Transportudvalget 2021-22
L 122 Bilag 1
Offentligt
2526017_0001.png
Notat
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til
lov om ombygning af Aarhus H
Transportministeriet hørte den 29. november 2021 en række myndigheder og
organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag, over udkast til forslag til lov om
ombygning af Aarhus H. Høringsfristen udløb den 5. januar 2022.
Følgende myndigheder og organisationer på høringslisten har afgivet bemærkninger
til lovforslaget: Aarhus Kommune, Dansk Energi, Dansk Ledningsejerforum, DSB,
Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen), Erhvervsstyrelsen og 3F (Fagligt Fælles
Forbund).
Øvrige myndigheder og organisationer på høringslisten har enten ikke haft
bemærkninger eller har ikke afgivet høringssvar til lovforslaget.
Transportministeriet har herudover modtaget høringssvar fra en borgergruppe, som
ikke er angivet på lovforslagets høringsliste. Dette høringssvar behandles særskilt i
nærværende notat under pkt. 13.
Transportministiet har anmodet Banedanmark om at udarbejde høringsnotat til de
modtagne høringssvar. I det følgende gengives hovedindholdet af høringssvarene
til det fremsatte lovforslag samt Banedanmarks bemærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til
høringssvarene, som er vedlagt i bilag.
1. Fastsættelse af regler om forurening og gener samt kompensation
Aarhus Kommune finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
transportministeren gives hjemmel til at regulere egne arbejder, og at der dermed
ikke er en funktionel adskillelse mellem bygherre og myndighed.
Banedanmarks bemærkninger
Når der skal gennemføres store anlægsprojekter, kan det ikke undgås, at der
samtidig støjes, og det gælder også projektet med Aarhus H – et projekt, der ligger
centralt i en stor by, som derfor vil påvirke mange mennesker.
Banedanmark har imidlertid lagt en stor indsats i at begrænse støjgenerne fra de
kommende anlægsarbejder i forbindelse med ombygningen af Aarhus H, som skal
gøre stationen klar til at modtage DSB’s nye elektriske tog i fuld længde. Herunder er
04.02.2022
Banedanmark
Carsten Niebuhrs Gade 49
1577 København V
8234 0000
banedanmark.dk
CVR: 1863 2276
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0002.png
særligt støjende arbejder som prøvesugninger og -gravninger, ramning af
mastefundamenter, spor- og konstruktionsarbejder, perronarbejder og jordarbejder
alle planlagt til gennemførelse i dagsperioden.
I videst muligt omfang er støjende arbejder således planlagt til gennemførelse i
dagtimerne, og hensynet til anlægsprojektets naboer er dermed inddraget med stor
vægt i tilrettelæggelsen af projektets stadieplan. Dette er bl.a. på bekostning af
hensynet til pendlere/rejsende og jernbanevirksomheder samt udførselstidspunkt for
de konkrete anlægsarbejder og fagentrepriser, herunder i forhold til årstider m.v.
Et ønske om at minimere aften- og natarbejde yderligere vil betyde, at
togpassagererne vil blive udsat for større gener og i værste fald opleve en periode
med en helt lukket station. Der er således tale om en afvejning mellem at udførelse
af anlægsarbejder i dagtimerne og at sikre mulighederne for at køre nogle tog til og
fra Aarhus H.
Såfremt ombygningen af Aarhus H alene skal reguleres efter de almindelige regler i
miljølovgivningen, vil kompetencen til at regulere forhold vedr. bl.a. forurening og
gener, herunder støj, fra anlægsarbejderne ligge hos Aarhus Kommune. Det betyder,
at Aarhus Kommune vil kunne fastsætte vilkår for de konkrete anlægsarbejder, f.eks. i
forhold til støj, natarbejde m.v. Det bemærkes, at det almindelige miljøretlige
regelsæt ikke indeholder hjemmel til at kompensere naboer for støjende
anlægsarbejder.
Da det ikke vurderes at være muligt at undgå støj fra aften- og natarbejde
fuldstændig, foreslås det som noget særligt for projektet med ombygning af Aarhus
H, at transportministeren i medfør af lovforslagets § 6 kan fravige den almindelige
kommunale regulering af støj og forurening m.v. fra projektet ved at fastsætte regler
for de konkrete arbejder – herunder fastsætte grænser for det maksimalt tilladte
støjniveau. I så fald skal der samtidig, jf. lovforslagets § 7 fastsættes regler om, at
særligt støjpåvirkede naboer til projektet skal tilbydes kompensation.
