanegård så vidt muligt vil blive
tilrettelagt med henblik på at reducere de trafikale påvirkninger for passagererne og togoperatørerne på Aarhus H
således, at passagerflowet generelt kan blive opretholdt i anlægsperioden.
Det er dog umiddelbart vanskeligt at gennemskue det fulde projekt på baggrund af det forholdsvist utydelige kort,
som er inkluderet i lovforslaget, ligesom vi gerne havde set yderligere kortdokumentation. Forbrugerrådet Tænk
mener, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis man fx havde inkluderet kort, der viste opdelingen af perron 7 i en
A og B sektion og i mere udførlig grad havde forklaret princippet bag et hollandsk kryds. De mangelfulde kort og
forklaringer gør det vanskeligt at forholde sig til, om der også på lang sigt er tale om den bedst mulige
fremtidssikrede løsning i ombygningen af Aarhus Hovedbanegård.
Forbrugerrådet Tænk finder det også vigtigt, at ombygningen ikke fordyrer eller vanskeliggør en eventuel senere
ombygning af Aarhus H fra sækbanegård til gennemkørsel, selvom den er fravalgt i denne omgang. En videreførelse
af sporene under banegårdshallen, så togene kan fortsætte igennem stationen imod Aalborg, vil give den bedste
trafikafvikling og det største potentiale for udvikling af togtrafikken i Jylland. En hastighedsopgradering til Nord- og
Vestjylland vil fx være et must, hvis det i fremtiden besluttes at bygge en Kattegatforbindelse. Vi ser af samme grund
også gerne, at man laver en fremtidssikring af perronerne, så man på sigt vil kunne udvide kapaciteten og køre med 4
togsæt, idet en række af IC-togene allerede nu kører med 3 vognsæt. Samtidig bør nedlægning af Bro L udenfor
Aarhus Hovedbanegård ikke forringe muligheden for etablering af en fremtidig shunt, hvor godstogsdriften kan ledes
uden om Aarhus. Selvom der ikke på nuværende tidspunkt er omfattende godstrafik nord for Aarhus, kan det ikke
udelukkes, at der vil komme det fremover, set i lyset af bestræbelserne på omlægningen af godstrafik fra vej til
skinner samt den europæiske indsats på området. Erfaringerne fra Ringsted har allerede vist, at en efterfølgende
ombygning/kapacitetsudvidelse kan blive en voldsomt bekostelig affære.
Forbrugerrådet Tænk har desuden konstateret, at spørgsmålet om tilgængelighed ikke er adresseret i lovforslaget;
men går ud fra, at man i forbindelse med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård vil lægge vægt på at leve op til de
krav om tilgængelighed for personer med et handikap, som fremgår af handikapkonventionen.
I Forbrugerrådet Tænk havde vi gerne set, at man sammen med lovforslaget havde fremlagt en plan for den
kommende afvikling af togbusser, letbanetog og øget vejtrafik i forbindelse med ombygningen af Aarhus
Hovedbanegård. Vi vil i den forbindelse gerne opfordre til, at passagererne inddrages i dialogen med Aarhus
kommune, DSB, Arriva og Letbanen for at sikre, at de bedste trafikale løsning stemmer overens med passagerernes
behov og ønsker. Det samme gælder for etableringen af den midlertidige cykelparkering.
Af lovforslaget fremgår det desuden, at afviklingen af togbusser på Banegårdspladsen foran Aarhus H under
totalafspærringen i fase 7 vil være vanskelig, hvorfor holdepladserne evt. vil blive flyttet til andre letbanestationer.
Også her vil vi gerne opfordre til, at man tager passagererne med på råd og så vidt muligt ikke omlægger trafikken
væk fra Banegårdspladsen, idet data med tydelighed viser, at et øget antal skift på rejsen i brugernes øjne er med til
at gøre kollektiv trafik mindre attraktiv. Det er ligeledes vores erfaring, at længerevarige spor- og anlægsarbejder
ofte resulterer i et permanent fald af brugere af den kollektive trafik. Vi vil derfor opfordre til, at der efter endt
anlægningsarbejde finansieres og etableres en reel indsats for at tiltrække passagererne til den kollektive trafik påny.
