Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 122:

Forslag til lov om ombygning af Aarhus H.

Af transportministeren (Trine Bramsen).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er at give hjemmel til, at transportministeren kan gennemføre ombygning af Aarhus H og området omkring banegården samt dertilhørende anlæg.

Før DSB's nye elektriske tog kan ibrugtages på Aarhus H, skal en kæde af projekter gennemføres i den rigtige rækkefølge. Det drejer sig bl.a. om fornyelse af jernbanens spor og konstruktioner, hastighedsopgradering, sporkapacitetsudvidelse, perronforlængelse, etablering af et nyt omkørselsspor, så der kan afvikles to tog via spor 7 på Aarhus H, og implementering af et nyt signalsystem og elektrificering af jernbanen. For at mindske de gener, ombygningen kan give for både lokalområdet og togtrafikken, har Banedanmark samlet delprojekterne i én samlet anlægsfase kaldet helhedsløsningen.

I helhedsløsningen er den tid, hvori der oprindelig skulle udføres anlægsarbejder i Aarhus, reduceret fra en udførelsesperiode på mellem 7 og 9 år med planlagte ophold til ca. 3 års kontinuerligt arbejde i perioden fra 2024 til 2027. Det er positivt, at anlægsperioden er blevet nedbragt så meget, for det betyder, at naboer til projektet ikke vil blive generet af anlægsarbejderne i lige så lang tid, som det oprindelig var forudsat.

I februar 2021 besluttede forligskredsen bag de politiske aftaler om en grøn transportpolitik og Togfonden DK, at projektet med ombygningen af Aarhus H skulle gennemføres som foreslået i helhedsløsningen. Der er endvidere i regi af den politiske aftale om infrastrukturplan 2035 tilvejebragt finansiering for den resterende del af ombygningen, og det er således et bredt flertal i Folketinget, der står bag ombygningen af Aarhus H.

Ombygningen af Aarhus H er et vigtigt projekt for jernbanen, men det er også teknisk og kompliceret med store indbyrdes afhængigheder mellem de enkelte delprojekter, som det samlede projekt består af. Hvis projektet bliver forsinket, vil det have betydelige samfundsøkonomiske og trafikale konsekvenser til følge, særlig fordi det i så fald ikke vil være muligt at ibrugtage de nye elektriske tog på hele strækningen fra Fredericia til Aalborg i slutningen af 2026 som forudsat i gældende trafikale planer. Derfor er det vigtigt, at anlægsloven indeholder de nødvendige juridiske redskaber til at sikre projektets fremdrift, men også sikre, at hensynet til projektets naboer kan varetages forsvarligt. Med lovforslaget foreslås det, at transportministeren får hjemmel til at udstede regler, dels om regulering af støjen fra anlægsarbejderne, dels om kompensation til særligt støjpåvirkede naboer.

Både planlægningen af anlægsarbejderne forbundet med ombygningen af Aarhus H og dette lovforslag, som skal give tilladelse til projektet, er således udtryk for, at der er fundet en god balance mellem de forskellige, modsatrettede hensyn, som uundgåeligt vil opstå, når der skal gennemføres et større jernbaneprojekt centralt i en stor by som Aarhus. Alt i alt er det et rigtig godt lovforslag, som Socialdemokratiet støtter.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget her handler jo om et stort anlægsarbejde ved Aarhus Hovedbanegård, og det er et lovforslag, der bygger på en række brede aftaler startende helt tilbage i 2009 og endende op med vores store, brede aftale fra sidste år.

Det er det, jeg vil kalde et nøgleprojekt, for projektet er en forudsætning for, at vi kan komme over til en grøn togdrift, hvor vi kan komme til at køre med fremtidens grønne, elektrisk drevne tog, bl.a. nord-syd i Jylland, altså helt til Aalborg, og det er jo også et projekt, der er forudsætningen for, at vi får fremtidssikret Aarhus Hovedbanegård, bl.a. i forbindelse med det nye signalprojekt. Så det er et projekt, der tager sigte på en jernbanefremtid, der vil være mere elektrisk, mere CO2-venlig og mere digital og sikre en mere regelmæssig togdrift. Det er meget vigtigt.

