Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 12 stillet af udvalget den 26. oktober
2021 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 8:
Vil ministeren redegøre for, hvilke elementer i lovforslaget som er udtryk
for en overimplementering af EU-reglerne, begrundelsen for de enkelte
overimplementeringer, og eventuelle byrder og økonomiske omkostnin-
ger for berørte brancher som følge af overimplementeringerne?
Svar:
Det er alene det element i lovforslaget, der vedrører regulering af whist-
leblowere, som indebærer overimplementering af EU-regler. Begrundel-
sen for overimplementeringen er at sikre den bedst mulige beskyttelse af
whistleblowere på tværs af hele den finansielle regulering.
På tværs af den finansielle regulering stilles der i dag krav til alle virk-
somheder om at have interne whistleblowerordninger for overtrædelser af
den finansielle regulering. Det blev besluttet med den politiske aftale om
Bankpakke 6 med henblik på at skabe ensartet regulering på det finansiel-
le område. Dog er virksomheder med 5 ansatte eller derunder under visse
betingelser undtaget fra kravet i den finansielle regulering.
For at sikre samme ensartede regulering på tværs af den finansielle sektor
i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om beskyttelse af whistleblowe-
re, der implementerer whistleblowerdirektivet, foreslås det med lov-
forslag L12 at indsætte en henvisning til lov om beskyttelse af whist-
leblowere i alle de finansielle sektorlove. Dermed vil virksomheder på det
finansielle område, som ikke direkte er omfattet af whistleblowerloven,
fx fordi de har mindre end 50 ansatte, skulle efterleve kravene i whist-
leblowerloven. Dog vil virksomheder med 5 ansatte eller derunder fortsat
være undtaget. Lovforslaget sikrer dermed, at der fortsat vil være ens
beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor.
Det er vurderingen, at lovforslaget for så vidt angår whistleblowerordnin-
ger vil være forbundet med mindre administrative/økonomiske konse-
kvenser for sektoren, idet der allerede i dag stilles krav om etablering af
en intern whistleblowerordning for finansielle virksomheder under Fi-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk