L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 121 Bilag 2
Offentligt

11. februar 2022

J.nr. 2021 - 6814

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende L 121 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af fradragsret for

håndværksydelser efter boligjobordningen).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri (DI)

DI anfører, at organisationen støt-

ter, at den midlertidige udvidelse af

BoligJobordningen i 2021 rulles til-

bage med virkning fra 2022, men

beklager, at energirenoveringsde-

len af boligjobordningen afskaffes

helt pr. 1. april 2022.

Det følger af aftalen om finanslo-

ven for 2022, at håndværksdelen i

BoligJobordningen afskaffes med

virkning fra 1. april 2022. Afskaf-

felsen af håndværksdelen skal ses i

sammenhæng med den aktuelle si-

tuation med høj efterspørgsel efter

håndværkere.

DI anerkender, at der konjunktur-

betinget ikke længere er særlig be-

hov for at understøtte beskæftigel-

se i håndværksbranchen. Det på-

peges imidlertid, at BoligJobord-

ningens håndværksdel har positive

strukturvirkninger i form af redu-

ceret sort arbejde og øget arbejds-

udbud.

Skatteministeriets analyse af Bolig-

Jobordningen viser, at fradraget

for håndværksydelser har væsent-

ligt lavere positive strukturvirknin-

ger end servicedelen samt at de

positive strukturvirkninger (målt

ved selvfinansieringsgraden) er la-

vere end hvis andre personskatter

blev lempet på en måde, hvor det

havde tilsvarende fordelingsvirk-

ninger, jf. Skatteøkonomisk Rede-

gørelse 2021.

DI anfører, at organisationen fin-

der det stærkt kritisabelt, at forligs-

parterne bag aftalen om finanslo-

ven for 2022 med afskaffelsen af

håndværksdelen af BoligJobord-

ningen fjerner et vigtigt privatøko-

nomisk incitament til at energire-

novere boligen. Der henvises bl.a.

til, at det primære formål med Bo-

ligJobordningens håndværksdel si-

den 2016 har været at bidrage til

den grønne omstilling ved at mål-

rette fradragsretten mod energire-

noveringer. Det anføres i denne

forbindelse, at lovforslagets nega-

tive klimakonsekvenser ikke er

kvantificeret nærmere, og at aftale-

parterne skylder svar på, hvordan

husholdningerne fortsat sikres en

Skatteministeriets seneste analyse

af BoligJobordningen viser, at for

håndværksydelser generelt er det

en relativt lille andel af brugerne,

som svarer, at de ikke ville have

fået arbejdet udført, hvis der ikke

kunne opnås fradrag for lønom-

kostninger, jf. Skatteøkonomisk

Redegørelse 2021.

Desuden er energiafgifterne på

rumvarme senest med klimaaftalen

fra 2020 blevet øget, hvormed der

er et afgiftsmæssigt incitament til

energirenovering. Herudover er

der er i regi af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet mulighed

for tilskud til en række boligfor-

bedringer, der sparer energi.

Side 2 af 7

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilskyndelse til at få gennemført

samfundsgavnlige investeringer

som fx afmontering af brænde-

ovne og gamle oliefyr, til fordel for

klima og grøn omstilling.

DI anfører herudover, at afskaffel-

sen af fradraget for håndværks-

ydelser pr. 1. april 2022 formentlig

vil medføre en vis ”hamstring” af

opgaver i 1. kvartal 2022, hvilket

isoleret set bidrager til et uhen-

sigtsmæssigt stop-and-go-forløb

indenfor energirenovering. Effek-

ten forventes dog at være af yderst

begrænset betydning.

DI anfører endelig, at DI

gerne konstruktivt bidrager til

fremtidige drøftelser af den mest

hensigtsmæssige indretning af ord-

ningen, hvor man bl.a. vil anbefale

at arbejde mod en mere simpel

ordning med ét samlet fradrag for

både håndværks- og serviceydelser.

Hamstringseffekten vurderes at

være meget begrænset. Der er dog

i vurderingen af de provenumæs-

sige konsekvenser af afskaffelsen

taget højde for en vis fremryk-

ningseffekt.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

OBR har i forbindelse med præhø-

ringen af lovforslaget afgivet be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af efterlevelsen af prin-

cipperne for agil erhvervsrettet re-

gulering. OBR har ingen yderligere

bemærkninger.

OBR vurderer, at bekendtgørelses-

udkastet ikke medfører

Side 3 af 7

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

administrative konsekvenser for

erhvervslivet og har dermed ikke

yderligere kommentarer.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR - Danske Revisorer anfører,

at udkastet ikke giver organisatio-

nen anledning til bemærkninger.

