Transportudvalget 2021-22
L 122 Bilag 1
Offentligt
UDKAST
Transportudvalget 2021-22
L 122 - Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om ombygning af Aarhus H
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at gennemføre anlægsprojektet
med ombygning på og omkring Aarhus H, jf. stk. 2 samt til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af anlægs-
projektet.
Stk. 2.
Anlægsprojektet gennemføres inden for det område, der fremgår
af kortet i lovens bilag 1, og består af følgende delprojekter:
1) Fornyelse af jernbanens spor og konstruktioner.
2) Hastighedsopgradering af jernbanen.
3) Sporkapacitetsudvidelse ved Aarhus H.
4) Perronforlængelse på Aarhus H.
5) Etablering af et omkørselsspor 8 på spor 7 på Aarhus H.
6) Implementering af nyt signalsystem samt forberedende arbejder dertil.
7) Elektrificering af jernbanen samt forberedende arbejder dertil.
Kapitel 2
Miljømæssige vurderinger
§ 2.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne
af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog § 5,
stk. 1.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation eller tilladelse
efter §§ 19, 27, 28 og 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 8 i lov om forurenet
jord, § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, i lov om naturbeskyttelse og § 35,
stk. 1, i lov om planlægning.
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og
kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelsen
af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, vare-
tages ved gennemførelsen af projektet af anlægsmyndigheden efter denne
lov.
§ 4.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb med undta-
gelse af kapitel 13, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord eller lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer eller regler ud-
stedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af anlægsmyndighe-
den til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 4.
Transportministerens afgørelser i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter
stk. 2 og stk. 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilveje-
bringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
lovene nævnt i stk. 1, inden for Aarhus Kommune, herunder om, at oplys-
ningerne skal afgives i en bestemt form.
Stk. 6.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommu-
nalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
§ 5.
Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1 anven-
des reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og
dertil knyttede projekter i kapitel 6 a i jernbaneloven og regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 3, 4, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på
ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, jf. stk. 1.
§ 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra
anlægsprojektet nævnt i § 1. I det tilfælde at bygherreopgaven delegeres til
en myndighed under Transportministeriet, kan ministeren fastsætte regler
2
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
om anlægsmyndighedens eller anlægsmyndighedens entreprenørers egen-
kontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og
håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt og afgørelser truffet i
medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af
anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.
§ 7.
Fastsætter transportministeren regler i medfør af § 6, fastsætter trans-
portministeren samtidig regler om, at beboere, der kan udsættes for gener
som følge af regler udstedt i medfør af § 6, skal tilbydes kompensation.
Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de beretti-
gede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at beboere, der er
særlig udsat for gener som følge af transportministerens regulering af for-
holdene i medfør af § 6, skal tilbydes genhusning eller overtagelse af deres
bolig. Transportministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrel-
sen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transport-
ministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhus-
ning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, om-
kostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, og kan herunder
bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller
anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.
Stk. 3.
Opnås der ikke en aftale mellem anlægsmyndigheden og den be-
rettigede efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2, træffer Ek-
spropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland afgørelse
om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt
i medfør af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Sager om kompensation, genhusning og overtagelse efter stk. 3
behandles i øvrigt af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter reg-
lerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom.
Stk. 5.
Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter
regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 samt beløb ydet i forbindelse med gen-
husning, som er udbetalt eller udbetales af anlægsmyndigheden i anledning
af gener og ulemper fra anlægsarbejderne, indgår ikke ved vurderingen af,
om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion
af sådanne ydelser.
Stk. 6.
Har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder
om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling
af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som
3
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra gen-
nemførelsen af projektet.
Kapitel 4
Ledningsarbejder m.v.
§ 8.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægspro-
jektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndighe-
den under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i hen-
hold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38,
jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
§ 9.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og så tidligt
som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at
undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigts-
mæssige måde for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden, i det til-
fælde, at bygherreopgaven delegeres til en myndighed under Transportmi-
nisteriet, og ejere af ledninger omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal til-
rettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbej-
der, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 10.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres, hvis
der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndig-
hederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
4
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Tilsyn
§ 11.
Transportministeren fører, i det tilfælde, at bygherreopgaven dele-
geres til en myndighed under ministeriet, tilsyn med, at anlægsmyndigheden
overholder bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf samt
afgørelser truffet i medfør heraf.
Stk. 2.
Transportministeren kan som led i udøvelse af tilsynet efter stk. 1,
udstede påbud til anlægsmyndigheden eller anlægsmyndighedens entrepre-
nører om at gennemføre anlægsprojektet, som nævnt i § 1, inden for ram-
merne af denne lov, og regler og afgørelser udstedt i medfør af loven, samt
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. § 2.
Stk. 3.
Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministe-
riet, en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi-
nister eller Aarhus Kommune til at udøve tilsynet efter stk. 1 og 2. Ministe-
ren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden
myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbrin-
ges for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 12.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov og forskrifter ud-
stedt i medfør af loven skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgø-
relsen er meddelt adressaten og offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter.
Kapitel 7
Straf
§ 13.
Manglende efterkommelse af påbud udstedt efter § 11, stk. 2, straf-
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf
i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Kapitel 8
Ikrafttræden
5
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 15.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2397 af 14. december 2021 og senest ved
§ 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021 foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7
indsættes som nr.
38):
»38) Kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse
med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2, i lov om
ombygning af Aarhus H.«
6
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0007.png
UDKAST
Bilag 1
7
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0008.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.............................................................................................. 11
Indholdsfortegnelse
2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 12
3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 13
3.1. Anlægsprojektet ............................................................................. 13
3.1.1. Projektområdet ............................................................................ 13
3.1.1.1. Aarhus Banegård ...................................................................... 14
3.1.1.2. Spor .......................................................................................... 14
3.2. Beskrivelse af anlægsprojektet ....................................................... 15
3.2.1. Fornyelse af spor og konstruktioner ............................................ 15
3.2.2. Hastighedsopgradering ................................................................ 16
3.2.3. Sporkapacitetsudvidelse .............................................................. 16
3.2.4. Perronforlængelse........................................................................ 16
3.2.5. Omkørselsspor 8 (hollandsk kryds)............................................. 17
3.2.6. Signalprogrammet ....................................................................... 17
3.2.7. Elektrificering af jernbanen ......................................................... 17
3.2.7.1 Køreledningsanlæg .................................................................... 18
3.2.7.2. Broarbejder i regi af elektrificeringen ...................................... 18
3.3. Miljømæssige vurderinger.............................................................. 19
3.3.1. Gældende ret ............................................................................... 19
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 22
3.4. Ekspropriation m.v. ........................................................................ 24
3.4.1. Gældende ret ............................................................................... 24
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 25
3.4.2.1 Ekspropriationer i anlægsprojektet............................................ 25
3.4.2.2. Eldriftsservitut .......................................................................... 26
3.5. Forholdet til anden lovgivning ....................................................... 27
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
3.5.1. Gældende ret ............................................................................... 27
3.5.1.1. Plan-, natur- og miljølovgivning .............................................. 27
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. .. 29
3.6. Regulering af forurening og gener fra byggeriet ............................ 33
3.6.1. Gældende ret ............................................................................... 33
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den påtænkte ordning ..... 33
3.7. Ledninger ....................................................................................... 40
3.7.1. Gældende ret ............................................................................... 40
3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 41
3.8. Skattefritagelse ............................................................................... 43
3.8.1. Gældende ret ............................................................................... 43
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 44
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål ...................................................... 44
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................... 45
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan ........................................................... 45
5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige................................. 47
5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige ........................... 48
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 48
7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 49
8. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 50
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 50
9.1. Planforhold ..................................................................................... 50
9.2. Arealforhold og ekspropriation ...................................................... 51
9.3. Visuelle forhold og arkitektur ........................................................ 51
9.3.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 52
9.3.2 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................. 52
9.4. Elektromagnetisme ......................................................................... 53
9.5. Støj og vibrationer .......................................................................... 53
9.5.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 53
9.5.1.1. Støj i anlægsfasen ..................................................................... 53
9.5.1.2. Broarbejder ............................................................................... 55
9
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.5.1.3. Pæleramning ............................................................................. 55
9.5.1.4. Ophængning af køreledninger (OCL-arbejder) ........................ 56
9.5.1.5. Forberedende arbejder forud for elektrificeringen ................... 56
9.5.1.6. Støj fra arbejdspladser .............................................................. 57
9.5.1.7. Vibrationer i anlægsfasen ......................................................... 57
9.5.1.7.1. Mærkbare vibrationer ............................................................ 57
9.5.1.7.2. Risiko for bygningsskadelige vibrationer ............................. 57
9.5.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 57
9.5.2.1. Støj i driftsfasen ....................................................................... 58
9.5.2.2. Vibrationer i driftsfasen ........................................................... 58
9.6. Udledning til luften ........................................................................ 58
9.6.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 58
9.6.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 59
9.7. Trafikale forhold ............................................................................ 59
9.7.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 59
9.7.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 60
9.8. Natur og overfladevand .................................................................. 60
9.8.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 61
9.8.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 62
9.9. Kulturhistoriske interesser.............................................................. 62
9.9.1. Påvirkninger i anlægsfasen.......................................................... 62
9.9.2. Påvirkninger i driftsfasen ............................................................ 63
9.10. Rekreative interesser .................................................................... 63
9.10.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 63
9.10.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 63
9.11. Befolkning, sundhed og materielle goder .................................... 63
9.11.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 63
9.11.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 64
9.12. Grundvand og drikkevand ............................................................ 64
9.12.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 64
9.12.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 65
9.13. Jord og jordforurening .................................................................. 65
10
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.13.1. Påvirkninger i anlægsfasen........................................................ 65
9.13.2. Påvirkninger i driftsfasen .......................................................... 66
9.14. Affald og ressourcer ..................................................................... 66
10. Forholdet til EU-retten ........................................................................ 66
10.1. VVM-direktivet ............................................................................ 66
10.2. Århuskonventionen ...................................................................... 67
10.3. Vandrammedirektivet ................................................................... 68
10.4. Habitatdirektivet og fugledirektivet (Natura 2000) ...................... 69
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 71
12. Sammenfattende skema ....................................................................... 71
1. Indledning
Med lovforslaget bemyndiges transportministeren til at ombygge Aarhus H
og området omkring stationen.
Ombygningen skal muliggøre, at strækningen Fredericia – Aarhus – Aal-
borg kan betjenes med elektrisk togmateriel, herunder Fremtidens Tog som
er en samlet betegnelse for DSB’s nye eldrevne togmateriel. Fremtidens Tog
skal efter gældende planer indsættes på strækningen mellem Fredericia –
Aarhus – Aalborg ultimo december 2026 og dermed også betjene Aarhus H.
Derudover udvides kapaciteten på Aarhus H, så stationen bl.a. kan afvikle
tog med en længde som Fremtidens Tog.
Før Fremtidens Tog kan ibrugtages på Aarhus H, skal en kæde af projekter
gennemføres i den rigtige rækkefølge. Den samlede projektportefølje består
af følgende delprojekter: fornyelse af spor og konstruktioner, hastighedsop-
gradering, sporkapacitetsudvidelse, perronforlængelse, etablering af omkør-
selsspor 8 (hollandsk kryds), udrulning af nye signaler og elektrificering.
Grundet behovet for tæt koordination, er der planlagt en samordning af disse
delprojekter, som således udføres i en samlet anlægstakt.
Det samlede anlægsprojekt skal gennemføres under samme sporspærrings-
mønster for at reducere de trafikale påvirkninger for passagererne og jern-
banevirksomheder på Aarhus H. De forberedende arbejder starter i 2024, og
ombygningen forventes gennemført således, at det er muligt at ibrugtage
Fremtidens Tog ultimo 2026.
Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og
11
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Lovforsla-
get udgør på nogle punkter en fravigelse af regler i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder afskæring af klageadgange, hvil-
ket hænger sammen med, at projektet med dette lovforslag vedtages i en-
keltheder af Folketinget. Fravigelsen af anden lovgivning indebærer ikke, at
bl.a. de planlægningsmæssige, kulturhistoriske, rekreative og natur- og mil-
jømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den almin-
delige lovgivning, tilsidesættes i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vare-
tages i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lov-
forslaget.
2. Lovforslagets baggrund
Der er tidligere truffet en række politiske beslutninger om jernbaneprojekter
på Aarhus H og området omkring stationen.
Med den politiske aftale fra 2009 om En Grøn Transportpolitik (S, V, RV,
SF, K, LA og DF) blev det besluttet at udrulle et nyt signalsystem på den
danske jernbane herunder ved Aarhus H.
Med den politiske aftale fra 2014 om En moderne jernbane – udmøntning
af Togfonden DK besluttede forligskredsen (S, RV, SF og EL – DF var tid-
ligere en del af forligskredsen), at der skulle udarbejdes VVM-undersøgel-
ser (nu kaldet miljøkonsekvensrapporter) for elektrificering og hastigheds-
opgradering i Østjylland samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H, hvil-
ket blev hjemlet ved akt 74 af 27. februar 2014 og akt 124 af 19. juni 2014.
I 2017 færdiggjorde Banedanmark VVM-redegørelser for elektrificering og
hastighedsopgradering af strækningen mellem Fredericia – Aarhus – Aal-
borg, og en supplerende VVM-redegørelse for ombygningen af Aarhus H,
der blandt andet omfattede en anlægsteknisk løsning til elektrificering i form
af enten en sporsænkning eller hævning af Bruuns Bro.
I efteråret 2017 besluttede forligskredsen bag Togfonden DK, at elektrifice-
ringen af Aarhus H skal ske ved en sporsænkning under Bruuns Bro. Be-
slutningen kom på finansloven for 2019 som en del af elektrificering Frede-
ricia-Aarhus. I forlængelse af forligskredsens beslutning om sporsænkning
i 2017 blev der med finansloven for 2018 besluttet en hastighedsopgradering
på strækningen mellem Aarhus og Langå.
I marts 2020 forelagde Banedanmark et konceptuelt beslutningsoplæg for at
samordne alle omfattede projekter ved Aarhus H under ét samlet projekt for
begge involverede forligskredse. Banedanmark blev i den forbindelse bedt
om at undersøge og udarbejde et beslutningsgrundlag for et af de forelagte
12
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
scenarier, kaldet scenarie 3B – den såkaldte helhedsløsning. I helhedsløs-
ningen indgår udover ovennævnte projekter længere perroner, øget kapaci-
tet (ny sporskiftezone), nyt perronspor 8/deling af perronspor 7 samt forny-
elsesarbejder. Banedanmark offentliggjorde beslutningsgrundlaget for Hel-
hedsløsningen januar 2021, og i februar 2021 besluttede forligskredsene, at
de statslige jernbaneprojekter i beslutningsgrundlaget skulle gennemføres
som beskrevet i Helhedsløsningen.
Med aftalen om en Infrastrukturplan 2035 (S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB,
LA, ALT og KD) blev der afsat finansiering til projekterne om længere per-
roner, øget kapacitet (ny sporskiftezone), nyt perronspor 8/deling af perron-
spor 7. Sporfornyelsen er ikke politisk forankret, men varetages som led i
Banedanmarks opgaver som infrastrukturforvalter på statens jernbaneinfra-
struktur.
I 2021 er der, som følge af beslutningen om at samordne projekterne, gen-
nemført en supplerende miljøkonsekvensvurdering af det samlede projekt.
Miljøkonsekvensvurderingerne gennemført i 2017 og den supplerende mil-
jøkonsekvensvurdering gennemført i 2021 udgør således den samlede mil-
jøvurdering af anlægsprojektet med ombygning af Aarhus H.
Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges transportministe-
ren til at gennemføre projektet i overensstemmelse med anlægsloven. An-
lægsloven udgør således miljøtilladelsen til projektet, jf. jernbanelovens §
38 a, stk. 3, 1. pkt.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at gennemføre om-
bygningen af Aarhus H og området omkring banegården samt dertilhørende
anlæg. I lovforslaget er den samlede ombygning benævnt ”anlægsprojek-
tet”.
Anlægsprojektets delprojekter, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, beskrives
i lovforslagets afsnit 3.2.
3.1.1. Projektområdet
Projektområdet afgrænses mod syd og vest af henholdsvis I-signalet mod
Fredericia (KM 105,068) og mod Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L.
Mod nordøst afgrænses projektområdet øst for Aarhus Hovedbanegård,
hvor havnebanen drejer fra til området på Aarhus Havn beliggende på ma-
trikel 2209a. Der henvises til vedlagte kort i lovens bilag 1.
13
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Delprojekterne, som det samlede anlægsprojekt består af, jf. lovforslagets §
1, stk. 2, nr. 1-7, vil dog alene blive gennemført i området umiddelbart øst
for Aarhus H og mod syd til I-signalet mod Fredericia (KM 105,068) samt
mod vest til Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L. Selve bygge- og an-
lægsarbejderne udføres således i denne del af projektområdet.
For så vidt angår området umiddelbart øst for Aarhus H, hvor havnebanen
drejer fra til området på Aarhus Havn, indgår dette område i projektområdet,
idet matrikel 2209a skal anvendes som midlertidig arbejdsplads til håndte-
ring af bl.a. skærver og som mellemdepot for materialer til de øvrige og
mindre arbejdspladser. Området og arbejdspladsen på matrikel 2209a er så-
ledes omfattet af anlægsloven, men der udføres ikke egentlige bygge- og
anlægsarbejder i området.
3.1.1.1. Aarhus Banegård
Aarhus H er en såkaldt sækbanegård, hvor der er ind- og udkørsel i samme
ende af stationen. Banegårdens hovedbygning er opført i 1926-29, men be-
står i dag af flere bygninger og konstruktioner. Banegården er bygget op
omkring en langstrakt S-kurve, hvor perronområdet ligger for enden af spo-
rene under perronhallen. Herfra er der trapper, rulletrapper og elevatorer op
til Vandrehallen, hvorfra der er forbindelse til forhallen og hovedbygningen
samt til Bruuns Galleri.
Aarhus H har tre regional/fjerntogsperroner med tilhørende seks perronspor
(spor 2-7). Spor 2 er placeret nordligst, nærmest stationens hovedbygning,
spor 7 er placeret umiddelbart nord for Værkmestergade og Bruuns Galleri.
De tre perroner er alle ca. 260 m lange. Banegården har herudover to letba-
nespor (spor 0 og 1) og en dertilhørende passagerperron, placeret mellem
spor 0 og spor 1.
Vandrehallen er placeret over sporene mellem forhallen på Aarhus H og
Bruuns Galleri.
Hen over perronområdet ligger Bruuns Bro, der fører M.P. Bruuns Gade hen
over spor og perroner. Bruuns Bro består af to selvstændige anlægselemen-
ter, placeret ved siden af hinanden – dels en betonbro, hvor vej og fodgæn-
gertrafikken på tværs af jernbanen afvikles, og hvorpå Bruuns Arkade er
placeret, dels en stål-stibro med cykelparkering, hvorfra der er adgang til
perronerne.
3.1.1.2. Spor
Vest for Aarhus H deler sporene sig henholdsvis nord mod Aalborg og syd
mod Fredericia.
14
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Jernbanestrækningen sydpå mod Fredericia benyttes i dag af både passager-
og godstog og betjener både fjern- og regionaltog. Jernbanen er tosporet på
hele strækningen og betjenes af flere jernbanevirksomheder, herunder DSB
og Arriva.
Jernbanestrækningen nordpå mod Aalborg befares primært med passager-
tog, og der kører i dag kun i mindre omfang godstog på strækningen. Jern-
banen er tosporet på hele strækningen og betjenes af flere jernbanevirksom-
heder, herunder DSB og Arriva.
Øst for Aarhus H er der forbindelse til havnen, og sporene benyttes til gods-
trafik.
3.2. Beskrivelse af anlægsprojektet
Anlægsprojektets delprojekter beskrives overordnet nedenfor i dette afsnit.
De økonomiske og miljømæssige konsekvenser er beskrevet i hhv. afsnit 6
og 9. For en detaljeret gennemgang af anlægsprojektets delprojekter henvi-
ses til projektets miljøkonsekvensvurderingsmateriale, jf. afsnit 9.
Anlægsprojektet består af en række delprojekter: fornyelse af spor og kon-
struktioner, hastighedsopgradering, sporkapacitetsudvidelse, perronforlæn-
gelse, etablering af omkørselsspor 8 (hollandsk kryds), udrulning af nye sig-
naler og elektrificering. Projekterne samordnes og udføres samtidig i perio-
den 2025-2027 således, at Fremtidens Tog kan ibrugtages på Aarhus H ul-
timo 2026, som forudsat i gældende trafikale planer. Forberedende arbejder
vil blive igangsat i 2024. Det skal bemærkes, at Banedanmark – udover an-
lægsprojektet nævnt i § 1 – vil have andre anlægsaktiviteter i Aarhus Kom-
mune, både nord og syd for Aarhus, som forventes påbegyndt eller udført
før 2024, som ikke er omfattet af lovforslaget.
3.2.1. Fornyelse af spor og konstruktioner
Fornyelse af spor og konstruktioner er en del af vedligeholdelsen af jernba-
nen. Fornyelsesprojektet omfatter udskiftning af spor og sporskifter samt
omisolering af to togbroer, som ligger ud på jernbaneterrænet inden Aarhus
H. Herudover renoveres stål-stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro.
Samtidigt med udskiftningen af spor bliver også drænsystemet udskiftet og
opgraderet.
Forud for sporfornyelserne udføres præventiv vedligeholdelse af en række
spor og sporskifter, der normalt ikke benyttes til daglig togdrift, for at sikre
robust trafikafvikling i relation til det behov, der vil opstå i forbindelse med
de arbejder, der senere vil pågå inde ved perronområdet på Aarhus H.
15
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Arbejderne gennemføres samtidig med hastighedsopgraderingen, og forud
for udrulning af Signalprogrammet og elektrificering af jernbanen.
Som led i sporfornyelsen hæves den mulige hastighed fra 40 km/t til 100
km/t igennem spor 80.
Endelig øges indkørselshastigheden til perronerne.
3.2.2. Hastighedsopgradering
Hastighedsopgraderingen ved Aarhus H er et led i et større projekt med ha-
stighedsopgradering og sporfornyelse på strækningen fra Aarhus – Hobro,
som er planlagt udført i 2022 for så vidt angår elementer, der ikke er omfattet
af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Hastighedsopgraderingen omfatter de 2 nordlige hovedspor fra Aarhus H
mod Hobro (spor 20 og 30). Hastighedsopgraderingen udføres bl.a. ved at
optimere linjeføringen for spor 20 og 30 ved at sideflytte sporene på en ca.
2,9 km lang strækning. Samtidigt renses skærverne, drænsystemet renove-
res, og der udskiftes et enkelt krydsningssporskifte.
Hastighedsopgraderingen gennemføres samtidig med sporfornyelsen og
som grundlag for ibrugtagningen af det nye signalprogram samt elektrifice-
ringen på strækningen.
Når arbejderne er gennemført, kan hastigheden i de to spor hæves til 120
km/t og 130 km/t fra henholdsvis 40 km/t og 110 km/t.
3.2.3. Sporkapacitetsudvidelse
Forlængelsen af perronerne på Aarhus H mod vest nødvendiggør ombyg-
ning af sporområdet vest for banegården, idet sporskiftezonen på Aarhus H
starter umiddelbart vest for de eksisterende perroner.
Sporombygningen foregår således hovedsageligt umiddelbart vest for de ek-
sisterende perroner, hvor en række spor og sporskifter skal ombygges. Her-
ved etableres nye forbedrede forbindelser for tog på tværs af banegården,
hvilket forbedrer fleksibiliteten og muliggør øget togtrafik ind og ud af sta-
tionen på Aarhus H.
