Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi nu skal behandle, handler grundlæggende om fortsat at sikre en ansvarlig økonomisk politik i Danmark, og det udmønter samtidig også dele af finansloven for 2022.

Dansk økonomi står enormt stærkt, og regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Vi befinder os i en tid præget af et stærkt økonomisk opsving, gode konjunkturer, en dansk økonomi i topform, og derfor er det nødvendigt at stramme finanspolitikken. Det er nemlig afgørende for at sikre en stabilisering af økonomien.

Med finanslovsaftalen for 2022 blev vi derfor enige om at afskaffe det, de fleste danskere kender som håndværkerfradraget. Håndværkerfradraget tilgodeser nemlig håndværksbrancher, hvor der er meget stor efterspørgsel. Derimod bevarer vi fortsat servicedelen af boligjobordningen, og det mener vi er klogt, fordi servicedelen har større positiv virkning på bl.a. arbejdsudbuddet; der er mange jobs i den her servicedel. Derfor foreslås det altså med det her lovforslag at afskaffe fradragsretten for håndværksydelser til privat bolig med virkning fra den 1. april 2022.

I Socialdemokratiet er vi positive over for den politik, som et bredt flertal af Folketingets partier med finanslovsaftalen for 2022 blev enige om at føre, nemlig en retfærdig og klog økonomisk politik – retfærdig, fordi den prioriterer kernevelfærden, og klog, fordi vi letter foden fra speederen på et tidspunkt, hvor der er behov for det. Det bidrager det her lovforslag til. Og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, og det samme gør Enhedslisten, skulle jeg hilse at sige fra hr. Rune Lund. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Socialdemokratiet virkelig synes, at det lige nu er det rigtige tidspunkt. Vi har stigende elpriser og inflation. Er det her virkelig det rette tidspunkt at give danskerne en skattestigning, for jeg går ud fra, at man erkender, at det er en skattestigning, man giver ved at fjerne den her fradragsmulighed?

Værsgo.

Altså, aftalen om finansloven for 2022 bidrager til en stramning af finanspolitikken i 2022, og bl.a. afskaffer vi altså håndværkerfradraget i boligjobordningen, og det sker, fordi dansk økonomi lige nu står særdeles stærkt og altså er præget af høje konjunkturer, og det sker for at lægge en dæmper på dansk økonomi. Det er ansvarlig økonomisk politik. Når ordføreren så nævner klimaforbedringer osv., har vi jo i regi af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsat mulighed for at give tilskud til boligejere, der kan få tilskud til række boligforbedringer, der sparer energi.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror, at ordføreren læser op af det forkerte svarpapir, som en eller anden politisk medarbejder har givet ham. Jeg har ikke nævnt et ord om klima. Det var nok et svar til en eller anden, man havde regnet med kom noget om det. Jeg har ikke nævnt et ord om klima, så det skal man ikke svare mig på. Men jeg kan konstatere, at Socialdemokratiet mener, at i et land med verdens højeste skattetryk er det her det rigtige tidspunkt for, at danskerne godt kan betale mere i skat, for selv om de ser elpriserne stige, og selv om der er inflation og de har svært ved at få tingene til at hænge sammen, skruer vi lidt mere på skatteskruen. Det synes jeg er trist. I den her tid burde vi netop gå den anden vej.

Ordføreren.

Jamen det var jo, fordi spørgeren nævnte stigende elpriser, at jeg så lavede det ræsonnement, at man altså fortsat kan søge tilskud til at få energiforbedringer af sin bolig. Det synes jeg da kun er en naturlig ting. Det kan ordføreren da godt slå en latter op over, men det var ikke et forkert svar; det er et naturligt ræsonnement.

Men som jeg har sagt flere gange: Ja, vi mener, det er nødvendigt i en tid med højkonjunktur og fuld damp på alle kedler, at vi lægger en dæmper på finanspolitikken, og at vi letter foden fra speederen – ja, det er klog politik.

Så er der ikke flere, der ønsker ordet, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler nu afskaffelsen af håndværkerfradraget. Det bruger rigtig mange danskere som en hjælp til at få råd til den omstilling, de skal have af hjemmet. Det er rigtigt, at vi er inde i en tid nu, hvor der er højkonjunktur, hvor priserne stiger i byggebranchen, og hvor det svært at få fat i en håndværker. Derfor skal man ikke lave nye skattelettelser på boligområdet; men det, vi snakker om her, er ikke skattelettelser på boligområdet – det er skattestigninger. For når man fjerner et fradrag, er det en skattestigning.

Hvad er det, håndværkerfradraget går til i dag? Det er til energiforbedringer; det er til omstilling fra naturgas til varmepumpe; det er til klimatiltag. Og det er det, danskerne ikke mere skal have fradrag for at de gør i deres hjem. Hvad er det så for en tid, vi er i? Ja, ud over at der er stigende byggepriser, er der, som den socialdemokratiske ordfører også selv kort var inde på, stigende energipriser. Der er rigtig mange danskere, der ser en fordobling af deres energiregninger i øjeblikket. Energipriserne og elpriserne er på himmelflugt. Var det måske ikke lige nu, man havde brug for at kunne omstille sit hjem, få isoleret, så man ikke har så høje energiudgifter?

Vi ved jo, at regeringen kun har ønsket at hjælpe nogle ganske få af dem, der er omfattet af de stigende energipriser. Man har ikke villet hjælpe alle danskerne. Her sikrer man sig så også, at de heller ikke kan få muligheden for at omstille sig. Det bliver sværere at omstille sig til at være grøn; det bliver sværere at omstille sig til at hjælpe Danmark med at leve op til 70-procentsmålsætningen. Hvorfor? Ja, fordi skatter er vigtigere end klima og energi. Man er rød, før man er grøn – det viser det her med al tydelighed. Pengene er jo brugt i finansloven; de er klattet væk på alt muligt andet. Det synes vi er dybt problematisk.

I Venstre er vi dybt bekymrede over det her. Det er jo bare endnu en skattestigning for danskerne i rækken af skattestigninger, der gør det dyrere at være dansker. Det er en af de måder, som vi historisk set har kunnet bruge til at få noget arbejde til at gå væk fra at være sort til at blive hvidt arbejde – det er også en kamp, vi kommer til at mindske fremadrettet med det her. Så det er rigtig sørgeligt, at vi nu ender i en situation, hvor regeringen og dens støttepartier vil gøre det sværere for danskerne at energisikre sig og i stedet vil give skattestigninger til danskerne. Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så vi kan gå videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Socialistisk Folkeparti støtter det her forslag, som vi synes er ganske udmærket, og det er jo også en udmøntning af finanslovsaftalen, som vi er en del af. Det er også et godt tidspunkt at fjerne det her fradrag i forhold til konjunkturerne. Jeg synes, det er lidt sjovt, at man snakker om at kalde det skattestigninger og sådan noget. Det kan godt være, at det bliver lidt ordkløveri, men altså, det er, at man har indført et fradrag, som man nu fjerner igen, og det synes jeg giver god mening på det her tidspunkt. Så vi støtter op.

Der er et par kommentarer. Fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Normalt plejer SF at bryste sig af, at man gerne vil have, at vi lever op til 70-procentsmålsætningen, og at danskerne skal omstille sig til den grønne energi. Hvorfor vil man så fjerne mange danskeres mulighed for rent faktisk at få omstillet deres hjem til en mere grøn fremtid?

Værsgo.

Det er, fordi der er mange måder, man kan bekæmpe klimaforandringerne på, og det her er ikke nødvendigvis den økonomisk mest fordelagtige måde at gøre det på. Vi kæmper på en hel masse forskellige områder, også på skatteområdet, for at sikre den grønne omstilling – meget aktuelt med forhandlingerne om en høj, ensartet CO2-afgift. Og jeg tror, det er nogle af de steder, hvor man virkelig skal sætte ind, og ikke i forhold til de her fradrag, som i øvrigt ikke stemmer særlig godt overens med de konjunkturer, vi har lige nu.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen det er jo ærlig snak. Man ønsker ikke at hjælpe danskerne med at omstille deres hjem; det skal være de centrale puljer, der i stedet for skal pushes op. Der er nok bare en politisk forskel, og det er jeg fuldstændig enig i. Men anerkender ordføreren dog trods alt ikke, at det her var med til at få nogle danskere til f.eks. at omstille deres varmeforsyning til en mere energirigtig varmeforsyning, isolere deres hjem eller få nogle nye vinduer, der sikrer, at det er mere grønt? Det var jo faktisk i samarbejde med SF, at vi lavede den så grøn, som den blev, i den tidligere regeringsperiode. Så det er jo faktisk en ordning, som meget er født af SF. Så hvorfor er det, man lige pludselig ikke vil hjælpe danskerne til at være i stand til at lave den her omstilling?

Værsgo.

Jo, men jeg kan da sagtens bekræfte, at den har hjulpet en masse danskere med at omstille, og at den er blevet brugt til at lave nogle investeringer, som er fordelagtige for klimaet. For ja, det er også noget, som vi har fokuseret på i SF, altså at man netop skulle gøre boligjobordningen grøn. Men jeg synes, at tiden er løbet fra ordningen; det er ikke der, hvor pengene er brugt bedst, og det er jo relativt dyrt at have det her høje fradrag, som vi har, og det passer ikke særlig godt med den aktuelle situation, som Danmark er i.