Muligheden for at tilbyde støjpåvirkede naboer kompensation, herunder genhusning,
skal således bidrage til at begrænse påvirkningerne af de berørte naboer.
Det bemærkes, at der er indført lignende regulering i forbindelse med f.eks.
anlægsprojekterne for Metrocityringen og Femern Bælt-forbindelsen, og det er
forventningen, at reguleringen og kompensationsordningen for projektet med
ombygning af Aarhus H vil tage udgangspunkt i de regler, der kendes fra
reguleringen for byggeriet af Metrocityringen, herunder den såkaldte
nabopakkebekendtgørelse.
Det er for tidligt at komme det samlede omfang af en eventuel kompensation og
antallet af berørte borgere i Aarhus nærmere, men det vurderes at være i en mindre
skala end ved Metrocityringen. Dette vil blive afdækket i forbindelse med
detailprojekteringen af projektet samt i forbindelse med et kommende udbud for de
samlede entrepriser.
Side 2/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0003.png
Det bemærkes tillige, at Aarhus Kommune i et høringssvar af 10. august 2021 til den
supplerende miljøkonsekvensrapport for ombygningen af Aarhus H bl.a. opfordrede
til, at der også for projektet med ombygning af Aarhus H skulle vedtages en
nabopakkebekendtgørelse som ved anlæggelsen af Cityringen i København.
For så vidt angår det af Aarhus Kommune anførte vedr. funktionel adskillelse mellem
bygherre og myndighed, skal det bemærkes, at lovforslagets § 6 tillige giver hjemmel
til at fastsætte regler om tilsynet med den regulering, der udstedes i medfør af
bestemmelsen. Tilsynet for så vidt angår disse regler kan således delegeres til en
anden myndighed. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget
afsnit 3.6.2, at dette tilsyn forventes delegeret til Aarhus Kommune.
Afslutningsvis kan det oplyses, at der i jernbaneloven og elektrificeringsloven er
hjemmel til, at transportministeren kan tilsidesætte kommunernes afgørelser i
henhold til det miljøretlige regelsæt, samt yde kompensation for støjende
anlægsarbejder fra jernbaneprojekter, såfremt visse betingelser er opfyldt. Henset til
varigheden samt omfanget af støjpåvirkede naboer har projektet med ombygning af
Aarhus H imidlertid en sådan karakter, at det vurderes nødvendigt at indføre særlige
regler for at håndtere projektets støjproblematikker. Dette er på linje med
håndteringen i tidligere anlægslovsprojekter.
2. Vedr. afskæring af administrativ klageadgang
Aarhus Kommune bemærker, at det er betænkeligt, at lovforslaget afskærer
administrative klageadgange.
Banedanmarks bemærkninger
Det foreslås med lovforslaget, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter nærmere bestemte love
med tilhørende bekendtgørelser, i udgangspunktet ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Det vil dog fortsat være muligt for anlægsmyndigheden at indbringe
kommunalbestyrelsens afgørelser efter den pågældende lovgivning for
transportministeren. Det skal dog bemærkes, at det ikke forventes at blive aktuelt, at
gøre brug af denne mulighed.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. I den
forbindelse kan det f.eks. bemærkes, at visse klager inden for plan-, natur og
miljølovgivningen i nogle tilfælde kan tillægges opsættende virkning af Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og
usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Det bemærkes, at afskæring af klageadgange er almindeligt ved
anlægslovsprojekter, og lignende regulering er f.eks. indført i forbindelse med
anlægsloven for en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark samt i anlægsloven for anlæg af en ny Storstrømsbro.
Side 3/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0004.png
Såfremt ombygningen af Aarhus H bliver forsinket, vil det for det første indebære en
risiko for, at der opstår væsentlige fordyrelser i det konkrete projekt. For det andet vil
en forsinkelse af projektet, særligt i forhold til elektrificeringen, indebære, at det ikke
bliver muligt at ibrugtage DSB’s nye elektriske tog på hele strækningen fra Fredericia
til Aalborg ultimo 2026 som forudsat i gældende trafikale planer. Dette vil påvirke
afviklingen af landsdelstrafikken og have betydelige negative samfundsøkonomiske
og trafikale konsekvenser.