Så er det jo sådan, at når man laver sådan et stort projekt inde i en storby, vil der også være nogle ulemper. Anderledes kan det desværre ikke være. Der vil bl.a. være nogle naboer, der bliver generet af projektet. Der kan være støj, også uden for dagtimerne, hvis vi skal nå at gennemføre projektet inden for det tidsvindue, som er, nemlig frem til 2026, hvor vi skal have det her afsluttet. Derfor er der lavet en ordning med kompensation til naboerne, der bliver ramt af det. Der er også en ordning for genhusning for dem, hvor det er mere relevant, og dermed synes vi i Venstre, at man har fundet en god balance imellem hensynet til fremdriften i det her projekt, som er meget vigtig, for at vi ikke kommer ud i en situation med store økonomiske og jernbanedriftsmæssige konsekvenser, og så hensynet til naboer, som også skal tages.

Det er et projekt til knap 1 mia. kr., vi skyder i gang her. Det er godt, og det er et utrolig vigtigt projekt. Derfor kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det, formand. Elektrificeringen og moderniseringen af den danske jernbane er afgørende for vores grønne omstilling. Det kommer til at foregå sådan, at DSB's elektriske tog skal indsættes i løbet af de kommende år og allerede er ved at blive indsat, og derfor er der jo behov for, at vi sørger for, at de kan køre på vores jernbanenet. Det bliver en gevinst for miljøet, det bliver en gevinst for klimaet – sikrer, at vi kan nå vores klimamål og reducere vores drivhusgasudledninger også fra den offentlige transport. Ombygningen af Aarhus Hovedbanegård er et led i det, samtidig med at man jo med ombygningen moderniserer og omstrukturerer og gør det lettere for vores jernbane at overholde det, den skal: servicere passagererne.

Det er vigtigt for SF, at der bliver taget højde for støjgener i anlægsprocessen, og det kan vi også se man har bestræbt sig på fra ministeriets side og ministerens side. Støj er et voldsomt problem, som mange borgere bliver generet af, og vi kan se, at det faktisk er sundhedsskadeligt, når større projekter som det her gennemføres i en by med mange borgere, som bliver udsat for voldsomme støjpåvirkninger. Derfor er det meget positivt, at lovforslaget har som en del af sit formål at sikre, at de mest støjende aktiviteter foregår i dagtimerne og ikke om natten, når folk sover.

Jeg har dog en enkelt bekymring, som jeg håber ministeren kan svare på. For ud over at vi har taget højde for de her ting i lovforslaget, og ud over at det er et vigtigt led i vores modernisering og grønne omstilling af vores jernbane, skal vi jo helst ikke spænde ben for os selv i forhold til måske i fremtiden at gøre endnu mere og udbygge endnu mere. Jeg ved, at der er nogle, bl.a. os i SF, som synes, at det kunne være en god idé, hvis man kunne køre godstog og måske også nogle lyntog uden om Aarhus H, som jo ligger en lille smule besværligt, og måske få dem til at stoppe lidt uden for Aarhus H, eksempelvis ved at etablere en shunt og en deraf følgende banegård, lidt ligesom Høje-Taastrup, måske bare, hvor man har taget god højde for de fejl og mangler, der er blevet begået med Høje-Taastrup. Det kunne spare noget tid for nogle tog. Det kunne måske sikre kapacitet og gode, effektive muligheder for industrien til at køre endnu mere gods på jernbanen i Jyllandskorridoren. Derfor håber vi, at ministeren kan sige klart ja til, at der ikke i det her anlægsprojekt bliver spændt ben for muligheden for i fremtiden måske at etablere en shunt og eventuelt en ekstra banegård, en såkaldt Super Aarhus H , tror jeg man kalder det. Det håber jeg ministeren kan svare på. Men derudover støtter SF forslaget. Det bringer os i retning af en grønnere togtrafik og et grønnere Danmark. Tak.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi går videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Mange tak. I lighed med de tidligere ordførere kan Radikale Venstre også støtte projektet. Det skal jo selvfølgelig være så ondt, før det kan blive godt, og her skal vi igennem en lang og besværlig periode for at få de forbedringer for banetrafikken, i det her tilfælde i Aarhus, som vi er enige om, både fra radikal side og bredt i Folketinget. Vi synes, at anlægsloven er forstandig, og at man har taget de nødvendige hensyn, og vi støtter selvfølgelig forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor haster vi videre til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten støtter naturligvis det her lovforslag. Det er jo først og fremmest et led i elektrificeringen af banenettet, herunder Aarhus Hovedbanegård, og også en opgradering af tilkørslen til og fra Aarhus, så man får en hurtigere ind- og udkørsel. Som sådan er det jo også et led i Togfonden DK, som jo tog fat på elektrificeringen af den del af banenettet, som ikke indtil nu har været elektrificeret. Det er et meget omfattende arbejde, man skal i gang med; der skal fornyes spor og konstruktioner, og broer skal hæves og sænkes, eller hvad de nu skal, der skal gøres en masse ved dem. Der bliver en tiltrængt hastighedsopgradering ind og ud af Aarhus, og jeg har læst mig til, at man vil helt op på 100 km/t., og jeg tror, at man kører 40 km/t. ind og ud af Aarhus i dag. Der bliver en bedre kapacitet, der bliver perronforlængelse, der bliver omkørselsspor, og som sagt er det også et led i elektrificeringen, for der skal elektrificeres.