Så jeg mener da bestemt, at den grønne omstilling er vigtig – det er helt åbenlyst. Jeg mener bare ikke, at det her er det væsentligste redskab, og det giver god mening at fjerne det her fradrag nu og bruge det som finansiering. Tak.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

SF's ordfører siger, at det er et godt tidspunkt, og det er jo, som Venstres ordfører siger, lidt mærkeligt, når vi er midt i en grøn omstilling. Her var der faktisk et redskab til at investere i at få energirenoveret sin bolig.

Men jeg vil faktisk også gribe fat i noget andet, for et element, der tit bliver glemt, er, at der faktisk var tilskud til hurtigt bredbånd. Så jeg vil høre: Er tidspunktet også løbet fra, at vi skal have hurtigt bredbånd? Vi har lige været igennem en coronapandemi, hvor det har været helt afgørende, at folk kunne arbejde hjemmefra, modtage hjemmeundervisning og en masse andre gode ting, som gjorde, at vi kunne have gavn af hurtigt bredbånd. Det forsvinder jo også med det her. Så ud over bare energirenoveringer er det også hurtigt bredbånd, man giver et mindre incitament til at få. Er det det rigtige tidspunkt at gøre det på?

Tak, og værsgo.

Jeg tror ikke, det kommer til at have nogen store konsekvenser for danskernes hurtige bredbånd, så det er jeg nu egentlig ikke så nervøs for.

Værsgo, hr. Dennis Flydtkjær.

At få et tilskud til at installere hurtigt bredbånd har ikke nogen effekt. Man kan få et ret stort tilskud. Det er jo så 370 mio. kr., danskerne stiger i skat, og det mener man ikke har nogen effekt på folks klimarenoveringer. Jeg synes jo, det er lidt ærgerligt. Hvis man skal opfylde en 70-procentsmålsætning, er man jo nødt til at investere og satse bredt, og folks varmeforbrug stiger fuldstændig vildt de her år. Så er det vel oplagt, at man også opretholder sådan en ordning, så folk faktisk kan få nedbragt deres udgifter.

Værsgo.

Det er jo sjovt, for jeg står ofte på den her talerstol i debatter, som handler om grøn omstilling, og det er meget sjældent, at højrefløjen ligesom bruger sin energi på at bombardere mig med udsagn om, at jeg skal være grønnere, men lige præcis når det kommer til det her spørgsmål, hvor det handler om skatteniveauet, så er borgerlig blok pludselig på færde og stiller en masse spørgsmål. Det tror jeg nu egentlig – meget apropos den farvedebat, der var lige før – meget godt viser, at borgerlig blok måske bare er lidt mere blå, end den er grøn, og det er derfor, at man, når der så er nogle grønne argumenter i sådan en debat her, ligesom bruger dem som afsæt til at tage den her debat.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal ikke gå ind i en farvepaletdebat her. Jeg er lidt mere bekymret for ganske almindelige børnefamilier derude. Rigtig mange kommuner har truffet beslutning om at kloakseparere, og det kan være en klog beslutning for vandet og for afledningen, men det er også nogle massivt store regninger – 50.000-60.000 kr. – som bliver påført husejere, og som skal betales inden for ganske, ganske kort tid. Det er nogle børnefamilier, som ikke har haft tid til at oparbejde en friværdi i deres boliger, og som kan få svært ved at finde penge til de her ting. Det her var også en hjælp til, at de kunne klare sådan en regning, som vil være rigtig, rigtig stor og ramme dem rigtig, rigtig hårdt. Kan SF se, at det er et problem, og vil man gøre noget for så at afhjælpe det problem, som kan opstå, hvis familierne ikke kan betale de er ret høje regninger, som lige pludselig rammer dem?

Værsgo.

Generelt er vi jo ret optaget af, at børnefamilier har en god økonomi, og at børn har en god opvækst, så det vil vi jo i alle mulige sammenhænge gerne prioritere. Men jeg synes, det er en lidt mærkelig tilgang at have, at man har det her meget særlige fokus, for den her ordning er jo indført for ligesom at sætte gang i økonomien, og man har fjernet de her skatter, for at folk kunne lave nogle investeringer i deres boliger. Nu har konjunkturerne så ændret sig, og tiden er kommet til, at man fjerner ordningen igen. Men det virker lidt, som om den borgerlige blok bare ønsker, at man skal have det her fradrag for evigt, og det synes jeg er en mærkelig tilgang. Jeg synes, man skal have det i en periode, hvor det er meningsfuldt, og når det så ikke rigtig er det længere, giver det god mening at udfase det.

