L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 120 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

KL's høringssvar vedr. ændring af lov om

varmeforsyning og lov om planlægning

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til

ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning.

KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret, som kan

føre til yderligere bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Overordnet støtter KL op om ændringsforslaget i lov om varmeforsyning og

lov om planlægning. Det er dog vigtigt, at de borgere, der foresætter med

naturgas som opvarmningsform, ikke skal betale uforholdsmæssige høje

priser.

Derudover er det vigtigt, at kommunerne ikke pålægges tunge administrative

forpligtigelser med at ændre alle lokalplaner, projektforslag mv., men kan

nøjes med at tilrette dem i takt med, at de udgår.

Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas

KL støtter den forslåede ændring af varmeforsyningsloven og planloven, der

har til formål at ophæve eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt til

naturgas.

Det er vigtigt, at borgerne har frit valg i forhold til at vælge en grøn

opvarmningsform, hvilket vil være med til at understøtte kommunernes

klimamål i DK2020.

Kommunerne har gennem de sidste par år afholdt mange kampagner med

Energistyrelsen for at få borgerne til at vælge grønne opvarmningsformer,

der også var økonomisk fordelagtige for borgeren.

Planloven

Muligheden for i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt

til kollektive varmeforsyningsanlæg blev ophævet ved ændringsloven fra

2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019.

KL anser det ikke for problematisk at følge op med den foreslåede

bestemmelse i planlovens § 15, stk. 13, om at bestemmelser i lokalplaner,

der medfører tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til

fremføring af naturgas, vil være uden virkning.

Borgerne

Energistyrelsen skriver, at ophævelsen af tilslutningspligten til naturgas ikke

har nogen økonomiske konsekvenser, da gasdistributionsselskabet, Evida,

ikke i dag opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger

underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

Dato: 26. november 2021

Sags ID: SAG-2021-05826

Dok. ID: 3153961

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Dato: 26. november 2021

KL er ikke enig i denne betragtning, hvad angår de borgere, der vælger

fremadrettet at opvarme med naturgas.

Det må formodes, at jo flere borgere, der vælger en grøn opvarmningsform

og vælger naturgas fra, desto færre borgere er der tilbage til at betale for

den kollektive løsning. Det kan betyde, at nogle borgere kommer til at stå

tilbage med en uforholdsmæssig dyr opvarmningsform og samtidig ikke har

råd til at udskifte gas/oliefyret, da en udskiftning slet ikke står mål med

prisen på huset eller med den indkomst, borgeren har.

KL mener, at hvis det overstående scenarie skulle ske, bør der laves en

løsning for de mest udsatte, der bør kunne få et større tilskud til at få ændret

deres varmeforsyning end der foreligger i dag i de fire tilskudspuljer,

regeringen har, hvor alle uanset lønindkomst kan få det samme tilskud. En

ordning, der minder om den nye varmepakke, hvor der bliver afsat 100 mio.

kr. til at hjælpe de socialt udsatte med at dække omkostninger i forbindelse

med stigende varmepriser. Her med fokus på en ny forsyningskilde.

Kommunernes forpligtigelse til at revidere varmeplaner og lokalplaner

Konsekvensen af lovforslaget er, at krav om forsyningspligt i de kommunale

lokalplaner, projektforslag og servitutter vil være uden virkning efter lovens

ikrafttræden.

KL er positive over, at dette ikke medfører, at kommunerne skal ind og

revidere samtlige lokalplaner mv., men at de kan udgå i takt med, at der i

anden sammenhæng vedtages nye lokalplaner og projektforslag samt en

ejendoms tingbog opdateres.

Der kan være nogle kommuner, der kan have indskrevet noget i deres

varmeplan og her er det vigtigt, at kravene om tilslutningspligt fra naturgas

ligeledes kan udgå i takt med, at de bliver revideret

96 kommuner er i forbindelse med DK2020 i gang med at genbesøge deres

energi- og varmeplaner, samt lokalplaner mv. KL forventer, at revisionen vil

ske over de næste par år.

Sammenspil med de andre energiaktører og Energinet

I forbindelse med at flere borgere vil skifte over til fjernvarme og

varmepumper, så er det vigtigt, at kommunerne og Energinetselskaberne får

et endnu tættere arbejde. Kommunerne skal vide at elnettet kan holde til de

varmeplaner som kommunerne skal vedtage. Kommunerne burde blive

officielle høringspartnere i forhold til de netudviklingsplaner som

netselskaberne skal lave fra 2023 og frem.

