L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 120 Bilag 1
Offentligt

Kontor/afdeling

Varme/Center for Forsyning

Dato

27. januar 2022

J nr. 2021-198

/JMA

Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om varmeforsy-

ning og lov om planlægning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

har været udsendt i ekstern høring fra den 28. oktober til den 25. november 2021.

Lovforslaget implementerer dele af initiativerne vedr. ’Udfasning af individuelle olie-

og gasfyr’ og ’Grøn fjernvarme’ fra Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni

2020.

Ved fristens udløb var der indkommet 10 høringssvar, heraf har 4 haft selvstændige

bemærkninger til udkastet. De høringsparter, der har haft selvstændige bemærknin-

ger er: Kommunernes Landsforening (KL), Sønderborg Kommune, Rådet for Grøn

Omstilling og TEKNIQ Arbejdsgiverne (TEKNIQ).

Indledningsvist takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Indenrigs- og Bo-

ligministeriet for de grundige høringssvar fra høringsparterne.

Der er efter høring foretaget lovtekniske justeringer og lignende mindre ændringer af

lovforslaget, der ikke fremgår af høringsnotatet.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Indenrigs- og Boligmi-

nisteriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriernes bemærkninger er markeret

med kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Så-

fremt høringssvaret giver anledning til ændringer i ændringslovforslaget, vil det

fremgå af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hver behand-

ling af høringssvaret. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der

til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

Side 1/7

www.ens.dk

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indhold

Afskaffelse af tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas ................................. 3

1.1

1.2

1.3

Afskaffelse af eksisterende tilslutningspligter ............................................ 3

Brugerøkonomiske konsekvenser af lovforslaget ...................................... 4

Sammenspil med andre energiaktører og Energinet ................................. 4

Offentliggørelse af oplysninger........................................................................... 5

2.1

Udvidelse af bemyndigelse om offentliggørelse til, at omfatte oplysninger

om andre virksomheder ......................................................................................... 5

2.2

2.3

Ejerskab, adgang og frisættelse af målerdata ........................................... 6

emissioner fra biomasse .................................................................... 6

Side 2/7

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afskaffelse af tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas

Med lovforslaget foreslås det at afskaffe eksisterende tilslutnings- og forblivelsesplig-

ter til distributionsnet til fremføring af naturgas fastsat i medfør af lov om varmefor-

syning og lov om planlægning. De berørte dele af lokalplaner, projektforslag og ser-

vitutter med indhold af tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas vil efter lovens

ikrafttræden være uden virkning.

Høringsparterne giver generelt udtryk for, at de bakker op om forslaget.

1.1

Afskaffelse af eksisterende tilslutningspligter

Sønderborg Kommune bemærker, at det i visse tilfælde kan være uklart, hvilke til-

slutningspligter, der er gældende. Dette er særligt i relation til tilslutningspligt pålagt

ved lokalplaner, der ikke angiver, hvilken kollektiv forsyning, der er tilslutningspligt til,

og hvor der efter varmeforsyningsloven kan godkendes en ny kollektiv forsynings-

form i lokalplanområdet. Sønderborg Kommune ønsker det præciseret, hvordan

kommunerne identificerer, hvilke tilslutningspligter, der kan afskaffes som følge af

lovforslaget.

KL fremhæver, at der kan være kommuner, der har indskrevet noget om tilslutnings-

pligt til naturgas i deres varmeplan. KL mener, at det er vigtigt, at kravene om tilslut-

ningspligt til naturgas ligeledes kan udgå i takt med, at varmeplanerne bliver revide-

ret.

Ministeriernes bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet bemærker,

at eksisterende bestemmelser, der medfører tilslutningspligt til naturgas, ikke vil have

virkning efter ikrafttræden af de foreslåede lovændringer. Således vil f.eks. lokalplan-

bestemmelser, der specifikt fastlægger en tilslutningspligt til naturgas, være uden

virkning og kunne afskaffes. Høringssvaret om virkningen af en generelt fastsat til-

slutningspligt for et område, der konverteres til en anden forsyningsform, angår gæl-

dende ret, der ikke påvirkes af nærværende lovforslag. Herunder områder, der alle-

rede kan være konverteret til en anden forsyningsform uafhængigt af de foreslåede

ændringer.

Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen vil i fællesskab se på, hvordan kommu-

nerne bedst vejledes om, hvordan kommunerne skal forholde sig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at kommunale varme-

planer fra efter 1990 ikke er bindende, men nærmere har karakter af en vejledning

eller hensigtserklæring. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at revidere disse

jf. nærværende lovforslag. Hvis en varmeplan eller dele heraf fra før 1990 ikke er

blevet erstattet af et projektforslag, der er godkendt i overensstemmelse med pro-

jektbekendtgørelsen, vil varmeplanen fortsat være gældende. I sådanne tilfælde vil

Side 3/7

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmelser om tilslutningspligt til naturgas ligeledes være uden virkning fra lovens

ikrafttræden. Disse bestemmelser kan udgå i takt med, at varmeplanen revideres i

anden sammenhæng.