Men det er klart, at anlægsarbejde af det omfang støjer, og det støjer helt vildt, og der er det selvfølgelig glædeligt, at man har en nabopakke med, hvor der gives kompensation – noget, som vi så skabt under Metrocityringen – og det synes vi er rigtig godt og også nødvendigt. Men der er stadig væk de her diskussioner om de her støjgrænser, og de støjgrænser, vi bruger i Danmark, holder sig ikke helt til WHO's grænseværdier, især ikke grænseværdierne for nattestøj. Der er også den måde, man måler dem på. Det er meget godt at have de der gennemsnitsmålinger hen over hele døgnet eller hen over nogle timer, eller hvad det er, og så kan man konstatere, at der ikke er overskredet nogen støjgrænser, men det er jo lige meget, hvis der er de der peaks i løbet af en nat, og det var jo et af problemerne med Metrocityringen, for hvis du bliver vækket to, tre gange i løbet af natten, fordi der er et ekstra knald på et eller andet sted, er det jo lige meget, for så har du fået forstyrret din nattesøvn, og så er det sådan set lige meget, at man gennemsnitligt ikke har overskredet støjgrænserne.

Det synes jeg man bliver nødt til at adressere, og det må man jo så gøre i den administration, som man skal foretage, og jeg kan forstå, at det er Banedanmark, af de her naboklager, og den kompensation, der skal ydes, eventuel genhusning, og hvad det er. Man bliver nødt til at være meget smidig i forhold til det her og ikke holde sig strengt til grænserne og sige, at vores målinger viser, at der ikke er nogen overskridelser, og så er det i øvrigt lige meget, om du er blevet vækket tre gange i løbet af en nat – for nu at bruge det eksempel.

Så er der den, jeg vil næsten sige sædvanlige diskussion, når vi har med anlægsarbejder at gøre, og det er den der indskrænkning af klageadgangen, som er blevet fuldstændig standard. Jeg synes jo, det er en uskik, og vi har protesteret rigtig mange gange over det, når vi har haft det her, for det er i strid med Aarhuskonventionen, som giver nem og billig adgang til en domstolslignende afgørelse og med mulighed for opsættende virkning. Jeg ved godt, at det værste, der kan ske, er, at det får opsættende virkning. Det så vi med Metrocityringen, og det kan jo blive rigtig, rigtig dyrt, men det betyder jo bare, at man så fra anlægsmyndighedens side, og det vil i det her tilfælde sige Banedanmarks side, må forberede sig rigtig grundigt, og man må forberede naboerne og have dem med hele vejen igennem i processen, så man ikke kommer ud for urimelige, vil jeg tro man ville kalde det, naboklager og den slags ting og derfor også pludselig står med en situation, hvor det får opsættende virkning og arbejdet går i stå. Jeg vil tro, at Enhedslisten, jeg er ikke helt afklaret endnu, vil stille ændringsforslag til det her, og det gør vi sådan nærmest pr. automatik, for vi synes et eller andet sted, at det lidt er en uskik, man er kommet ind på der.

