Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 Bilag 7, L 12 A Bilag 7, L 12 B Bilag 7
Offentligt
2479564_0001.png
en
ter
Erhvervsudvalget 2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 - Bilag 7,L 12 A - Bilag 7,L 12 B - Bilag 7
Offentligt
ma
L 12 - Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og
forskellige andre love
(Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning)
Teknisk gennemgang,
Erhvervsudvalget,
Fredag den 12. november 2021
og
per
Vis’
NOVEMBER 2021
1
luk
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0002.png
Oversigt
SIFI-udpegningsmodel
Detailbetalingssystemer
Beskyttelse af whistleblowere
STS-forordningen
Særlige konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter
NOVEMBER 2021
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0003.png
Ny model for udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
Ny udpegningsmodel med 12 indikatorer
Den nye model indebærer en mere dækkende opgørelse af
systemiskhed, er mere robust over for udsving i de enkelte
indikatorer og er samtidig i bedre overensstemmelse med
EBA’s retningslinjer
Gældende model
(3 indikatorer)
Ny model
(12 indikatorer)
Med udgangspunkt i data for ultimo 2019 udpeges samme institutter
til SIFI med samme eksisterende SIFI-bufferkrav
NOVEMBER 2021
3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0004.png
Indikatorer til opgørelse af systemiskhed
Gældende model
Ny model
NOVEMBER 2021
4
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0005.png
Udenlandske betalingssystemer og it-operatører af
detailbetalingssystemer
Etableringskrav i Danmark og
dansk tilsyn med
betalingssystemer
•
Forslaget medfører, at
udenlandske betalingssystemer
på linje med danske systemer
kan underlægges krav om
etablering i Danmark og dansk
myndighedskontrol.
Forudsætter bl.a., at der er
samfundsmæssige hensyn, der
taler for etablering og kontrol.
Forslaget er bl.a. foranlediget af
initiativ om oprettelsen af et nyt
nordisk fælles betalingssystem,
P27, med hjemsted i Sverige.
•
Krav til et betalingssystems
kapitalgrundlag og
genopretningsplan
Forslaget giver Finanstilsynet og
Danmarks Nationalbank
mulighed for at fastsætte krav til
et betalingssystems
kapitalgrundlag og
genopretningsplan.
Kravene følger allerede af
internationale principper til
sikring af kontinuiteten i et
betalingssystems kritiske
operationer.
•
Tilladelseskrav for it-
operatører af
detailbetalingssystemer
Med lovforslaget indføres nye
regler om tilladelseskrav for it-
operatører af
detailbetalingssystemer,
hvilket bl.a. forudsætter, at it-
operatøren har etableret en
virksomhed med hjemsted i
Danmark.
•
•
•
9
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0006.png
Beskyttelse af whistleblowere
Virksomheder på det finansielle område er i dag underlagt ensartet krav til etablering
af interne whistleblowerordninger, jf. Bankpakke 6.
Whistleblowerdirektiv blev vedtaget i 2019, og lov om beskyttelse af whistleblowere
implementerer direktivet og træder i kraft den 17. december 2021. I medfør heraf
stilles krav om etablering af whistleblowerordninger.
Uden dette lovforslag vil ikrafttrædelsen af whistleblowerloven medfører,
at der gælder forskellige regelsæt for finansielle virksomheder.
Der indsættes henvisning til whisleblowerloven i
de finansielle sektorlove for at sikre
ensartet
regulering
på tværs.
Forslaget præciserer forholdet mellem
whistleblowerloven og de eksisterende krav om
interne whistleblowerordninger på det finansielle
område.
NOVEMBER 2021
6
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0007.png
Beskyttelse af whistleblowere
Whistleblowerloven
Finansielle virksomheder med
50 eller flere ansatte
Omfattet af § 1, stk. 1:
1) indberetninger, som
vedrører overtrædelser af
EU-retten,
2) indberetninger, som i øvrigt
vedrører alvorlige
lovovertrædelser eller øvrige
alvorlige forhold.