Med venlig hilsen
Mette Raun Fjordside
Vicedirektør
Forbrugerrådet Tænk
Gry Midttun
Politisk rådgiver, kollektiv transport
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0008.png
T +45 7741 7755 / M +45 4188 1604 /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
Transportministeriet - sikkermail SEPO [mailto:[email protected]]
Sendt:
29. november 2021 16:25
Til:
Advokatsamfundet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Arriva <[email protected]>;
[email protected]
<[email protected]>; BRS <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Byggeri <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>;
[email protected];
Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Danske Regioner
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Den Danske Dommerforening
<[email protected]>;
[email protected];
DSB <[email protected]>; EjendomDanmark ([email protected]
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Erhvervsstyrelsen - Hovedpostkasse <[email protected]>; Fælles
Fagligt Forbund (3F <[email protected]>;
[email protected];
PassagerPulsen <[email protected]>; Fritidshusejernes
Landsforening ([email protected] <[email protected]>;
[email protected];
Havarikommissionen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Jernbanenævnet
- Info <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Landdistrikternes Fællesråd
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
EM NH Miljø- og
Fødevareklagenævnets <[email protected]>; Movia <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen - Info
<[email protected]>; Kjeld Allan Larsen <[email protected]>;
[email protected];
Rådet for Sikker Trafik
<[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; SBF - Info <[email protected]>;
[email protected];
Movia Trafik
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Ekstern høring over lovforslag om obygning af Aarhus H (Id nr.: 34532)
Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Lovforslag om ombygning af Aarhus H sendes hermed i offentlig høring.
Se venligst vedhæftede høringsbrev samt udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Mette C. Stisen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Togkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
[email protected]
Tlf.:
30636234
www.trm.dk
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0009.png
-- AKT 48665 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar fra 3F ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Mail TRM)
[email protected] (TRM Mette Christine Stisen), [email protected] (TRM Søren Møller Madsen)
Anja Jaque, Transportgruppen ([email protected])
Høringssvar - Ombygning af Aarhus H - 2021-2734
06-12-2021 13:03
image001.png;
3F Transportgruppen har med interesse modtaget ovennævnte høring, og vi skal i den forbindelse hilse velkommen, at
der er taget højde for mange beskyttelseshensyn.
Dog savner vi, at det fremgår af materialet, at der skal være arbejdstagerbeskyttelse under anlægsarbejder. Dette kunne
indskrives ved at kræve, at alt arbejdet, som udføres i forbindelse med projektet, skal foregå på danske vilkår ved
sikring af overenskomst, der er forhandlet af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på området eller vilkår, der
svarer til dette niveau.
Venlig hilsen
f. Karsten Kristensen
Anja Jaqué
Chefsekretær
3F Transportgruppen
3F Transportgruppen
Kampmannsgade 4
1790 København V.
Tlf.: 88 92 03 06
www.3f.dk
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0010.png
-- AKT 48665 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra Erhvervsstyrelsen ] --
[email protected] (Banedanmark Direktionssekretariat )
[email protected] (Malte Stampe Lysgaard (MSLY)), [email protected] (Martin Ulrich Hansgaard BDK),
[email protected] (Heine Winter Heskjær BDK), [email protected] (TRM Lars Olsen)
TRM Søren Møller Madsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Til BDK - Høringssvar fra Erhvervsstyrelsens vedr. forslag til lov om ombygning af Aarhus H
Sendt:
05-01-2022 12:33
Til:
Cc:
Kære Banedanmark
Hermed et høringssvar mere fsva. ombygning af Aarhus H
Venlig Hilsen
Søren Møller Madsen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Togkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 20 69 79 73
[email protected]
www.trm.dk
Fra:
1 - ERST Høring <[email protected]>
Sendt:
5. januar 2022 11:30
Til:
Mail TRM <[email protected]>
Cc:
TRM Mette Christine Stisen <[email protected]>; TRM Søren Møller Madsen <[email protected]>
Emne:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ombygning af Aarhus H(ERST Sagsnr: 2021 - 30416)
Kære modtager i Transport-, Bygnings- og Bolig ministerie
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ombygning af Aarhus H
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ombygning af Aarhus H
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til
Transportministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR bemærker dog, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som kan indebære
administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 6. De administrative konsekvenser ved lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af bestemmelserne ved
bekendtgørelser. OBR minder om, at udkast til bekendtgørelser skal sendes i præhøring til OBR via
[email protected]
så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0011.png
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Transportministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.
OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger og Vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos OBR
så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således dels vurdere de administrative konsekvenser for
erhvervslivet og dels screene for ministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR via
[email protected].
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Søren Wichmann Agerholm
Fuldmægtig
Tlf. direkte 35291938
E-post
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0012.png
-- AKT 48665 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar fra borgergruppe ] --
På tide at trække i nødbremsen.
Med overskriften:
”Fremtidens tog kræver kæmpe ombygning af Aarhus H, og den kommer til at stø-
je: Nu er sidste chance for at klage”,
fortæller Aarhus Stifttidende, hvad der kommer til at ske i vores
by i de kommende år. Det fremgår heraf, at der er noget helt galt – at noget slet ikke er i trit med den
byudvikling, som Byrådskandidaterne gav udtryk for op til valget for kun få uger siden. Alle var enige
om, at området mellem Ringvejen og E45 skal rumme lagt flere borgere end i dag, og udviklingen
især skal foregå i dette område.
Allerede i dag har alle andre (ca. 285.000 århusianere) end dem, der bor inden for Ringgaden (ca.
65.000), store udfordringer med at komme ind til Aarhus H. Hvis Aarhus H fastholdes som den ene-
ste banegård i Aarhus, bliver det fremover altså endnu mere problematisk at transportere sig til og fra
toget i Aarhus H. Den manglende kundevenlighed med lange overfyldte transportveje resulterer i fær-
re kunder og mere støj og CO
2
-forurening, som stammer fra de aarhusianere, der bor uden for Ring-
vejen og fra dem, som bor i nabokommunerne.
Selv om man har fundet en billigere løsning end den oprindelige ombygning af Aarhus H, er den billi-
gere løsning stadig meget kostbar. Dertil kommer, at mange broer inden for Ringvejen skal udsættes
for en nødvendig og ligeledes kostbar ombygning. Og skal den ønskede timeplan mellem Ålborg,
Aarhus, Odense og København sættes i værk, vil det koste ca. 4 mia. kroner at anlægge en ny bane-
strækning mellem Hedensted og Hasselager for at reducere rejsetiden med 6 minutter.
Redaktionen på Aarhus Stiftstidende er opmærksom på, at der er noget rivende galt, for hverken de
nordjyske kommuner, togbanens kundegrundlag og Byens borgere kan se det fornuftige i at investere
så store beløb i en elektrificering, uden det samtidig giver nogle fordele – men snarere kun ulemper
på især lidt længere sigt.
Det helt grundlæggende problem er, at den fremlagte plan underbygger den supercentralistiske midt-
by, som var grundlaget for de mange protester i forbindelse med det sidste byrådsvalg, og som bor-
gerne i Aarhus ønskede et opgør med. Hermed er det ikke sagt, at Midtbyen skal miste sin kulturelle
status – men nogle af midtbyens traditionelle funktioner bør placeres andre steder end i netop Midt-
byen. Gode eksempler herpå er Universitetshospitalet i Skejby og Teknik og Miljøs udflytning til Gel-
lerupparken.
En Vestbanegård bør supplere Aarhus H.
At lade Aarhus H være den eneste banegård i Aarhus understreger den supercentralisme, som byrå-
det har praktiseret gennem de sidste 4 år, og som, de fleste i det nye byråd mener, er gået for vidt.
Derfor er der al mulig grund til at genoverveje en Vestbanegård, som kan supplere Aarhus H.
Kravene til Vestbanegårdens placering
Vestbanegården skal
have et større passagergrundlag end Aarhus H.
placeres, så der bliver en så hurtig forbindelse til Aarhus H, at passagererne fra midtbyen ikke får
væsentlige gener.
naturligvis ligge i Aarhus, hvor der er allermest trafik – ikke alene i dag men i mange år fremover,
og blive en væsentlig del af det trafikale knudepunkt, som Aarhus H aldrig kan blive.
kobles sammen med en rutebilstation, så oplandets borgere også kan drage nytte af den.
indgå som en attraktiv mulighed for den ønskede timedrift mellem Ålborg, Aarhus, Odense og
København.