Så vil jeg gøre opmærksom på høringssvaret fra 3F, som jo gør opmærksom på det her med arbejds- og socialklausuler, og da det jo er staten, der udbyder, skulle der jo gerne være sociale klausuler og ikke mindst arbejdsklausuler, men det, det altid halter med, når vi diskuterer den slags ting, og når de ting udfoldes, er kontrollen. Der kunne jeg godt tænke mig, at vi faktisk fik de der kontrolbestemmelser i udbudstraktaterne at se og fik lov til at diskutere dem. Vi synes jo, at fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne skal have en meget, meget central rolle, når vi snakker om det her, og det kunne jeg godt tænke mig at få en diskussion af, så vi ser, om der faktisk er et ordentligt kontrolregime.

Så ligger der jo et interessant forslag fra en borgergruppe – det er en gammel diskussion, og SF's ordfører var også inde på det – og det handler om spørgsmålet om at flytte en Aarhus Banegård vestpå og, om jeg så må sige, køre uden om Aarhus H. Jeg synes, det er en rigtig interessant diskussion, som jeg synes man skal gøre en hel del ved. Jeg har ikke tid til her at uddybe det, kan jeg se på formanden, så det vil jeg lade være med, men jeg vil sige, at det jo er svært at få dem til at makke ret i Aarhus, så jeg vil opfordre til, at man faktisk tager de diskussioner i Aarhus.

Tak til ordføreren, som nåede det hele, har jeg på fornemmelsen. Der var i hvert fald ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Jeg skal forsøge at gøre det en lille smule kortere for at indhente lidt tid. Tak for ordet. Vi ønsker jo klart at gennemføre ombygningen af Aarhus Hovedbanegård og området omkring banegården samt dertilhørende anlæg. Ombygningen af Aarhus H er jo en fremtidssikring af stationen, der gør den klar til ibrugtagning af DSB's nye elektriske togmateriel, som skal køre på strækningen Fredericia-Aalborg fra ultimo 2026. Men vi har også nogle bekymringer og nogle bemærkninger til noget, som gør, at vi i hvert fald lige kommer til at følge udvalgsbehandlingen lidt, inden vi tager endelig stilling.

Vores bekymring er den samme, som den i virkeligheden har været for broarbejderne. Den vedrører borgernes retsstilling, og lige omkring banegården bor der ca. 20.000 borgere, som bliver direkte berørt. Som alle ved, er der jo ikke tale om en lille ombygning eller en lille station. Det er ekstremt høje støjgrænser, der foreslås, og man burde nok kigge lidt i retning af det, der blev aftalen for broarbejderne, med strakskompensation ved maks. 60 dB og også kompensation ved 55 dB i mere end 60 døgn. Det er voldsomt indgribende for borgerne at skulle flytte hjemmefra i en længere periode. Man skal måske også kigge lidt på, hvordan det meste af det mest støjende arbejde kan ligge i dagtimerne – det kan være inden kl. 18, det kan være inden kl. 22 – og måske arbejde med en nedtrapning af støjgrænsen mellem kl. 18 og 22.

75 dB er meget, meget højt og en mangedobling af de støjgrænser, vi sådan normalt arbejder med. I eksemplet med brobyggerne, hvor Transportministeriet efter forhandlinger med Aarhus Kommune gik med til at reducere fra 65 til 60 dB, var der jo tale om en halvering af støjniveauet.

Så med disse ord ser vi gerne ombygningen, men vi kommer lige til at følge udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som nævnt af de andre ordførere er det her jo et kæmpe byggeri, som, hvis vi ikke vedtager det her lovforslag, har en tidshorisont på mellem 7 og 9 år. Med det her lovforslag kan det så, ifølge lovforslaget, barberes ned til 3 år, og det er jo trods alt også noget af en forskel. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi får Aarhus H gjort klar til eltogene, som jo skal køre allerede fra omkring 2026, altså mellem Fredericia og Aalborg, og der er der, som også andre ordførere har nævnt, en række ting, som vi er lidt bekymrede for.