Med venlig hilsen

Maja Clemmensen

Specialkonsulent i Center for Klima og Erhverv

Sags ID: SAG-2021-05826

Dok. ID: 3153961

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2021-198

med kopi til Ida Waagepetersen

25. november 2021

Lov om varmeforsyning og lov om planlægning - ophævelse af

tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger

Rådet for Grøn Omstilling takker for at have fået lejlighed til at kommentere ovennævnte

lovudkast.

Ændring af loven kommer på baggrund af Regeringens Klimaaftale for energi og industri

mv. fra 22. juni 2020, hvor vi har forpligtet os til en energisektor fri for olie, kul og naturgas i

2030. Klimaaftalen gør fossil varme dyrere og grøn varme billigere ved at hæve afgifter på

varme fra naturgas og olie og give tilskud til fjernvarme og varmepumper. Med cirka

380.000 husstande med individuelle naturgasfyr i Danmark er regulering vigtig for at få

dem over på en emissionsfri varmekilde som fjernvarme eller varmepumper.

Rådet for Grøn Omstilling er positivt stemte over ophævelsen af tilslutningspligten til

naturgas. Det vil fjerne et incitament for at tilslutte sig naturgasnettet og give forbrugeren

mulighed for at vælge en grøn varmeløsning i stedet.

Det viser sig, at mindst halvdelen af lokalplaner i landets kommuner henviser til tilslutning til

naturgasnettet, hvilket betyder, at varmeplanlægningen fortsat er fossil i en større del af

landets kommuner. Den grønne varme skal være det nemme valg, derfor skal

tilslutningspligten ophæves hurtigt og træde i kraft snarest muligt.

Vi finder det positivt og en nødvendighed, at varmeforsyningsvirksomheders energiforbrug

og drivhusgasudledninger bliver mere transparente.

-emissionen for biomasse bør også medregnes. Det bør indgå både i nationale og

energiselskabers/virksomheders CO

-regnskaber de steder, hvor det pt. angives, at

biomasse er CO

-neutralt. Træ med mellemlang og lang CO

-cyklus bidrager til varig CO

koncentration i atmosfæren. En ny opgørelse fra EA Energianalyse sætter biomasses

nettoudledning til 35 kg CO

/GJ.

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne foreslå, at loven skal træde i kraft hurtigst muligt og

dermed allersenest 1. juli 2022.

Der er andre værktøjer, der også bør bruges, og som vil have langt større effekt for

udfasning af den fossile varme. I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at en kombination af

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

regulering, økonomiske incitamenter, information og rådgivning er nødvendig for at sikre

udfasning af fossile varmekilder. Først og fremmest er det oplagt at lave forbud mod salg

af nye olie- og naturgasfyr snarest muligt, når fossile fyr har en levetid på ca. 20 år. Det har

været fremført, at et sådant forbud ville være i strid med det indre marked. Vi tror ikke, at

Kommissionen ville rejse en sag ved domstolen for at sikre, fortsat salg af fossile fyr. Men

hvis dette alligevel er den juridiske vurdering, bør der lægges en betydelig afgift på nye

olie- og gasfyr, som vil minimere salget.

Herefter vil en slutdato for brug af eksisterende olie- og naturgasfyr være vigtig. I første

omgang kan det være et krav ifm. salg af bolig, så der leves op til nye krav i

Bygningsreglementet.

Det internationale Energiagentur anbefaler i deres Net-zero Roadmap, at salget af nye

fossile fyr til opvarmning skal stoppe i 2025. Rådet for Grøn Omstilling støtter denne

anbefaling. En slutdato for brug af eksisterende oliefyr skal være 2025, mens naturgasfyr

skal være i 2030 (2035 hvis der er planlagt fjernvarme som erstatning). I områder, hvor der

er planlagt fjernvarme, bør energiselskaber snarest muligt forpligtes til at tilbyde udlejning

af gasfyr til kunder, hvis gasfyr er udtjent - så ingen tvinges til at købe nye fyr.

Danmark har gode forhold for hurtigt at få en fossilfri varmesektor sammenlignet med

andre europæiske lande grundet stor tilslutning til fjernvarme og gode muligheder for

varme baseret på VE. Derfor skal Danmark også være et foregangsland, der ambitiøst og

hurtigt får reduceret udledninger fra varme.

Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en

drøftelse.

Venlig hilsen

Julie Bangsgaard Abrahams

Rådgiver i Energi, Byggeri og Klima

Rådet for Grøn Omstilling

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

Høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af tilslutningspligt til naturgas.

Med det fremsendte lovforslag ophæves tilslutningspligter til naturgas, men idet lokalplaner ikke har haft

hjemmel til at angive opvarmningsform, kan det i visse tilfælde være uklart hvilke tilslutningspligter, der

gælder. Derfor ønskes det præciseret i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget.