3.2.4. Perronforlængelse
I forbindelse med sænkningen af sporene under Bruuns Bro og perronhallen,
som led i elektrificeringen, er det også nødvendigt at sænke perronerne, hvil-
ket afstedkommer ombygning og opgradering af eksisterende perroner. Pas-
sagerperroner for spor 2-7 forlænges i den forbindelse mod vest og får en
16
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
effektiv længde på op til 320 m, således at det vil være muligt at afvikle tog
med en længde svarende til 3 togsæt af DSB’s Fremtidens Tog.
Forlængelsen af perronerne medfører, at afstanden mellem spor 2 og 3 og
mellem spor 4 og 5 forøges. Forlængelsen mod vest indebærer desuden, at
hovedparten af sporskifterne rykkes ud på den anden side af Frederiks Bro,
idet sporskiftezonen på Aarhus H starter umiddelbart vest for de eksiste-
rende perroner, som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.2.3.
3.2.5. Omkørselsspor 8 (hollandsk kryds)
For at øge kapaciteten på Aarhus H yderligere og gøre trafikafviklingen
mere fleksibel, ombygges det eksisterende perronspor 7, således at der etab-
leres et omkørselsspor 8 (hollandsk kryds) på spor 7.
Med omkørselssporet vil det være muligt at afvikle togtrafik med to regio-
naltog på ca. 110 meter, der kan ankomme/afgå uafhængigt af hinanden.
Omkørselssporet erstatter en tidligere undersøgt mulighed med etablering
af et nyt perronspor 8. Trafiksimuleringer har bekræftet, at kapaciteten for
tog på banegården i løsningen med et nyt omkørselsspor er på niveau med
den oprindelige løsning med et nyt perronspor 8, og det bliver lettere for
passagererne at skifte tog.
3.2.6. Signalprogrammet
Signalprogrammet erstatter det eksisterende sikringsanlæg, bestående af
signaler, skilte, togdetektering og ATC med det Fælles Europæisk signalsy-
stem ERTMS, som er et moderne it-baseret system til fjernbanen, hvor al
datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og tog foregår via radio.
Med det nye system skal der ikke længere være fysiske signaler langs spo-
rene, som man kan se dem i dag. I stedet vises signalerne på en skærm i
togets førerrum. Ved implementering af det nye signalsystem på Banedan-
marks strækninger installeres nyt teknisk udstyr, sporskiftedrev udskiftes og
der opsættes ETCS stopmærker til at styre togtrafikken.
Når signalprogrammet er udrullet og ibrugtaget, vil det være muligt at be-
tjene strækningen med ERTMS.
3.2.7. Elektrificering af jernbanen
Elektrificering af jernbanen ved Aarhus H er et led i en større elektrificering
af jernbanen mellem Fredericia – Aarhus – Lindholm. Elektrificeringen fra
Fredericia til Aarhus (fra KM 105,068) er planlagt udført fra april 2022 til
marts 2024, mens elektrificering af strækningen nord for Aarhus (fra KM
112,400) forventes udført fra marts 2024 til juli 2025.
17
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Der bliver etableret køreledningsanlæg på hovedsporene fra syd ind til Aar-
hus H og videre mod nord. Ligeledes bliver perronspor 2-7 og en række
sidespor elektrificeret.
Elektrificeringsanlægget på åbne strækninger dimensioneres, så det kan
godkendes til 200 km/t. På Aarhus H dimensioneres anlægget dog kun til
160 km/t for ikke at skulle lave unødige konstruktionsændringer af spor og
broer.
3.2.7.1 Køreledningsanlæg
Køreledningsanlægget består af master og fundamenter, ledninger ophængt
på masterne, samt andre elektriske komponenter.
Der benyttes typisk master på de frie strækninger. Masterne er cirka 8-10
meter høje og placeres på hver side af hvert af jernbanesporene. Fundamen-
terne til masterne er præfabrikerede betonpæle i længden 3 til 6 meter.
Fundamenterne transporteres ud, hvor de skal anvendes på åbne jernbane-
vogne. Det forventes, at hovedparten af fundamenterne funderes med an-
vendelse af en sporkørende rammemaskine, der rammer pælen med 300 –
1000 slag per fundament.
Masterne placeres med en afstand på op til 110 meter på hele strækningen,
dog med kortere afstande tættere på stationsområdet og i kurver. På ma-
sterne monteres strømførende ledninger, hvorfra togene kan nedtage strøm-
men. Master med alle ledninger betegnes herefter samlet som kørelednings-
anlægget.
I området tættere ved Aarhus H og i banegraven kan der fremfor master
anvendes rammer eller portaler til at hænge køreledningerne i. Denne kon-
struktionsform kan være nødvendig for at kunne dække et større område
med køreledninger, og hvor det af hensyn til fremkommeligheden ikke vil
være muligt at placere master.
Omkring broerne bliver der etableret afskærmninger hen over kørelednings-
anlægget.
3.2.7.2. Broarbejder i regi af elektrificeringen
Der er 7 broer indenfor projektområdet, som ikke overholder kravene for
frihøjde til elektrificeringen.
På Aarhus H er det ikke muligt at føre køreledningerne til elektrificeringen
af jernbanen under Bruuns Bro. Den nødvendige frihøjde til elektrificerin-
18
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0019.png
UDKAST
gen af banegården etableres derfor ved at sænke sporene og perronerne un-
der Bruuns Bro. Sporene og perronerne omkring Aarhus H skal sænkes med
op til 50 cm over en strækning på ca. 350 m.
Ud over Bruuns Bro er der følgende 6 broer (se tabellen nedenfor), der ikke
overholder kravene for frihøjde til elektrificeringen. For at skabe plads til
el-ledningerne hæves brodækket på 3 af broerne, sporene flyttes ved Ring-
gadebroen, mens broen L, der er en togbro, rives ned, og sporene ombygges.
Under Bro nr. 20874, der er en ”flyby-bro” for letbanespor, skal Banedan-
marks spor ombygges. Nedenfor er arbejderne ved broerne opsummeret.
Ændringer ved broer som følge af elektrificeringen.
Betegnelse, type
Gl. Kongevej
Skanderborgvej
Kongsvang
Ringgadebroen
Broen L
Bro nr. 20874
Type
Stibærende
Vejbærende
Sporbærende
Vejbærende
Sporbærende
Sporbærende
Kort beskrivelse
Hævning af brodæk.
Hævning af brodæk.
Ombygning af brodæk, over-
førte spor hæves.
Sideflytning af hovedspor.
Nedrivning af broen og om-
bygning af sporene.
Ombygning af sporene.
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-
jøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU
af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) er
for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter imple-
menteret i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf.
Formålet med jernbanelovens kapitel 6 a er at sikre et højt miljøbeskyttel-
sesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i for-
bindelse med planlægningen og udførelsen af statslige jernbaneprojekter,
samt at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters
sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund,
19
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kul-
turarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk
arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressour-
ceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. jernbane-
lovens § 1, stk. 3.
I jernbanelovens kapitel 6 a forstås ved et projekt: a) etablering, udvidelse
eller ændring, herunder nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, og b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landska-
ber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i under-
grunden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring, herunder
nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, jf. jern-
banelovens § 3, stk. 2, nr. 3. De projekter, der skal miljøkonsekvensvurde-
res, er oplistet i jernbanelovens bilag 1 og 2.
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 6, at der ved tilladelse ved an-
lægslov forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver Banedan-
mark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 3.
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, at ved Banedanmarks etablering,
udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projek-
ter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, kræves ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden,
jf. § 38 h, stk. 6, forudsat at formålet med lovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes.
Proceduren for miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneprojekter,
der vedtages ved anlægslov, svarer indholdsmæssigt til den procedure, der
er fastlagt i jernbanelovens kapitel 6 a for projekter, som kan tillades admi-
nistrativt af Trafikstyrelsen, dog med de processuelle fravigelser, som er
nødvendige for at opretholde den gældende praksis, hvorefter større vej- og
jernbaneprojekter vedtages ved anlægslov, som beskrevet i bemærkningerne
til jernbaneloven, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, side
36.
Før jernbaneprojektet skal vedtages ved anlægslov, skal Banedanmark såle-
des som udgangspunkt følge de samme regler, som der gælder for projekter,
der skal tillades administrativt af Trafikstyrelsen. Dette er bl.a. jernbanelo-
vens § 38 g om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten og jernbanelo-
vens §§ 38 h og 38 i om gennemførelse af høringer.
20
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten følger af jernbane-
lovens § 38 g. Det følger bl.a. heraf, at miljøkonsekvensrapporten skal være
fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet, og at den på en passende måde
skal påvise og beskrive og indeholde en vurdering af projektets væsentlige
direkte og indirekte virkninger på 1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper,
der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af na-
turtyper samt vilde dyr og planer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle, 3) jordarealer, jordbund, vand,
luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet
mellem faktorerne i nr. 1-4.
I jernbanelovens § 38 h, stk. 2, er oplistet en række oplysninger om det på-
gældende jernbaneprojekt, som Banedanmark skal stille til rådighed for of-
fentligheden og berørte myndigheder. Oplysningerne skal stilles til rådighed
for at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af projektet. Oplysningerne skal stilles til rå-
dighed tidligt i miljøkonsekvensvurderingen, og senest så snart oplysnin-
gerne med rimelighed kan gives, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 1.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, at ved projekter, hvor der med-
deles tilladelse ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrap-
porten og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte be-
mærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedan-
mark fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til mil-
jøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Ifølge jernbanelovens § 38 a, stk. 3, kan projekter, hvor der meddeles tilla-
delse ved anlægslov, fritages fra høring af offentligheden efter § 38 h, stk.
6. En forudsætning for fritagelsen er, at formålet med jernbanelovens kapitel
6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Dette indebærer, at den nationale lovgivnings-
procedure skal opfylde målene med kapitel 6 a og herunder VVM-direkti-
vet. Baggrunden for fritagelsen for høring af offentligheden er, at målene
med hensyn til offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen, jf. bl.a.
betragtning nr. 24 til VVM-direktivets ændring i 2014.
Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentligheden i jernba-
nelovens § 38 h, stk. 6. Bestemmelsens indhold om høring af berørte myn-
digheder, jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, om at bestemte oplysninger
21
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
skal stilles til rådighed, og § 38 i om høring af andre stater ved projekter
med grænseoverskridende indvirkninger på miljøet, finder således fortsat
anvendelse.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages fra kravet om
høring af offentligheden, gennemføres der almindeligvis høringer af offent-
ligheden ved sådanne projekter, som svarer til de høringer, som Trafiksty-
relsen gennemfører ved projekter, hvor der skal meddeles administrativ til-
ladelse. Der gennemføres derfor almindeligvis to høringer af offentligheden
ved anlægslovsprojekter, dvs. en høring over selve miljøkonsekvensrappor-
ten (mindst otte uger) og efterfølgende en høring over forslaget til anlægs-
loven, hvor dele af miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk fire
uger), som beskrevet i bemærkningerne til jernbaneloven, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A, L 84 som fremsat, side 47 og 61.
Hvis der opstår behov for at ændre eller udvide et statsligt jernbaneprojekt,
som er tilladt ved anlægslov, vil ændringen eller udvidelsen som udgangs-
punkt kræve en administrativ tilladelse i overensstemmelse med reglerne
herom i jernbanelovens kapitel 6 a.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Anlægsprojektet med ombygning på og omkring Aarhus H, jf. lovforslagets
§ 1, er omfattet af reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a, da der er tale om et
statsligt jernbaneprojekt omfattet af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3, og da
projektet er oplistet i jernbanelovens bilag 1 og/eller 2.
I perioden 2015-2017 har Banedanmark udarbejdet miljøkonsekvensrappor-
ter for elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen mellem Fre-
dericia – Aarhus – Aalborg (Lindholm) og en miljøkonsekvensrapport for
ombygningen af Aarhus H. På baggrund af beslutningen om at samordne
delprojekterne i området på og omkring Aarhus H, er der i 2021 udarbejdet
en supplerende miljøkonsekvensrapport af det samlede projekt. Projektets
indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrappor-
terne, og rapporterne er således udarbejdet i overensstemmelse med reglerne
herom i jernbanelovens § 38 g. En sammenfatning af de i miljøkonsekvens-
rapporterne vurderede påvirkninger på miljøet fremgår af afsnit 9 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Som led i miljøkonsekvensvurderingen af det samlede projekt, har Banedan-
mark gennemført høringer af myndigheder og offentligheden over miljø-
konsekvensrapporterne, som opfylder kravene i jernbanelovens § 38 h. Of-
fentligheden er inddraget, selvom der i jernbanelovens § 38 a, stk. 3, er
22
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
hjemmel til at fritage projekter, der vedtages ved anlægslov, for reglerne om
offentlig høring i § 38 h, stk. 6.
Projektet er således miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne ved-
tages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med jernbanelovens
regler herom. Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges
transportministeren til at gennemføre projektet i overensstemmelse med
denne anlægslov. Anlægsloven udgør således miljøtilladelsen til projektet,
jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3, 1. pkt.
Projektet vil herefter kunne gennemføres på grundlag af den vedtagne an-
lægslov, idet loven fraviger en række af de bestemmelser i den almindelige
plan- og miljølovgivning m.v., som indeholder umiddelbart gældende for-
bud mod ændringer i tilstanden eller etablering af varige fysiske anlæg, eller
stiller krav om forudgående tilladelse, dispensation eller godkendelse m.v.,
før sådanne anlæg kan etableres, jf. lovforslagets § 3.
Projektets virkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvens-
rapporterne. Projektet skal gennemføres inden for rammerne af disse vurde-
ringer af projektets indvirkninger på miljøet. Det påhviler således anlægs-
myndigheden at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden
for rammerne af de udførte vurderinger i miljøkonsekvensrapporterne, jf.
også herved den foreslåede § 2 i lovforslaget.
Ombygningen af Aarhus H og den omkringliggende jernbane er et anlægs-
projekt af betydelig størrelse og kompleksitet. Uanset den omfattende og
grundige projektering af projektet, som er udført forud for Folketingets be-
handling af lovforslaget, kan det formentlig ikke undgås, at der efter anlægs-
lovens vedtagelse kan opstå behov for at foretage visse ændringer eller ud-
videlser af anlægsprojektet. Det kan i anlægsfasen blive nødvendigt at gen-
nemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet f.eks. som følge af
tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andre forhold, som ikke
kunne forudses ved projekteringen af anlægsprojektet.
Lovforslagets § 5, stk. 1, fastsætter de overordnede rammer for den miljø-
mæssige behandling af eventuelle projektændringer m.v. Det følger af be-
stemmelsen, at ændringer eller udvidelser skal behandles efter reglerne om
ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede pro-
jekter i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf.
Hvis de pågældende ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet ligger
uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger i miljøkonsekvensrap-
23
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
porterne, der ligger til grund for vedtagelsen af lovforslaget, vil de som ud-
gangspunkt skulle miljøkonsekvensvurderes og administrativt tillades i
overensstemmelse med jernbanelovens kapitel 6 a.
3.4. Ekspropriation m.v.
3.4.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen
kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afstå-
else kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Jernbanelovens kapitel 6 indeholder regler om ekspropriation og anlæg af
baner. I overensstemmelse med kravet ifølge grundlovens § 73 er der i jern-
banelovens § 30 lovhjemmel til ekspropriation til jernbaneanlæg efter en
række nærmere fastsatte formål. Særligt i forhold til elektrificeringsprojek-
ter, indeholder elektrificeringslovens § 13 lovhjemmel til ved ekspropriation
at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennem-
førelsen af elektrificeringen.
Ifølge jernbanelovens § 30, stk. 1, kan transportministeren til statslige an-
læg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte, at anlægs-
myndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i § 30,
stk. 2. Disse formål omfatter bl.a. udvidelse af eksisterende jernbaneanlæg,
jf. § 30, stk. 2, nr. 2, og foranstaltninger af hensyn til udnyttelse m.v. af
eksisterende jernbaneanlæg, herunder f.eks. ved etablering af kørestrøms-
anlæg, jf. § 30, stk. 2, nr. 6.
Der kan i henhold til jernbanelovens § 30, stk. 3, endvidere pålægges ejen-
domme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsind-
skrænkninger.
Ekspropriation efter jernbanelovens § 30, stk. 1-3, sker efter reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jern-
banelovens § 30, stk. 4.
Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. an-
vendelse, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.
For så vidt angår projekter med elektrificering af statslige jernbanestræknin-
ger er transportministeren ifølge § 13, stk. 1, i lov nr. 609 af 12. juni 2013
om elektrificering af jernbanen som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016
og lov nr. 1730 af 27. december 2016 (elektrificeringsloven) bemyndiget til
24
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nød-
vendige for gennemførelsen af elektrificeringen af jernbanestrækninger
nævnt i lovens § 1.
Transportministeren kan ifølge elektrificeringslovens § 13, stk. 2, ved ek-
spropriation pålægge ejendomme langs jernbanestrækninger, jf. lovens § 1,
servitut om eldrift eller andre servitutter med deraf følgende rådighedsind-
skrænkninger, der er nødvendige for elektrificeringen af anlæg nævnt i lo-
vens § 1.
Ekspropriation efter elektrificeringslovens § 13 sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. elektrifi-
ceringslovens § 13, stk. 3.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 51, stk. 1 og 2, (i dag § 103,
stk. 1 og 2) i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, jf. elektrifice-
ringslovens § 13, stk. 4.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3.4.2.1 Ekspropriationer i anlægsprojektet
Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet er der i mindre omfang brug
for permanente arealer, primært som følge af sporjusteringer i forbindelse
med hastighedsopgradering.
Foruden de permanente arealafståelser vil der også være tale om, at der mid-
lertidigt skal afstås arealer til arbejdspladser fra ejendomme, der grænser op
til anlægsprojektet. Det er i projektet prioriteret at etablere arbejdspladserne
på Banedanmarks egne matrikler, bl.a. for at begrænse behovet for midler-
tidige ekspropriationer så vidt muligt. Arealerne, der eksproprieres midler-
tidigt, skal typisk afstås i 1-2 år, mens anlægsprojektet gennemføres. Heref-
ter går arealerne tilbage til ejeren til almindelig anvendelse.
Ud over det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arbejdsare-
aler til broarbejdspladser, oplagspladser, interimsveje m.v.
Gennemførelse af anlægsprojektet forventes kun at nødvendiggøre perma-
nent ekspropriation af arealer i mindre omfang, og der forventes ikke at være
behov for totalekspropriation af ejendomme. I alt forventes projektet at med-
føre, at der skal erhverves ca. 26 m
2
permanent og ca. 29.547 m
2
midlertidigt
areal. Det endelige antal m
2
og antal ejendomme, som berøres, fastlægges
først i forbindelse med den endelige detailprojektering af projektet.
25
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1, består af en række delprojekter,
jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, der samordnes og udføres samtidig, som
et samlet projekt. De midlertidige og permanente ekspropriationer, som er
nødvendige for anlægsprojektet, foretages i henhold til jernbanelovens § 30,
stk. 1, for så vidt angår anlægsaktiviteter, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-
6, og i henhold til elektrificeringslovens § 13, stk. 1, for så vidt angår elek-
trificering af jernbanen, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 7.
I det omfang det er nødvendigt at ekspropriere til formål efter både jernba-
nelovens § 30, stk. 2, og elektrificeringslovens § 13, stk. 1, forventes ek-
spropriationen at blive gennemført efter reglerne i både jernbaneloven og
elektrificeringsloven. Dette må f.eks. forventes at være nødvendigt i forbin-
delse med de midlertidige ekspropriationer til hovedparten af projektets ar-
bejdspladser, idet projektets karakter – hvor de forskellige delprojekter, der
er samordnet og udføres samtidig – indebærer et behov for, at arbejdsplad-
serne kan tilgås og anvendes af anlægsprojektet som helhed, således at ar-
bejdspladserne ikke er øremærket til enkelte delprojekter, f.eks. elektrifice-
ring af jernbanen.
Langs med den eksisterende jernbane vil alle jernbanens nabogrunde blive
pålagt en eldriftsservitut, jf. afsnit 3.4.2.2.
Der kan endvidere ske fremrykket ekspropriation, pålægges byggelinjer, ud-
føres forundersøgelser m.v. i overensstemmelse med de øvrige regler i jern-
banelovens kapitel 6.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente
anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles efter gældende regler og
praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ek-
spropriationsprocesloven.
3.4.2.2. Eldriftsservitut
Som en del af anlægsprojektet pålægges jernbanens naboejendomme servi-
tut om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.
Eldriftsservitutten pålægges ved ekspropriation i medfør af elektrificerings-
lovens § 13, stk. 2. Eldriftsservitutten vil således være identisk med den, der
pålægges langs den øvrige strækning mellem Fredericia – Aarhus – Aal-
borg, som led i elektrificeringen af jernbanestrækningen.
Servitutten indebærer af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger på de
ejendomme, der støder op til jernbanen, med hensyn til beplantning og be-
26
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
byggelse m.v., herunder bygninger, flagstænger og hegn. Det kan blive på-
lagt ejeren at bringe en servitutstridig tilstand til ophør og at fælde træer,
som vurderes at kunne vælte ind på jernbanearealet.
3.5. Forholdet til anden lovgivning
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Plan-, natur- og miljølovgivning
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest
forudsætte godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur-
og miljølovgivningen m.v.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gæl-
dende ret foreskriver krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation,
hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er
nødvendige for at realisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer
af tilstanden på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og gen-
nemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøet samt natur- og dyre-
liv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning,
der finder anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensatio-
ner, der er nødvendige for projektets gennemførelse. I det omfang der med
lovforslaget foreslås fravigelser af plan-, natur- eller miljølovgivningen, er
gældende ret dog beskrevet.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli
2020 (herefter planloven), vil etableringen af et anlægsprojekt beliggende i
landzone kræve en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Herud-
over vil der for visse projekters vedkommende skulle ske ændringer i kom-
mune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalpla-
ner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksiste-
rende planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning. Det følger
bl.a. af disse bestemmelser, at større udstykninger eller større bygge- eller
anlægsarbejder forudsætter lokalplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 2.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres
væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i muse-
umsloven omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med
den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om be-
varing af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver i kapitel 8
og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyt-
tede diger og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndig-
heden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal
27
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter
skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kom-
petencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Ifølge § 19, stk. 1, jf. stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1218 af 25. november 2019 (herefter miljøbeskyttelsesloven) skal der
indhentes tilladelse hos kommunalbestyrelsen, hvis stoffer, produkter og
materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves i
jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Til-
ladelser efter § 19 kan ændres eller tilbagekaldes af hensyn til faren for for-
urening af vandforsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spildevands-
afledning i overensstemmelse med en spildevandsplan eller miljøbeskyttel-
sen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1. Under de samme betin-
gelser kan kommunalbestyrelsen bestemme, at forhold, som med eller uden
tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre, jf.
lovens § 20, stk. 2, jf. stk. 3.
Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, indebærer, at stoffer, der kan forurene
vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer
ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan
dog efter miljøbeskyttelseslovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand til-
føres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen og miljøministeren
kan efter reglerne i loven meddele tilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §
27, stk. 2 og 3. Miljøbeskyttelseslovens § 28 regulerer tilladelsen til, at spil-
devand tilføres vandløb, søer eller havet. I medfør af § 27, stk. 2, må stoffer,
jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, ikke uden kommunal-
bestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, at virksomheder, anlæg
eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksom-
hed), ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse
heraf.
Det følger af lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.
marts 2017 (herefter jordforureningsloven), § 8, stk. 2, at hvis det kortlagte
areal er fastlagt af regionsrådet som indsatsområde, jf. § 6, stk. 1, eller hvis
det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal
ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse før påbegyndel-
sen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.