Der tager ordføreren lidt fejl. Det her er ikke noget, der er groet i vores have. Vi så generelt hellere, at man bare sænkede skatteniveauet, så det her fradrag er ikke noget, der er groet i Nye Borgerliges have. Men realiteten er, er der er en masse børnefamilier, som nu får langt sværere ved at betale nogle massive regninger, som man i de kommende år – kommunerne er jo lige begyndt på det her – vil påføre dem. Så spørger jeg bare helt konkret: Hvad har SF i posen af tiltag, som skal hjælpe de her børnefamilier, som måske ikke har 50.000 kr. til at betale for det krav, som nu kommer i forbindelse med kloakseparering? Jeg spørger bare helt konkret, om man har noget i posen til at hjælpe dem. SF siger, at man gerne vil hjælpe børnefamilierne, og så spørger jeg bare: Hvordan vil man så hjælpe dem, når man nu har fjernet det her fradrag, som rent faktisk hjalp til at kunne betale den regning?

Værsgo.

Jeg er ikke specielt bekymret for konsekvenserne af, at man fjerner det her fradrag, og jeg ser ikke, at det kommer til at skabe nogen store problemer. Så jeg har heller ikke nogen plan for børnefamiliernes økonomi i forbindelse med kloakseparering.

Tak for det. Der er ikke flere, der ønsker ordet for korte bemærkninger til ordføreren. Fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Det er nu endelig slut med at kunne trække udgifterne til håndværkerydelser fra i skat. Det fik vi besluttet os for og blev enige om, da vi lavede finansloven for 2022, og det har jo også længe været et radikalt ønske. Som led i en ansvarlig økonomisk politik er man nødt til at tage bestik af, at der er utrolig meget gang i byggeriet, som er decideret overophedet. Generelt er vi jo inde i en økonomisk situation med højkonjunktur. Det er også en rigtig dyr skattefradragsordning, der bruges af folk med pæne indkomster, som typisk understøtter arbejde, der i forvejen ville være blevet udført.

De huse, der trænger allermest, ligger i nogle områder af landet, hvor folk enten ikke har råd til at få foretaget energirenoveringer, eller hvor investeringer i huset ikke kan betale sig, fordi pengene ikke kan hentes hjem igen ved salg. Således kan man f.eks. se, hvis man spørger Dansk Ejendomsmæglerforening, hvor det er, der ligger energiklasse C+-huse, altså energiklasse C, D, E, F osv., og de ligger altså i det bælte, hvor huse er svære at omsætte, hvor priserne ikke rigtig bevæger sig ud af stedet, og hvor en generel energirenovering af et hus altså ville være så omkostningstung, at man slet ikke går i gang med det uanset fradrag eller ej. Så her har fradraget altså generelt set ikke været anvendt. Vi ser netop, at det er de huse, som ville være blevet sat i stand i forvejen, hvor det så har været lidt flødeskum på kagen.

Der er heller ingen evidens for, at ordningen dæmmer op for sort arbejde, sådan som Folketinget ellers formodede, da den blev indført. Så heller ikke det argument synes vi kan bruges længere.

Det trecifrede millionbeløb, som vi sparer på at fjerne det her fradrag, har vi jo så i finansloven for 2022 besluttet os for at vi vil bruge på andre langt bedre ting inden for det grønne område og også inden for uddannelse. Derfor bakker vi naturligvis fuldt og helt og med begejstring op om forslaget i Radikale Venstre.

Tak for det. Det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Nu er det her jo ikke bare nye køkkener, det drejer sig om. Man kan faktisk slet ikke få fradrag til nye køkkener med håndværkerordningen. Nej, man kan få fradrag til f.eks. udskiftning eller reparation af fjernevarmeunits, installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper. Man kan få tilskud til udskiftning af ruder, så de bliver energiforbedret, til fjernelse af brændeovne – altså ting, der er energiforbedrende. Er det, fordi Radikale ikke mener, at det er vigtigt, at danskerne foretager de her energiforbedringer, og fordi man synes, det er den rette tid til, at danskerne holder op med at investere i energiforbedringer, at man nu vil fjerne den her ordning?

Værsgo.

Jeg har ikke nævnt et ord om køkkener, og jeg er fuldt ud bekendt med den liste, som fru Louise Schack Elholm står og remser op, idet jeg faktisk lige har været igennem en proces, hvor jeg har udnyttet de sidste rester af håndværkerfradraget.

