Til lovforslag nr.
L 121
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. marts 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen)
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF, DF, NB og Hans Kristian
Skibby (UFG)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
finder det bekymrende, at regeringen og støttepartierne fjer-
ner et fradrag, som giver mange danskere råd til at skifte
væk fra naturgas og andre fossile brændsler eller foretage
andre vigtige energiforbedringer i hjemmet. I den nuværen-
de situation med forhøjede energipriser og russisk aggres-
sion i Ukraine er der brug for at sætte fart på udfasningen af
naturgas. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen og
støttepartierne afskaffer fradragsret for grønne håndværks-
ydelser i boligjobordningen, særlig i den aktuelle verdenssi-
tuation.
Det blev med aftalen om den skattefri varmecheck klart,
at regeringen ikke ønsker at hjælpe de almindelige danskere,
der er ramt af forhøjede energipriser, men kun et udsnit
af den berørte gruppe. De mange danskere, som står med
enorme energiregninger, fratages nu også det fradrag, der
giver dem mulighed for at omstille sig.
Regeringen har argumenteret med, at boligjobordningen
ikke er en effektiv måde at foretage den grønne omstilling
på. Regeringen henviser i stedet til fire puljer i Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet: bygningspuljen, skrot-
ningspuljen, afkoblingspuljen og fjernvarmepuljen. Derfor
har Venstre spurgt ind til, hvor bureaukratiske ordningerne
er at administrere. Regeringens egne tal viser, at administra-
tionsomkostningerne ved boligjobordningen er på ca. 0,6
pct., hvor det for de nævnte puljer typisk ligger på 5-8 pct.
Alene for bygningspuljen bruges knap 18 mio. kr. på statslig
administration af en pulje, der kun skaber en tredjedel af den
aktivitet, som boligjobordningen skaber.
Endvidere er Venstre betænkelig ved, at regeringen med
lovforslaget gør det sværere for danskerne at omstille sig til
at være grønne, hvilket er i modstrid med 70-procentsmål-
sætningen for Danmark. Regeringen indrømmer også selv, at
lovforslaget har negative konsekvenser for klimaet.
Afslutningsvis er Venstre også bekymret over, at regerin-
gen nu leverer endnu en skattestigning, som gør det dyrere
at være dansker.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til
1. behandling den 24. februar 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
AX027484