28
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1986 af 27. oktober 2021, indeholder en række bestemmelser om beskyttelse
af visse naturtyper og om beskyttelseslinjer.
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række forbud mod til-
standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. sø- og åbeskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16) og skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens
§ 17). Herudover er der forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende na-
turtyper: naturlige søer, vandløb udpeget som beskyttede, heder, moser, fer-
ske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemfø-
relsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil forudsætte dispensation fra kommunalbestyrelsen, jf. na-
turbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning.
Det foreslås, at anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i en-
keltheder ved lov, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven skal udgøre det
fornødne retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan gennemføre de fysi-
ske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-
tet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at anlægsmyndig-
heden kan gennemføre de fysiske indgreb, som er nødvendige for at reali-
sere anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med
anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljømæs-
sige vurderinger.
De indgreb, som anlægsmyndigheden bemyndiges til at foretage med hjem-
mel i anlægsloven, kan efter de almindelige regler i plan- og miljølovgiv-
ningen m.v. kræve en forudgående tilladelse eller dispensation eller inde-
holde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af projektet. Hensig-
ten er imidlertid – i overensstemmelse med, hvad der normalt er praksis ved
anlægslove – at indgrebene skal kunne foretages uden forudgående tilla-
delse eller dispensation og uden hensyn til forbud og begrænsninger. Ind-
grebene vil skulle ske inden for rammerne af de bagvedliggende EU-direk-
tiver og forordninger, herunder vandrammedirektivet samt habitatdirektivet
og fugledirektivet.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige
grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 3, at en
række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i miljøbeskyttelsesloven,
jordforureningsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og museumsloven
fraviges med anlægsloven.
29
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægningsmæssige,
kulturhistoriske og miljømæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågæl-
dende bestemmelser, ikke varetages i projektet. De nævnte hensyn varetages
i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i anlægsloven. Anlægsprojek-
tet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overensstem-
melse med bemærkningerne i dette lovforslag samt inden for rammerne af
vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som
loven indebærer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser
af projektet, der er samlet i de udførte miljøkonsekvensvurderinger. Der
henvises også til lovforslagets afsnit 9.
Der er ikke i miljøkonsekvensvurderingerne konstateret væsentlig påvirk-
ning af Natura 2000-områder i forbindelse med projektet. Der er ligeledes i
forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne ikke konstateret påvirkning
af dels den rødlistede bilag IV art damflagermus, dels bilag IV arten odder,
hvilket er nærmere beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger og de forudsatte
afværgeforanstaltninger, som beskrevet i afsnit 9, er det vurderingen, at gen-
nemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet), lov om naturbeskyttelse §
29 a, herunder bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, samt § 6 a, stk. 1 og
2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt og vildtfor-
valtning, der gennemfører artsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12 og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) er i dansk ret blandt andet implementeret i lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med til-
hørende bekendtgørelser. Ifølge loven skal miljøministeren blandt andet op-
stille miljømål, iværksætte indsatsprogrammer og overvågning og vedtage
vandområdeplaner med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god
tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster i overens-
stemmelse med vandrammedirektivet, medmindre direktivets undtagelses-
bestemmelser kan finde anvendelse.
30
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de fire vandområdedistrikter
i Danmark er fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammer
for vandområdedistrikterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april
2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgø-
relsen). Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at myndighederne ikke
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldelse
af fastsatte miljømål.
Det er i anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter vurderet, at projektet
ikke vil medføre hverken midlertidig eller varig forringelse af tilstanden i
målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre
opfyldelsen af de konkret fastsatte mål for vandforekomsterne. Dette afkla-
res og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen, så-
ledes at det sikres, at anlægsprojektet bliver gennemført i overensstemmelse
med vandrammedirektivet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 9,
særligt afsnit 9.8. og 9.12, og til afsnit 10.3.
Anlægsmyndigheden har som nævnt ved gennemførelsen af anlægsprojek-
tet ansvaret for at sikre, at gennemførelsen sker i overensstemmelse med
anlægsloven og de rammer for projektet, der fremgår af vurderingen af de
miljømæssige konsekvenser. Transportministeren fører tilsyn hermed, jf.
lovforslagets § 11.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. gælder fortsat for anlægs-
projektet i det omfang, disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fra-
veget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det forhold, at den al-
mindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægspro-
jektet, betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilla-
delser og godkendelser over for anlægsmyndigheden og anlægsmyndighe-
dens entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompe-
tencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget
i forslaget til § 3, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud,
forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gæl-
dende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Så-
danne afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages
til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle til-
fælde have eller kunne tillægges opsættende virkning for anlægsprojektet.
31
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for an-
lægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig
myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byg-
geloven, naturbeskyttelsesloven, lov om vandløb med undtagelse af kapitel
13, lov om vandforsyning m.v., miljøbeskyttelsesloven, lov om forurenet
jord og lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden ad-
ministrativ myndighed.
Samtidig gives der mulighed for, at anlægsmyndigheden kan indbringe
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende
anlægsprojektet for transportministeren, hvis anlægsmyndigheden er uenig
i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 4, stk. 2. Transportministeren vil –
som øverste ansvarlig for jernbaneprojektet – have en konkret viden om
rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne ind-
drages ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af
samme grund, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbe-
styrelsens beføjelser efter de i § 4, stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører
anlægsprojektet, jf. forslaget til § 4, stk. 3.
Der foreslås i § 4, stk. 4, tillige en bestemmelse om, at transportministerens
afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med
retlig interesse har mulighed for at rejse en sag ved domstolene.
Bestemmelserne i § 4 vedrører alene afgørelser, som skal træffes i forhold
til arbejder m.v. til brug for gennemførelse af selve anlægsprojektet. Når
anlægsprojektet er gennemført og afsluttet, finder bestemmelserne ikke an-
vendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgø-
relser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlæggene.
Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reg-
lerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøg-
ning skal indeholde, og de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende
arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne.
Med lovforslaget afskæres klageadgange for borgerne i forhold til myndig-
hedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lovforsla-
gets § 4, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen. Der
er dog mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på
seks måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den
32
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke
vil have opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.
3.6. Regulering af forurening og gener fra byggeriet
3.6.1. Gældende ret
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangspunkt kommunalbe-
styrelsen i en given kommune, der fører tilsyn med, om reglerne i miljøbe-
skyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Kommunalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere forhold vedr.
forurening og gener, herunder støj fra anlægsarbejder.
Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til at kompensere naboer for
støjende anlægsarbejder, men efter naboretlige regler skal naboer til fast
ejendom have erstatning, hvis de udsættes for gener og ulemper, der over-
stiger, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling (den
naboretlige tålegrænse).
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den påtænkte ordning
Ved større infrastrukturprojekter kan det ofte være nødvendigt at fravige den
almindelige miljøregulering i større eller mindre omfang for at kunne reali-
sere projektet. Forholdene er i praksis håndteret forskelligt i de konkrete
projekter, alt afhængigt af projektets karakter. Der kan f.eks. henvises til
anlægsloven vedrørende en ny jernbane mellem København og Ringsted,
hvor der er tilvejebragt hjemmel til at fravige forbud eller påbud meddelt af
kommunerne efter miljøbeskyttelsesloven med henblik på at undgå forsin-
kelse og fordyrelse af anlægsarbejdet, jf. § 3 i lov nr. 527 af 26. maj 2010.
Der kan også henvises til projektet med udbygning af Cityringen, hvor der i
lov nr. 552 om en Cityring bl.a. i §§ 14 a og 14 b er tilvejebragt hjemmel til,
at transportministeren på den ene side kan fastsætte regler om forurening og
gener fra anlægget af Cityringen og på den anden side samtidig skal fast-
sætte regler om kompensation til de beboere, der udsættes for forurening og
gener, som følge af de regler transportministeren udsteder.
Gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 kan give anledning til foru-
rening og gener, herunder ulemper, for naboer til projektet i form af støj og
vibrationer m.v. Sådanne aktiviteter er som udgangspunkt undergivet kom-
munernes tilsyn og kompetence efter miljøbeskyttelsesloven og regler ud-
stedt i medfør heraf. Det er fortsat udgangspunktet, at miljøbeskyttelseslo-
ven skal finde anvendelse på anlægsprojektet.
33
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt således, at projektet
ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener, og det er bl.a. for-
søgt at sikre, at projektets mest støjende aktiviteter gennemføres i dagti-
merne. I forbindelse med anlægsaktiviteternes udførelse vil det dog næppe
kunne undgås, at der i perioder vil blive påført omgivelserne eksempelvis
støj, der vil kunne opleves som generende, idet det bl.a. vil være nødvendigt
at gennemføre visse støjende aktiviteter i nattetimerne.
Erfaringen fra andre store anlægsprojekter viser, at den miljøretlige regule-
ring, herunder reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgø-
relser vedr. støj, kan indebære risiko for store forsinkelser for anlægsprojek-
tets færdiggørelse med store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. I
givet fald kan der vise sig et behov for at håndtere problemerne på anden vis
end forudsat ved den almindelige miljøretlige regulering. Såfremt anlægs-
projektet nævnt i § 1 bliver forsinket, vil det for det første indebære en risiko
for, at der opstår væsentlige fordyrelser i det konkrete projekt. For det andet
vil en forsinkelse af projektet, særligt i forhold til elektrificeringen, inde-
bære, at det ikke bliver muligt at ibrugtage DSB’s Fremtidens Tog på hele
strækningen fra Fredericia til Aalborg ultimo 2026 som forudsat i gældende
trafikale planer, hvilket vil påvirke afviklingen af landsdelstrafikken og
have betydelige negative samfundsøkonomiske og trafikale konsekvenser.
Det skal derfor sikres, at anlægsprojektet kan gennemføres på en måde, hvor
støj og andre gener begrænses mest muligt, og hvor naboerne til byggeriet
samtidig har mulighed for passende kompenserende foranstaltninger, f.eks.
i form af støjisolering eller mulighed for at søge væk fra generne og den
potentielt sundhedsfarlige belastning, der ligger heri.
Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre et anlægsprojekt af denne stør-
relse og karakter, hvor anlægsarbejderne skal gennemføres i et bynært om-
råde og tæt på boligområder, uden at påføre naboer til byggeriet gener, og
det kan derfor vise sig vigtigt at kunne skabe sikre retlige rammer for naboer
til byggeriet, så de har kendskab til – og kan træffe dispositioner i overens-
stemmelse med – hvordan de er stillet i forhold til støjniveau og andre gener,
forurening, erstatninger, genhusningsmuligheder mv.
Lovforslagets § 6 indebærer, at transportministeren får mulighed for efter
en konkret vurdering at fastsætte regler om den forurening og de gener, som
måtte opstå som følge af arbejder forbundet med gennemførelse af anlægs-
projektet. I sådanne tilfælde finder miljøbeskyttelseslovens regler og regler
udstedt i medfør heraf samt eventuelle afgørelser truffet efter disse ikke an-
vendelse på anlægsprojektet. Transportministeren vil i de tilfælde, hvor
34
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
hjemlen udnyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af anlægsloven. Der
vil blive ydet kompensation, jf. lovforslagets § 7 i de tilfælde, hvor hjemlen
udnyttes, og anlægsaktiviteter under hensyntagen til anlægsprojektets øko-
nomi og fremdrift skal udføres og samtidig indebærer, at de naboretlige tå-
legrænser, uagtet afværgeforanstaltninger overskrides i væsentlig grad.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 42, eller regler udstedt i medfør af miljøbe-
skyttelsesloven, har kommunale myndigheder generelt adgang til, efter en
konkret vurdering, bl.a. at vedtage et påbud om, at forurening, herunder støj
eller støv, fra anlægsarbejder skal nedbringes. Med transportministerens ud-
stedelse af regler efter forslaget til § 6, stk. 1, vil det være muligt at ændre
den regulering af forureningen og generne fra anlægsprojektet, der måtte
blive fastsat på denne måde, jf. § 6, stk. 2.
Transportministerens adgang efter § 6 til at regulere den maksimalt tilladte
forurening og gener fra anlægsprojektet tænkes udmøntet i grænseværdier,
men således at reglerne er specifikt rettet mod anlægsprojektet. Grænsevær-
dierne i de regler, der kan udstedes af transportministeren, vil i udgangs-
punkt blive udtrykt ud fra den metodik, der almindeligvis anvendes, herun-
der i forhold til støj bl.a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, »Beregning
af ekstern støj fra virksomheder«. Grænseværdierne for anlægsprojektet vil
således så vidt muligt basere sig på kendte vejledende maksimale grænse-
værdier fra bl.a. Miljøstyrelsen, men bestemmelsen åbner op for, at der kan
gives adgang til fravigelser, f.eks. således at der i forhold til støj kan arbej-
des med udvidet arbejdstid.
Hvor en evt. lokal forskrift eller et påbud eksempelvis kan medføre en væ-
sentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, gør den foreslåede
bestemmelse det muligt, at anlægsarbejdet ved transportministerens afgø-
relse eller regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale
interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelseslo-
ven eller regler udstedt i medfør heraf. Dette kan indebære, at principperne
i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og den dertil knyt-
tede retspraksis ved transportministerens udnyttelse af hjemlen i lovforsla-
gets § 6 fraviges eller tillægges mindre vægt til fordel for disse hensyn.
Transportministeren hører i relevant omfang Sundhedsstyrelsen og miljømi-
nisteren samt offentligheden, inden der udstedes regler efter den foreslåede
bestemmelse.
Den forurening og de gener, der åbnes op for fra anlægsprojektet, skal ligge
inden for det, der er vurderet i eksisterende miljøvurderinger af anlægspro-
35
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
jektet, jf. § 2, medmindre der efter lovforslagets § 5, stk. 1, tillades en pro-
jektændring, jf. reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i med-
før heraf.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, indebærer, at i det omfang transportministeren
udsteder regler efter § 6, stk. 1, overgår anlægsprojektets byggepladser, her-
under anlægsarbejder i og langs jernbanesporet, ved broer m.v., til at være
reguleret af disse regler. Miljøbeskyttelsesloven og regler samt afgørelser,
dvs. påbud, forbud og dispensationer, udstedt i medfør heraf finder således
ikke længere anvendelse på de omfattede forureninger og gener fra de dele
af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt af transportministeren.
De udstedte regler skal overholdes af anlægsmyndigheden og anlægsmyn-
dighedens entreprenører. Der vil blive fastsat regler om, at entreprenørerne
for egen regning skal gennemføre egenkontrol i form af målinger, beregnin-
ger mv., eller lade egenkontrollen gennemføre af autoriserede, akkredite-
rede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier samt indberette
sådanne målinger mv. til tilsynsmyndigheden, forventeligt Aarhus Kom-
mune, eventuelt efter regler i miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i
medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Der vil endvidere blive fastsat regler om tilsyn, håndhævelse og straf, og det
er hensigten, at tilsyn og håndhævelse i form af påbud og forbud som nor-
malt skal foretages af kommunen – evt. efter reglerne i eller udvalgte regler
fra – miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de
udsættes for gener og ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i
den almindelige samfundsudvikling (den naboretlige tålegrænse). Lov-
forslaget lægger op til, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsord-
ning til beboere, som udsættes for gener, der er større, end hvad miljøbe-
skyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader. Koloni-
haver vil ikke være omfattet af retten til kompensation, idet formålet med
kolonihaver ikke er egentlig beboelse, men derimod at sikre muligheden for
rekreation og beskæftigelse i fritiden, jf. kolonihavelovens § 1.
Kompensationsordningen vil være et tilbud til naboerne. Transportministe-
ren kan fastsætte i reglerne, at kompensation efter lovforslagets regler kun
kan modtages, hvis beboeren frivilligt går med til at opsige eventuelle eksi-
36
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
sterende aftaler. De fastsatte regler efter § 6 påvirker i øvrigt ikke anven-
delse af de almindelige erstatningsretlige regler for forhold, der ikke er om-
fattet af de fastsatte regler.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anlægsmyndigheden vil
skulle orientere de relevante naboer om miljøreglerne fastsat i medfør af den
foreslåede § 6 og om den tilknyttede kompensationsordning efter § 7. Kred-
sen af beboere, der vil være berettiget til kompensation forventes fastlagt på
baggrund af støjudbredelseskort for den pågældende byggeplads, der vil
blive udarbejdet af eksterne sagkyndige. Der foretages endvidere i relevant
omfang offentlig annoncering af kompensationsordningen på hjemmesider
e.l. Orientering til dem, der vurderes at være berettiget til kompensation,
sker ved individuelle henvendelser. Det er anlægsmyndigheden, der frem-
sender de konkrete tilbud om kompensation til beboeren efter nærmere reg-
ler. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har folkeregister-
adresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med
at beboerne rent faktisk bor i boligen.
Der kan navnlig være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse
i § 6 udnyttes på en måde, der giver entreprenørerne i projektet adgang til
forurenende eller særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen
og natten. Kompensation udbetales enten for natarbejde eller aftenarbejde
og skal altså ikke sammenlægges. Der ydes ikke kompensation for forure-
ning og gener om dagen. Hvis en beboer modtager kompensation for natar-
bejde, dækker kompensationen således også generne ved aftenarbejde.
Kompensation vil blive fastsat ud fra støjen, men forudsættes at dække
samtlige gener forbundet med anlægsarbejderne i den periode, som kom-
pensationen vedrører, herunder gener i form af støj, lastbilkørsel og trafik i
øvrigt, støv, lys, vibrationer, muddersprøjt, manglende ventilation mv. Ska-
der på bygninger mv. er dog ikke omfattet.
Derudover vil der blive fastsat regler om afgivelse af oplysninger, herunder
med henblik på udbetaling. Det er tanken, at kompensationen udbetales på
baggrund af tilbuddet, hvis det er udtrykkeligt eller stiltiende accepteret af
beboeren. Der er ikke tale om en bindende aftale, idet det fortsat er trans-
portministerens regler fastsat efter den foreslåede § 7, der er grundlaget for
den kompensation, som beboeren er berettiget til.
Der vil blive fastsat regler om, at udbetalingen af kompensation sker med
lige stor del til hver beboer i en husstand. Kompensationen vil som udgangs-
punkt skulle udbetales til beboerens NemKonto. Kompensationen udbetales
normalt i den måned, kompensationen vedrører. Der kan dog ske en højere
37
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
forudbetaling, f.eks. ved den første udbetaling. Der kan blive fastsat regler
om, at beboerne skal orientere anlægsmyndigheden, hvis boligen fraflyttes.
Hvis beboeren meddeler anlægsmyndigheden, at beboeren ikke kan accep-
tere det fremsendte tilbud om kompensation, eller hvis der opstår uenighe-
der om en kompensationsaftale, skal anlægsmyndigheden oversende sagen
til behandling i Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer
i Jylland. Ekspropriationskommissionen træffer herefter afgørelse i sagen
efter reglerne fastsat i medfør af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, samt reglerne
i ekspropriationsprocesloven.
Selvom en sag oversendes til Ekspropriationskommissionen, er det hensig-
ten, at anlægsmyndigheden fortsat udbetaler kompensation i overensstem-
melse med tilbuddet eller aftalen, indtil kommissionens afgørelse foreligger.
Ekspropriationskommissionen skal behandle sagen efter denne lov og de
regler om kompensation, som transportministeren kan udstede efter den fo-
reslåede § 7, stk. 1 og 2. Ekspropriationskommissionen er ikke bundet af
tilbuddet til naboerne eller en indgået aftale og foretager en bedømmelse ud
fra de faktiske omstændigheder og reglerne udstedt af transportministeren.
Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan fastsætte regler om be-
boeres adgang til genhusning på anlægsmyndighedens regning. Genhusning
vil som udgangspunkt kunne komme på tale for beboere, der er særlig udsat,
eller beboere med særlige personlige forhold, herunder dokumenterede hel-
bredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold.
Fremgangsmåden ved genhusning forventes overordnet set at være sådan,
at beboeren retter henvendelse til anlægsmyndigheden med et forslag til en
passende genhusningsbolig, som beboeren selv har fundet. Boligen skal
være sammenlignelig med den hidtidige bolig i størrelse, beliggenhed og
pris. Udgifterne til en genhusningsbolig må ikke overstige den kompensa-
tion, som beboeren ville være berettiget til i egen bolig. Transportministeren
kan fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en
genhusningsbolig, hvis beboeren ikke selv kan finde en egnet genhusnings-
bolig.
Hvis anlægsmyndigheden kan acceptere beboerens forslag til genhusnings-
bolig, indgås en genhusnings aftale. Hvis ikke det er muligt at opnå enighed
mellem beboeren og anlægsmyndigheden, og beboeren ønsker at fastholde
sit eget forslag, skal anlægsmyndigheden indbringe sagen, inklusive beboe-
rens sidste forslag, for Ekspropriationskommissionen, der herefter træffer
afgørelse.
38
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede genhusningsordning vil i det hele træde i stedet for de po-
tentielt tvangsmæssige regler om genhusning efter kondemnering af sund-
heds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum mv. efter byfornyelsesloven,
jf. kapitel 9, og §§ 105 og 107. Forslaget til § 7, stk. 6, indebærer således, at
byfornyelseslovens kapitel 9 ikke finder anvendelse, for så vidt angår støj
fra anlægsprojektet. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke har
pligt til at føre tilsyn med ejendommene på grund af forurening og gener fra
byggeriet, jf. byfornyelseslovens § 75, ligesom kommunalbestyrelsen ikke
kan nedlægge forbud mod beboelse (kondemnering), jf. byfornyelseslovens
§ 76. Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øv-
rigt, og loven finder fortsat anvendelse f.eks. ved brandfare.
Lovforslagets § 7, stk. 2, indebærer endvidere, at transportministeren kan
fastsætte regler om ejeres adgang til at kræve deres bolig overtaget af an-
lægsmyndigheden, i forbindelse med at der op for forurening og gener fra
anlægsprojektet som følge af de regler, der fastsættes efter § 6. Transport-
ministeren kan bl.a. fastsætte regler om, at ejeren af en beboelsesejendom,
herunder en ejer- eller andelslejlighed, der er udsat for en given forurening
eller gene, kan anmode anlægsmyndigheden om at købe boligen til mar-
kedsprisen.
Fremgangsmåden vil blive nærmere fastsat i reglerne udstedt af transport-
ministeren efter forslaget til § 7, stk. 2, men det forventes, at der vil blive
taget udgangspunkt i de betingelser, der følger af jernbanelovens § 33 om
fremrykket ekspropriation. Såfremt ejeren opfylder de betingelser, der fast-
sættes efter forslaget til § 7, stk. 2, vil anlægsmyndigheden efter anmodning
fra ejeren indhente en skriftlig vurdering af ejendommens værdi i handel og
vandel (markedspris) fra en uafhængig, statsautoriseret ejendomsmægler og
valuar. Anlægsmyndigheden fremsætter herefter et tilbud om overtagelse af
ejendommen til ejeren bilagt vurderingen. Hvis ejeren ikke kan acceptere
værdiansættelsen, kan vedkommende forlange sagen indbragt for Ekspro-
priationskommissionen. Ønsker ejeren i sidste ende ikke at få overtaget sin
bolig på baggrund af prisfastsættelsen, er ejeren ikke forpligtet hertil.
Der fastsættes nærmere regler om, at overtagelse ikke kan kræves af bebo-
eren, hvis der er indgået aftale eller truffet afgørelse om kompensation eller
genhusning, ligesom overtagelse vil kunne afskære beboeren fra senere at
modtage kompensation eller søge genhusning. Overtagelse forudsætter end-
videre, at anlægsmyndigheden lovligt kan købe den pågældende bolig, hvil-
ket udelukker visse boliger (andelsboliger, almene boliger) afhængigt af de
regler og vedtægter, der gælder for den enkelte bolig. Der indføres ikke ad-
39
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
gang til, at anlægsmyndigheden ved ekspropriation får hjemmel til at tilside-
sætte vedtægtsbestemmelser i ejer- og andelsboligforeninger for at opnå
overtagelse. I givet fald må beboeren benytte muligheden for genhusning
eller kompensation. Ved overtagelsen overtager anlægsmyndigheden den
pågældende ejendom til eje og kan gensælge ejendommen på et senere tids-
punkt. Eventuelt tab eller avance ved et senere salg er beboeren uvedkom-
mende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, og bemærkningerne hertil.