Ligge centralt i forhold til den nye bane til Silkeborg.
på alle måder være så attraktiv, at mange vil lade bilen stå og i stedet benytte toget, så miljøet
skånes for både CO
2
og støj.
medføre etableringsomkostninger, som skal være lavere end omkostningerne til timedrift
uden
en
Vestbanegård.
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526018_0013.png
Placeringen
Den blå firkant viser Vestba-
negårdens placering. Den lig-
ger langs med Jernbanen mod
Brabrand i det noget nedslidte
industriområde tæt op ad
Ringvejen, der er vist som en
blå punkteret linje.
De sorte linjer viser jernba-
nens og letbanens spor.
Den røde punkterede linje vi-
ser sporene på en 4,3 km
strækning, som forbinder jern-
banen fra Skanderborg med
jernbanen til Randers. Herved
spares de 11,5 km, som toget
ellers skal køre for at komme
ind omkring Aarhus H.
De fleste aarhusianere har/får store udfordringer med at benytte Aarhus H
Som trafikanter i Aarhus mærker vi alle, hvorledes fremkommeligheden bliver stadigt dårligere, og
Kommunen forventer selv, at trafikken om få år vil sande til, hvor eksempelvis Viborgvej og Silke-
borgvej krydser Ringgaden. For, det er alle os, som kommer udefra, som belaster byen med trafik,
parkering, bilos og CO
2
. 160.000 biler krydser Ringvejen hver dag, og vi bliver stadigt flere – mange
flere, der ikke finder Aarhus H som et attraktivt udgangspunkt for en rejse til eksempelvis København.
Størsteparten af de 285.000 Aarhusianere, som bor uden for Ringgaden – og i fremtiden endnu flere
vil få meget nemmere ved at komme til Vestbanegården end til Aarhus H, for man har allerede be-
sluttet, at Ringvejen skal udvides betydeligt og, at den kollektive trafik her skal forøges kraftigt.
Vestbanegården skal supplere - men ikke erstatte Aarhus H
Togene fra syd og nord skal ikke længere køre til Aarhus H. De skal køre gennem Vestbanegården.
Men skinnerne fra Aarhus H til Hasselager kan blive starten på en dobbeltsporet letbane mod Odder,
hvilket vil skabe et infrastrukturel grundlag for en betydelig byudvikling syd for Aarhus.
Og skinnerne fra Aarhus H til Vestbanegården skal benyttes til førerløse tog som kører i pendulfart
og lynhurtigt forbinder Vestbyen med Midtbyen. Det tager kortere tid at køre med det førerløse tog til
Vestbanegården, end det tager at gå fra Reginakrydset til Aarhus H, for strækningen er kun 3,5 km
og med 60 km/time, varer turen kun 3�½ minut. Til sammenligning tager letbane 13 minutter om at
køre fra Ringvejen ad Randersvej til Aarhus H. Det er rigtigt, at midtbyens 65.000 borgere først skal
bruge 3�½ minut for at komme til Vestbanegården, men det vil formentlig ikke have nogen afgørende
betydning for deres valgt af transportform.
Vestbanegården bliver en del af Byens trafikale knudepunkt
Vestbanegården ligger det sted, hvor der kører allerflest biler på Ringvejen, 37.000 pr. døgn, og iføl-
ge Kommunens egne prognoser vil tallet stige til 60.000 allerede om 8 år. Derfor er det så vigtigt, at
man har besluttet at udvide Ringvejen og at forøge den kollektive trafik kraftigt. Til sammenligning
kører der kun 7.500 biler på Banegårdspladsen, og her vil antallet formentlig falde, da man fremover
ønsker en mere grøn by. Derfor vil Aarhus H aldrig fremover få muligheden for at blive en del af et
stort trafikalt knudepunkt som Vestbanegården. Så det bliver her og generelt på Ringvejen, man vil
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
skifte transportmiddel. Det skal ikke forstås således, at man udefra vil køre i sin private bil til Ringve-
jen og her skifte til kollektiv transport. Hvis alle nuværende bilister gjorde det, ville det nemlig kræve
ca. 60 parkeringshuse, på 5 etager, hvert med et areal på størrelse med en fodboldbane. Hvis blot
halvdelen gjorde det, var kravet 30 parkeringshuse. Disse ”Park and ride” pladser er således ureali-
stiske.