Selvfølgelig skal danskere være i stand til at renovere deres huse. Vi har stadig væk en lang række tilskudsordninger, som danskerne har adgang til. Derudover er vi sådan set også åbne for i Radikale Venstre, at vi kan finde andre veje til, hvordan vi får de sidste huse med, som jeg også nævnte i min tale, som ikke har anvendt fradraget, fordi årsindkomsten simpelt hen ikke engang er høj nok til, at man overhovedet kan overskue at gå i gang. Det her er jo et lille bitte ligningsfradrag for den del af regningen, som er arbejdsløn. Det er jo ikke, fordi man får dækket det fulde og hele arbejde. Det er vitterlig bare en lille klump flødeskum på kagen, sådan som jeg i hvert fald har oplevet det.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen de ordninger, der jo findes, er ordninger, som f.eks. den, hvor man skulle søge om tilskud til at kunne lave energirenoveringer, hvor der var 10.000 tilbage i kø, da man lukkede køen. Det giver jo ikke energirenoveringer i år. Man når jo ikke engang at få en håndværker, før fristen for, hvornår man kan få lov til at gennemføre det, er udløbet. Det er jo ikke en effektiv måde at sikre en energiomstilling af de danske husholdninger på.

Det er jo fint nok, at man siger, at man har ordninger. Det er rigtigt; de kan bare ikke bruges. Det er jo ikke til at få et tilskud fra dem. Så det er jo fint nok, man siger: Ja, ja, vi har ordninger. De kan bare ikke bruges. Det her var jo en ordning, der rent faktisk var en succes. Det kan vi jo høre. Ordføreren har jo selv benyttet den. Det er jo noget, der rent faktisk gjorde, at man omstillede til den grønne udvikling. Hvordan kan det være, at man ikke vil hjælpe flest mulige danskere med den grønne omstilling? Er det ikke det, der er målet: at man får en grøn omstilling for flest mulige, så vi når 70-procentsmålsætningen?

Tak til ordføreren. Værsgo.

Jeg vil faktisk rigtig gerne være med til at gøre den der tilskudsordning og de tilskud, der ligger der, mere fleksible. Jeg tror faktisk, at jeg selv var en af de 10.000, der blev lukket for, da det var først til mølle-princippet, der gjaldt. Det er en lidt tung adgang, man har til de der puljer, og det er heller ikke nødvendigvis de boligejere, der trænger mest eller har det største behov, der kommer først til mølle.

Så den ordning er for mig at se og for os at se i Radikale Venstre faktisk skruet lidt forkert sammen, men det er lidt en anden diskussion end den, vi er i gang med her i dag, hvor vi nedlægger et fradrag, som har haft sin tid – som har haft sin tid – og hvor de penge, vi henter ind ved at gøre det, faktisk kan, synes vi, effektiviseres og bruges bedre i den grønne omstilling end til et fradrag.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og jeg kigger lige rundt i salen i forhold til Konservative Folkeparti – der er ingen ordførere derfra. Så kan jeg se, at Dansk Folkepartis ordfører er til stede, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Tak. Her har vi et lovforslag, som behandler endnu en skattestigning. Den her gang er det for 370 mio. kr. Begrundelsen er, ifølge lovforslaget, at man nu vil stramme finanspolitikken. Altså, der er en forståelse af, at det går godt i Danmark, og derfor skal skatten stige for at bremse økonomien. Omvendt kan man jo også sige: Hvad så, når det går dårligt? Så er løsningen også for en rød regering, at så skal skatten også stige, men så er det, fordi der mangler penge til velfærd. Så lige meget, om det går godt eller dårligt, så er løsningen at sætte skatten op.

Det er jo egentlig lidt ærgerligt, for hvorfor kommer man ikke frem til, at skatten måske så nogle gange skulle sænkes for at få gang i økonomien? Eller kunne man så ikke bare blive enige om, at skatten så bare skulle holdes i ro? Løsningen er altid højere skatter. Altså, hvorfor har man i det her forslag så ikke sagt, at det godt kan være, der er rigtig godt gang i byggebranchen, men så bruger vi da de samme penge på at sænke elafgiften? Altså, folks varmeregninger derude stiger eksplosivt. Eller sige: Vi har et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft, og hvorfor så ikke bruge de samme penge til at hæve beskæftigelsesfradraget eller jobfradraget? Nej, det skal bruges på højere forbrug, og det er egentlig ærgerligt. For det kan godt give mening i sådan økonomisk sammenhæng, at man skal bremse op, men så gør da noget af det andet i stedet for. Det har man så valgte ikke at gøre.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er en dårlig idé at afskaffe boligjobordningen. Det har været en superpopulær ordning. Det er selvfølgelig ikke et argument i sig selv, det er jeg med på, men hovedargumentet er jo sådan set, at den har været med til at tilskynde til at få lavet en række energirenoveringer af folks huse, og det har været en god del af den grønne omstilling, og specielt nu, med de stigende energipriser for opvarmning af et hus, synes jeg det giver meget lidt mening, at man så vælger at fjerne sådan en ordning. Det er også en ordning, der er med til at mindske sort arbejde, hvilket jo også er en vigtig sag for os i Skatteudvalget.