Eksempler:

1) I et område er en lokalplan med tilslutningspligt til kollektiv opvarmning godkendt. Dette følges op

med et projektforslag for fjernvarme. Dermed er der tilslutningspligt til fjernvarme. Denne

tilslutningspligt vil således ikke blive ophævet med lovforslaget.

2) Et område er udpeget til naturgas fx via en ældre varmeplan eller et projektforslag. Lokalplan

udarbejdes efterfølgende med tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Senere godkendes et

nyt projektforslag for konvertering til fjernvarme i området. Vil tilslutningspligten her blive

ophævet med lovforslaget?

3) Et område er udpeget til naturgas fx via en ældre varmeplan eller et projektforslag. Lokalplan

udarbejdes efterfølgende med tilslutningspligt til naturgas (hvilket planloven aldrig har givet

hjemmel til, men det er i høj grad skrevet således). Senere godkendes et nyt projektforslag for

konvertering til fjernvarme i området. Vil tilslutningspligten her blive ophævet med lovforslaget?

Kernen i ovenstående er, hvorvidt et projektforslag godkendt efter projektbekendtgørelsen kan ændre

virkningen af bestemmelser i en lokalplan godkendt efter planloven? Særligt fordi lokalplanen ikke kan

regulere opvarmningsformen.

I vejledning for projektgodkendelse (afsnit 3.3.3) står følgende:

Hvis et kollektivt forsynet området er pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt, ophæves disse, hvis der

godkendes et nyt projekt for varmeforsyning af området. Hvis kommunalbestyrelsen godkender et

projektforslag for konvertering af et naturgasområde til fjernvarme, ophæves en evt. tilslutnings- og

forblivelsespligt til naturgas. Tilslutnings- og forblivelsespligt kan således ikke overføres til en anden

kollektiv forsyningsform, såfremt pligten er pålagt ved et godkendt projektforslag efter

tilslutningsbekendtgørelsen.

I sidste sætning står kun nævnt, at tilslutningspligt pålagt med tilslutningsbekendtgørelsen ikke kan

overføres – forholdet til en tilslutningspligt i en lokalplan er ikke nævnt.

Det ønskes præciseret, hvordan kommunerne identificerer hvilke tilslutningspligter, der skal ophæves.

Dette vil give et bedre grundlag for at administrere reglerne efter hensigten og ensartet på tværs.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

Plan & Myndighed

Marie Grove Ingildsen

Civilingeniør, kommune- og energiplanlægger

M 27 90 51 69

[email protected]

www.sonderborgkommune.dk

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sendt pr. mail til [email protected]

med kopi til [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 25. november 2021

Side 1/3

Journalnummer 2021-198

Høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om varmeforsy-

ning og lov om planlægning

Energistyrelsen har med brev af 28. oktober 2021 fremsendt udkast til lovforslag

om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i høring og bedt om

kommentarer senest den 25. november 2021.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at formålet med lovændringen bl.a. er at mo-

dernisere lov om varmeforsyning og andre love, der danner såvel de strukturelle

som økonomiske rammer for den grønne omstilling, som samfundet skal gen-

nemgå de kommende år.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det foreslås at udvide ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i varmeforsy-

ningsloven til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af

en række oplysninger, som virksomhederne skal gøre tilgængelige for offentlighe-

den.

Det fremgår af afsnit 2.3.2 i lovforslagets alm. bemærkninger, at det kan være

vanskeligt for varmeforbrugerne, andre interessenter og offentligheden generelt

at få oplysninger om, hvor grøn den enkelte varmeforsyningsvirksomhed er. TEK-

NIQ Arbejdsgiverne vurderer, at hvis oplysningerne skal give værdi for den enkelte

kunde, vil det være nødvendigt at oplysningerne også indeholder information om

fx et landsgennemsnit, så kunderne let kan se, hvordan deres varmeforsyningssel-

skab ligger i forhold til andre varmeforsyningsselskaber. Derfor anbefaler TEKNIQ

Arbejdsgiverne, at lovforslagets alm. bemærkninger udbygges med en beskrivelse

af, at oplysningerne også kan omfatte oplysninger om andre varmeforsyningsvirk-

somheder, så det dermed gøres let for forbrugeren sammenligne sin varmeforsy-

ningsvirksomhed med andre. Alternativt bør varmeselskaberne indberette oplys-

ningerne til Energistyrelsen, som udstiller data. På den måde får forbrugerne mu-

lighed for at benchmarke oplysningen for deres fjernvarmeselskab med andre, li-

gesom nye potentielle kunder har mulighed for at se det konkrete varmeselskabs

CO2-aftryk og sammenligne med alternative opvarmningsmuligheder.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at der er en række andre oplysninger, der tillige vil