For at nå en realistisk løsning skal midtbyen gøres mindre attraktiv for især virksomheder med man-
ge medarbejdere, og den kollektive transport i hele Kommunen skal forøges voldsomt. Da det fører-
løse tog fra Vestbanegården til Aarhus H er den hurtigste forbindelse til midtbyen, vil rigtig mange
udefra skifte om her. Det gælder både de,
som kører i tog på hovedstrækningen og den vedtagne og kommende nye bane fra Silkeborg,
de som benytter kollektiv transport udefra,
de som benytter den kollektive transport på Ringvejen og ruter ind mod byen.
Det kræver god plads til både banegård, rutebilstation, holdepladser til de øvrige kollektive trans-
portmidler og til biler, som bringer og henter passagerer. Men det udpegede område er også stort og
velegnet. Desuden er Arla, som ejer en del af området, i færd med at flytte sin produktion, så deres
ejendom kommer formentlig til salg snart.
Vestbanegården gør Aarhus mere grøn og mindre forurenet
Det er den væsentligt kortere forbindelse uden om Aarhus H, den lynhurtige forbindelse fra Vestba-
negården til Hovedbanegården, og den især fremtidige kraftige udbygning af Ringvejen, som skaber
den synergi, som gør muligheden så attraktiv, at mange bilister vil foretrække den frem for at køre i
egen bil.
Behovet for parkeringspladser i midtbyen reduceres og skaber herved mulighed for mange flere og
grønne beboervenlige områder.
Mere end halvdelen af al CO2 udledningen stammer fra bilerne. Med en Vestbanegård vil denne ud-
ledning vil blive kraftig reduceret.
Da der er færre biler på især indfaldsvejene vil både støjen og NOx forureningen også blive reduce-
ret.
Målinger viser, at de blå rutebiler støjer næsten lige så meget som de store lastbiler. Med en Vestba-
negård og en nærtliggende rutebilstation kommer de blå rutebiler kun til Ringvejen, hvorved en af de
kraftigste støjkilder inden for Ringvejen er forsvundet.
Vi har forstået, at man tilstræber at gøre køretiden en smule kortere ved at tillade toget at køre 100
km/time frem for de nuværende kun 40 km/time. Det skal man være opmærksom på, for det vil i
fremtiden give en meget kraftigere støj i især Viby. Vi er ikke enige i Banedanmarks konklusioner om
støj. Det skyldes, at det er øjebliksværdierne og ikke de energiækvivalerede støjværdier, som har
den psykoakustiske betydning for støjofrene. Det forhindrer Vestbanegården, idet toget jo slet ikke
kommer inden for Ringvejen. Og uden for Ringvejen er der god plads til at lade toget køre i en grøft,
hvor den opgravede jord kan danne støjvolde, som reducerer støjen væsentligt for især de nærmest
boende.
Timedrift mellem landets største byer
Formålet med elektrificeringen er en del af den grønne omstilling, idet man herved kan undgå udled-
ningen af CO
2
. Men ved omstillingen tilstræber man også at kunne opnå timedrift mellem landets
største byer, Ålborg, Aarhus, Odense og København. Planen er at køre med 320 meter lange kom-
fortable tog, som for alvor vil tage konkurrencen op mod de mange biler og deres udledning af CO
2
og støj. Man ønsker at spare tid, hvor det er muligt, og derfor vil man omlægge ruten fra Hovedgård
gennem Skanderborg til Hasselager. Omlægningen er på 24,7 km, vil koste 4 mia. kroner og vil redu-
cere køretiden med 6 minutter.