Men jeg vil også nævne noget, som ikke sådan er en vigtig del af debatten her, men som jeg tror er vigtigt for mange danskere, specielt i landdistrikterne, nemlig at man faktisk har kunnet få fradrag for installation af hurtigt bredbånd. Jeg tror, det er ret svært at komme væk fra – nu har vi lige være meget igennem med corona – hvor vigtigt bredbånd har været, i forhold til at man kunne arbejde hjemmefra, at man kunne have hjemmeundervisning. Vi kan prøve at se på alle de virksomheder, som faktisk kom nogenlunde igennem coronakrisen, fordi deres medarbejdere kunne holde en vis produktivitet, fordi de kunne opretholde deres arbejde, mens de sad derhjemme. Det er ikke på grund af en boligjobordning alene, men det er noget, der er med til at sikre, at vi også i vores landdistrikter kan få en bredbåndsforbindelse, man faktisk kan bruge til både at gå på arbejde og go i skole med. Så der er rigtig mange ting, der egentlig har været gode effekter af den her ordning, og jeg synes, det er drønærgerligt, at man afskaffer den.

I øvrigt har jeg lige et sidste kritikpunkt, og det er, at det træder i kraft den 1. april 2022. Det bliver altså bare noget lovsjusk. Det ender jo med, at vi ikke når at behandle forslaget ordentligt. Ifølge det her er der frist for spørgsmål på lørdag, tror jeg. Vi har 1 uge til at behandle hele lovforslaget, inden man så skal sige, hvordan man stemmer. Men også bare med det at lave et skattetiltag, som indføres den 1. april. Så kan man skynde sig at hamstre en masse håndværkerydelser – og efterfølgende droppes ordningen så. Altså, hvad regner man selv med, at der kommer til at ske, når man laver sådan en ordning her, som går et par måneder i et år, og så afskaffer man den? Det virker meget mærkværdigt. Så i Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Det her fradrag er ikke et, der er groet i vores have. Vi mener faktisk, at det er lidt sådan en uskik at have alt for mange fradrag, som rykker lidt den ene og lidt den anden vej. Men nu er det der, og det har været der i noget tid, og hvis man fjerner det uden at sætte andre skattelettelser ind i stedet for, så er det en skattestigning. Og det her er ikke det rette tidspunkt – det er det sådan set næsten aldrig – at hæve skatten på; det er det slet ikke nu. Vi har allerede verdens højeste skattetryk i Danmark. Der er familier derude, som i forhold til deres huse oplever, at varmeregningerne og elregningerne flyver i vejret. Vi oplever en ret høj inflation nu, som for borgerne derude rammer forbrugsvarer, madvarer og dagligvarer.

Nu smider vi så lige – i hvert fald hvis man kigger mod den ene del af Folketingssalen – en skattestigning oven i hatten. Det er ikke det rigtige tidspunkt at gøre det på. Vi har ikke noget imod, at man fjerner de her forskellige fradragsmuligheder, men så skal man have en markant sænkelse af skatten. Det er det, vi siger i Nye Borgerlige. Vi siger: De første 90.000 kr., man tjener om året, er skattefrie, og derefter betaler man så i forhold til resten 37 pct. fladt i skat uden noget arbejdsmarkedsbidrag, altså en massiv forsimpling. Så vil vi fjerne elafgiften, så det bliver billigere for borgerne derude, og vi vil fjerne registreringsafgiften på biler – en lang række tiltag, som ville gøre, at dagligdagen for borgerne derude ville blive mere enkel i den her situation, hvor de lider under verdens højeste skattetryk.

Så vi kan på ingen måder støtte forslaget. Det kan vi sjældent, når det handler om skattestigninger. I forhold til samfundssituationen er det her ikke det rette tidspunkt at lægge flere byrder på borgerne derude i form af skattestigninger. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Nu har jeg igennem efterhånden en del år ligesom mange andre danske skatteydere og boligejere siddet og været irriteret over, at jeg skulle gå ind på nettet og igen finde ud af, hvordan det nu er, man får det der håndværkerfradrag. Det irriterer mig, for hvorfor kan man ikke bare få en lavere skat generelt? Hvorfor skal man ind og ansøge om at få lov til at betale mindre, altså få lov til at betale lige så lidt i skat som alle andre, der gør det samme tåbelige arbejde med at gå ind på nettet for en gang til at skulle finde ud af, hvordan det nu lige er, man får det der håndværkerfradrag?