Det vil fortsat være muligt at indbringe afgørelserne til Folketingets Ombudsmand,
og afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for domstolene, dog med de frister,
der fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af anlægsloven, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Særligt i forhold til kompensationsordningen for støjgener, som lovforslaget giver
hjemmel til at indføre, jf. §§ 6 og 7, skal det for god ordens skyld bemærkes, at
lovforslagets regler om afskæring af administrative klageadgange ikke har nogen
sammenhæng med kompensationsordningen. Det følger således af lovforslagets § 7,
stk. 3, at såfremt en beboer ikke kan acceptere et fremsendt tilbud om
kompensation, eller hvis der opstår uenigheder om en kompensationsaftale, kan en
sådan sag behandles af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i
Jylland.
3. Forholdet til VVM-direktivet
Aarhus Kommune bemærker, at: ”de foreslåede indskrænkninger ikke er
miljøvurderet, hvilket umiddelbart vurderes at være i strid med EU-retten (direktivet
om Miljøvurdering af planer og programmer)”.
Banedanmarks bemærkninger
Banedanmark skal bemærke, at påvirkningerne fra anlægsprojektet er blevet
miljøvurderet, senest ved en supplerende miljøkonsekvensrapport for Aarhus H –
Helhedsløsningen af juni 2021.
Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne projektets
miljøvurderingsmateriale, hvilket fremgår tydeligt af lovforslaget.
Det er Banedanmarks vurdering, at lovforslaget ikke er i strid med VVM-direktivet.
4. Sundhedsmæssige konsekvenser for støjpåvirkning
Aarhus Kommune bemærker følgende: ”Forskning har vist, at støj er både en gene
og potentielt en sundhedsfare, herunder med øget risiko for hjertekarsygdomme og
demens.”
Banedanmarks bemærkninger
Det bemærkes, at Aarhus Kommune ikke fremsætter en direkte henvisning til den
forskning m.v., som kommunen vurderer kunne være relevant i forhold til de
støjpåvirkninger, som er miljøvurderet, og forventes i det kommende anlægsprojekt.
Side 4/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0005.png
Side 5/10
Banedanmark er bekendt med, at der eksisterer undersøgelser, der viser negative
sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med langvarige situationer med
støjpåvirkning – herunder om natten – såsom trafikstøj. Bl.a. har WHO udgivet
rapporter herom. Banedanmark har anvendt disse ved udarbejdelsen af den
supplerende miljøkonsekvensrapport for ombygning af Aarhus H.
Det skal imidlertid bemærkes, at der er en væsentlig forskel på varige
støjpåvirkninger fra f.eks. trafikstøj og på de midlertidige støjpåvirkninger, som det
konkrete anlægsprojekt vil indebære. Enkeltstående perioder med støjpåvirkning kan
således ikke sammenlignes direkte med undersøgelser m.v., der belyser
konsekvenserne af vedvarende støjpåvirkning.
For så vidt angår Banedanmarks indsats for at minimere støjgener fra kommende
anlægsarbejder henvises til punkt 1 ovenfor i notatet.
5. Vedr. ledningsomlægninger og økonomiske konsekvenser for
forsyningsselskaber
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum har hver især fremsendt fælles
høringssvar til lovforslaget om ombygning af Aarhus H samt til to høringer over
Vejdirektoratets lovforslag om anlæg af den 3. limfjordsforbindelse samt forslag til
lov om udvikling af statsvejnettet m.v.
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum mener bl.a., at anlægsmyndigheden ved
planlægning af etablering af anlægsbyggerier som det første skal søge
ledningsoplysninger for det sted, hvor anlægsprojektet påtænkes gennemført – og
såfremt der er ledningsejere på det pågældende sted – gå i forudgående dialog med
disse ledningsejere for i fællesskab at forsøge at finde en løsning, så unødvendige og
bekostelige ledningsflytninger undgås.
Endvidere bemærker Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum bl.a., at
lovforslagene bør indeholde en beregning af de forventede økonomiske
konsekvenser for berørte forsyningsselskaber, så de samfundsøkonomiske
omkostninger ved de mange ledningsarbejder indgår i det endelige
beslutningsgrundlag.
Dansk Energi bemærker desuden, at bemærkningerne vedr. retspraksis for
gæsteprincippet ikke synes at være helt fyldestgørende i forhold til den nyeste
retspraksis, herunder fem verserende sager ved Højesteret på området for
gæsteprincippet. Dansk Energi mener således, at bemærkningerne til lovforslaget
dermed ikke tager højde for den seneste retspraksis på området og det kan få den
konsekvens, at der skabes en lovgivning, der ikke følger med praksis på området.