3.7. Ledninger
3.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om
gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan va-
retage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved
aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser
findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller
over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige
områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også for ledninger i eller
over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september
2009 (UfR 2009.2978 H – dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprin-
cippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i til-
fælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning
på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal beko-
ste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom
indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser
vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som ”gæ-
ster” på private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæ-
steprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vej-
lovens § 106 (den nugældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter
arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de for-
mål, som myndigheden kan varetage.
40
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Af retspraksis om gæsteprincippet kan bl.a. endvidere fremhæves, at Høje-
steret i en dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H – dommen om Flint-
holm Station) har udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nugæl-
dende vejlovs § 77), også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”, uanset hvilke dele
af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H – dommen om
Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i over-
ensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig
hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestem-
melse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprin-
cip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen
skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere
lovgivning.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gæl-
dende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal
vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. For-
målet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at
ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af lednin-
gen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge,
hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk
mest hensigtsmæssige måde.
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds
arbejder efter vejlovens § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyn-
digheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som skal
muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at un-
dersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige
måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
3.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
41
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejderne vil det være nødven-
digt at omlægge ledninger og kabler. Ledninger og kabler konflikter f.eks.
med projektet på følgende vis:
I krydsende over- eller underførte veje og stier
Krydser enten over (luftledninger) eller under jernbanen
Langs jernbanen, enten i jernbanens tracé eller lige udenfor
For at sikre, at anlægsprojektet i henseende til ledningsomlægninger ikke
stilles ringere, end eksempelvis vejmyndigheden ville være stillet ved et vej-
projekt, indeholder lovforslagets §§ 8-10 regler om udførelse af og betaling
for ledningsarbejder nødvendiggjort af det samlede anlægsprojekts gennem-
førelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger og om be-
handlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.
Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8 skabes der i loven klar-
hed over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med lednings-
arbejder, som er nødvendiggjort af anlægsprojektet omfattet af denne an-
lægslov, jf. lovforslagets § 1, uanset om berørte ledningsanlæg ligger i eller
over vejarealer, jernbanearealer eller andre offentlige eller private ejen-
domme, og uanset om det er anlægsprojektet, der gør det nødvendigt at fo-
retage ledningsarbejder. Med bestemmelserne imødegås endvidere en even-
tuel tvivl med hensyn til, om et anlægsarbejde i forbindelse med gennemfø-
relsen af det samlede anlægsprojekt skal betragtes som et ”sammensat an-
lægsprojekt” i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om
Flintholm Station, jf. lovforslagets afsnit 3.7.1.
Med lovforslagets § 9 gøres det klart, at anlægsmyndigheden i forbindelse
med gennemførelsen af anlægsprojektet skal tage hensyn til ledninger om-
fattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med lednings-
ejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelæg-
ges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter. Anlægsmyndighe-
den skal således koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a.
ved at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Endvidere fastsættes det i lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, hvad der skal gælde,
såfremt der ikke kan opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ejere af
ledninger omfattet af § 8 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer,
hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. I så fald kan
transportministeren ifølge lovforslagets § 9, stk. 2, i det tilfælde, at bygher-
reopgaven er delegeret til en myndighed under ministeriet, påbyde lednings-
ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse
42
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gen-
nemføres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herun-
der lov om en Cityring og lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
Det forudsættes, at anlægsmyndigheden forinden har søgt at drøfte det plan-
lagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og led-
ningsejeren.
Endelig kan transportministeren ifølge lovforslagets § 9, stk. 3, i særlige
tilfælde lade ledningsarbejder omfattet af lovforslagets § 9, stk. 2, udføre for
ledningsejerens regning. Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor
ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist
udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet.
Særlige tilfælde vil således, f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af
færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form
af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsin-
ket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Bestemmelsen svarer, for så vidt
angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlo-
vens § 79, stk. 4.
Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 10 skabes der klarhed
over, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 fastsættes,
hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyn-
dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom. Ligeledes fastsættes det, at ved erstatningsfastsættelsen
skal reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom finde tilsvarende anvendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil.
3.8. Skattefritagelse
3.8.1. Gældende ret
Efter gældende ret er erstatninger, der udbetales som en løbende ydelse,
skattepligtige for modtageren som almindelig indkomst, uanset hvad den
løbende ydelse tjener som erstatning for. Udbetales erstatningen som et en-
gangsbeløb, afhænger den skattemæssige behandling for modtageren af,
hvilke tab eller hvilken skade erstatningen er kompensation for. Hvis erstat-
43
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
ningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skatte-
fri. Ved erhvervelse af en erstatningssum, der dækker et formuetab, er det
afgørende for skattefriheden, at der sker en sumudbetaling, evt. i form af en
ratevis betaling af et beløb, der er fastsat på forhånd.
Hvorvidt anlægsmyndighedens erstatning eller kompensation er skatteplig-
tig eller skattefri for modtageren, afhænger således af en konkret vurdering
af bl.a. vilkår og udbetalingsmåde. Anlægsmyndighedens udbetaling af
kompensation eller erstatning vil efter gældende regler i nogle tilfælde være
skattefri og i andre tilfælde skattepligtig. Erstatning eller kompensation vil
f.eks. som udgangspunkt være skattepligtig, når udbetalingsperioden ikke
på forhånd ligger fast, eller når størrelsen af udbetalingen varierer med støj-
niveauet.
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Da kompensationen udmåles under forudsætning om skattefrihed, foreslås
der med dette lovforslag indført en regel i ligningsloven om, at kompensa-
tion og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med genhusning
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, i alle tilfælde
gøres skattefri for modtageren.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s verdensmål i for-
hold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst samt især for så vidt
angår mål 9 om industri, innovation og infrastruktur.
I forhold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst vil projektet
forventeligt have afledte positive konsekvenser for så vidt angår delmål 8.1,
hvorefter den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fastholdes i over-
ensstemmelse med nationale forhold. Anlægsprojektet vil således forvente-
ligt have afledte positive konsekvenser i forhold til dette delmål, idet et kom-
mende udbud af entreprenøropgaver vil bidrage til øget vækst samt skabe
jobs inden for bygge- og anlægsbranchen under projektets anlægsfase. Efter
anlægsprojektet er gennemført vil mobiliteten ved jernbanen blive forbedret
regionalt og nationalt i området omkring Aarhus, hvilket vil give en positiv
effekt for bl.a. pendlere.
I forhold til mål 9 om industri, innovation og infrastruktur kan projektet have
positive konsekvenser for så vidt angår delmål 9.1, hvorefter der skal udvik-
les pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder re-
gionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske
44
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en
overkommelig pris.
Særligt vil elektrificeringen bidrage til at udledning af forurening fra diesel-
tog kan erstattes af forbrug af strøm og udledninger fra kraftværker eller
andre energikilder, herunder bæredygtige. Når signalprogrammet er udrullet
og ibrugtaget, vil det desuden være muligt at betjene strækningen med
ERTMS (nyt signalsystem på fjernbanen), hvilket ligeledes vil bidrage til
udviklingen af pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet,
både i forhold til regional- og national togtrafik samt i forhold til grænse-
overskridende togtrafik.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Som det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-7, samt bl.a. lovforslagets
afsnit 3.2. består anlægsprojektet af en række delprojekter, der nu integreres
til ét, samlet projekt for Aarhus H.
Der er på finansloven for 2022 afsat bevilling til delprojekterne, enten som
en del af Banedanmarks rammebevilling til fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet på § 28.63.05., som en del af Banedanmarks nyanlægspro-
jekter på § 28.63.08. eller på § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.
Projektet består samlet af følgende dele:
Større fornyelsesarbejder på Aarhus H.
Hastighedsopgradering af Aarhus H.
Sporsænkning under Bruuns Bro.
Nedlæggelse af Broen L/hastighedsopgradering af Spor 80.
Øvrige arbejder, herunder bl.a. broarbejder.
Perronforlængelser mod vest, inkl. kapacitetsudvidelse.
Perronspor 8/hollandsk kryds.
Udover ovennævnte projektdele, som integreres i det samlede Aarhus H-
projekt, gennemføres også udrulning af nye signaler samt elektrificering.
Disse projekter koordineres som en del af det samlede Aarhus H projekt,
men finansieres på selvstændige bevillinger.
Den bevillingsmæssige håndtering og integration af de oplistede delprojek-
ter til ét samlet projekt vil blive indarbejdet på kommende bevillingslove.
Bevillingen til det samlede projekt vil blive afsat på § 28.63.08. Anlægspro-
jekter på jernbanen og § 28.11.13. Den centrale anlægsreserve.
45
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0046.png
UDKAST
Der er frem til anlægslovens vedtagelse afholdt udgifter til forberedende ak-
tiviteter på § 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen, herunder
til udarbejdelse af hhv. del 1 og 2 af programfasen for projektet. Udgifterne
til del 2 af programfasen vil efter anlægslovens vedtagelse blive omkonteret
fra § 28.63.05. Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen til det nye projekt
på § 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen, så udgifterne indgår i den
samlede projektøkonomi.
Det samlede Aarhus H-projekt er et stort og kompliceret projekt, hvortil der
knytter sig en række usikkerheder i det foreliggende anlægsoverslag og den
foreliggende tidsplan. Overslaget er behæftet med usikkerhed, bl.a. som
følge af udførelsesområdets placering og begrænsninger, den samtidige ud-
førelse samt projektets samlede kompleksitet. Projektets detaljerede ud-
formning, mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom ud-
viklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet
er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.
Forud for udarbejdelse af beslutningsgrundlag januar 2021 er der foretaget
ekstern kvalitetssikring af den del af den samlede projektportefølje, der som
enkeltprojekter er underlagt dette krav i henhold til principperne i ny an-
lægsbudgettering. Efterfølgende er projektporteføljen i forbindelse med ud-
arbejdelse af beslutningsgrundlag af januar 2021 som helhed blevet eksternt
kvalitetssikret. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er, at der
ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at projektet kan sendes til
godkendelse i det politiske system.
Anlægsoverslaget for projektet består af et basisoverslag tillagt korrektions-
tillæg (reserve), som skal afdække usikkerheder. Basisoverslaget udgør fy-
sikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og ad-
ministration mv.
Det samlede anlægsoverslag for projektet er 972,8 mio. kr. (2022-pl), jf.
tabellen nedenfor. Der er i anlægsoverslaget indarbejdet korrektionstillæg
for de forskellige projektdele. Korrektionstillæggene er fastsat på baggrund
af en vurdering af, om der overvejende er tale om nyanlægsarbejder (30 pct.
korrektionstillæg) eller fornyelsesarbejder (10 pct. korrektionstillæg).
Anlægsoverslag, mio. kr., 2022-pl (indeks 109,7)
Delprojekt
Fornyelse
Hastighedsopgradering
Sporsænkning under Bruuns Bro
Korrektions-
tillæg
10 pct.
30 pct.
30 pct.
Mio. kr.
237,6
22,1
231,4
46
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0047.png
UDKAST
Nedlæggelse af Broen L/Hastighedsopgradering af
spor 80
Øvrige arbejder
Perronforlængelser mod vest, inkl. kapacitetsudvi-
delse
Perronspor 8/hollandsk kryds
I alt
26 pct.
1
30 pct.
30 pct.
30 pct.
125,1
37,4
276,4
42,8
972,8
Anlægsoverslaget indeholder ikke udgifter til Elektrificerings- hhv. Signal-
programmet, da disse arbejder finansieres som selvstændige projekter, jf.
ovenfor.
Anlægsperioden for anlægsprojektet vurderes at være ca. 4 år fra primo
2024 til 2027. Dertil skal lægges tid til projektforberedelse i form af bl.a.
projektering, arkæologiske undersøgelser, udbud af entreprenøropgaver og
ekspropriation af arealer. Efter anlægsperioden kan der forventes forskellige
mindre anlægstekniske færdiggørelsesarbejder. Tidsplanen vil blive ende-
ligt konsolideret i forbindelse med detailprojektering af projektet.
Af nedenstående tabel fremgår det forventede niveau for omkostninger års-
opdelt.
Forventet årsfordeling af anlægsoverslag, mio. kr.
År
Basisoverslag
Korrektions-
tillæg
I alt
2021
9,3
0,0
9,3
2022
30,2
0,0
30,2
2023
30,2
0,0
30,2
2024
70,6
47,2
117,8
2025
357,9
47,1
405,0
2026
255,9
47,1
303,0
2027
30,2
47,1
77,3
I alt
784,3
188,5
972,8
5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at transportministeren får bevillingsmæssig hjem-
mel til at afholde udgifter til anlægsprojektet for i alt ca. 972,8 mio. kr.
(2022-pl), som beskrevet i afsnit 5.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Aarhus Kommune og statslige styrelser vil i relation til projektet skulle be-
handle ansøgninger og anmeldelser fra anlægsmyndigheden med henblik på
at vurdere, om der kan gives tilladelser, godkendelser og dispensationer til
projektet efter regler, som ikke er fraveget med anlægsloven.
1
Korrektionstillægget på 26 pct. skyldes, at delprojektet består af såvel nyanlægs- og for-
nyelsesarbejder.
47
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Derudover vil der skulle bruges ressourcer på tilsynet med projektet af trans-
portministeren. Det samme vil forventeligt også være tilfældet for Aarhus
Kommune, f.eks. i forbindelse med at føre tilsyn med anlægsmyndighedens
overholdelse af regler, der udstedes efter lovforslagets § 6, stk. 1.
Projektet medvirker bl.a. til at udvikle jernbanen og understøtte jernbanens
konkurrenceevne, idet gennemførelse af projektet er en forudsætning for at
kunne ibrugtage og afvikle eldrevet togmateriel på Aarhus H, herunder
DSB’s Fremtidens Tog, hvilket vil have positive økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Aarhus Kommune vil få en række administrative opgaver i forbindelse med
gennemførelsen af anlægsprojektet i forhold til varetagelse af myndigheds-
behandling mv.
Lovforslaget indebærer dog, at der sker fravigelser af visse regler i den al-
mindelige plan-, natur- og miljølovgivning. Fravigelsen af anden lovgivning
medfører ikke, at de planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæs-
sige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser, ikke vareta-
ges i projektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden
efter reglerne i anlægsloven. Det betyder, at anlægsmyndigheden efter an-
lægslovens regler vil varetage visse administrative opgaver, der efter almin-
delige regler ville være placeret ved Aarhus Kommune.
Såfremt transportministeren fastsætter regler efter lovforslagets §§ 6, stk. 1
og 7, stk. 1 og 2, vil lovforslaget desuden medføre, at anlægsmyndigheden
vil skulle administrere den foreslåede kompensationsordning for støjbela-
stede borgere i projektområdet. I så fald vil Aarhus Kommune forventeligt
skulle føre tilsyn med anlægsmyndighedens overholdelse af de regler, der
udstedes i medfør af lovforslagets § 6, stk. 1.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-
forslaget.
Derudover har lovforslaget ikke implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Når anlægsprojektet er gennemført, vil det være muligt for jernbanevirk-
somheder at betjene Aarhus H med elektrisk togmateriel. Derudover vil ka-
paciteten på Aarhus H være udvidet, så stationen kan afvikle tog af en
længde som Fremtidens Tog samt et øget trafikomfang.
48
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Et kommende udbud af entreprenør-opgaver forventes at bidrage til øget
vækst samt skabe jobs inden for bygge- og anlægsbranchen under projektets
anlægsfase.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægsperioden kan med-
føre gener for erhvervslivet.
Der skal i anlægsperioden gennemføres en række ledningsarbejder nødven-
diggjort af anlægsprojektets gennemførelse. Fordelingen af udgifter til led-
ningsarbejder afhænger af den enkelte lednings retsstilling. Det kan derfor
have økonomiske konsekvenser for ledningsejerne. Dette beror på, om der
er taget stilling til spørgsmålet i eventuelle tilladelser eller aftaler. Såfremt
der ikke er taget stilling til spørgsmålet, er det Transportministeriets vurde-
ring, at ledningsejer vil skulle betale for omlægningen, da det såkaldte gæ-
steprincip vil gælde i det tilfælde.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Anlægsprojektet indebærer behov for arealerhvervelser, eventuelt ved ek-
spropriation. Der vil overvejende være behov for midlertidige arbejdsarealer
m.v. i anlægsfasen og kun i mindre omfang vil det være nødvendigt med
permanente arealerhvervelser til brug for anlægsprojektet. Der vil for de
borgere, der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, være midlerti-
dige administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne
mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved
korrespondance fra anlægsmyndigheden og ekspropriationsmyndighederne.
Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borgerne i forhold til myn-
dighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov-
forslagets § 4, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.
Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendigt af hensyn til
anlægsprojektets fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for vil-
kårene for både projekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vil
som altid kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der fremgår
af lovforslagets § 12, stk. 1, ligesom der forsat vil være mulighed for at klage
til Folketingets Ombudsmand.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
49
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
8. Klimamæssige konsekvenser
Der vil være en CO2-udledning i forbindelse med anlægsfasen af de forskel-
lige delprojekter, som til sammen udgør ombygningen af Aarhus H. Størrel-
sen på denne CO2-udledning er ikke opgjort.
Med gennemførelsen af ombygningen af Aarhus H bliver det muligt for
DSB at indsætte elektrisk togmateriel, som skal erstatte de eksisterende die-
seltog. Dermed vil der i driftsfasen, efter indsættelse af elektrisk togmate-
riel, være tale om en betydelig reduktion i CO2-udledningen fra togtrafikken
sammenlignet med dagens situation med dieseltog. Hertil kommer, at om-
bygningen af Aarhus H er med til at skabe et mere attraktivt togprodukt for
passagererne og det øger muligheden for, at der sker en overflytning fra bil-
trafik til tog, hvilket også giver en reduktion i CO2-udledning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 9, hvor det
fremgår, at projektets miljøkonsekvensrapporter er tilgængelige på Ba-
nedanmarks hjemmeside, og hvor projektets miljøkonsekvensvurderinger er
sammenfattet i resume.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Der er udarbejdet miljøkonsekvensrapporter for anlægsprojektet. Der hen-
vises til rapporterne: Elektrificering og opgradering Aarhus H. – Lindholm
- VVM-redegørelse del 1: Elektrificering og opgradering Aarhus H samt del
2: Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, VVM-redegø-
relse - Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus samt
Aarhus H – Helhedsløsningen - Supplerende miljøkonsekvensrapport.
Konsekvenserne af de valgte løsninger for anlægsprojektet er sammenfattet
i resume i dette afsnit.
En detaljeret beskrivelse af projektets miljømæssige konsekvenser findes i
det føromtalte materiale, som udgøres af de udarbejdede miljøkonsekvens-
rapporter med tilhørende dokumentation og høringsnotater. Materialet er til-
gængeligt på Banedanmarks hjemmeside.
9.1. Planforhold
Planforhold omfatter projektændringernes påvirkning på kommuneplan-
rammer og lokalplaner.
50
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Langt de fleste påvirkninger på planforholdene er af lille eller kortvarig ka-
rakter og kan betragtes som ubetydelige. Sideflytning af spor 40 i forbin-
delse med hastighedsopgradering af spor 80, kan have en påvirkning i for-
hold til lokalplan 1070, eftersom øget støj og vibrationer fra jernbanen og
evt. el-driftsservitutten kan forhindre udnyttelse af samtlige planlagte byg-
gefelter.
I forbindelse med hastighedsopgradering af spor 80, vil det i detailprojekte-
ringen blive undersøgt, hvorvidt projektet kan gennemføres uden, at det
konflikter med lokalplan 1070.
Projektet vurderes at have en ubetydelig påvirkning på planforhold. Dette
som følge af, at arbejderne i vid udstrækning finder sted på arealer, der er
udlagt til tekniske anlæg i form af jernbane og jernbanerelaterede anlæg.
9.2. Arealforhold og ekspropriation
Arealforhold og ekspropriation omhandler de arealmæssige forhold, som
følge af projektets gennemførelse herunder behovet for midlertidig- og per-
manent ekspropriation.
I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse er der behov for at inddrage
arealer udenfor banematriklen til arbejdspladser og adgangsveje. Arbejds-
pladserne vil dels være placeret på eksisterende vejarealer og dels på tilstø-
dende naboarealer, som eksproprieres midlertidigt under anlægsfasen. Efter
endt anvendelse vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive reetablerede
og returneret til ejerne. Hertil kommer eksisterende veje og jernbanearealer,
som midlertidigt inddrages som en del af arbejdspladser og arbejdsveje un-
der anlægsfasen, men som ikke indgår i arealopgørelsen.
I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen vil naboejendommene blive
pålagt en servitut om el-drift, og dermed en permanent begrænsning af eje-
rens råderet over deres ejendom. Servitut om el-drift pålægges af sikker-
hedsmæssige hensyn og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og
nærhed af bevoksning, bygninger og lignende i forhold til kørestrømsanlæg.
Servitutten pålægges de ejendomme, der ligger nærmere end 19 m fra spor-
midten.
Ejere af både midlertidigt og permanent eksproprierede arealer vil blive
kompenseret efter gældende regler på området.
9.3. Visuelle forhold og arkitektur
Visuelle forhold og arkitektur omfatter de synlige ændringer på landskab,
byrum og bygninger.
51
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Som led i forberedelserne til elektrificeringen sikres fundamenter til stål-
stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro, og samtidig flyttes en række
cykelparkeringspladser midlertidigt væk fra broen. Ændringerne af broen
vil skabe bedre oversigtsforhold på broen og vil også gøre det lettere at finde
trapperne ned til perronerne. Desuden vil der være et bedre udsyn ud mod
banegraven.
Sporsænkningen af Bruuns Bro giver anledning til ændrede visuelle forhold
på Aarhus H. Ved sporsænkningen skabes der bedre rummelige forhold ved
perronsporene under Bruuns Bro, hvor afstanden mellem perronoverfladen
og undersiden af brodækket øges med over en halv meter, således at dækket
over perronen ikke opleves så lavt som det opleves i dag, når man står på
perronen under Bruuns Bro.
Opsætning af kørestrømsanlægget samt afskærmning af køreledningerne på
Bruuns Bro og på broen ved Frederiks Allé vil være nye, væsentlige ele-
menter i landskabet omkring Aarhus H. Det vurderes dog, at påvirkningen
vil være acceptabel eftersom disse elementer opfattes som integrerede ele-
menter i jernbaneterrænet.
Perronerne bliver forlænget i den yderste ende væk fra stationsbygningen.
Sammen med den nye perronbelægning vil det opfattes som en opgradering
af de eksisterende forhold.
De visuelle ændringer ved sporsænkningen vurderes alt i alt at være meget
begrænsede.
Projektet vurderes kun i begrænset omfang at påvirke arkitektur og visuelle
forhold i området omkring Aarhus H.
9.3.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejderne vil være synlige fra omkringliggende vejarealer, kontorer
og boliger i nærområdet ved Aarhus H. De visuelle påvirkninger vurderes
samlet at være ubetydelige for anlægsfasen, dog vil der skulle tages design-
mæssige hensyn til hegning og afskærmning af arbejdspladser ud til offent-
lige arealer og ved arbejder i Perronhallen. Desuden skal belysning af ar-
bejdspladserne indrettes sådan, at væsentlige lysgener for omgivelserne
undgås.