1.2

Brugerøkonomiske konsekvenser af lovforslaget

KL fremhæver, at det af lovforslaget fremgår, at en afskaffelse af eksisterende tilslut-

ningspligt til naturgas ikke har nogen økonomiske konsekvenser, da gasdistributi-

onsselskabet Evida i dag ikke opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasfor-

bruger underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

KL skriver i deres høringssvar, at de ikke er enige i denne betragtning, hvad angår

de borgere, der vælger fremadrettet at opvarme med naturgas. KL pointerer, at jo

flere borgere, der fravælger naturgas, desto færre borgere er der tilbage til at dække

omkostningerne ved kollektiv forsyning.

KL mener, at hvis det scenarie skulle ske, bør der laves en løsning for de mest ud-

satte forbrugere, der bør kunne få et større tilskud til at få ændret deres varmeforsy-

ning, end der er mulighed for i de eksisterende tilskudspuljer, f.eks. en ordning, der

minder om den nye varmepakke.

Ministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at baggrunden for, at det i lov-

forslaget fremgår, at en afskaffelse af tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas ikke

vurderes at have en egentlig betydning for antallet af gasforbrugere, der fravælger

gasforsyning, er, at Evida ikke i praksis opkræver det faste bidrag fra gasforbrugerne.

Hermed er tiltaget et understøttende initiativ. Tiltaget vurderes ikke i sig selv at have

nogen væsentlig praktisk betydning ift. fastholdelse af eksisterende forbrugere.

Der er imidlertid på baggrund af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 iværksat

en række tiltag til udfasning af individuelle olie- og gasfyr, herunder afsat midler til

fire tilskudspuljer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det relevant at med-

tage KLs bekymring for udsatte borgere i det videre arbejde med at udfase olie- og

gasfyr.

1.3

Sammenspil med andre energiaktører og Energinet

KL fremhæver, at kommunerne skal vide, om elnettet kan holde til de varmeplaner,

som kommunerne skal vedtage. KL pointerer, at kommunerne burde blive officielle

høringspartnere i forhold til de netudviklingsplaner, som netselskaberne skal lave fra

2023 og frem.

Ministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at varmeforsyningsloven ikke

regulerer elnetvirksomhederne, hvorfor emnet ikke berøres yderligere i nærværende

høringsnotat.

Side 4/7

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet anerkender relevansen af et tæt samarbejde mellem kommunerne som

varmeplanmyndighed og netvirksomhederne, og bemærker, at kommunerne er for-

pligtet til at udføre den kommunale varmeplanlægning i samarbejde med forsynings-

selskaber, jf. projektbekendtgørelsens § 4.

Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om produk-

tions- og driftsmæssige forhold m.v.

Udvidelse af bemyndigelse om offentliggørelse til at omfatte op-

lysninger om andre virksomheder

2.1

TEKNIQ vurderer, at hvis oplysningerne skal give værdi for den enkelte kunde, vil

det være nødvendigt, at oplysningerne også indeholder information om f.eks. et

landsgennemsnit, så kunderne let kan se, hvordan deres varmeforsyningsselskab

ligger i forhold til andre varmeforsyningsvirksomheder. TEKNIQ anbefaler konkret

”at lovforslagets alm. bemærkninger udbygges med en beskrivelse af, at oplysnin-

gerne også kan omfatte oplysninger om andre varmeforsyningsvirksomheder, så det

dermed gøres let for forbrugeren at sammenligne sin varmeforsyningsvirksomhed

med andre. […] På den måde får forbrugerne mulighed for at benchmarke oplysnin-

gen for deres fjernvarmeselskab med andre, ligesom nye potentielle kunder har mu-

lighed for at se det konkrete varmeselskabs CO2-aftryk og sammenligne med alter-

native opvarmningsmuligheder.”

TEKNIQ mener, at der er en række andre oplysninger, der tillige vil kunne under-

støtte den grønne omstilling såvel som effektivisering i fjervarmeinstallationer i byg-

ningerne, og som man derfor også bør sikre, at varmeforbrugerne oplyses om, f.eks.

oplysninger om fremløbstemperatur og afkoblingspris for fjernvarmekunderne. TEK-

NIQ Arbejdsgiverne fremhæver, at særligt oplysninger om afkoblingspris i dag er

svært tilgængelige.

Ministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formålet med at udvide be-

myndigelsen om offentliggørelse primært er at gøre forbrugerne opmærksomme på

den enkelte fjernvarmeforsyningsvirksomheds klimapåvirkning. Rangeringen af

fjernvarmeforsyningsvirksomhederne sker på baggrund af gennemsnitsdrivhusgas-

udledning fra varmeforsyningsvirksomhederne og kan derfor også anses som en in-

direkte sammenligning mellem virksomhederne. Formålet med offentliggørelsesiniti-

ativet og mere specifikt rangeringsmodellen er ikke at sammenligne fjernvarmefor-

syningsvirksomheders klimapåvirkning med individuelle varmeløsninger men der-

imod en generel sammenligning af varmeforsyningsvirksomhederne klimapåvirk-

ning. TEKNIQs forslag vil blive taget med i arbejdet med det kommende energi- og

forsyningsudspil.

Side 5/7

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke i dag findes en ens-

artet pris for afkobling fra fjernvarmen, som der gør på gasnettet. På fjernvarmeom-

rådet anvendes begrebet udtrædelsesgodtgørelse for den betaling, der er forbundet

med leveringsforholdets ophør. Kravet om udtrædelsesgodtgørelse følger af Forsy-

ningstilsynets praksis. Det er således Forsyningstilsynets praksis, der er afgørende

for, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed kan kræve, at en udtrædende varmefor-

bruger betaler en udtrædelsesgodtgørelse, herunder hvilke elementer der indgår i

udtrædelsesgodtgørelsen. Det er det private forbrugerklagenævn på energiområdet,

Ankenævnet på Energiområdet, der har kompetence til at behandle det civilretlige

spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse

er opfyldt i konkrete tilfælde, hvor en forbruger ønsker at udtræde af leveringsforhol-

det.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker i øvrigt, at forbrugere, der er på-

lagt tilslutningspligt til fjernvarme, ikke vil kunne afkoble sig fjernvarmen, men er for-

pligtet til at betale de faste bidrag, uanset at der ikke aftages fjernvarme.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkning fra TEKNIQ om, at

en række øvrige oplysninger, fx om fjernvarmefremløbstemperatur, ville kunne bi-

drage til den videre grønne omstilling. Ministeriet bemærker dertil, at der i admini-

strativ praksis er fastsat krav til minimumsfremløbstemperaturer. Den enkelte virk-

somheds fremløbstemperatur fremgår derudover af virksomhedens tekniske leve-

ringsbetingelser.

2.2

Ejerskab og frisættelse af målerdata

TEKNIQ påpeger, at det i loven stadig er uklart, at forbrugeren ejer målerdata. De

foreslår på baggrund heraf, at det i lovforslaget præciseres, hvem der har ejerskab

over målerdata. Dertil pointerer de, at det kan være vanskeligt for bl.a. bygningsejere

og deres samarbejdspartnere at få adgang til målerdata i realtid, som kan bruges til

at effektivisere og dataanalysere på bygningsniveau. Afslutningsvis understreger de

generelt vigtigheden af, at fristillet data nemt skal kunne tilgås gennem eksempelvis

API-adgang.

Ministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig TEKNIQs bemærkning om, at

det ikke klart fremgår af lovforslaget, at målerdata tilhører forbrugeren, og forslaget

om, at det præciseres i loven, hvem, der ejer målerdata.

Ministeriet bemærker, at ejerskab og frisættelse af data ikke er omfattet af aftale-

grundlaget og dermed ikke af nærværende lovforslag. Ministeriet vil imidlertid gerne

kvittere for de mange gode input til det videre arbejde med digitalisering af forsy-

ningssektoren, som vil blive taget med i forberedelserne til det kommende energi- og

forsyningsudspil.

Side 6/7

L 120 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.3

emissioner fra biomasse

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at biomasse skal medregnes i nationale og

energiselskabers CO

-emissionsregnskaber. De gør opmærksom på en analyse la-

vet af Ea Energianalyse, hvor træ med mellemlang og lang CO

-cyklus bidrager til

varig CO

-koncentration i atmosfæren og dermed har en nettoudledning på 35kg

/GJ

Ministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Rådet for Grøn Omstillings øn-

ske om at tilskrive biomasse en CO2-udledning. Som det fremgik af materialet til

første høring vedrørende rapporten Global Afrapportering 2022 om Danmarks glo-

bale klimapåvirkning, vil myndighederne med ekstern bistand tilstræbe, gennem en

kvantitativ vurdering, at belyse, hvordan atmosfærens indhold af CO2 påvirkes af

det danske forbrug af biomasse til energiformål. Global Afrapportering forventes of-

fentliggjort april 2022.

Det er forventningen, at krav til fjernvarmeforsyningsvirksomhedernes offentliggø-

relse af CO2-emissioner vil følge de aktuelle nationale udledningsopgørelser.

Side 7/7