Derudover har DSB i forhold til ledningsarbejder bemærket, at DSB gerne vil have
indføjet, at aftalte bestemmelser i bodelingen mellem DSB og Banedanmark også vil
være gældende i forbindelse med ombygningen af Aarhus H.
Banedanmarks bemærkninger
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0006.png
Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke i det konkrete projekt med ombygning
af Aarhus H er konstateret større konflikter med forsyningsledninger.
Anlægsprojektet består primært i at opgradere og fremtidssikre eksisterende
jernbaneanlæg, og således er f.eks. gravearbejder i det konkrete projekt ikke så
omfattende, som de eksempelvis ville være i forbindelse med anlæg af en ny
jernbanestrækning eller et tilsvarende vejprojekt.
På den baggrund vurderes det ikke at være nødvendigt at redegøre for de
samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med ledningsomlægninger i
lovforslaget for det konkrete anlægsprojekt.
Lovforslagets §§ 8-10 indeholder regler om udførelse af og betaling for
ledningsarbejder nødvendiggjort af det samlede anlægsprojekts gennemførelse,
herunder regler om flytning og omlægning af ledninger og om behandlingen af
eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v. Formålet er at sikre, at
anlægsprojektet i henseende til ledningsomlægninger ikke stilles ringere, end
eksempelvis vejmyndigheden ville være stillet ved et vejprojekt.
Det skal bemærkes, at det bl.a. følger af lovforslagets § 9 med tilhørende
bemærkninger, at anlægsmyndigheden i forbindelse med gennemførelsen af
anlægsprojektet skal tage hensyn til ledningsarbejder og så tidligt som muligt drøfte
et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge
parter.
Endvidere bemærkes, at Banedanmark generelt i planlægningen af jernbaneprojekter
bestræber sig på så tidligt som muligt at tage højde for eksisterende ledninger og
mulige konflikter med det konkrete projekt.
For så vidt angår Dansk Energis bemærkning om, at lovforslaget ikke tager højde for
den seneste retspraksis på området, og at det kan få den konsekvens, at der skabes
en lovgivning, der ikke følger med praksis på området, skal det for det første
bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder en udtømmende gennemgang af
retspraksis på området for gæsteprincippet. I det omfang retspraksis vurderes at
være særligt relevant for det konkrete projekt, er indholdet fra udvalgte domme dog
gengivet i resumé. Banedanmark vurderer ikke, at der i lovforslaget skal redegøres
for verserende sager ved Højesteret.
For det andet skal Banedanmark gøre opmærksom på, at Højesteret i dom af 16.
februar 2017 (UfR 2017.1536 H – dommen om Cityringen) har fastslået, at
cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens
gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen
anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at
bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende
indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel
senere lovgivning. Det følger af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8, at det
Side 6/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0007.png
samme vil gøre sig gældende ved fortolkningen og anvendelsen af de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 8.
Til DSB’s ønske om i lovforslaget at indføje, at aftalte bestemmelser i bodelingen
mellem DSB og Banedanmark også vil være gældende i forbindelse med
ombygningen af Aarhus H, skal det bemærkes, at det allerede følger af lovforslagets
§ 8, stk. 2, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt
ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38,
jf. § 40.
På den baggrund vurderes det ikke at være nødvendigt at fremsætte bemærkninger
om eksisterende aftaler mellem f.eks. DSB og Banedanmark i lovforslaget.
6. Perronforlængelse – forholdet ml. perron- og toglængde
I forhold til perronforlængelse har DSB bemærket følgende: ”1 NT togsæt er 109,4
meter lang. Det vil sige ca. 330 meter, når der kobles 3 togsæt. Med en
perronlængde på 320 meter vil alle passagerdøre være inden for perronen, men
lokomotivførerdøren vil være udenfor.”
Banedanmarks bemærkninger
Banedanmark har fået i opdrag at undersøge og projektere perronforlængelse
således at perronerne for spor 2-7 får en effektiv længde på op til 320 m. Denne
perronlængde vil gøre det muligt at afvikle tog med en længde som DSB’s nye
elektriske tog.
Det skal understreges, at dette har været en del af forudgående beslutningsoplæg
for projektet.