Finansielle virksomheder med
færre end 50 ansatte
Finder supplerende
anvendelse (sektorspecifikke
EU-retsakter)
Allerede krav om intern
whistleblowerordning
Finansiel regulering
Allerede krav om intern
whistleblowerordning
Visse virksomheder med 5
eller færre ansatte
Whistleblowerloven finder
ikke anvendelse
Undtaget fra kravet om
etablering af intern
whistleblowerordning
NOVEMBER 2021
7
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0008.png
Ændringer til STS-forordningen
De foreslåede ændringer til lov om finansiel virksomhed, skal alene sikre, at der kan føres et
effektivt tilsyn med overholdelse af de nye STS-regler.
COVID-19-genopretningspakken
Ændringer til STS-forordningen
Formålet med ændringerne er, at udvide bankernes råderum til at udstede nye sunde udlån,
f.eks. som likviditetsstøtte til virksomheder i forbindelse med COVID-19-krisen, ved at give
bankerne bedre mulighed for at frigøre bankkapital ved hjælp af securitisering.
Ændringerne udvider STS-rammeværket til at omfatte balanceførte (syntetiske) securitiseringer, og
fastsætter supplerende bestemmelser for disse securitiseringer. Syntetiske securitiseringer giver i
udgangspunktet en yderligere strukturel risiko, i form af modpartsrisiko.
NOVEMBER 2021
8
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0009.png
STS-forordningen
STS-forordningen blev vedtaget i 2017 og er det fælleseuropæisk
regelsæt på securitiseringsområdet.
STS-forordningen
Et sæt af generelle bestemmelser, der
gælder for alle securitiseringer, der
har til formål at sikre integriteten af
securitiseringsmarkederne.
Et frivilligt restriktivt regelsæt kaldet STS-
rammeværket, der indeholder yderligere
krav til securitiseringers
gennemsigtighed og struktur, der til
gengæld belønnes med fordelagtige
kapitalkravsbelastninger for investorer i
securitiseringen.
NOVEMBER 2021
9
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0010.png
Den foreslåede ordning
•
•
•
Derfor foreslås det, at konkursordenen for kapitalinstrumenter
udpensles ved lov.
Det medfører, at kapitalinstrumenter i en konkurssituation
behandles sådan, som de medregnes i kapitalgrundlaget.
Med lovændringen vil instrumenter, der indregnes som hybrid
kernekapital, altid indbyrdes rangere sideordnet og efterstillet
supplerende kapital.
Instrumenter, der indregnes som supplerende kapital, vil altid
indbyrdes rangere sideordnet og efterstillet ikke-foranstillet
seniorgæld.
Ikke-foranstillet seniorgæld vil altid indbyrdes rangere sideordnet
og efterstillet øvrig seniorgæld.
Dette vil således med lovændringen gælde, uanset hvad der står
om rangeringen i selve instrumentets aftalegrundlag.
•
•
•
NOVEMBER 2021
8
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0011.png
Særlige konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter
Hybrid kernekapital skal rangere sideordnet under konkurs og må ikke
rangere sideordnet med anden kapital
Rangerer
sideordnet
ved konkurs
Supplerende kapital
Instrument - tidl. under
overgangsordning - medregnet
som suppl. kapital
Supplerende kapital
Instrument - tidl. under
overgangsordning - medregnet
som suppl. kapital
Hybrid kernekapital
Rangerer
sideordnet
ved konkurs
Hybrid kernekapital
Diskvalifikation
af de øvrige
hybride
kernekapital-
instrumenter, da
de rangerer
sideordnet med
supplerende
kapital
(instrumentet –
tidl. under
overgang)
Egentlig kernekapital
Hybrid
kernekapital
rangerer
sideordnet ved
konkurs og
supplerende
kapital rangerer
sideordnet ved
konkurs
Egentlig kernekapital
Uden lovændring
Med lovændring
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0012.png
Spørgsmål?
 L 12 - 2021-22 - Bilag 7: Præsentationer fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 15/11-21 v/ embedsfolk fra Erhvervsministeriet
2479564_0013.png
Figur 1
Eksempel på traditionel securitisering
Figur 2
Eksempel på Syntetisk balanceført securitisering ved udlån
Kilde: Egen tilvirkning