Så derfor støtter vi, at håndværkerfradraget afskaffes. Men vi støtter ikke, at de 600 mio. kr., som danskerne så skal betale mere i skat, fordi der ikke er noget håndværkerfradrag, bare skal bruges på at øge de offentlige udgifter i Danmark, som jo i forvejen er tæt på at være rekordhøje i forhold til resten af verden; enten har vi i Danmark verdens højeste offentlige udgifter, eller også har vi verdens næsthøjeste offentlige udgifter. Og der er sådan set ikke behov for, at de skal være endnu højere. Det, der kunne være behov for i Danmark, var, at folk, der går på arbejde hver dag, fik en større belønning for det.

Hvis regeringen havde foreslået, at håndværkerfradraget skulle afskaffes, og at det umiddelbare provenu på 600 mio. kr. skulle bruges til f.eks. at sænke topskatten med 1 procentpoint fra 15-14 pct., så havde vi stemt for lovforslaget. Eller hvis regeringen havde foreslået, at de 600 mio. kr. skulle bruges til at forhøje beskæftigelsesfradraget for alle, der er i arbejde, så havde vi også stemt for lovforslaget. For vi er ikke fans af håndværkerfradraget. Vi synes, det er noget underligt noget, at man i forbindelse med en bestemt form for forbrug giver et fradrag, som man ikke giver i forbindelse med andre former for forbrug.

Jeg forstår da godt, hvorfor håndværksvirksomheder enormt gerne vil have, at der er fradrag for de udgifter, man som borger har til håndværkere. For det betyder jo, at der er en større tilskyndelse til, at man bruger sine penge på håndværkere, frem for at man bruger sine penge på en restaurant, på noget nyt tøj eller på en ferierejse. Så det er nemt at forstå, hvorfor håndværksvirksomheder rigtig gerne vil have det her fradrag. Men alle andre bør da bare have det ønske, at folk bruger deres penge der, hvor de helst vil bruge dem, og ikke et bestemt sted, fordi politikere dér har besluttet, at der skal være et fradrag.

Men vi ender med at måtte stemme hverken for eller imod det her lovforslag, for selv om vi er tilhængere af, at man bruger pengene mere fornuftigt end på et håndværkerfradrag, så synes vi ikke, det er mere fornuftigt at bruge pengene på højere offentlige udgifter. Så det bliver en af de sjældne gange, hvor vi må trykke på den gule knap her i Folketingssalen. Det gør vi yderst sjældent, men det må vi gøre den her gang.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov. Velkommen.

For vores vedkommende bliver det en af de mange gange, hvor vi trykker på den røde knap. Jeg er ellers meget på linje med de øvrige borgerlige ordførere her, og jeg kan sagtens se argumenterne for, at man fjerner håndværkerfradraget. Men problemet er, at man bare lader pengene gå i kassen, og dermed bliver det jo samlet en hævelse af skattetrykket i Danmark, og det mener vi ikke at der er brug for. Vi mener ikke, at det offentlige budget skal være større, end det er i dag, og derfor kan vi ikke støtte, at danskerne med det her lovforslag får færre penge, og at staten får flere penge. Det indskriver sig i en lang række af skattestigninger fra den socialdemokratiske regering, og det er vi modstandere af. Så det bliver et klart nej fra vores side.

Tak til den konservative ordfører. Jeg ser ikke flere ordførere, som ønsker ordet til førstebehandlingen her, og jeg således give ordet til skatteministeren.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler i dag, udmønter som bekendt den del af aftalen om finansloven for 2022, der afskaffer fradraget for håndværkerydelser efter boligjobordningen med virkning fra den 1. april. Med aftalen om finansloven for 2022 prioriterer vi kernevelfærd og bidrager samtidig til en stramning af finanspolitikken i 2022, bl.a. jo altså ved at afskaffe håndværkerfradraget.

Dansk økonomi står heldigvis særdeles stærkt og har den seneste tid været præget af en markant højkonjunktur. Når regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier som led i finanslovsaftalen for 2022 er blevet enige om at afskaffe håndværkerfradraget i boligjobordningen, skal det altså ses i lyset af den økonomiske situation, vi står i, hvor der er behov for, at vi udviser ansvarlighed og strammer finanspolitikken.

Boligjobordningen blev jo indført tilbage i 2011 netop som et instrument til at stimulere økonomien efter finanskrisen, og vores vurdering er altså, at det behov for stimulering af økonomien ikke er til stede i dag. En afskaffelse af håndværkerfradraget bidrager til at lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen, hvor der er en meget høj efterspørgsel. Det er centralt i den nuværende situation, hvor finanspolitikken bidrager til at stabilisere økonomien, og derfor har regeringen også indgået en finanslovsaftale, der bidrager til en strammere finanspolitik i 2022, og for at lægge en dæmper på dansk økonomi udmøntes provenuet ikke i 2022. Det er ansvarlig økonomisk politik.