I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.4 fremgår bl.a. følgende:
”Passagerperroner for spor 2-7 forlænges i den forbindelse mod vest og får en
effektiv længde på op til 320 m, svarende til 3 togsæt af DSB’s Fremtidens
Tog.” [Banedanmarks
fremhævning]
Banedanmark har på baggrund af DSB’s høringssvar justeret sidste led i ovennævnte
sætning, således, at det i stedet fremgår, at perronforlængelsen vil muliggøre
afvikling af tog med en længde af 3 togsæt af DSB’s Fremtidens Tog.
7. DSB’s driftskritiske ejendomme og arealer
DSB har gjort opmærksom på nødvendigheden af, at DSB’s værksteder og
klargøringsfaciliteter skal fungere fuldt ud, for at DSB kan opretholde driften. DSB
ønsker derfor at blive involveret så tidligt som muligt i planlægningen af projektet.
Tilsvarende har DSB anmodet om, at der i projekteringen og planlægningen af
projektet herunder i forhold til såvel midlertidig som permanent ekspropriation tages
Side 7/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0008.png
hensyn til DSB’s ejendomme, som er driftskritiske, således at disse påvirkes mindst
muligt.
Banedanmarks bemærkninger
Banedanmark er opmærksom på behovet i forhold til DSB’s værksteder,
klargøringsfaciliteter samt øvrige driftskritiske ejendomme og vil i den videre
planlægning af projektet sikre, at DSB inddrages så tidligt som muligt.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen har i forhold til administrative konsekvenser for erhvervslivet
vurderet, at lovforslaget ikke i sig selv medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsen har dog bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af
bekendtgørelser, som kan indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf.
lovforslagets § 6. De administrative konsekvenser ved lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse med udmøntningen af
bestemmelserne ved bekendtgørelser.
Banedanmarks bemærkninger
Banedanmark har noteret Erhvervsstyrelsens vurdering og vil sikre, at
bekendtgørelser, der udmøntes med hjemmel i lovforslagets § 6, overholder krav til
erhvervsrettet regulering.
9. Arbejdstagerbeskyttelse
3F (Fælles Fagligt Forbund) har bemærket, at fagforbundet savner, at det fremgår af
materialet, at der skal være arbejdstagerbeskyttelse under anlægsarbejder. Dette
kunne indskrives ved at kræve, at alt arbejdet, som udføres i forbindelse med
projektet, skal foregå på danske vilkår ved sikring af overenskomst, der er forhandlet
af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på området eller vilkår, der svarer til
dette niveau.
Banedanmarks bemærkninger
Det kan oplyses, at Banedanmark som offentlig myndighed og bygherre stiller krav
som arbejdstagerbeskyttelse i forbindelse med gennemførelse af udbud.
Der er i Danmark tradition for en aftalemodel – også kaldet den danske model – hvor
arbejdsmarkedets parter sammen forhandler kollektive aftaler om løn- og
arbejdsvilkår. Banedanmark vurderer ikke, at anlægsloven for det konkrete projekt
med ombygning af Aarhus H skal regulere forhold vedr. overenskomst m.v.
Side 8/10
10. Opdeling af spor 7, kortmateriale og ombygning fra sækbanegård til
gennemkørsel
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis man f.eks.
havde inkluderet kort, der viste opdelingen af perron 7 i en A og B sektion og i mere
udførlig grad havde forklaret princippet bag et hollandsk kryds. Videre bemærker
Forbrugerrådet Tænk, at de mangelfulde kort og forklaringer gør det vanskeligt at
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0009.png
forholde sig til, om der også på lang sigt er tale om den bedst mulige
fremtidssikrede løsning i ombygningen af Aarhus Hovedbanegård.
Endvidere finder Forbrugerrådet Tænk det tillige vigtigt, at ombygningen ikke
fordyrer eller vanskeliggør en eventuel senere ombygning af Aarhus H fra
sækbanegård til gennemkørsel, selvom det er fravalgt i denne omgang.
Banedanmarks bemærkninger
I forhold til Forbrugerrådet Tænks ønske om vedlæggelse af mere teknisk
kortmateriale skal det bemærkes, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for
rammerne af de miljøvurderinger, der er udført for projektet. I projektets
miljøkonsekvensrapporter findes mere teknisk detaljeret materiale. I anlægsloven
beskrives projektet på et mere overordnet teknisk niveau. Banedanmark kan dog
oplyse, at det hollandske kryds ved perron 7 etableres således, at det er muligt, at
der på perronsektion A hhv. B kan afvikles ca. 110 m lange tog.