9.3.2 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil projektet indebære, at de åbne jernbanearealer vil fremstå
som et tydeligt køreteknisk anlæg med signalmaster og køreledninger samt
tilknyttede konstruktioner langs sporene.
52
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.4. Elektromagnetisme
Elektromagnetisme omhandler den elektromagnetiske påvirkning fra det
magnetfelt, der dannes ved det fremtidige kørestrømsanlæg. Anlægsarbejdet
medfører ingen påvirkning fra elektromagnetisme, da magnetfeltet først fo-
rekommer når kørestrømsanlægget er etableret og sat i drift.
Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra forventet udform-
ning af køreledningsanlægget samt den forventede fremtidige trafikintensi-
tet på jernbanen. Der er ikke nogen boliger som vil være udsat for elektro-
magnetisk påvirkning i området omkring Aarhus H, og der bliver derfor ikke
iværksat nogle afværgeforanstaltninger.
Der udføres detaljerede beregninger af magnetfeltet før projektet gennem-
føres. Hvis beregningerne viser en påvirkning af boliger med et magnetfelt
over 0,4 μT iværksættes der afværgeforanstaltninger, i form af tilbud om
ekspropriation.
9.5. Støj og vibrationer
9.5.1. Påvirkninger i anlægsfasen
9.5.1.1. Støj i anlægsfasen
Støjen fra udvalgte særligt støjende anlægsaktiviteter er beregnet i forskel-
lige delområder af projektområdet. Beregningerne repræsenterer arbejdssi-
tuationer, der giver anledning til maksimal støjpåvirkning i de pågældende
delområder og beskriver omfanget af støjbelastede boliger, hvis arbejderne
udføres i dagperioden, hhv. natperioden. Der er herudover beregnet støjpå-
virkningen fra øvrige støjende aktiviteter, der er relevante for projektets på-
virkning af omgivelserne, hhv. opsætningen af køreledningsophæng (OCL-
arbejder) samt de forberedende arbejder for elektrificeringen.
Området mellem Frederiks Bro og ud til ca. Aarhus Å, hvor jernbanen deles
mod nord og syd, er det område, der har størst støjfølsomhed.
Anlægsstøj som følge af natarbejde er mere belastende end anlægsstøj som
følge af dagsarbejde. Gængse vejledende grænseværdier for anlægsarbejder
er 40 dB for arbejder om natten og 70 dB for arbejder om dagen. De gen-
nemførte beregninger viser, at natarbejde vil resultere i en påvirkning af
mange mennesker. Samme arbejde som gennemføres i dagsperioden vil
kunne gennemføres stort set uden at påvirke nogen mennesker væsentligt.
For hele den del af projektområdets udstrækning, hvor der ifølge afsnit 3.1.1
i de almindelige bemærkninger skal gennemføres bygge- og anlægsarbejder,
skal der udføres ramning af fundamenter til køreledningsmaster, hvilket er
den væsentligste kilde til anlægsstøj i omgivelserne.
53
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0054.png
UDKAST
Alle funderingsarbejder vil som udgangspunkt foregå i dagtimerne.
Anlægsaktiviteter i forbindelse med opsætning af køreledninger (OCL-ar-
bejderne) vil som udgangspunkt blive udført som natarbejde.
Den støjmæssige påvirkning af omgivelserne ved projektets anlægsarbejder
vurderes at være væsentlig i det omfang arbejderne udføres i natperioden.
Ved arbejde i dagperioden er påvirkningen væsentlig ved de aktuelle boli-
ger, det påvirker, men sammenlignet med omfanget af boliger der berøres i
natperioden, vurderes påvirkningerne i dagperioden alt andet lige at være
mindre.
Resultaterne af de gennemførte støjberegninger er sammenfattet i tabellen
nedenfor. Tabellen viser antallet af støjbelastede boliger inden for de for-
skellige fokusområder. For så vidt angår områderne henvises til kortmateri-
alet vedlagt som bilag 2 til lovforslaget.
Om-
råde
Aktivitet
Varighed dag-
arbejde
Antal
boliger
Lr>70
dB
Dag
1
Broarbejde: Broen E og Ringgade-
broen
EP-Ramning: sporgruppe
702-709, 800, 405-407
Sporvedligehold spor 40/50
EP-Ramning: spor 20/30
1
EP-Ramning: spor 40/50
1
OCL-arbejder: sporgruppe 600,
702-709, 800, 405-407
Broarbejde: Broen L og sporar-
bejde spor 20 / 30
EP-Ramning: spor 20/30
Broarbejde: Broen J, Skanderborg-
vej, Gl. Kongevej
EP-Ramning: spor 40/50
3
EP-Ramning: spor 80 og 40/80
3
4
OCL-arbejder: spor 80 mv.
Arbejdsplads ved havnen: Skærve-
håndtering
Banegraven: vib. spuns, demonte-
ring stål-stibro med cykelparke-
ring, demontering spor
Ramning: perronspor i banegraven
Ca. 5 uger*
Ikke relevant
Ca. 3 år
0
0
Ca. 4 uger*
Undtagelsesvis
900
(3.000)
Ca. 5 uger*
Ikke relevant
0
Ca. 15 uger*
1.700
600,
Op til 5 uger*
0
2-3 nætter
Varighed natarbejde
Antal boliger
Lr>40 dB
Nat
11.500
1
1
14 uger
10 uger
Ca. 4 uger*
150
0
140
Undtagelsesvis
Undtagelsesvis
Undtagelsesvis
(29.600)
(4.900)
(30.000)
2
2
3
Op til 9 uger*
Ca. 4 uger*
Op til 13 uger*
Ca. 5 uger*
0
0
14
10-15 nætter
190
(19.200)
10-15 dage
11.200
210
Undtagelsesvis
(15.500)
5
90 dage inkl.
weekend
Ca. 8 uger**
0
Undtagelsesvis
(2.200)
5
460
Undtagelsesvis
(12.800)
54
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0055.png
UDKAST
Om-
råde
Aktivitet
Varighed dag-
arbejde
Antal
boliger
Lr>70
dB
Dag
Varighed natarbejde
Antal boliger
Lr>40 dB
Nat
OCL-arbejder: spor 20 / 30
1+2+5
inkl. p-spor 2-3
OCL arbejder: spor 40 / 50
1+3
Inkl. p-spor 4-8
Note:
* Sammenhængende periode
** ca. 6 uger i 2025 og ca. 2 uger i 2026
*** ca. 7 uger pr. spor og ca. 3 uger for p-spor
**** ca. 8 uger pr. spor og ca. 10 uger for p-spor
Ikke relevant
0
Ca. 26 uger****
4.600
Ikke relevant
0
Ca. 17 uger ***
2.800
9.5.1.2. Broarbejder
En række broer inden for projektområdet skal renoveres eller ombygges som
led i elektrificeringen.
Broarbejderne foregår som udgangspunkt i dagtimerne og kun undtagelses-
vis om natten. For broen ved Gl. Kongevej, bro J ved Kongsvang og bro L
er der perioder hvor der skal arbejdes i døgndrift, primært på grund af ud-
nyttelse af totalspærring af togtrafikken under arbejderne. Her vil der derfor
lejlighedsvis være støjende aktiviteter i nattetimerne. I forbindelse med de-
tailplanlægningen undersøges der nærmere, om evt. rammearbejder allige-
vel kan henlægges til dagtimer.
I forbindelse med projekteringen vil der endvidere blive undersøgt mulig-
heder for anvendelse af udførelsesmetoder med mindst mulig kildestøj,
f.eks. vil nedbringning af spuns ved vibrering i stedet for ramning, blive
undersøgt.
9.5.1.3. Pæleramning
Alle rammearbejder udføres i dagperioden, 5 dage pr. uge, dvs. i hverdagen.
Ved ramning langs hovedsporerne hhv. spor 20/30 og 40/50 rammes 1 pæl
pr ca. 40-50 m hvorefter arbejdet flyttes til næste pæl. Fremdriften taget i
betragtning vil støj-belastningen over grænseværdien på 70 dB i dagperio-
den af den enkelte bolig være kortvarig. I natperioden er grænseværdien så
meget lavere, at påvirkningen over grænseværdien på 40 dB vil påvirke den
enkelte bolig i længere tid. Det maksimale støjbelastningsniveau ved den
enkelte bolig vil dog kun vare få nætter.
55
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.5.1.4. Ophængning af køreledninger (OCL-arbejder)
OCL-arbejder er en del af elektrificeringsarbejdet omhandlende opsætning
af køreledningsophæng, bæretov, køreledning mv. OCL-arbejder udføres på
hele den del af projektområdet, hvor der skal udføres bygge- og anlægsar-
bejder, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Der arbejdes primært
i natperioden og i et spor ad gangen. Idet arbejderne ikke foregår stationært,
men udføres af kortere varighed på en given lokalitet, er støjen vist i tabellen
i lovforslagets afsnit 9.5.1.1 en worst-case beregning. Det opgjorte antal bo-
liger er således det antal boliger, der kan forventes berørt i løbet af anlægs-
perioden for OCL-arbejdet.
Påvirkningen af den enkelte bolig, når der arbejdes langs hovedsporene, vil
være forholdsvis kortvarig. Der arbejdes på et spor ad gangen. Boligerne
påvirkes i den forbindelse ca. 2 nætter med støj over 40 dB. Der trækkes 4
ledninger igennem, som skal spændes fast ved hver mast, og der skal udføres
justeringer 1-2 gange pr. mast. Påvirkningen vil derfor kunne forekomme
op til 6 gange pr. mast i den samlede arbejdsperiode på det enkelte spor på
ca. 8 uger i alt. Det svarer til, at påvirkningen i gennemsnit vil forekomme
ca. 1 gang om ugen.
Den beskrevne påvirkning vil gentages, når der arbejdes på det parallelle
spor. I et begrænset område umiddelbart vest for Frederiksbro vil den 6-
foldige påvirkning dog forekomme ad 4 omgange, da der i dette område er
4 hovedspor parallelt med hinanden.
Arbejderne i banegraven vil kunne belaste forholdsvis mange boliger konti-
nuert i den periode, der arbejdes i banegraven, da banegravens størrelse stort
set svarer til støjkonsekvenszonens udstrækning. Arbejderne i banegraven
vil foregå i 2 etaper på hhv. 11 og 3 uger. Der vil dog være ca. 9 mdr. mellem
påvirkningsperioderne.
9.5.1.5. Forberedende arbejder forud for elektrificeringen
Forud for elektrificeringsprojektets funderingsarbejder foretages der i 2024
prøvegravninger for at afdække, om der ligger kabler mv. i undergrunden
på de lokaliteter, hvor der rammes pæle. Såfremt prøvegravningerne viser,
at der ligger kabler/dræn i undergrunden skal disse omlægges. Prøvegrav-
ninger udføres med en sugemaskine eller skinnekørende gravemaskiner.
Den støjmæssige påvirkning af omgivelserne ved de forberedende arbejder
for elektrificeringen vurderes at være væsentlig i det omfang arbejdet udfø-
res i natperioden. Arbejdet udføres som udgangspunkt i dagtimerne og på-
virkningen af boliger herfra vil være yders begrænset.
56
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.5.1.6. Støj fra arbejdspladser
Som udgangspunkt følger aktiviteten på arbejdspladserne de øvrige arbej-
der, hvilket vil sige, at der som udgangspunkt arbejdes i dagperioden. I dag-
perioden er påvirkningen ubetydelig/mindre, idet kriterieværdien 70 dB un-
der de givne forudsætninger ikke er overskredet.
I de situationer, hvor det kan være nødvendigt at benytte arbejdspladserne i
natperioden, afhænger den støjmæssige påvirkning af, hvilken plads der be-
nyttes. Generelt set vurderes påvirkningen fra alle arbejdspladserne i natpe-
rioden at være væsentlig. Særligt de 2 arbejdspladser B2 og B16, har en
markant større påvirkning af omgivelserne ved arbejder i natperioden end
de øvrige pladser.
9.5.1.7. Vibrationer i anlægsfasen
9.5.1.7.1. Mærkbare vibrationer
For hele den del af projektområdets udstrækning, hvor der ifølge afsnit 3.1.1
i de almindelige bemærkninger skal gennemføres bygge- og anlægsarbejder,
skal der udføres ramning af fundamenter til køreledningsmaster. Der ram-
mes dog ikke øst for banegården. Den vibrationsmæssige påvirkning af om-
givelserne er den samme uanset om arbejdet udføres om dagen eller natten.
Det vurderes at op mod ca. 2100 boliger kan blive berørt af mærkbare vi-
brationer over grænseværdien 75 dB(KB) i løbet af anlægsperioden. Frem-
driften er forholdsvis stor, idet pælene placeres med ca. 50 m afstand, og der
rammes ca. 1 pæl pr time, hvorefter arbejdet flytter til næste pæl. Påvirknin-
gen af omgivelserne vurderes overordnet set at være moderat for ca. 75% af
de berørte boliger, når arbejdet står på. De resterende ca. 25% knytter sig til
arbejdet i sporgruppe 700, hvor der rammes et større antal pæle over en pe-
riode på 52 spærringer. Op mod ca. 500 boliger kan i den forbindelse blive
berørt af mærkbare vibrationer over 75 dB(KB), hvorfor påvirkningen her
vurderes at være væsentlig, varigheden taget i betragtning.
9.5.1.7.2. Risiko for bygningsskadelige vibrationer
Arbejdet med ramning af mastefundamenter kan medføre, at op mod ca. 225
boliger kan blive udsat for en vibrationspåvirkning, med risiko for byg-
ningsbeskadigelse. Påvirkningen vurderes at være væsentlig. For at imøde-
komme eventuelle bygningsskader er det nødvendigt at monitorere vibrati-
onspåvirkningen af de nærmeste bygninger ved opstart på rammearbejder.
Desuden udføres fotoregistrering af bygningens tilstand inden arbejdet på-
begyndes. Ingen boliger forventes at blive påvirket af bygningsskadelige vi-
brationer ved rammearbejdet i sporgruppe 700.
9.5.2. Påvirkninger i driftsfasen
57
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
9.5.2.1. Støj i driftsfasen
Hastighedsopgradering af spor 80 fra 40 km/t til 100 km/t medfører, at spor
80 kan inddrages som nyt hovedspor. Ændringen muliggør, at 2 tog i timen
kan flyttes fra spor 50 mod syd til det nordligere spor 30. Samlet set kører
det samme antal tog på jernbanen, men den ændrede sporbenyttelse og hø-
jere hastighed i spor 80 kan betyde, at der sker en mindre forskydning i støj-
billedet ved boligerne langs strækningen mellem Marselis Boulevard og
Skanderborgvej samt på strækningen mellem Broen E og Frederiks-bro.
Kvantificering af, hvilke boliger, der påvirkes i positiv eller negativ retning
kan kun afgøres ved beregning, men umiddelbart vurderet vil det samlede
antal støjbelastede boliger forblive uændret. Påvirkningen vurderes at være
mindre.
Forlængelse af perronerne på Aarhus H medfører, at krydsningen kaldet di-
amanten, der i dag ligger øst for Frederiksbro flyttes til en placering umid-
delbart vest for Frederiksbro. Sporskifter har betydning for maksimalstøjen,
hvilket kan få betydning ved nærmeste boliger. Hvorvidt ændringen vil
medføre, at nye boliger støjbelastes, kan kun afklares ved beregning. Æn-
dringen vurderes at have en mindre påvirkning på omgivelserne, idet der i
forvejen er tale om et stationsnært jernbaneområde med mange sporskifter
og skinnestød. Der vil i forbindelse med afgørelsen om ydelse af tilskud til
facade-isolering blive gennemført fornyede støjberegninger.
9.5.2.2. Vibrationer i driftsfasen
Hastighedsopgraderingen i spor 80, den ændrede sporbenyttelse for nogle
af togene fra Fredericia og de ændrede sporskifteplaceringer omkring Fre-
deriksbro vurderes ikke at give anledning til, at yderligere boliger belastes
af vibrationer over den vejledende grænseværdi på 75 dB(KB). Ændringen
vurderes at være en ubetydelig påvirkning.
9.6. Udledning til luften
Udledninger til luften omhandler den påvirkning i form af luftforurening
som projektet kan medføre.
9.6.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Under anlægsarbejdet vil påvirkninger som følge af udledninger til luften
forekomme de steder, hvor der sker færdsel med entreprenørmaskiner og
generelt hvor der udføres arbejder, herunder nedbrydning, jordhåndtering
mm.
58
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
For størstedelen af anlægsperioden vurderes påvirkningerne af luftkvalite-
ten af være ubetydelig. Der kan dog forekomme perioder med spidsbelast-
ning, hvor anlægsarbejderne omkring Aarhus H og broerne kan medføre på-
virkninger af luftkvaliteten lokalt.
Påvirkningen af luftkvaliteten i anlægsfasen vurderes stort set for at være
ubetydelige da perioderne med spidsbelastning er af kortere varighed, og
der samtidigt gennemføres afværgeforanstaltninger, der kan reducere udled-
ningen fra entreprenørmaskiner og begrænse påvirkninger fra øget støvpro-
duktion.
9.6.2. Påvirkninger i driftsfasen
Udledningen til luften vurderes i driftsfasen at falde betydeligt efter over-
gangen til el-materiel.
9.7. Trafikale forhold
Trafikale forhold omfatter de påvirkninger, som projektet vil medføre på
trafikken i Aarhus.
9.7.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Det vil i perioder blive nødvendigt at flytte godstrafik til de sene aften- og
nattetimer, ligesom der også kan forekomme arbejde i alle ugens 7 dage i
anlægsfasen. Derudover vil der være øget lastbiltrafik på vejnettet omkring
projektområdet ligesom der i perioder vil blive indsat togbusser, for at kom-
pensere for midlertidige nedgange i antallet af tog. Det vurderes, at antallet
af lastbiler og togbusser i anlægsfasen kan afvikles på tilfredsstillende vis
uden store gener for den øvrige trafik. Der vil således være ingen eller min-
dre påvirkning af fremkommeligheden på influensvejnettet. Dog med und-
tagelse af perioden, hvor al togtrafik er stoppet (den såkaldt totalspærring,
stadie 7), hvor der specielt i denne periode vil være nedsat fremkommelig-
hed på Skanderborgvej. Påvirkningen varer 5 hverdage og er gældende når
totalspærringen gennemføres i en hverdagsuge. Der er ingen eller mindre
påvirkning af fremkommeligheden på Skanderborgvej og det øvrige influ-
ensvejnet, når totalspærringen gennemføres i en helligdags- eller ferieperi-
ode f.eks. påsken.
Totalspærringen af togtrafikken i stadie 7 medfører behov for et stort antal
togbusser. Det forventes, at afviklingen af det nødvendige antal togbusser
på Banegårdspladsen foran Aarhus H vil være vanskelig. Gældende både
når totalspærringen gennemføres i en hverdagsuge eller i en helligdags- eller
ferieperiode. Nogle holdepladser for togbusserne vil i så fald kunne flyttes
til andre letbanestationer, for herved at aflaste trafikken på Banegårdsplad-
sen. Det har tidligere fungeret med succes.
59
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Stål-stibroen med cykelparkering ved Bruuns Bro vil blive nedtaget i for-
bindelse med arbejderne omkring banegraven. Nedtagningen planlægges at
ske todelt, således at der fortsat vil være adgang fra broen til de perroner og
spor, der er i drift. For at afværge påvirkning af de trafikale forhold vil der
blive etableret midlertidige cykelparkeringer, f.eks. nord for Aarhus H og
ved den østlige indgang til Bruuns Galleri. Den midlertidige cykelparkering
fastholdes indtil broen er genetableret. I forbindelse med at nedgangene til
perronerne fra broen nedtages etableres der vejvisning til perronerne igen-
nem banegårdsbygningen. Med de foreslåede lokaliteter for midlertidig cy-
kelparkering forventes konsekvenserne at være ubetydelige.
I forbindelse med arbejderne ved Bro L vil en del af tungtransporten foregå
gennem erhvervsarealet syd for jernbanen. Hensynet til eventuelle bløde tra-
fikanter i området (musikskolen) varetages i samarbejde med kommunen
ved f.eks. at foranstalte sikker adskillelse mellem den hårde og den bløde
trafik på vejene. Øvrige arbejdspladser er placereret, så mindre byveje, her-
under veje omkring skoler og andre børneinstitutioner, undgås.
Projektet forventes derfor ikke at påvirke bløde trafikanter væsentligt, og
generelt vil særlig indsats ikke være påkrævet, ud over det, der allerede er
nævnt vedr. musikskolen og adgangsvejen til arbejdsplads B5, hvor den en-
delige løsning vil blive aftalt i samarbejde med kommunen.
9.7.2. Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen er der ingen påvirkning på trafikken som følge af projektet.
9.8. Natur og overfladevand
Der findes ingen arealer med beskyttet natur på Banedanmarks arealer, langs
den strækning som er omfattet af projektområdet. Der er én arbejdsplads
(B5), som er placeret umiddelbart nord om en mose, der er beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3. Mosen berøres ikke fysisk af projektet.
Der findes ingen skov- eller fredskovsarealer indenfor selve projektområdet.
Arbejdspladserne B3, B4, B5, B6, B1 samt en del af arealet B9, B10, B11
ved Kongsvang ligger indenfor skovbyggelinje. Det nærmeste areal med
fredskov ligger ca. 130 m syd for jernbanen på strækningen omkring Broen
L.
Anlægsarbejdet i området vil krydse ét beskyttet vandløb, Aarhus Å. Aarhus
Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er i vandområdeplanen ka-
rakteriseret som et stærkt modificeret stort vandløb. Aarhus Å er målsat med
60
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
miljømålene godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand i bekendtgø-
relse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster.
Aarhus Å er omfattet af åbeskyttelseslinje, hvor arbejdspladserne B5 og B6
ligger indenfor.
9.8.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Under anlægsfasen vurderes der udelukkende at være tale om midlertidige
påvirkninger i form af arealinddragelse til arbejdspladser og arbejdsveje
omkring broer, erstatningsveje, forsyningsstationen samt autotransformere.
For at undgå påvirkning af moseområdet vil det sikres, at der ikke sker en
direkte udledning af overfladevand og udvaskning af sediment fra arbejds-
pladsen. Konkret betyder det, at overfladevand fra arbejdspladsen skal ledes
til et forsinkelsesbassin inden det udledes, og at der på den side af arbejds-
pladsen, der vender ud mod mosen skal anlægges et lavt dige, der forhindrer
overfladisk afstrømning til mosen. Udlægning af køreplader vil sikre, at
jordbundstrukturen og vegetationen ikke skades permanent i forbindelse
med anlægsarbejderne.
Anlægsarbejderne vurderes på den baggrund ikke at medføre væsentlige el-
ler varige påvirkninger af beskyttede arter eller natur.
Der sker ingen påvirkning af hverken målsatte søer og vandløb inden for
projektområdet eller af de forventede påvirkningsområder i tilknytning til
projektet. Nærmeste Natura 2000 område er H233 Brabrand Sø med omgi-
velser, som ikke påvirkes af projektet.
Risikoen for påvirkning af overfladevand, herunder Aarhus Å, fra arbejds-
pladserne afværges med udledning via sandfang og evt. olieudskiller samt
krav til håndtering af olie- og kemikalier på pladserne, så der er en ubetyde-
lig miljøpåvirkning af overfladevand.
Arealerne langs Aarhus Å, ned mod Brabrand Sø er karakteriseret som væ-
rende et værdifuldt område for en række flagermusarter. I forbindelse med
feltundersøgelser er der registreret forekomst af den rødlistede bilag IV art
damflagermus umiddelbart efter kilometrering 110 (nordgående) og 107
(sydgående) samt mellem kilometrering 111 og 112 (nordgående).