Landbrug & Fødeva-

rer

Landbrug & Fødevarer anfører, at

organisationen i lyset af efter-

spørgslen på arbejdskraft i bygge-

branchen overordnet har politisk

forståelse for, at man ønsker at re-

gulere fradragsretten for

håndværksydelser.

Landbrug & Fødevarer havde dog

gerne set en mere klimavenlig løs-

ningsmodel, hvor den skatteplig-

tige f.eks. selv kunne vælge at an-

vende sit fradrag til enten service-

eller håndsværksydelser samt en

udvidelse af de omfattede service-

ydelser med reparationsydelser.

Der henvises bl.a. til, at der heri-

gennem fortsat ville være et incita-

ment til energiforbedringer og an-

dre ydelser, der tilskynder den

grønne omstilling.

Med aftalen om finansloven for

2022 er regeringen (Socialdemo-

kratiet), Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Enhedslisten, Al-

ternativet og Kristendemokraterne

bl.a. enige om en permanent af-

skaffelse af håndværksdelen i Boli-

gJobordningen. Afskaffelsen af

håndværksdelen skal ses i sam-

menhæng med den aktuelle situa-

tion med høj efterspørgsel efter

håndværkere. Det indgår ikke i af-

talen om finansloven at ændre på

fradragsretten for serviceydelser.

Den foreslåede særlige henførings-

regel i § 8 V, stk. 4, skal sikre, at

indkomståret 2022 i alle tilfælde er

sidste år med fradrag for hånd-

værksydelser efter BoligJobordnin-

gen. Uden bestemmelsen vil en

person, hvis indkomstår 2023 ikke

følger kalenderåret (person med

forskudt indkomstår) og påbegyn-

des den 1. marts 2022, kunne få

henført fradrag for

Landbrug & Fødevarer bemærker

vedrørende det foreslåede nye 4.

pkt. i ligningslovens § 8 V, stk. 4,

at organisationen som udgangs-

punkt er enige i den foreslåede æn-

dring, da det uanset indkomstårets

begyndelse dermed er sikret, at

indkomståret 2022 er sidste år med

fradrag for håndværksydelser efter

BoligJobordningen. Det kan efter

Side 4 af 7

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarers opfattelse

dog medføre, at skatteydere med

bagudforskudt indkomstår inden

1. april stilles dårligere end andre

skatteydere, idet der kan opstå si-

tuationer, hvor disse skatteydere

ikke opnår fradrag for håndværks-

ydelser der er udført i marts 2022.

Eksempel:

En skatteyder har bagudforskudt

indkomstår, så indkomståret 2022

består af perioden 1. marts 2021

–

28. februar 2022. Efter den fore-

slåede ændring skal fradraget fra

arbejde udført i marts 2022 henfø-

res til indkomståret 2022. Hvis

denne skatteyder i fx efteråret

2021 har fået udført håndværks-

ydelser omfattet af BoligJobord-

ningen, hvor udgifterne til arbejds-

lønnen inkl. moms udgør mini-

mum 12.900 kr., vil skatteyderen

have opbrugt fradragsmulighe-

derne for indkomståret 2022.

Denne skatteyder vil på grund af

den foreslåede regel dermed ikke

kunne få fradrag for håndværks-

ydelser, der er udført i marts 2022,

da disse udgifter også skal henfø-

res til indkomståret 2022, selvom

arbejdet først er udført i skatteyde-

rens indkomstår 2023.

Eksemplet kan efter Landbrug &

Fødevarers opfattelse sammenlig-

nes med den problemstilling der

opstod for skatteydere med bagud-

forskudt indkomstår i forbindelse

med L 95 (2015-16), hvor skatte-

ydere med bagudforskudt ind-

komstår fik mulighed for at vælge,

om de for indkomståret 2016 ville

anvende beløbsgrænsen, der var

håndværksarbejde udført i en en-

kelt måned (marts 2022) til ind-

komståret 2023, hvor ordningen er

ophørt for håndværksarbejde.

Løsningen er valgt for at sikre, at

–

relativt få

–

personer med

bagudforskudt indkomstår, hvis

indkomstår 2023 starter allerede

den 1. marts 2022, ikke afskæres

for fradrag for håndværksarbejde

udført i marts 2022, samtidig med

at løsningen sikrer, at ordningen

ikke for en begrænset person-

gruppe forlænges til indkomståret

2023. Det vurderes, at der herved

er taget et rimeligt hensyn til de

pågældende personer med bagud-

forskudt indkomstår, samtidig med

at de administrative udfordringer,

muligheden for forskudt ind-

komstår giver, begrænses.