kunne understøtte den grønne omstilling såvel som effektivisering i fjervarmein-

stallationer i bygningerne, og som man derfor også bør sikre at varmeforbrugerne

oplyses om. Fx er oplysninger om fremløbstemperaturer i områder eller på enkelt-

adresser væsentlige oplysninger i forhold til at levere den bedste løsning for kun-

dernes opvarmnings- og brugsvandsinstallation, hvilket bliver særlig udfordret

med de fremtidige fjernvarme-lavtemperatursystemer. En anden oplysning, som

vil kunne understøtte forbrugerne i at træffe et oplyst valg af opvarmningsform,

er oplysninger om evt. afkoblingspris, som bør fremgå af fjernvarmeselskabernes

hjemmeside. Disse er i dag ofte svært tilgængelige og skaber derfor uklarhed om-

kring de samlede omkostninger ved at anvende den ene frem for den anden op-

varmningsform. Det vil samtidig betyde en ensretning af forbrugeroplysning ved-

rørende pris på afkobling fra kollektivt net, idet prisen på afkobling fra gasnettet i

dag allerede oplyses af Evida fx på virksomhedens hjemmeside.

TEKNIQ Arbejdsgiverne noterer, at der ikke foreslås ændringer i hyppigheden af

oplysninger om forbrug til slutbrugerne, og at det stadig ikke klart fremgår, at må-

lerdata tilhører forbrugeren. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at det klart præcise-

res i loven hvem der ejer disse målerdata.

På bygningsniveau giver målerdata mulighed for intelligent styring af energifor-

bruget i bygninger. Der er i dag teknisk set muligt for at hente data, som genere-

res af bygningens målere af forbruget af vand, el og varme. En undersøgelse fra

2019

viste, at 93% af fjernvarmemålerne i dag er fjernaflæste og uden større om-

kostninger kan levere data i realtid. Disse målere kan dermed give flere og mere

detaljerede oplysninger om forbruget for den samlede bygning eller husstand og

data kan i nogen grad hentes digitalt i dag.

Det er dog ofte alt for vanskeligt i praksis at få adgang til målerdata for bygnings-

ejerne og deres samarbejdspartnere. Data fra fjernvarmeunitten er data, der i dag

primært aflæses, når installatøren står i bygningen.

Data fra målerne giver installatøren mulighed for dataanalyse til fx service af eksi-

sterende installationer, bl.a. fejlfinding, indregulering efter fjernvarmens frem-

løbstemperatur, forbedringer af kundens afkøling i fjernvarmeinstallationen og

sikring af korrekte temperaturer i brugsvandsanlægget.

Med adgang til data kan installatører således erstatte faste servicebesøg med fo-

rebyggende service, når data viser, at der er behov. Data kan også skabe nye ser-

viceydelser til bygningsejerne ved at bruge data fra energimålere til fx at fordele

energiforbrug bedre over et døgn, bruge energien, når den er grøn og billig samt

skræddersy løsninger, der optimerer energiforbruget, fremfor at dimensionere og

projektere efter behov baseret på estimater og erfaringer.

TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker yderligere at understrege behovet for, at fritstil-

lede data nemt kan tilgås gennem eksempelvis et API, der kan tilgås af udviklere af

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 25. november 2021

Side 2/3

kommuner_og_regioners_adgang_til_egne_forsyningsdata_0.pdf (ens.dk)

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

IT-værktøjer og apps. De data, slutbrugere typisk modtager i dag, er et udvalg af

kundens målerdata og kan ikke bruges til at styre forbruget på intelligent måde.

Ønsker man som kunde selv at modtage forbrugsdata eksempelvis i form af

rådata

–

eller at ens installatør kan gøre det samme

–

skal der som regel betales

særskilt til forsyningsselskabet for dem, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor

bør det tydeligt fremgå af lovgivningen, at målerdata tilhører den enkelte forbru-

ger. TEKNIQ Arbejdsgiverne noterer, at der ikke foreslås ændringer i hyppigheden

af forbrugeroplysninger til forbrugerne. Det mener TEKNIQ Arbejdsgiverne er en

fejl. Det bør tydeligt fremgå af lovgivningen, at der skal være adgang til såvel hi-

storiske som aktuelle målerdata i realtid i via API-adgang.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har noteret, at de nærmere regler om forbrugeroplysnin-

ger skal udstedes i en bekendtgørelse. Vi stiller os naturligvis til rådighed i forbin-

delse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen. Derudover står TEKNIQ Arbejdsgi-

verne til rådighed, hvis der opstår spørgsmål til ovenstående.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 25. november 2021

Side 3/3

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.