På den ene side er det jo selvfølgelig utrolig vigtigt, at der er fremdrift i projektet, og at det ikke tager 9 år at lave et projekt af den her størrelse. Men der er jo også nogle normale ting, der bliver sat ud af kraft, klageret og andre ting, så jeg håber måske, at ministeren, når hun kommer på talerstolen, kan sætte et par ord mere på, hvad det her betyder, f.eks. at man fraviger loven om miljøbeskyttelse, lov om forurening af jord, lov om naturbeskyttelse osv. Hvad er det for nogle risici, vi siger ja til at skubbe til side med det her lovforslag?

Så synes jeg også på den anden side, at der er hensynet til borgerne. Altså, det er jo godt, at vi med det her giver ministeren mulighed for at kunne fastsætte nogle regler om kompensation for støj, eller at man kan få en genhusning, altså et andet sted at bo, mens der er store gener ved at bo tæt på byggeriet. Men jeg tror også, at vi alle sammen kan forestille os, at det kan være voldsomme støjgener, der kan blive, og jeg tænker, at vi skal passe på med at lave nogle regler, der er så rigide, at det faktisk måske ender med, at det er ret få borgere, der kan få kompensationen eller kan få genhusning. Jeg synes, vi er nødt til at være lidt gavmilde, hvis man kan bruge det ord – det kan være, det er et forkert udtryk – men så faktisk vise hensyn til det. For det er helt klart i samfundets interesse, at vi laver det her store byggeri, men vi skal også være ordentlige over for de mange mennesker, der bor tæt på, og som kan få nogle voldsomme gener på grund af det.

Så måske ministeren kan sætte nogle ord på det, ellers må vi gå ned i det i udvalgsarbejdet. Der er jo flere andre ordførere, der har været inde på noget af det samme, Konservative og også Enhedslisten, i forhold til den her klageadgang, der forsvinder, og man samtidig giver mulighed for, at man kan få en kompensation, og hvad det er for nogle rigide regler, vi sætter op. Det synes jeg da lidt er noget, vi er nødt til at dykke ned i i udvalgsarbejdet.

Jeg vil sige, at jeg nok ender med at stemme ja til lovforslaget, for det er jo godt, at vi får udbygget Aarhus H, men der er nogle ting, vi lige vil have kigget på i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det her lovforslag er jo sådan et godt kludetæppe af tidligere aftaler og nyere aftaler og en hel masse andet. I Nye Borgerlige er vi en del af aftalen om den store infrastrukturplan fra i sommer, hvor der blev sat penge af til bl.a. forlængelse af nogle af perronerne. Det bakker vi selvfølgelig op om, men så er der også nogle dele af det her lovforslag, som handler om implementeringen af nogle tidligere aftaler, som vi ikke er en del af. Så det er noget, vi kommer til at kigge på i udvalgsbehandlingen.

Med hensyn til klageadgangen er vi sådan set fuldstændig enige i det, der er blevet sagt heroppe fra talerstolen, bl.a. af Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og jeg tror også, at den konservative ordfører nævnte noget om det. Jeg kunne forstå, at Enhedslisten stiller et ændringsforslag med hensyn til det her, og det kan vi bakke op om i Nye Borgerlige, for vi er generelt bare imod, at man fjerner klageadgangen. Så er der også nogle andre ting, der bliver fraveget, hvilket også blev nævnt af ordføreren fra Dansk Folkeparti, i forhold til noget miljølovgivning osv., som vi også må kigge på i udvalgsbehandlingen.