For så vidt angår mulighederne for fremtidig ombygning af Aarhus H fra
sækbanegård til gennemkørselsbanegård skal det bemærkes, at dette ikke indgår i
nærværende projekt, da det ikke er en del af Banedanmarks opdrag for undersøgelse
af projektet.
Banedanmark vurderer, at anlægsprojektet har en positiv indflydelse på kapacitet og
fremtidssikring af Aarhus H.
11. Tilgængelighed på Aarhus H
Forbrugerrådet Tænk har bemærket, at spørgsmålet om tilgængelighed ikke er
adresseret i lovforslaget, men bemærker, at det forventes, at man i forbindelse med
ombygningen af Aarhus Hovedbanegård vil lægge vægt på at leve op til de krav om
tilgængelighed for personer med et handikap, som fremgår af
handikapkonventionen.
Banedanmarks bemærkning
Banedanmark kan oplyse, at ombygningen af stationen skal leve op til de krav, der
følger af TSI PRM – en forordning, der stiller krav til perroner, adgangsveje, rullende
materiel mv. af hensyn til personer med reduceret mobilitet.
Der vil således blive taget højde herfor i projektet.
12. Logistik og afvikling af togbusser
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at rådet gerne havde set, at der sammen med
lovforslaget var fremlagt en plan for den kommende afvikling af togbusser,
letbanetog og øget vejtrafik i forbindelse med ombygningen af Aarhus
Hovedbanegård. Der opfordres til at inddrage passagererne i dialogen herom, også i
forhold til etableringen af den midlertidige cykelparkering.
Banedanmarks bemærkninger
Side 9/10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526017_0010.png
Det bemærkes, at Banedanmark indgår i dialogen vedr. afvikling af togbusser, men
det er jernbanevirksomhederne (DSB, Arriva, m.fl.) der har ansvaret for dette, ligesom
Aarhus Kommune har ansvaret for busholdepladser.
For så vidt angår anlægsprojektets konsekvenser for vejtrafikken/vejnettet, er dette
vurderet i forbindelse med projektets miljøvurderinger. Det er vurderet, at trafikken
kan afvikles på tilfredsstillende vis uden store gener for den øvrige trafik.
Aarhus Kommune har ansvaret for etablering af midlertidig cykelparkering.
13. Høringssvar fra borgergruppe
En gruppe af borgere har bl.a. fremsat en række argumenter for et alternativ til det
konkrete anlægsprojekt med ombygning af Aarhus. Alternativet består bl.a. dels i at
etablere en banegård vest for Aarhus H (Vestbanegården), dels i at etablere en ca.
4,3 km lang shunt, som forbinder jernbanen fra Skanderborg med jernbanen til
Randers, og som kan føre togtrafikken uden om Aarhus midtby.
Derudover fremsætter borgergruppen bl.a. bemærkninger om ulemper og gener i
anlægsperioden.
Banedanmarks bemærkninger
Det skal indledningsvis bemærkes, at bemærkninger af generel politisk karakter samt
forslag og bemærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, ikke indgår i
høringsnotatet, hvilket ligeledes fremgår af indledningen i nærværende notat.
Banedanmark skal dog bemærke, at der tidligere har været undersøgt alternative
løsninger til det konkrete anlægsprojekt, der er blevet politisk besluttet, og som
anlægsloven angår.
I den forbindelse har bl.a. muligheden for etablering af en shunt med en tilhørende
banegård vest for Aarhus H været undersøgt, dog på et indledende niveau. I den
pågældende undersøgelse forløb shunten noget tættere på Aarhus H, end det er
tilfældet i forslaget fra borgergruppen. Den nye banegård var i undersøgelsen
placeret omtrent hvor den nuværende Kongsvang station ligger. De indledende
undersøgelserne omfattede indledende skitser, indledende bud på
anlægsomkostninger og oplandsundersøgelser. Løsningen er imidlertid blevet
fravalgt og har ikke været en del af Banedanmarks opdrag i forbindelse med seneste
undersøgelser.
For så vidt angår Banedanmarks indsats for at minimere støjgener fra kommende
anlægsarbejder henvises til punkt 1 ovenfor i notatet.
Side 10/10