Men nordjyderne er ikke tilfredse med løsningen. De så meget hellere togets rute gå uden om Aarhus
H, fordi et passagertog i dag tager 8 minutter om at vende køreretning. Køres med en hastighed på
60 km/time, spares 7 minutter i køretid. Tilsammen spares altså 15 minutter ved at benytte Vestba-
negården. Nordjyderne har tidligere foreslået, at jernbanen fra Hasselager mod Randers føres gen-
L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
nem i Aarslev, hvor Aarhus så kunne få en banegård. For nogle år siden regnede Banedanmark på
tallene og konkluderede, at Hasselagerbanegården lå så langt fra Aarhus, at de ville miste kunder og
afslog derfor muligheden.
Ulemperne i anlægsperioden
Oprindeligt havde man kalkuleret med en anlægsperiode på 5 år. Den er nu reduceret til 2 år og vil
følgelig blive meget intens, især hvad angår støj, omlægning af transportveje og busser som erstat-
ning for togdrift. Det forventes, at de største støjgener vil forekomme i forbindelse med nedramningen
af elmaster – ikke uden grund fordi man anslår, at cirka 225 boliger kan blive udsat for så kraftige
vibrationer, at der er risiko for, at de bliver beskadigede.
Der venter meget store økonomiske omkostninger
Oprindeligt talte man kun om de meget store økonomiske omkostninger ved at tilpasse Aahus H til de
elektriske tog. Men vi forstår, at frihøjden under broerne på Gl. Kongevej, Skanderborgvej, Kong-
svang og Ringgadebroen skal hæves eller bygges om. Bruuns Bro er så lav, at der ikke er plads til
køreledningerne og togenes strømaftagere. Og på hele den unødvendigt lange strækning skal der
placeres elmaster, køreledninger og signalgivere.
Etableres Vestbanegården, er det ikke nødvendigt at ændre noget i Aarhus H. Og broerne på Gl.
Kongevej, Skanderborgvej, Kongsvang, Ringgadebroen og Bruuns bro skal heller ikke ændres, for
hovedstrækningens elektriske tog kommer slet ikke til at køre inde i byen. Her spares meget store
beløb.
Af samme årsag skal dele af Byens vejnet heller ikke lukkes ned i den 2-årige hektiske periode.
Det vil heller ikke være nødvendigt at indsætte de mange planlagte togbusser.
Men løsningen med en Vestbanegård er også meget kostbar. Benyttes samme kilometerpris for
skinner, køreledninger og andre tekniske installationer for den 4,3 km lange banestrækning fra Has-
selager til Vestbanegården er prisen 644 mio. kroner. Prisen på selve Vestbanegården med dens
tekniske installationer kendes ikke. Ej heller prisen for Rutebilstationen og de tekniske installationer
på den førerløse strækning mellem Aarhus H og Vestbanegården. Men prisen skønnes at ligge et
godt stykke underr de 4 milliarden, som er prisen for den 24,7 km lange omlægning mellem Hoved-
gård og Hasselager.
Konklusion
En Vestbanegård i det omtalte område har ikke været behandlet tidligere. Denne beliggenhed giver
alle involverede parter væsentlige fordele. F.eks. vil Vestbanegården allerede i dag have væsentlig
større kundegrundgrundlaget end Århus H.
Aarhus har i lang tid været inde i en stor udvikling, som nu og fremover især kommer til at foregå i
områderne uden for Ringvejen. Disse beboere vil fremover få meget nemmere ved at benytte Vest-
banegården frem for Aarhus H. Samtidig opnås en stor miljøgevinst, som jo er det egentlige formål
med at elektrificere jernbanen.
Det bliver Vestbanegården (som kun ligger i 3�½ minuts køreafstand fra Aarhus H), som skal betjene
Aarhus på hovedstrækningen op gennem Jylland. Herved spares så meget tid, at det ikke længere er
nødvendigt at omlægge jernbanen mellem Hovedgård og Hasselager. Man undgår også at ændre
Aarhus H og alle de aktuelle broer i Aarhus. Herved spares så store beløb, at de skønnes til fulde at
kunne dækker alle omkostninger i forbindelse med Vestbanegården og omlægningen.
Udarbejdet af
Thomas Kruse
Svend Aage Pedersen
Thomas Bang Termansen
Poul Henning Olesen
Poul Dahl
Freddy Wisler