Så med det lovforslag, vi behandler i dag, letter vi så at sige foden lidt på speederen ved at afskaffe fradragsretten for håndværksydelser i private boliger. Samtidig bevarer vi altså servicedelen i boligjobordningen, hvilket giver god mening, da servicedelen medfører større positive samfundsøkonomiske virkninger end håndværksdelen, særligt på arbejdsudbuddet.

Så har der været nogle gode kommentarer undervejs, og det er jo måske, hvis man kigger i historien og i tekstbøgerne, lidt en omvendt verden, hvor vi jo altså står sammen med Radikale Venstre og de røde partier og lidt lægger en dæmper på noget, som vi godt ved er populært, men vi gør det, fordi det er økonomisk ansvarligt. Omvendt kan jeg også godt lytte mig til, at der er en del modstand på den borgerlige side, måske fordi det er en populær ordning, og måske fordi vi nærmer os et valg – det ved jeg ikke. Men alt andet lige er det her med udgangspunkt for at føre en ansvarlig økonomisk politik, som er fundamentet for, at vi kan have et stærkt velfærdssamfund, og om end lidt kedeligt er det rigtige at gøre. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og den er fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Vi er jo også i en meget speciel situation. Energipriserne stiger voldsomt, og danskerne kan mærke det. Det er svært at få råd til energien, de skruer ned for radiatorerne for at få råd til stadig væk at blive boende. Så danskerne er faktisk pressede økonomisk, for det er ikke bare i forhold til byggeriet, at priserne er stigende, det er i høj grad på opvarmningen. Derfor var håndværkerdelen af boligjobordningen jo energimæssigt meget fornuftigt, for det hjalp danskerne med at ruste sig i forhold til det. Vi kan se, at der jo ikke er nogen sandsynlighed for, at priserne på energi falder foreløbig, med det, der sker i Ukraine, med de sanktioner, der kommer til at ligge over for Rusland. Så vi kommer til at se ind i de høje energipriser i rigtig lang tid.

Mener ministeren, at det er det rigtige tidspunkt at sige, at danskerne skal holde op med at investere i energirenoveringer af deres hjem, når de ser ind i den her fremtid?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke. Og jeg synes også, med al respekt, at tingene bliver blandet en lille smule sammen. Det er fuldstændig rigtigt, tror jeg, at de fleste familier kan mærke de stigende energipriser. De fleste kan også mærke, at det er dyrere, når de skal tanke op eller går ned og skal hælde benzin på bilen osv. osv., hvis ikke de har en elbil eller en hybridbil. Så der er jo nogle bevægelser i gang. Det ændrer bare ikke ved, at hvis vi kigger på økonomien, og hvis vi kigger på håndværksbranchen, så vil vi se, at der heldigvis er rigtig godt gang i økonomien, og det betyder også, at den her ordning, der blev indført for at stimulere branchen og sørge for, at folk kom i arbejde, ikke er så relevant nu, som den var relevant i 2011, og det vil sige, at den ender med at stimulere nogle projekter og noget arbejde, som alligevel ville blive gennemført. Det er jo også et argument for at afskaffe ordningen.

Fru Louise Schack Elholm.

Vil det sige, at ministeren ikke mener, at det her har nogen betydning for, hvor mange energiprojekter der bliver lavet i de private hjem? For det ville jeg da umiddelbart mene at det har.

Hvis det bliver dyrere for danskerne at lave energirenoveringer, er der nogle, der ikke foretager dem, og energipriserne bliver ved med at være høje. Boligjobordningen på håndværksdelen er jo ikke en renovering af hjemmet i det hele taget, men den er målrettet energi og klima. Det er jo ikke køkkener eller et nyt badeværelse, der er en del af det, men det er jo udelukkende på energidelen med til at hjælpe os med at opnå 70-procentsmålsætningen. Så vil ministeren påstå, at det her ikke har en betydning for, hvor mange danskere der energirenoverer deres hjem?

Ministeren.

Det, jeg sagde, var, at da man indførte boligjobordningen i 2011, gjorde man det for at stimulere økonomien efter finanskrisen, og hele boligjobordningen som sådan er at give et tilskud til jo primært bygge- og anlægssektoren. I en tid, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, og hvor økonomien buldrer af sted, så er det, det giver mening at sige, at okay, den fradragsret, der er for at stimulere en branche, er ikke så relevant i dag, som den var relevant i 2011.

Derfor er det en del af den måske lidt kedelige økonomisk ansvarlige finanslov, vi har lavet, som altså handler om at stramme lidt op på økonomien, for at sørge for, at vi også får et opsving, som ikke bare buldrer af sted, men som bliver lidt mere balanceret til gavn for os alle sammen. For hvis ikke der er styr på økonomien, vil i sidste ende alle danskere og primært dem med de lave indkomster komme til at betale prisen.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.