Det er vurderet, at ingen af de træer, der skal fældes, er egnet som potentielt
leve- eller rastested for flagermus, hvorfor fældning kun vil medføre en ube-
tydelig påvirkning for flagermus.
61
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Jævnfør data fra Danmarks Miljøportal er der foretaget overvågning af bilag
IV arten odder i 2011 og i 2017, der hvor Aarhus Å krydser Viby Ringvej,
ca. 600 m sydvest for jernbanen. Ved begge overvågninger er der fundet
spor, i form af gamle ekskrementer, der indikerer, at der findes oddere i om-
rådet, men der er ingen konkrete observationer af arten. Det er antagelsen,
at der findes oddere i området. Det er vurderet, at anlægsarbejderne ikke vil
medføre påvirkninger af eventuelle oddere i området.
9.8.2. Påvirkninger i driftsfasen
De permanente påvirkninger af naturen ved driftsfasen omfatter udeluk-
kende en begrænsning af vegetationens højde inden for eldriftsservituttens
10 m brede bælte.
Det forventes, at påvirkningen af overfladevand i driftsfasen bliver mindre
end den nuværende, da det nuværende afvandingssystem renoveres og op-
graderes. Ligeledes etableres der sandfang og olieudskillere ved de udled-
nings- og tilslutningspunkter, hvor senere undersøgelser viser, at det er nød-
vendigt.
Der nærmeste våde naturområde, i forhold til området med sporsænkning,
er et engareal langs Aarhus Å, ca. 1.500 m vest for området med sporsænk-
ning. På grund af den store afstand vil den midlertidige grundvandssænk-
ning ved sporsænkningen ikke påvirke våd natur.
9.9. Kulturhistoriske interesser
Kulturhistoriske interesser omfatter landområder, bymiljøer, kirker, bygnin-
ger, jord- og stendiger, fortidsminder, og arkæologiske fund, der enten er
fredede eller udpegede som bevaringsværdige.
9.9.1. Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vil påvirkningerne af de kulturhistoriske interesser være af
midlertidig karakter. Ingen af de udpegede værdifulde kulturmiljøer vil
blive direkte påvirket som følge af aktiviteterne der foregår hhv. på det ek-
sisterende jernbaneareal og på de omkringliggende arbejdspladser, da ingen
af disse overlapper med kulturmiljøerne i udbredelse. Påvirkningerne i an-
lægsfasen vurderes således at være ubetydelig for kulturmiljøerne.
Anlægsarbejderne vil medføre en øget vibrationspåvirkning, hvilket kan
være af betydning for de gamle fredede og bevaringsværdige bygninger, der
findes omkring projektområdet. Dette forhold vil derfor blive undersøgt
nærmere, når de præcise arbejder og afstande til bygningerne kendes i næste
fase.
62
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Moesgård Museum anbefaler, at der gennemføres arkæologiske forundersø-
gelser i området omkring broen L. Skulle der mod forventning fremkomme
fortidsminder- eller fund under anlægsarbejderne for projektet generelt,
standses arbejdet straks, og der tages kontakt til Moesgård Museum.
9.9.2. Påvirkninger i driftsfasen
Påvirkningerne i driftsfasen vil være ubetydelige.
9.10. Rekreative interesser
Rekreative interesser omfatter bl.a. stier og arealer, der anvendes til rekrea-
tive formål såsom idrætsanlæg og kolonihaver.
9.10.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejderne kan medføre mindre midlertidige påvirkninger i form at
øget støj- og støvniveau samt visuelle påvirkninger fra maskinel og oplag-
rede materialer ved de nærliggende kolonihaver og idrætsanlæg.
Brabrandstien vil være spærret over en periode, imens anlægsarbejderne
omkring Broen L er i gang. En væsentlig påvirkning som følge heraf afvær-
ges ved at lede cyklende og gående af en alternativ rute.
9.10.2. Påvirkninger i driftsfasen
Påvirkning af rekreative interesser under driftsfasen vil være ubetydelige.
9.11. Befolkning, sundhed og materielle goder
Befolkning, sundhed og materielle goder omfatter en vurdering af de på-
virkninger, der har betydning for mennesker og deres sundhed samt påvirk-
ningen af materielle goder i form af bl.a. erhvervsdrivende og tekniske an-
læg.
Projektet vil indebære påvirkninger af befolkningen, herunder såvel er-
hvervsliv som rekreative interesser og sundhed i form af luftkvalitet, støj og
vibrationer, lys samt fremkommelighed.
Ved at benytte de foreslåede afværgeforanstaltninger under de enkelte fag-
temaer i miljøundersøgelserne vurderes det, at det vil være muligt at undgå
væsentlige gener og påvirkning af befolkning, sundhed og materielle goder,
for de fleste af de miljøfaktorer, der er miljøvurderet.
9.11.1. Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vurderes det, at støj fra anlægsarbejderne vil udgøre en væ-
sentlig påvirkning af mennesker, herunder et stort antal boliger, arbejdsplad-
ser samt rekreative arealer.
63
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Selvom udførelsesplanen for projektet er tilrettelagt så miljøhensynet væg-
tes højt, er der væsentlige begrænsninger ved at udføre arbejderne alene i
dagtimerne. Udførelse af arbejderne under dagspærringer har store gener for
den nødvendige trafikafvikling, hvor Århus H er væsentlig for trafikken på
tværs af landet. Dertil kommer, at der samtidigt skal sikres plads til de øv-
rige projektarbejder i områderne, så tidsplanen for elektrificering af jernba-
nen overholdes. Der vil derfor i perioder forekomme væsentlig støjpåvirk-
ning fra arbejderne, primært i dagtimerne, men i mindre omfang også i nat-
perioden.
For erhvervsdrivende kan det ikke udelukkes, at der i perioder kan fore-
komme en moderat påvirkning i form af ændrede adgangsforhold for kun-
der, ansatte og vare-leverancer. Ligeledes vil der være perioder, hvor rej-
sende vil påvirkes i mindre eller varierende grad i form af ændrede adgangs-
forhold til eksempelvis cykelparkering, perroner eller parkeringspladser
samt forringet fremkommelighed på offentlige veje, som berøres af trafik til
anlægsarbejderne.
9.11.2. Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vurderes det, at det samlede projekt vil indebære ubetydelig
påvirkning af befolkning, sundhed og materielle goder.
9.12. Grundvand og drikkevand
Grundvand og drikkevand omfatter den påvirkning projektet kan have på
grundvands- og drikkevandsressourcen samt den påvirkning grundvands-
sænkninger kan have på det omgivende miljø.
De forhold, der kan medføre påvirkning af grundvand og drikkevand, er tør-
holdelse af sporsænkningen ved Aarhus H, udskiftning af eksisterende dræn
og eventuelt etablering af rørbassiner.
9.12.1. Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen, vurderes det at der bliver behov for midlertidig grundvands-
sænkning ved sporsænkningen under Bruuns Bro. På strækningerne uden
for banegraven kan det ikke udelukkes, at der ved anlæggelsen af evt. rør-
bassiner og evt. udskiftning af blød bund ved Broen L også kan blive behov
for midlertidige grundvandssænkninger.
De midlertidige grundvandssænkninger kan imidlertid udføres således, at de
ikke medfører en uacceptabel påvirkning af beskyttet natur (Aarhus Å samt
mosen ved Aarhus Å), grundvandsressourcen, jord- og grundvandsforure-
ning og ringe funderede ejendomme. Dette sikres ved overvågning af grund-
vandsvandspejlet, samt recirkulering af grundvandet, hvor overvågningen
64
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
viser, at der er behov for det. Samtidigt vil det oppumpede grundvand blive
renset inden udledning til Aarhus Å, regnvandsledninger eller fælleskloak,
på baggrund af indhentede tilladelser herfor.
Afværgeforanstaltningerne vil sikre at påvirkningen af grundvand i anlægs-
fasen bliver ubetydelig.
9.12.2. Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vurderes der at blive behov for en permanent fiksering af grund-
vandsspejlet i området omfattet af sporsænkningen ved Bruuns Bro til et
niveau, der ligger ca. 0,3 m under det nuværende grundvandsspejl i området.
Dette vil medføre behov for permanent bortledning af grundvandet. Det for-
ventes at grundvandet vil være forurenet med oliekomponenter og evt. klo-
rerede opløsningsmidler, hvorfor der vil være behov for rensning af grund-
vandet inden udledning.
De geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser, der udføres i 2021/2022,
vil danne grundlag for en detailprojektering af en drænløsning til fasthol-
delse af grundvandet i det nødvendige niveau med de nødvendige foranstalt-
ninger til rensning af grundvandet inden udledning og minimering af på-
virkningen i de omkring liggende områder. Alternativt vil der i forbindelse
med detailprojekteringen overvejes en vandtæt løsning. Derved kan sikrest,
at påvirkningen af grundvandet bliver ubetydelig.
Indvindingsboring DGU nr. 89.451 lokaliseret nær sporet mellem Frederiks
Allé og Sønder Ringgade er placeret indenfor en afstand af 14 m fra nærme-
ste elektrificerede spormidte, og skal derfor ombygges, hvis den er etableret
med stift pumperør. Det er dog usikkert om boringen stadig er i drift. Dette
afklares i forbindelse med detailprojekteringen.
9.13. Jord og jordforurening
Jord og jordforurening omhandler projektets påvirkning i forbindelse med
anlægsarbejde i forurenet jord, samt risikoen for forurening af jord- og
grundvand både under anlægsarbejdet og ved den fortsatte togdrift.
9.13.1. Påvirkninger i anlægsfasen
Der skal ved anlægsarbejderne håndteres jord i områder, der er kortlagt som
forurenede. Det er bl.a. i forbindelse med nedlæggelsen af Broen L (togbro)
og den tilhørende sporflytning, anlæggelse af oplags- og arbejdspladser
samt sporsænkningen på Aarhus H.
65
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Risikoen for jordforurening ved anlægsarbejdet minimeres ved, at der i sam-
arbejde med Aarhus Kommune udarbejdes en detaljeret jordhåndterings-
plan, for de kortlagte arealer indenfor projektområdet. Ligeledes vil jord,
der transporteres ud af projektområdet blive anmeldt til kommunen. Til sidst
stilles der særlige krav til entreprenøren vedr. spildsikring, miljøtilsyn samt
udarbejdelse af beredskabsplan for procedure ved evt. spild af miljøfrem-
mede stoffer. Ovenstående sikrer, at anlægsarbejdet kun medfører en mindre
påvirkning i forhold til jord og jordforurening.
9.13.2. Påvirkninger i driftsfasen
Driftsfasen medfører ikke jordhåndtering og der vil ikke være nogle påvirk-
ninger i forhold til jord og jordforurening.
9.14. Affald og ressourcer
Affald og ressourcer omfatter projektændringernes påvirkning i form af det
affald, som skal bortskaffes samt de ressourcer, der skal anvendes ved ud-
førelsen af projektet.
Såfremt affald fra projektet håndteres korrekt i henhold til gældende lovgiv-
ning og efter anvisningerne i gældende vejledninger, vurderes det, at Hel-
hedsløsningen har en ubetydelig miljøbelastning. Der vil dog i forbindelse
med bortskaffelsen af affaldet desuden tages hensyn til faktorer, såsom
transportafstande samt miljø- og arbejdsmiljø-forhold på modtagestedet, så-
fremt modtager ikke er i Danmark. Samlet set vurderes den miljømæssige
påvirkning af være mindre.
Den miljømæssige påvirkning fra det forventede ressourceforbrug ved gen-
nemførelse af projektet vurderes at være lille, hvis faktorer såsom transport-
afstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet mv. indgår i
beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandør. Det bør dog sø-
ges at minimere behovet for ressourcer og benytte sig af genbrug, hvor det
er muligt.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
Anlægsprojektet er miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med jern-
banelovens kapitel 6 a, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014//52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) for så vidt angår statslige jernba-
neanlæg og dertil knyttede projekter.
66
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
10.2. Århuskonventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Kon-
vention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsproces-
ser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskon-
ventionen). Den Europæiske Union er kontraherende part under Århuskon-
ventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. her-
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003
om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse
planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af
24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-
ning (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventi-
onen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer
af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til
ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk
organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-
relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-
ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse
med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse
inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der ar-
bejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter
national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også kon-
ventionens artikel 2, stk. 5. Reglerne om klage og domstolsprøvelse i for-
hold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i EU-
retten i VVM-direktivets artikel 11. Det følger af Århuskonventionens arti-
kel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle krite-
rier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedu-
rer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger
eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører
miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,
anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk
rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-
stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-
hed, inklusiv foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal
67
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Pro-
cessen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århuskon-
ventionen og VVM-direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har
retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også organisa-
tioner omfattet af Århuskonventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. ind-
bringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske
domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkost-
ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, hvil-
ket sikres ved lovforslagets § 12. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.3. Vandrammedirektivet
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. ok-
tober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (vandrammedirektivet), at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsfore-
komster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk tilstand/godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand samt god ke-
misk og kvantitativ tilstand for grundvand senest 2015. Denne frist kan un-
der visse betingelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplan-
lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende
bekendtgørelser. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af artikel 4,
stk. 7, i vandrammedirektivet.
Ifølge lov om vandplanlægning kapitel 4, skal miljøministeren blandt andet
opstille miljømål, iværksætte indsatsprogrammer og overvågning og ved-
tage vandområdeplaner med henblik på at forebygge forringelse af og opnå
god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster i over-
ensstemmelse med vandrammedirektivet, medmindre direktivets undtagel-
sesbestemmelser kan finde anvendelse.
Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de fire vandområdedistrikter
i Danmark er fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammer
for vandområdedistrikterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april
2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgø-
relsen). Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at myndighederne ikke
68
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldelse
af fastsatte miljømål.
Lovforslaget muliggør, at etableringen af visse nye anlæg og aktiviteter kan
gennemføres uden miljømyndighedernes tilladelse efter miljøbeskyttelses-
loven. I stedet vil anlægsmyndigheden ved gennemførelse af projektet
skulle varetage de relevante beskyttelseshensyn ved beslutninger om disse
anlæg og aktiviteter. Som følge heraf varetager anlægsmyndigheden også
forpligtelsen til at sikre, at beslutninger om aktiviteter og anlæg omfattet af
loven, f.eks. udledning af spildevand fra projektets arbejdspladser, ikke vil
medføre hverken midlertidig eller varig forringelse af tilstanden i målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de konkret fastsatte mål for vandforekomsterne.
Det er i anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogen væsentlige konflikter vedrørende vandløb,
omfattet af vandplanlægningen, på strækningen. Dette afklares og håndteres
i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen.
I forbindelse med detailprojekteringen vil anlægsmyndigheden således ud-
føre supplerende undersøgelser, således at det sikres, at anlægsprojektet bli-
ver gennemført i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Dels i for-
hold til udledning af spildevand fra projektets arbejdspladser, dels i forhold
til at sikre, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af
projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grund-
vandsforekomsters tilstand.
Anlægsprojektet vil således blive udført inden for rammerne af vandramme-
direktivet.
10.4. Habitatdirektivet og fugledirektivet (Natura 2000)
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-
turtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en
række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a.
anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på
Natura 2000-området ("konsekvensvurdering"), såfremt projektet efter en
foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området
69
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Na-
tura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemfø-
res, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige be-
skyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.
I dette tilfælde udgør vedtagelsen af anlægsloven godkendelsen af projektet
i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersø-
gelser af projektets virkninger på Natura 2000-området skal derfor være
gennemført inden anlægslovens vedtagelse, evt. i tilknytning til miljøvurde-
ringsproceduren. Der er således i forbindelse med miljøkonsekvensvurde-
ringerne af anlægsprojektet udført de nødvendige vurderinger af projektets
påvirkninger af Natura 2000-områder.
Som det fremgår af bl.a. lovforslagets afsnit 9.8 er det i forbindelse med
miljøkonsekvensrapporterne konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil
blive påvirket af projektet.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af
visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-
arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødven-
dige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det natur-
lige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a)
med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse
gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af
bilag IV, litra b). Medlemsstaterne kan i henhold til direktivets artikel 16
fravige bl.a. bestemmelserne i artikel 12 og 13, hvis der ikke findes nogen
anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den på-
gældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. Fra-
vigelse kan kun ske i visse kvalificerede tilfælde, som er afgrænset i artikel
16.
En tilsvarende beskyttelsesordning med fravigelsesbestemmelser gælder ef-
ter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Eu-
ropa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gen-
nemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6
a og 7, som ikke fraviges ved dette lovforslag.
70
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0071.png
UDKAST
Der er ikke i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret på-
virkning af bilag IV-arter, herunder den rødlistede bilag IV art damflager-
mus samt bilag IV arten odder, hvilket er nærmere beskrevet i de bagved-
liggende miljøvurderinger.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurderin-
gen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november 2021 til den 5.
januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Anke-
nævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva Danmark A/S, Banedanmark, Bered-
skabet, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen Dansk Kol-
lektiv Trafik, Bus & Tog-samarbejdet, CFL Cargo Danmark ApS, COWI,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ba-
negods, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk
Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Bo-
ligadvokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, DB Cargo Scandinavia
A/S, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DSB, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsle-
jernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund – 3F,
FOA, Forbrugerrådet (Passagerpulsen), Fritidshusejernes Landsforening,
Green Cargo AB, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Hec-
tor Rail AB, HK Trafik og Jernbane, Jernbanenævnet, Kommunernes
Landsforening (KL), Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokaltog A/S,
Midtjyske Jernbaner, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Movia, Nordjyske
Jernbaner, Parcelhusejernes Landsforening, Politiet, Region Midtjylland,
Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling,
Rådet for Sikker Trafik, Slots- og Kulturstyrelsen, Sund & Bælt Holding
A/S, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Trafikstyrelsen, TX
Logistik AB og Aarhus Kommune.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
71
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0072.png
UDKAST
Økonomiske
Projektet medvirker bl.a. til at udvikle Anlægsprojektet finansieres via fi-
konsekvenser for jernbanen og understøtte jernbanens nansloven. Anlægsprojektet finan-
stat, kommuner konkurrenceevne, idet gennemførelse sieres via finansloven. Anlægsudgif-
og regioner
af projektet er en forudsætning for at terne er anslået til i alt ca. 972,8 mio.
kunne ibrugtage og afvikle eldrevet kr. (2022-pl).
togmateriel på Aarhus H, herunder
Derudover vil der skulle bruges res-
DSB’s Fremtidens Tog.
sourcer på tilsynet med projektet af
transportministeren. Det samme vil
forventeligt også være tilfældet for
Aarhus Kommune, f.eks. i forbin-
delse med at føre tilsyn med anlægs-
myndighedens overholdelse af reg-
ler, der udstedes efter lovforslagets §
6, stk. 1.
Implemente-
Ingen.
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Aarhus Kommune vil få en række ad-
ministrative og tilsynsmæssige opga-
ver i forbindelse med anlægsprojek-
tet, særligt i relation til behandling af
tilladelser eller dispensationer m.v.
på området for natur- og miljølovgiv-
ningen samt eventuelt i forbindelse
med tilsynsopgaver. Anlægsloven
fraviger imidlertid visse regler inden
for bl.a. plan-, natur- og miljølovgiv-
ningen. Det betyder, at anlægsmyn-
digheden efter anlægslovens regler
vil varetage visse administrative op-
gaver, der efter almindelige regler
ville være placeret ved Aarhus Kom-
mune.
Såfremt transportministeren fastsæt-
ter regler efter lovforslagets §§ 6, stk.
1 og 7, stk. 1 og 2, vil anlægsmyndig-
heden skulle administrere den fore-
slåede kompensationsordning for
støjbelastede borgere i projektområ-
det.
72
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0073.png
UDKAST
Derudover har lovforslaget ingen im-
plementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Økonomiske
Når anlægsprojektet er gennemført, Indskrænkning i trafikken på eksiste-
konsekvenser for vil det være muligt for jernbanevirk- rende veje i anlægsperioden kan
erhvervslivet
somheder at betjene Aarhus H med medføre gener for erhvervslivet.
elektrisk togmateriel. Derudover vil
kapaciteten på Aarhus H være udvi- Der skal i anlægsperioden gennemfø-
det, så stationen kan afvikle tog af en res en række ledningsarbejder nød-
længde som Fremtidens Tog samt et vendiggjort af anlægsprojektets gen-
nemførelse. Fordelingen af udgifter
øget trafikomfang.
til ledningsarbejder afhænger af den
Et kommende udbud af entreprenør- enkelte lednings retsstilling. Det kan
opgaver forventes at bidrage til øget derfor have økonomiske konsekven-
vækst samt skabe jobs inden for ser for ledningsejerne. Dette beror
bygge- og anlægsbranchen under pro- på, om der er taget stilling til spørgs-
jektets anlægsfase.
målet i eventuelle tilladelser eller af-
taler. Såfremt der ikke er taget stil-
ling til spørgsmålet, er det Transport-
ministeriets vurdering, at lednings-
ejer vil skulle betale for omlægnin-
gen, da det såkaldte gæsteprincip vil
gælde i det tilfælde.
Administrative Ingen.
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen.
konsekvenser for
borgerne
Ingen.
Der afskæres administrative klagead-
gange for borgerne i forhold til afgø-
relser om anlægsprojektet inden for
visse dele af plan-, miljø- og natur-
lovgivningen.
Klimamæssige
konsekvenser
Med gennemførelsen af ombygningen Der vil være en CO2-udledning i for-
af Aarhus H bliver det muligt for DSB bindelse med anlægsfasen af de for-
at indsætte elektrisk togmateriel, som skellige delprojekter, som til sam-
skal erstatte de eksisterende dieseltog. men udgør ombygningen af Aarhus
Dermed vil der i driftsfasen, efter ind- H. Størrelsen på denne CO2-udled-
sættelse af elektrisk togmateriel, være ning er ikke opgjort.
tale om en betydelig reduktion i CO2-
73
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0074.png
UDKAST
udledningen fra togtrafikken sammen-
lignet med dagens situation med die-
seltog. Hertil kommer, at ombygnin-
gen af Aarhus H er med til at skabe et
mere attraktivt togprodukt for passa-
gererne og det øger muligheden for, at
der sker en overflytning fra biltrafik til
tog, hvilket også giver en reduktion i
CO2-udledning.
Miljø- og natur- Udledningen til luften vurderes i I anlægsfasen vil projektet indebære
mæssige konse- driftsfasen at falde betydeligt efter arealindgreb og forstyrrelser af om-
kvenser
overgangen til el-materiel. Der henvi- givelser, særligt ved at projektet vil
ses i øvrigt til lovforslagets afsnit 9. udgøre en ny støjkilde for mennesker
og dyr.
For størstedelen af anlægsperioden
vurderes påvirkningerne af luftkvali-
teten at være ubetydelig. Der kan dog
forekomme perioder med spidsbe-
lastning, hvor anlægsarbejderne om-
kring Aarhus H og broerne kan med-
føre påvirkninger af luftkvaliteten lo-
kalt.
Påvirkningen af luftkvaliteten i an-
lægsfasen vurderes stort set at være
ubetydelige da perioderne med spids-
belastning er af kortere varighed, og
der samtidigt gennemføres afværge-
foranstaltninger, der kan reducere
udledningen fra entreprenørmaskiner
og begrænse påvirkninger fra øget
støv-produktion.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
afsnit 9.
Forholdet til EU- Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på
retten
miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
74
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0075.png
UDKAST
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direkti-
vet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU
af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er vurderet, at
projektet gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet.
Det er vurderet og vil blive sikret, at gennemførelse af projektet vil ske i
overensstemmelse med den beskyttelse af vandmiljøet, der følger af vand-
rammedirektivet.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Århus-
konventionen.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurderin-
gen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
75
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren bemyndiges til at gennemføre
anlægsprojektet med ombygning på og omkring Aarhus H, stk. 2 samt til at
foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse
af anlægsprojektet.
Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nød-
vendige med henblik på gennemførelsen af det samlede jernbaneprojekt,
som uddybet i § 1, stk. 2. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de om-
talte anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, til-
ladelser eller dispensationer i henhold til af anden lovgivning, medmindre
anden lovgivning er fraveget ved nærværende lov, jf. lovens §§ 3, 4 og 6.
Transportministeren forventes at delegere bygherreopgaven til en myndig-
hed under Transportministeriet.
Det foreslås i
stk. 2,
at anlægsprojektet består af følgende delprojekter:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Fornyelse af jernbanens spor og konstruktioner.
Hastighedsopgradering af jernbanen.
Sporkapacitetsudvidelse ved Aarhus H.
Perronforlængelse på Aarhus H.
Etablering af et omkørselsspor 8 på spor 7 på Aarhus H.
Implementering af nyt signalsystem samt forberedende arbejder
dertil.
7)
Elektrificering af jernbanen samt forberedende arbejder dertil.
Derudover følger det af stk. 2, at anlægsprojektet gennemføres inden for det
område, der fremgår af lovens bilag 1. Af kortet fremgår, at projektområdet
afgrænses mod syd og vest af henholdsvis I-signalet mod Fredericia (KM
105,068) og mod Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L. Mod nordøst
afgrænses projektområdet øst for Aarhus Hovedbanegård, hvor havnebanen
drejer fra til området på Aarhus Havn beliggende på matrikel 2209a.
Delprojekterne, som det samlede anlægsprojekt består af, jf. § 1, stk. 2, nr.
1-7, vil dog alene blive gennemført i området umiddelbart øst for Aarhus H
og mod syd til I-signalet mod Fredericia (KM 105,068) samt mod vest til
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Aalborg (KM 112,400), vest for Broen L. Selve bygge- og anlægsarbejderne
udføres således i denne del af projektområdet.
For så vidt angår området umiddelbart øst for Aarhus H, hvor havnebanen
drejer fra til området på Aarhus Havn, indgår dette område i projektområdet,
idet matrikel 2209a skal anvendes som midlertidig arbejdsplads til håndte-
ring af bl.a. skærver og som mellemdepot for materialer til de øvrige og
mindre arbejdspladser. Området og arbejdspladsen på matrikel 2209a er så-
ledes omfattet af anlægsloven, men der udføres ikke egentlige bygge- og
anlægsarbejder i området.
Anlægsaktiviteter, der ikke er udføres som led i gennemførelse af delpro-
jekterne nævnt i stk. 2, nr. 1-7, eller som ikke ligger inden for projektområ-
det, jf. lovens bilag 1, er således ikke omfattet af anlægsloven. Der henvises
i øvrigt til afsnit 3.1, 3.2 og 9 i de almindelige bemærkninger, der indeholder
en beskrivelse af projektet og en beskrivelse af projektets indvirkninger på
miljøet.
Til § 2
I
§ 2
foreslås det, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet,
jf. dog § 5, stk. 1.
For en nærmere beskrivelse af projektet henvises der til afsnit 3.2. i de al-
mindelige bemærkninger. For en sammenfatning af de gennemførte miljø-
konsekvensvurderinger henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.
Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges transportministe-
ren til at gennemføre projektet i overensstemmelse med bestemmelserne i
lovforslagets § 1 og inden for projektområdet, jf. lovens bilag 1, og projekt-
beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Projektets indvirk-
ninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser
af projektet, dvs. miljøkonsekvensvurderingerne, som ligger til grund for
Folketingets vedtagelse af loven. For en nærmere beskrivelse af projektets
miljøkonsekvensvurderingsmateriale henvises til afsnit 9 i de almindelige
bemærkninger.
Anlægsloven udgør tilladelse til projektet, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3,
1. pkt., og træder dermed i stedet for den administrative tilladelse, som pro-
jektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige regler om miljø-
konsekvensvurderinger, jf. jernbanelovens kapitel 6 a.
77
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Ved meddelelse af en administrativ tilladelse efter de almindelige regler i
jernbanelovens kapitel 6 a ville det være en forudsætning, eventuelt formu-
leret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forud-
sætninger, der er lagt til grund i miljøkonsekvensvurderingerne, og således
holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af anlægs-
projektets miljøkonsekvensrapporter.
Bestemmelsen i § 2 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
projektet. Det er en forudsætning, at projektet udføres inden for rammerne
af de miljømæssige vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i projek-
tets miljøkonsekvensrapporter.
I henhold til den foreslåede bestemmelse påhviler det således anlægsmyn-
digheden – og i praksis anlægsmyndighedens entreprenører – at udføre de
pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet. Transportministeren fører tilsyn hermed, jf. lov-
forslagets § 11, stk. 1. Denne kompetence kan dog delegeres til en statslig
myndighed eller Aarhus Kommune, jf. den foreslåede § 11, stk. 3, 1. pkt.
Såfremt der efter anlægslovens vedtagelse sker ændringer i anlægsprojektet,
indebærer bestemmelsen i § 2 ikke en begrænsning i adgangen til at gen-
nemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i anlægsfa-
sen sker i overensstemmelse med anlægslovens § 5 og reglerne om ændrin-
ger eller udvidelse af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter i
jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en
række bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning, her-
under bl.a. naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, jord-
forureningsloven og museumsloven, som regulerer adgangen til at foretage
fysiske arbejder eller indgreb på arealer. Der henvises til afsnit 3.5.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 3,
at anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse
efter en række konkrete bestemmelser i plan-, natur- og miljølovgivningen
m.v., samt at andre bestemmelser ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægs-
loven og de regler i plan-, natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om
78
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
tilladelse eller dispensation m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner
nær visse naturtyper samt fra eksisterende kommunale planlægning.
Selv om bestemmelsen vil indebære, at dele af den almindelige plan-, natur-
og miljølovgivning m.v. fraviges, varetages hensynene bag disse regler sta-
digvæk i anlægsprojektet ved, at anlægsmyndigheden ved udførelsen af pro-
jektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lov-
forslagets bemærkninger samt rammerne beskrevet i miljøkonsensrappor-
terne for projektet. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn,
som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Der
henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i an-
lægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede be-
stemmelser, til afsnit 3 og 9 i de almindelige bemærkninger samt de udar-
bejdede miljøkonsekvensrapporter, der ligger til grund for projektet.
Særligt i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-
rekomster, som fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljø-
mål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bemærkes, at det
i anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter er vurderet, at projektet ikke
vil medføre hverken midlertidig eller varig forringelse af tilstanden i mål-
satte overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyl-
delsen af de konkret fastsatte mål for vandforekomsterne. Dette afklares og
håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. I forbin-
delse med detailprojekteringen vil anlægsmyndigheden således udføre sup-
plerende undersøgelser, således at det sikres, at anlægsprojektet bliver gen-
nemført i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Der henvises i øv-
rigt herom til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2, afsnit 9,
herunder særligt afsnit 9.8 og 9.12, samt til afsnit 10.3.
Fravigelsen af dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v.
er i overensstemmelse med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove, og
har tillige det formål at sikre fremdriften i projektet, således at de betydelige
økonomiske og trafikale konsekvenser, som forsinkelse af projektet vil med-
føre, i videst muligt omfang ikke indtræder.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den
øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse
for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf
for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for an-
dre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love.
Forslaget til § 4 om klageadgange finder dog efter omstændighederne an-
vendelse på afgørelser vedrørende anlægsprojektet truffet efter disse regler.
79
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen i § 3 gælder ikke kun i forhold til projektets permanente an-
læg, men også i forhold til arbejder i midlertidige projektområder, som f.eks.
arbejdspladser. Bestemmelsen finder alene anvendelse indtil anlægsprojek-
tet i sin helhed er færdigt. Ved den efterfølgende administration efter de
nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og vedlige-
holdes på normal vis, når projektet er gennemført, og hvis der som led i
driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område
eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i § 1 ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter §§ 19, 27, 28 og 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 8 i lov
om forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, i lov om naturbeskyt-
telse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Bestemmelsen vil indebære, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og
uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som
berøres i forbindelse med anlægsprojektet. Tilsvarende gælder for arbejder
inden for sø- og åbeskyttelseslinjen samt skovbeskyttelseslinjen, jf. natur-
beskyttelseslovens §§ 16 og 17.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke skal indhentes landzone-
tilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de anlæg, der er omfattet af
lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og installationer.
Bestemmelsen vil derudover indebære, at gennemførelse af anlægsprojektet
ikke vil være omfattet af krav om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §
19, herunder i forbindelse med eventuelt behov for mellemlagring af foru-
renet jord inden bortskaffelse.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke skal indhentes tilladelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2, til at stoffer, jf. miljøbeskyttelses-
lovens § 27, stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må påvirkes,
så de kan forurene vandet, ligesom der ikke skal indhentes tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 eller 2, til, at spildevand tilføres vand-
løb, søer eller havet.
Bestemmelsen vil desuden indebære, at anlægsmyndigheden ikke skal ind-
hente en godkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 med henblik
på udførelse af arbejder efter nærværende lovs § 1, f.eks. i forbindelse med
genanvendelse af forurenet jord i projektet.
Endelig vil bestemmelsen indebære, at der ikke efter § 8 i jordforurenings-
loven skal indhentes tilladelse fra Aarhus Kommune til ændret anvendelse
80
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
af forurenede arealer inden for projektområdet eller til opgravning og hånd-
tering af jord.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om plan-
lægning, og kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at an-
lægsloven udgør den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen
af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven.
Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksi-
sterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejder,
afværgeforanstaltninger mv., der fremgår af afsnit 3.2 og afsnit 9 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget samt anlægsprojektets miljøkonse-
kvensrapporter, der skal udføres for at gennemføre anlægsprojektet, både i
det permanente og det midlertidige projektområde, kræver heller ikke di-
spensation eller lignende fra en eksisterende planlægning.
Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Beva-
ringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for gennemførelsen af anlægsprojektet, varetages således af an-
lægsmyndigheden efter denne lov.
Anlægsmyndigheden vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at fra-
vige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Det
bemærkes, at anlægsmyndigheden under alle omstændigheder vil følge
principperne i museumsloven, jf. § 3, stk. 3.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden, hvis der under an-
lægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, standse arbejdet i det om-
fang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kultur-
ministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fort-
sætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere under-
søgelse.
Anlægsmyndigheden vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæs-
sige hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete projekt. For at
sikre den nødvendige sagkundskab, skal anlægsmyndigheden i forbindelse
med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante instanser,
herunder Slots- og Kulturstyrelsen, til belysning af sagerne.
I
stk. 3
foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1
og 2, varetages af anlægsmyndigheden efter denne lov.
81
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Selv om lovforslagets § 3, stk. 1, vil indebære, at dele af den almindelige
plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, varetages hensynene bag
disse regler stadigvæk i projektet ved, at anlægsmyndigheden ved udførel-
sen af projektet skal overholde anlægsloven, der fremgår af lovforslagets
bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.
Det er hensigten, at anlægsmyndigheden fortsat vil gennemføre projektet i
dialog med de kommunale og statslige myndigheder omkring hensigtsmæs-
sig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttelsesforhold og lignende.
Til § 4
Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i
loven, som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Til-
svarende gælder som udgangspunkt for afgørelser truffet af miljøministeren
efter nærmere fastsatte bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller regler
fastsat med hjemmel i loven.
Ifølge naturbeskyttelseslovens kapitel 12 kan bl.a. kommunalbestyrelsens
afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, Frednings-
nævnets afgørelser efter naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, miljøministe-
rens afgørelser efter nærmere fastsatte bestemmelser i naturbeskyttelseslo-
ven eller regler fastsat med hjemmel i loven som udgangspunkt påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighedens (kommunalbe-
styrelsens) afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økono-
miske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser efter § 37 a som udgangs-
punkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser efter
lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt ligeledes påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ifølge kapitel 13 i vandforsyningsloven kan bl.a. kommunalbestyrelsens af-
gørelser efter loven samt miljøministerens afgørelser efter nærmere fastsatte
bestemmelser i loven som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Ifølge kapitel 10 i jordforureningsloven kan kommunalbestyrelsens og regi-
onsrådets afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven som
udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende kan
Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter en række nærmere fastsatte
82
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
bestemmelser i loven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage-
adgangen over afgørelser truffet i medfør af jordforureningsloven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven er imidlertid i vidt omfang afskåret, men f.eks.
kan påbud efter lovens kapitel 5 påklages.
Efter byggeloven kan bl.a. kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i hen-
hold til loven eller regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår
retlige spørgsmål, som udgangspunkt påklages til Nævnenes Hus, jf. lovens
§ 23.
Ifølge kapitel 8 i bygningsfredningsloven kan Slots- og Kulturstyrelsens af-
gørelser, for så vidt angår beføjelser efter loven, som kulturministeren har
bemyndiget styrelsen til at udøve, som udgangspunkt påklages til kulturmi-
nisteren.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 15. januar 2019, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det
omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stil-
ling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Inden-
rigs- og Boligministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere an-
givne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af
Ankestyrelsen, samt at Indenrigs- og Boligministeriet er øverste tilsynsmyn-
dighed i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i
udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes sty-
relse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter bygge-
loven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb
med undtagelse af kapitel 13, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord
eller lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer eller
regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed, jf. dog stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndig-
hed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at
klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med det samlede
anlægsprojekt ikke følger de normale regler i de respektive love og afskæ-
res. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshen-
syn. Det vil fortsat være muligt at indbringe afgørelserne til Folketingets
Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende virkning. Afgørelserne kan
83
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
desuden fortsat indbringes for domstolene, dog med de frister, der fremgår
af lovforslagets § 12, stk. 1.
Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestem-
melsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 4, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre for-
sinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog være uproblematisk
at vurdere, at en afgørelse kan siges at påvirke projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor
disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 3, dvs. at de regler, der gælder for
ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørel-
ser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser,
som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte
love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, hvis der f.eks. i driftsfasen efter anlægsprojektet er gennemført
måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af
anlægsmyndigheden til transportministeren.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er fortsat regule-
ret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for
tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved
udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensy-
net til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægs-
projektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende
vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den for-
bindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens beføjelser, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.
Adgangen til at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vedrører alene
kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in),
som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Be-
stemmelsen kan bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hen-
syn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed,
84
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for anlægsprojek-
tet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2,
hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning
for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren skal – ligesom efter stk. 2 – træffe afgørelse efter be-
stemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet
til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordy-
relse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love,
kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe af-
gørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de al-
mindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog
også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.
Det foreslås i
stk. 4,
at transportministerens afgørelser i klagesager efter stk.
2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser
efter stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at sagerne kan indbringes for Folketin-
gets Ombudsmand eller domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende trans-
portministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist
og omkostninger i lovforslagets § 12.
I
stk. 5
foreslås det, at transportministeren til brug for behandlingen af sager
efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter lovene nævnt i stk. 1, inden for Aarhus Kommune, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen til brug for ministerens behandling af klagesager
efter stk. 2, eller call in-sager efter stk. 3, har pligt til at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1
nævnte love, inden for Aarhus Kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen er i besiddelse af – eller som kommunalbestyrelsen
med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljø-
beskyttelseslovens § 83, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan pålægge kom-
munalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
85
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 6,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn
med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er, at fravigelsen af reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i stk. 1, kan inde-
bære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke
har efter gældende lovgivning forhold til andre bygge- og anlægsprojekter.
Da dette ikke er hensigten, foreslås det i stk. 6, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfat-
tet af stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne
om klageadgang i de i stk. 1 nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Boligministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler,
hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vur-
dering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kri-
terier og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med. Det vil indebære, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reg-
lerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v.
samt aktindsigt efter offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
I
stk. 1.
foreslås det, at reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter i jernbanelovens kapitel 6 a og
regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved ændringer
eller udvidelser af anlægsprojektet.
I medfør af bl.a. § 38 k, stk. 4, § 38 p og § 38 q i jernbanelovens kapitel 6 a
er udstedt bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offent-
liggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administra-
tion af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter,
for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter (bekendtgørelse nr. 451
af 8. maj 2017 som ændret ved bekendtgørelse nr. 53 af 22. januar 2018).
Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler tilladelse
til anlægsprojektet, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3, (VVM-tilladelse). Det
betyder, at anlægsprojektet herefter som udgangspunkt skal gennemføres
86
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet, jf. lovforslagets § 2. Lovforslagets § 5, stk. 1, fastlægger VVM-
kompetencen i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at gennemføre ændringer
eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen.
Lovforslaget er således ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med an-
dre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven,
anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end
dem, der allerede er belyst i loven og projektets miljøkonsekvensrapporter,
skal i så fald vurderes i overensstemmelse med lovforslagets § 5, stk. 1.
Det følger i forvejen af reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a, at disse finder
anvendelse ved ændringer eller udvidelser af statslige jernbaneanlæg og der-
til knyttede projekter, også når anlægsprojektet er vedtaget ved anlægslov.
Af lovforslagets § 5, stk. 1 følger, at reglerne om ændringer eller udvidelser
af anlægsprojekter i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør
heraf også finder anvendelse på anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 1.
Det følger bl.a. af disse regler, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, som i overensstem-
melse med reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a vil skulle vurdere, om den
anmeldte ændring eller udvidelse skal undergives supplerende miljømæs-
sige vurderinger, inden Trafikstyrelsen tager stilling til, om ændringen eller
udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til jernbanelovens § 38 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til
projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til sty-
relsen og eventuelt meddeles tilladelse. Trafikstyrelsen skal i disse sager
føre tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6
a og regler udstedt i medfør heraf og med, at vilkår m.v. for projekternes
gennemførelse overholdes, jf. jernbanelovens § 38 o.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at bestemmelserne i §§ 3, 4, 6 og 7 tilsvarende
finder anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i §
1, der er tilladt efter reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i
medfør heraf.
Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændringer og -udvidelser,
herunder nye eller ændrede afværgeforanstaltninger, også kan gennemføres
uden anvendelse af den i § 3 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter
87
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
de i § 4 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som vedrører æn-
dringen eller udvidelsen af anlægsprojektet, samt at der er mulighed for at
fastsætte regler om regulering af forurening og gener samt kompensation
efter §§ 14 og 15.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3, 4, 6 og 7 med tilhørende be-
mærkninger samt til afsnit 3.3, 3.5.2 og 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangspunkt kommunalbe-
styrelsen i en given kommune, der fører tilsyn med, om reglerne i miljøbe-
skyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Kommunalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere forhold vedr.
forurening og gener, herunder støj fra anlægsarbejder.
I
stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om
forurening og gener fra anlægsprojektet nævnt i § 1.
Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til, at transportmini-
steren kan udstede regler om forurening og gener fra gennemførelse af an-
lægsprojektet. Bestemmelsen omfatter alene forurening og gener, som nor-
malt ville skulle reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og ikke
andre forureninger og gener, som fremkommer ved gennemførelsen af an-
lægsprojektet, f.eks. forurening der er reguleret i vandforsyningsloven med
tilhørende bekendtgørelser.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at transportministeren kan vare-
tage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af loven
ved at fastsætte grænseværdier for den tilladelige forurening og gene, der
udgår fra en eller flere af projektets byggepladser i projektområdet, herunder
anlægsarbejder i og langs jernbanesporet, ved broer m.v. Transportministe-
ren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i principperne i miljøbeskyt-
telsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelses-
niveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til projektets gennemfø-
relse tilsiger det.
Bestemmelsen vil således medføre, at projektet i et tilfælde, hvor en lokal
forskrift, et påbud eller et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en
væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af projektet, ved transportministerens
regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser,
88
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller reg-
ler udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hen-
syn.
Transportministeren skal endvidere ved fastsættelse af regler, herunder
grænser for forurening eller gener, sørge for, at relevante EU-retlige regler
overholdes. Transportministeren kan i forbindelse med anvendelsen af den
foreslåede bestemmelse inddrage andre offentlige myndigheder, som er sag-
kyndige på det relevante område.
Der henvises nærmere til afsnit 3.6.2 i de almindelige bemærkninger om
fastsættelsen af grænseværdier for forurening og gener.
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil blive tilrettelagt således, at projektet
ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener. Selvom det i videst
muligt omfang vil blive forsøgt at sikre, at projektets mest støjende aktivi-
teter udføres i dagtimerne, vil det være nødvendigt, at visse støjende aktivi-
teter gennemføres uden for dagtimerne, herunder i nattetimerne, og på bag-
grund af de udarbejdede miljøkonsekvensrapporter for projektet er det der-
for Transportministeriets og Banedanmarks vurdering, at det kan blive nød-
vendigt at bringe bestemmelsen i anvendelse – f.eks. i forbindelse med gen-
nemførelsen af visse støjende anlægsarbejder i området ved banegraven. Det
kan endvidere vise sig at, at det vil være nødvendigt at anvende bestemmel-
sen i forbindelse med gennemførelsen af andre dele af projektet på andre
arbejdspladser, herunder i forbindelse med kommende arbejder på de broer,
der ligger i projektområdet.
Bestemmelsen er derfor medtaget for at sikre muligheden for at fastsætte
særlige regler for projektet, hvis der måtte opstå en situation, som ellers ville
indebære en forsinkelse eller fordyrelse af projektet.
I
stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at i det tilfælde, at bygherreopgaven delegeres
til en myndighed under Transportministeriet, kan ministeren fastsætte regler
om anlægsmyndighedens eller anlægsmyndighedens entreprenørers egen-
kontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og
håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen vil give transportministeren mulighed for at fastsætte regler
om egenkontrol på anlægsmyndighedens eller anlægsmyndighedens entre-
prenørers regning. Egenkontrollen gennemføres af sagkyndige, herunder af
autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende labora-
torier.
89
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Transportministeren kan tillige fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse,
herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne
bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Transportministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at miljøbeskyt-
telseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser helt eller delvist også
finder anvendelse i forhold til de udstedte regler.
Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden samt bestemme, at
tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplys-
ninger, foretage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv.
Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 1, hvorefter den,
der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening,
efter anmodning skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den
ansvarlige for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målin-
ger af stoffer, der udsendes til omgivelserne samt støj og rystelser, og at
klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening.
I
stk. 2
foreslås det, at miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt og afgørelser
truffet i medfør heraf ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de
dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at gøre det klart, at hvis
transportministeren fastsætter regler om gener og forurening, overgår byg-
gepladserne, herunder anlægsarbejder i og langs jernbanesporet, ved broer
m.v., i forureningsmæssig henseende til at være reguleret af disse regler, og
miljøbeskyttelsesloven samt regler, påbud eller forbud udstedt i medfør
heraf rettet til byggepladsen finder ikke længere anvendelse.
Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse eller udstedes regler, ver-
serer klagesager om lovligheden af afgørelser, herunder forbud eller påbud
meddelt af Aarhus Kommune, vil Miljø- og Fødevareklagenævnet efter om-
stændighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældende regler. Så-
danne afgørelser får imidlertid ikke fremadrettet virkning for gennemførelse
af anlægsprojektet, når transportministeren har truffet afgørelse eller udstedt
regler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 med tilhørende bemærkninger og
til afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
90
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de
udsættes for gener og ulemper, der overstiger, hvad der må tåles som led i
den almindelige samfundsudvikling (den naboretlige tålegrænse). Lov-
forslaget lægger op til, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsord-
ning til beboere, som udsættes for gener, der er større, end hvad miljøbe-
skyttelsesloven og reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader.