Når det er sagt, kan jeg sige, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan give vores endelige stilling til kende med hensyn til det her lovforslag, før vi har fået afklaret de her ting i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser, at den næste ordfører haster på vej, og det er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er en meget stor proces med ombygningen af Aarhus Banegård, som her behandles i lovforslaget. Der har været mange ender, der skulle mødes, og der er mange processer, der skal koordineres. Det er mit klare indtryk, at vi med det her lovforslag har fundet den bedst mulige måde at gøre det på. Det betyder ikke, at der ikke er nogen, der kan synes, at det kunne være bedre, men hensynet til dem er altså afvejet op imod hensynet til nogle andre ting, og når man så afvejer det hele, finder man, at det her lovforslag er udtryk for den bedst mulige måde at gøre det på. Det vurderer vi er korrekt, og derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det nu transportministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Hr. Rasmus Helveg Petersen sagde, at det skal være skidt, før det kan blive godt, og det tror jeg er overskriften på det her lovforslag.

Ombygningen af Aarhus H er et både godt og vigtigt projekt, og projektet er en central brik i den grønne omstilling af jernbanen. Det er vigtigt, at vi kommer i mål med den grønne omstilling af jernbanen, hvor elektrificeringen spiller en nøglerolle. Derfor er det også positivt at høre, at et bredt flertal af Folketingets partier står bag ombygningen af Aarhus H, herunder den seneste beslutning om at få anlagt længere perroner og få mere kapacitet, når nu Aarhus H alligevel skal bygges om.

Formålet med ombygningen er jo at gøre stationen klar til ibrugtagningen af DSB's nye elektriske tog, som ifølge gældende trafikale planer skal køre på strækningen mellem Fredericia, Aarhus og Aalborg fra december 2026. Samtidig udvides kapaciteten på stationen, ligesom spor og konstruktioner fornyes, så betjeningen af rejsende til og fra Aarhus bliver forbedret.

Når der skal gennemføres store anlægsprojekter, kan det ikke undgås, at lokalområdet og naboer til projekter vil opleve støj og andre gener fra anlægsarbejderne. Det gælder også for ombygningen af Aarhus H, som foregår centralt i Aarhus. I planlægningen af anlægsarbejderne har der derfor også været et stort fokus på at begrænse støjgenerne i nattetimerne mest muligt. Hensynet til lokalbefolkningen er således indgået med stor vægt i tilrettelæggelsen af udførselsplanerne.

Men selv om størstedelen af det støjende arbejde er planlagt til udførsel i dagtimerne, er det ikke muligt helt at undgå støj fra anlægsprojektet om natten, og derfor foreslås det med lovforslaget at give transportministeren hjemmel til at udstede regler for støj fra anlægsprojektet. I så fald skal der samtidig fastsættes regler for kompensation eller genhusning af støjpåvirkede borgere. Alle beløb, der udbetales på dette grundlag, er skattefri og vil ikke indebære en reduktion af offentlige ydelser. Uden en anlægslov for ombygningen af Aarhus H vil denne form for kompensationsmulighed ikke være til rådighed. Den tilgang svarer til den måde, som støjproblematikken – det er der også flere ordførere der har været inde på – blev håndteret på i forbindelse med anlæg af Metrocityringen i København. Det er dog vigtigt at understrege, at det samlede støjbillede fra ombygningen af Aarhus H heldigvis er i en mindre skala.

Med lovforslaget kan det således på den ene side sikres, at de planer, der er lagt for jernbanen i Danmark, kan opretholdes, og på den anden side, at hensynet til de mange naboer til jernbanen i Aarhus bliver varetaget forsvarligt.

Så var der nogle spørgsmål om klageadgang. Jeg tror bare, det er vigtigt at understrege, at det stadig væk vil være muligt at indbringe en sag for Folketingets Ombudsmand eller domstolene. Ved søgsmål om miljøforhold skal retten dog sikre, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelig høje for de berørte parter.

Igen: Tak for de positive tilbagemeldinger. Jeg står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af spørgsmål, herunder også fru Anne Valentina Berthelsens spørgsmål om, om man kan gøre noget for at sikre, at godstransporten kan få bedre vilkår, og også om der er mulighed for stop for andre typer tog. Det synes jeg alt sammen vi skal tage i udvalgsprocessen. Så tak for bemærkningerne.

Tak til transportministeren.

Jeg ser ikke nogen, der ønsker ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.