Der er med den valgte løsning mu-

lighed for fradrag for håndværks-

arbejde udført i marts 2022 for alle

skattepligtige

–

også for personer

med bagudforskudt indkomstår,

der uden den valgte løsning ville

kunne få henført fradrag for ar-

bejde udført i en enkelt måned til

indkomståret 2023, hvor ordnin-

gen er ophørt for håndværksar-

bejde. De særlige overgangsregler

for personer med forskudt ind-

komstår, der blev indført med L

95 (2015-16), kan ikke umiddelbart

sammenlignes hermed.

Side 5 af 7

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældende for kalenderåret 2015 el-

ler 2016. Det foreslås derfor, at der

i lovforslaget tilføjes en bestem-

melse der sikrer, at skatteydere

med bagudforskudt indkomstår,

hvor indkomståret 2023 starter in-

den 1. april 2022, stadig har ret til

fradrag for håndværksydelser, hvor

arbejdet er udført i marts 2022.

Ledernes Hovedorganisa-

tion (Lederne)

Lederne anfører, at organisationen

bakker op om, at servicefradraget i

ordningen bevares, og ser meget

gerne, at det gøres permanent,

som det har været tidligere.

Fradrag for serviceydelser efter

BoligJobordningen vil efter forsla-

get fremover fortsat være perma-

nent i den forstand, at der ikke er

fastsat en udløbsdato for ordnin-

gen.

Lederne foreslår, at servicedraget

forbedres ved at fradraget øges

markant fra det samlede fradrag på

i dag 6.400 kr. (2022) til 40.000 kr.

pr. voksen i husstanden, alternativt

til 25.000 kr. som i 2021. Tilskud-

det til lønudgiften skal endvidere

øges fra 26 pct. (2022) til 50 pct.,

og fradraget bør fratrækkes beta-

lingen med det samme, så man

ikke skal vente måneder på at få

fradraget tilbagebetalt. Lederne

henviser bl.a. til, at et servicefra-

drag er en vigtig brik i vejen til at

få flere kvinder i ledelse, idet ser-

vicefradraget - særligt hvis det for-

bedres - kan bidrage til, at flere

kvinder får frigjort mere af deres

tid, som kan bruges på arbejdsmar-

kedet i stedet for.

Det følger af aftalen om finanslo-

ven for 2022, at fradragsretten for

håndværksydelser efter Bolig-

Jobordningen afskaffes med virk-

ning fra den 1. april 2022. Det ind-

går ikke i aftalen at ændre på fra-

dragsretten for serviceydelser eller

de generelle betingelser for at

kunne tage fradrag efter Bolig-

Jobordningen.

Skatteministeriets analyser viser, at

en forøgelse af fradragsværdien til

50 pct. som foreslået vil være for-

bundet med betydelige negative

strukturvirkninger, jf. Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2021. Forsla-

get vil desuden kræve finansiering.

Der er ikke planer om at ændre

boligjobordningens administrative

løsning, der har fungeret uden sær-

lige systemmæssige eller praktiske

problemer.

Side 6 af 7

L 121 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen anfører, at det efter

organisationens opfattelse er rigtigt

at bevare fradraget for serviceydel-

ser. Det gælder særligt for pensio-

nister, der oplever forringelser i

den offentlige hjælp. Samtidig kan

servicefradraget være med til at be-

grænse sort arbejde.

Ældre Sagen foreslår, at fradraget

for serviceudgifter forbedres ved,

at beløbsgrænsen for enliges fra-

drag fordobles, så der gælder

samme fradrag som for par. Der

henvises bl.a. til, at med en gen-

nemsnitspris for ”praktisk hjælp”

på ca. 450 kr. pr. time, rækker det

nuværende fradrag kun til godt 1

times praktisk hjælp om måneden.

Med aftalen om finansloven for

2022 ændres ikke på de alminde-

lige betingelser for at anvende Bo-

ligJobordningen, herunder at fra-

draget gives pr. person over 18 år,

uanset antallet af medlemmer i

husstanden. Det vurderes, at

450 kr. i timen er et overkants-

skøn, jf. bl.a. Evaluering af den

svenske BoligJobordning fra 2017.

Ældre Sagen anfører, at det vil

være teknisk muligt at forhøje fra-

draget for enlige, idet der i den so-

ciale lovgivning skelnes mellem

enlige og ikke-enlige pensionister,

ligesom det er muligt at identifi-

cere enlige forsørgere, der er beret-

tiget til børnetilskud. Det er en op-

deling, som skattemyndighederne

kan anvende, uden at det kræver

oplysninger, der ikke allerede fin-

des i Udbetaling Danmark.

Afvigelse af princippet om, at fra-

draget er ens for alle personer over

18 år, uanset antallet af medlem-

mer af husstanden, vil komplicere

ordningen og medføre administra-

tive udfordringer, der ikke er til

stede i dag, hvor fradraget er let at

administrere ud fra den enkelte

skattepligtiges cpr-nummer.

Side 7 af 7