I
stk. 1
foreslås det, at når transportministeren fastsætter regler efter § 6,
fastsætter transportministeren samtidig regler om, at anlægsmyndigheden
skal tilbyde kompensation til beboere, der kan udsættes for gener som følge
af regler udstedt i medfør af § 6. Transportministeren kan herunder fastsætte
regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbeta-
ling, frister, renter m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at transportministeren kan fast-
sætte regler om kompensation til beboere for gener og ulemper forbundet
med gennemførelsen af projektet, hvis transportministeren beslutter at regu-
lere gener eller forurening ved udstedelse af regler i medfør af lovforslagets
§ 6. Transportministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om
kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister,
renter mv. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har fol-
keregisteradresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, sam-
tidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen.
Der vil således blive fastsat regler om kompensation, når den foreslåede be-
stemmelse i § 6 udnyttes på en måde, der giver projektets entreprenører ad-
gang til forurenende eller særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om
aftenen og natten.
Hensigten med bestemmelsen er at fastsætte regler om den praktiske tilret-
telæggelse af ordningen, herunder om udarbejdelse af støjudbredelseskort,
anlægsmyndighedens tilbud om kompensation, beboernes indsendelse af de
nødvendige oplysninger, udbetalingen m.v.
I
stk. 2
foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om, at an-
lægsmyndigheden skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som
følge af transportministerens regulering af forholdene i medfør af § 6, gen-
husning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder
bestemme, at kommunalbestyrelsen efter beboerens anmodning skal anvise
en genhusningsbolig. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om
fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene
91
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaft-
alens ophør, og kan herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig,
hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at transportministeren kan
fastsætte regler om, at anlægsmyndigheden skal tilbyde beboere, der er sær-
ligt udsat for gener som følge af regulering efter § 6, genhusning eller over-
tagelse af deres bolig. Endvidere kan transportministeren fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmod-
ning skal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommunalbestyrel-
sen har anvisningsret til efter almenboligloven eller får til rådighed efter by-
fornyelsesloven. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om frem-
gangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i af-
taler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens
ophører, herunder om at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener,
udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.
Med bestemmelsen er det hensigten, at transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår beboere er berettiget til genhusning, herunder
vedrørende beboere med særlige behov, regler om processen ved anmod-
ning om genhusning, om genhusningsaftalens omfang samt om dokumenta-
tion for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godtgøres af anlægsmyn-
digheden.
Transportministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kommunalbestyrelsen
skal anvise en genhusningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde
et egnet forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, som kommunen
har anvisningsret til efter almenboligloven, som lejligheder, som kommunen
får til rådighed efter byfornyelsesloven. Lejemålet mellem beboer og udlejer
indgås efter de almindelige regler herom, ligesom forholdet mellem kom-
munen og udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Bestemmel-
sen indebærer ikke en fravigelse heraf, men giver udtrykkelig hjemmel til,
at det kan pålægges kommunen at anvise de pågældende beboere en bolig
til brug for midlertidig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at
anvise hertil efter almenboligloven og byfornyelsesloven.
Transportministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en
aftale om genhusning mellem beboeren og anlægsmyndigheden skal op-
høre, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er ge-
ner, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.
Stk. 2 vil endvidere indebære, at transportministeren kan fastsætte regler
om, at beboere, der ejer deres bolig, kan anmode anlægsmyndigheden om at
92
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
købe boligen til markedsprisen (overtagelse). Dette kunne eksempelvis være
personer, der måtte være særligt følsomme over for gener m.v. Dette vil
være relevant ved særlige personlige forhold, herunder dokumenterede hel-
bredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Det forventes, at der
ved fastsættelsen af regler herom vil blive taget udgangspunkt i de betingel-
ser, der følger af jernbanelovens § 33 om fremrykket ekspropriation. Det er
endvidere en forudsætning, at det er ejeren, som har fast bopæl i boligen.
Ved anmodning om overtagelse overtager anlægsmyndigheden den pågæl-
dende bolig til eje og kan gensælge boligen på et senere tidspunkt. Eventu-
elle værditab eller værdistigninger er den tidligere ejer uvedkommende.
Overtagelse forudsætter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt mu-
ligt for anlægsmyndigheden at købe boligen. Det kan f.eks. være udelukket
for andelsboliger, visse ejerlejligheder, almene boligbyggerier mv., eller
hvor ejerforeningsvedtægter udelukker anlægsmyndigheden som ejer.
I
stk. 3
foreslås det, at opnås der ikke en aftale mellem anlægsmyndigheden
og den berettigede efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2,
træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland
afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der
er udstedt i medfør af stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil indebære, at anlægsmyndighedens afgørelser, der træffes
efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2, kan indbringes for
Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland. An-
lægsmyndighedens afgørelser, der træffes efter de regler, der er udstedt i
medfør af stk. 1 og 2, vil ikke kunne påklages til transportministeren eller
anden administrativ myndighed.
Efter bestemmelsen træffer Ekspropriationskommissionen afgørelse om
kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerne udstedt i medfør af
§ 7, stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, eller der
opstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskommissionen kan,
hvis kommissionen finder det hensigtsmæssigt, behandle sådanne sager på
skriftligt grundlag efter en høring af parterne i overensstemmelse med for-
valtningslovens regler herom.
Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller
ejeren, betaler anlægsmyndigheden kompensation i overensstemmelse med
sit tilbud, indtil endelig afgørelse foreligger. Genhusning kan først iværk-
sættes fra det tidspunkt, hvor der foreligger en aftale eller en afgørelse
herom, og der i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en beboer ind-
bringer en sag om kompensation for Ekspropriationskommissionen og efter
93
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
en periode ønsker at overgå til genhusning, er vedkommende ikke afskåret
herfra. Ekspropriationskommissionen afgør herefter, om den hidtil udbetalte
kompensation skal forhøjes.
Kommissionen behandler sagen efter den regulering, der er udstedt efter
forslaget til §§ 6 og 7.
I
stk. 4
foreslås det, at sager om kompensation, genhusning og overtagelse
efter stk. 3 i øvrigt behandles af ekspropriations- og taksationsmyndighe-
derne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom.
Dette vil betyde, at sager om kompensation, genhusning og overtagelse i
øvrigt behandles af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter reg-
lerne i ekspropriationsprocesloven.
I
stk. 5
foreslås det, at kompensation og beløb ydet i forbindelse med gen-
husning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 samt beløb ydet i forbin-
delse med genhusning, som er udbetalt eller udbetales af anlægsmyndighe-
den i anledning af gener og ulemper fra anlægsarbejderne, ikke indgår ved
vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke
medfører reduktion af sådanne ydelser.
Reglen vil også gælde i den situation, hvor Ekspropriationskommissionen,
jf. stk. 3, eller de almindelige domstole træffer afgørelse om kompensation
og beløb ydet ved genhusning efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2.
Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal bort-
ses fra kompensation for forurening og gener fra gennemførelsen af projek-
tet ved tilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen af disse ydel-
ser. Bestemmelsen gælder for alle beløb, som beboere og ejere modtager fra
anlægsmyndigheden, enten som kompensation for gener som følge af an-
lægget af projektet eller i forbindelse med genhusning, herunder beløb til
dækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering af særlige og nød-
vendige indretninger m.v.
I
stk. 6
foreslås det, at har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2,
herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og
udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i byg-
ninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støj-
gener fra gennemførelsen af projektet.
Bestemmelsen vil indebære, at når der er udstedt regler i medfør af stk. 1 og
2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse
94
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i byg-
ninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støj-
gener fra anlægget af projektet.
Bestemmelsen vil indebære, at regler udstedt i medfør af stk. 1, herunder
om genhusning, og at forurening og gener fra anlægget af projektet ikke
efter lov om byfornyelse og udvikling af byer kan betyde, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet med sundheds-
fare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens §§ 75-76, og at der efter disse
regler skal ydes genhusning, jf. byfornyelseslovens §§ 61-63. Bestemmel-
sen betyder, at kommunalbestyrelsen ved administration af byfornyelseslo-
ven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsen af projektet. De
øvrige regler i byfornyelseslovens kapitel 9 finder heller ikke anvendelse.
Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øvrigt,
og det er fortsat muligt at træffe afgørelse om kondemnering af andre grunde
end forurening og gener, der udgår fra gennemførelsen af projektet, herun-
der på grund af sætningsskader, brand- eller sammenstyrtningsfare som
følge af gravearbejde m.v.
Det bemærkes, at denne bestemmelse også vil gælde for verserende sager
efter byfornyelseslovens kapitel 9 ved lovens ikrafttræden. Når transportmi-
nisteren har udstedt regler efter forslaget til stk. 1 og 2, vil kapitel 9 i byfor-
nyelsesloven ikke finde anvendelse ved verserende spørgsmål om sundheds-
fare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som
følge af støjgener fra anlægget af projektet. Beboerne vil herefter kunne gen-
huses efter de nye mere gunstige regler, og eventuelle kondemneringssager
m.v. efter kapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 med tilhørende bemærkninger og
til afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om
gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan va-
retage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved
aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser
findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller
95
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige
områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også for ledninger i eller
over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september
2009 (UfR 2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincip-
pet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde,
hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en
ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste led-
ningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af
det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder
som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende
ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som ”gæster” på pri-
vate arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprincip-
pet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens §
106 (den nugældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder,
der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
Af retspraksis om gæsteprincippet kan bl.a. endvidere fremhæves, at Høje-
steret i en dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flint-
holm Station) har udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nugæl-
dende vejlovs § 77), også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”, uanset hvilke dele
af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.
Der skal som følge af anlægsprojektet udføres arbejde på ledninger, f.eks.
flytning af ledninger på offentlige eller private ejendomme. For at sikre, at
anlægsprojektet i henseende til betaling for ledningsomlægninger ikke stil-
les ringere, end eksempelvis vejmyndigheden ville være stillet ved et vej-
projekt, foreslås det med bestemmelsen, at der sker regulering og præcise-
ring af, hvorledes omkostningerne skal afholdes i henseende til ledningsom-
lægninger.
Med
stk. 1
foreslås det, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af an-
lægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af led-
ningsejeren, jf. dog stk. 2.
Med
stk. 2
foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
96
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Med de foreslåede bestemmelser i § 8 skabes der således i loven klarhed
over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med ledningsarbej-
der, som er nødvendiggjort af anlægsprojektet omfattet af denne anlægslov,
jf. lovforslagets § 1, uanset om berørte ledningsanlæg ligger i eller over vej-
arealer, jernbanearealer eller andre offentlige eller private ejendomme, og
uanset om det er anlægsprojektet, der gør det nødvendigt at foretage led-
ningsarbejder. Med bestemmelserne imødegås endvidere en eventuel tvivl
med hensyn til, om et anlægsarbejde i forbindelse med gennemførelsen af
det samlede anlægsprojekt skal betragtes som et ”sammensat anlægspro-
jekt” i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om Flint-
holm Station, jf. ovenfor.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H – dommen om
Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i over-
ensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig
hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestem-
melse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprin-
cip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen
skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere
lovgivning. Det samme vil gøre sig gældende ved fortolkningen og anven-
delsen af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8.
Til § 9
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds
arbejder efter vejlovens § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyn-
digheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som skal
muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at un-
dersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige
måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gæl-
dende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal
vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
97
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. For-
målet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at
ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af lednin-
gen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge,
hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk
mest hensigtsmæssige måde.
I
stk. 1
foreslås det, at i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1 skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af §
8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med
henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Bestemmelsen indebærer, at anlægsmyndigheden skal koordinere anlægsar-
bejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved at indgå i en dialog med lednings-
ejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 1, svarer, for så vidt
angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelserne i vejlo-
vens § 79, stk. 1 og 2.
I
stk. 2
foreslås det, at kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndig-
heden, i det tilfælde, at bygherreopgaven delegeres til en myndighed under
Transportministeriet, og ejere af ledninger omfattet af § 8 om, hvordan plan-
lagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er an-
bragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt led-
ningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan
opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på
arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Trans-
portministeren kan i så fald påbyde ledningsejeren at udføre de ledningsar-
bejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestem-
melsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte
tidsrammer.
Anlægsmyndigheden skal derfor, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette
henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør,
om der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportmini-
steren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder lov om en
98
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Cityring og lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark.
Det forudsættes, at anlægsmyndigheden forinden har søgt at drøfte det plan-
lagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og led-
ningsejeren, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.
I
stk. 3
foreslås det, at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de led-
ningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden
for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte lednings-
arbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således,
f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsar-
bejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller kompen-
sation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres ar-
bejdsopgave. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til
skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med led-
ningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (mang-
lende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt). Transportministeren vil i givet
fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Transportministeren
har tilsvarende kompetence i de anlægslove, som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår
ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens §
79, stk. 4.
Til § 10
I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter ekspropriationsproces-
lovens § 13, stk. 1, kan ekspropriationskommissionen tage stilling til bl.a.
ledningsomlægninger. Det forudsættes, at anlægsmyndigheden og lednings-
ejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbej-
der uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne
ikke kan nå til enighed, kan projektet forelægges kommissionen. Dette gæl-
der dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren
om udførelse af bestemte ledningsarbejder, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, da
ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
99
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om ud-
gifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17,
stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksations-
kommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om
betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriations-
kommissionen.
I
stk. 1
foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af
§ 8 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9
afgøres, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ekspropriations- og tak-
sationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompe-
tencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den
foreslåede § 8, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i
medfør af den foreslåede § 9, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som
nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriations-
kommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægs-
projektet.
Med
stk. 2
foreslås det, at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsva-
rende anvendelse.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større
fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren, i det tilfælde, at bygherreopga-
ven delegeres til en myndighed under ministeriet, fører tilsyn med, at an-
lægsmyndigheden overholder bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i
medfør heraf samt afgørelser truffet i medfør heraf.
Anlægsmyndigheden har ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret for at
sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Anlægsmyndigheden fører i den forbindelse tilsyn med projektets entrepre-
nører. Såfremt anlægsmyndighedens entreprenører ikke overholder bestem-
melserne i denne lov, eller regler og afgørelser udstedt i medfør heraf, kan
100
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
anlægsmyndigheden anmelde dette til transportministeren, f.eks. med hen-
blik på at der udstedes påbud, jf. den foreslåede stk. 2.
Transportministerens tilsynsopgave efter stk. 1 omfatter det overordnede til-
syn med, at anlægsmyndigheden overholder sine forpligtelser som anlægs-
myndighed for anlægsprojektet nævnt i § 1. I den forbindelse fører trans-
portministeren tilsyn med, at anlægsmyndigheden sikrer, at anlægsprojektet
gennemføres inden for rammerne af projektets miljøkonsekvensvurderin-
ger, jf. lovforslagets § 2.
Tilsynet efter stk. 1 omfatter desuden tilsyn med overholdelsen af transport-
ministerens afgørelser, som træffes i medfør af lovforslagets § 4, stk. 2,
hvorefter transportministeren kan behandle anlægsmyndighedens klage
over kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget § 4, stk. 1, eller ef-
ter overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjelser i en konkret sag (call-
in) i medfør af lovforslagets § 4, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændrer ikke i øvrigt ved de almindelige
tilsynsregler i lovgivningen. I det omfang regler i plan-, natur- og miljølov-
givningen m.v. ikke er udtrykkeligt fraveget ved anlægsloven eller i medfør
af anden lov og dermed fortsat gælder for anlægsprojektet, vil der i medfør
af disse regler kunne træffes en række konkrete afgørelser om tilladelser og
godkendelser m.v. over for anlægsmyndigheden samt anlægsmyndighedens
entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen
i forhold til de regler, som ikke er fraveget, og i forhold til konkrete afgø-
relser truffet af statslige og kommunale myndigheder efter disse regler. Der
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2 og bemærkningerne
til lovforslagets §§ 3 og 4.
Transportministeren har som tilsynsmyndighed efter stk. 1 pligt til at rea-
gere på henvendelser fra borgere og myndigheder, som finder, at anlægslo-
ven, transportministerens afgørelser efter anlægsloven eller eventuelle vil-
kår i sådanne afgørelser ikke overholdes. Der vil dog være tilfælde, hvor et
ulovligt forhold er af så underordnet betydning, at ministeren ikke har pligt
til at reagere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet betydning,
ligger ikke fast og vil variere afhængigt af, hvilken type af miljømæssige
indvirkninger på omgivelserne m.v., der konkret er tale om.
Særligt om ændringer og udvidelser af anlægsprojektet bemærkes, at i til-
fælde, hvor der ifølge den foreslåede § 5, stk. 1, skal ske anmeldelse af æn-
dringer eller udvidelser af anlægsprojektet og eventuelt meddeles tilladelse
hertil af Trafikstyrelsen, er det styrelsen, der fører tilsyn med overholdelse
af bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a og regler udstedt i medfør
101
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
heraf og med, at vilkår m.v. for at gennemføre ændringen eller udvidelsen,
herunder vilkår fastsat i styrelsens afgørelse herom, overholdes. Bestemmel-
sen i lovens § 11, stk. 1, ændrer ikke herved. Der henvises herom til lov-
forslagets § 5, stk. 1, med tilhørende bemærkninger samt til afsnit 3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Med
stk. 2
foreslås det, at transportministeren som led i udøvelse af tilsynet
efter stk. 1 kan udstede påbud til anlægsmyndigheden eller anlægsmyndig-
hedens entreprenører om at gennemføre anlægsprojektet, som nævnt i § 1,
inden for rammerne af denne lov, og regler og afgørelser udstedt i medfør
af loven, samt de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet,
jf. § 2.
Da der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, skal denne leve op til for-
valtningslovens regler. Såfremt transportministeren, jf. den foreslåede stk.
3, delegerer tilsynet efter den foreslåede stk. 1 til en myndighed under mi-
nisteriet, en anden statslig myndighed eller Aarhus Kommune, vil delegati-
onen ligeledes omfatte kompetencen til at udstede påbud. I praksis vil det
således være den relevante tilsynsmyndighed, som eventuelt udsteder påbud
som led i udøvelsen af tilsynet.
Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden tilrettelægger tilsynet således, at de
mindst indgribende tilsynsmidler bringes i anvendelse først og øges om nød-
vendigt, f.eks. hvis bygherren ikke imødekommer krav. Det forudsættes så-
ledes, at tilsynsmyndigheden forud for udstedelsen af et påbud går i dialog
om bestemte forhold, herunder enten mundtligt eller skriftligt henstiller eller
indskærper bestemte forhold, før der udstedes et påbud.
Tilsynsmyndigheden kan i sidste ende beslutte at politianmelde anlægsmyn-
digheden eller anlægsmyndighedens entreprenører, såfremt et udstedt påbud
ikke overholdes, jf. den foreslåede § 13.
Med
stk. 3
foreslås det, at transportministeren kan bemyndige en myndighed
under ministeriet, en anden statslig myndighed efter forhandling med ved-
kommende minister eller Aarhus Kommune til at udøve tilsynet efter stk. 1
og 2. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at af-
gørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet
til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
Bestemmelsen vil således indebære, at transportministeren kan delegere til-
synet efter stk. 1 og stk. 2, til en myndighed under ministeriet, en anden
102
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister eller Aar-
hus Kommune. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at ministeren i den
forbindelse kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myn-
dighed, som ministeren har henlagt tilsynsbeføjelsen til, ikke skal kunne
indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.
Til § 12
Med
stk. 1
foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov,
og forskrifter udstedt i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten og offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke
kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven.
Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prø-
velse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den
myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det
vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens
hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er
meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.
I
stk. 2
foreslås det, at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne
lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retten ved søgsmål om forhold
vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne
ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen
påhviler alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retspleje-
loven. Udgangspunktet i retsplejeloven er, at den tabende part erstatter de
udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været for-
nødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v.
erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I
medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift be-
stemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten
de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil
kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være
103
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivnin-
gen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp
og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århuskonven-
tionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og
VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. her-
ved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-
260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien.
Der henvises herudover til afsnit 10.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 13
I
stk. 1
foreslås det, at manglende efterkommelse af påbud udstedt efter §
11, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Lovforslagets § 11, stk. 2, fastslår, at transportministeren som led i udøvelse
af tilsynet efter lovens § 11, stk. 1, kan udstede påbud til anlægsmyndighe-
den eller anlægsmyndighedens entreprenører om at gennemføre anlægspro-
jektet, som nævnt i § 1, inden for rammerne af denne lov, og regler og afgø-
relser udstedt i medfør af loven, samt de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet, jf. § 2. Bestemmelsen tager således sigte på til-
fælde, hvor enten anlægsmyndigheden eller anlægsmyndighedens entrepre-
nører ikke efterkommer påbud udstedt efter lovens § 11, stk. 2.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor transportministeren efter lov-
forslagets § 11, stk. 3, har delegeret tilsynet efter § 11, stk. 1 og 2, til en
anden myndighed. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 11 med tilhø-
rende bemærkninger.
Bestemmelsen skal sikre overholdelse af bestemmelserne i lovforslaget
samt VVM-direktivets artikel 10 a og artikel 3, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008 om strafferetlig
beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet).
Ved fastsættelse af bødens størrelse efter stk. 1 og 2 skal sikres overholdelse
af miljøstraffedirektivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i direktivets artikel 3 og 4
104
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,
der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en
afskrækkende virkning.
Særligt om ændringer og udvidelser af anlægsprojektet bemærkes, at i til-
fælde, hvor der ifølge den foreslåede § 5, stk. 1, skal ske anmeldelse af æn-
dringer eller udvidelser af anlægsprojektet og eventuelt meddeles tilladelse
hertil af Trafikstyrelsen efter reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a, kan der
pålægges straf ifølge jernbanelovens § 116, stk. 2, nr. 1-4. Bestemmelsen i
lovens § 13, stk. 1, ændrer ikke herved.
I
stk. 2
foreslås det, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
Dette svarer til miljøbeskyttelseslovens hovedregel om straf i form af bøde
for overtrædelse af loven. Bestemmelsen kan navnlig være relevant ved for-
skrifter, der udstedes i medfør af lovens § 6, stk. 1.
Bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændig-
heder i det enkelte tilfælde, og bødeniveauet skal svare til niveauet for en
tilsvarende overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i
medfør heraf.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor enten anlægsmyndigheden eller
anlægsmyndighedens entreprenører overtræder forskrifter udstedt efter lo-
ven.
Det foreslås i
stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 14
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Til § 15
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr.
38)
i ligningslovens § 7, hvorefter
kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med
genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2, i lov om ombyg-
ning af Aarhus H er skattefri.
Anlægsmyndigheden vil efter de foreslåede regler kunne udbetale visse be-
løb skattefrit. Det drejer sig om erstatning eller kompensation for støjgener
105
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
UDKAST
samt beløb ved genhusning (udgift til genhusningsbolig, flytteudgifter). Der
ydes kun kompensation og beløb ved genhusning til private beboere.
Skattefriheden omfatter alle beløb, der udbetales af anlægsmyndigheden på
dette grundlag.
Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for beløb, som ejeren af en bebo-
elsesejendom modtager, hvis ejendommen overtages af anlægsmyndighe-
den. Sådanne beløb behandles skattemæssigt på samme måde som en salgs-
sum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Det vil for boliger,
som bebos af ejeren, typisk betyde skattefrihed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.8
samt for den foreslåede kompensationsordning til afsnit 3.6.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt lovforslagets §§ 6 og 7 og bemærkningerne
hertil.
106
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0107.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 15
I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1735 af 17.
august 2021 foretages følgende
ændring:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst
1.
I
§ 7
indsættes som nr.
38):
medregnes ikke:
»38) Kompensation og beløb ydet
1)-37). ---
for gener og ulemper eller i forbin-
delse med genhusning efter regler
fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2, i
lov om ombygning af Aarhus H«.
107
 L 122 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526016_0108.png
UDKAST
Bilag 2
Kort over områdeopdeling til brug for beskrivelse af støjen og vurde-
ring af dens påvirkning
108