Kulturudvalget 2021-22
L 119
Offentligt
2557024_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
07. april 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 25. marts 2022, efter ønske fra Charlotte Broman
Mølbæk (SF), stillet mig følgende spørgsmål 4 ad L119, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af lovforslaget redegøre for, om og hvordan ministeren vil
præge en kulturændring inden for trænerfaget i forhold til krænkelser, og endnu
vigtigere den tavshedskultur, der alt for ofte forekommer?
Svar:
Arbejdet med at skabe et trygt og sikkert idrætsliv er et vigtigt og pågående arbejde,
hvor forskellige indsatser på mange områder må forfølges.
Jeg ved, at både DIF og DGI har stor fokus på problematikken. DIF har bl.a. en Etisk
komité og en whistleblowerordning, som skal hjælpe idrætsforbund, foreninger,
instanser og atleter, der har været udsat for krænkelser, eller som har oplysninger om
nogen, der er blevet krænket. Etisk komité og whistleblowerordningen er uafhængige af
DIF, og alle henvendelser og sager behandles fortroligt.
DGI har ligeledes fokus på området, og har bl.a. på den baggrund udarbejdet en
samværspolitik. Samværspolitikken sætter rammerne for, hvad der er god opførsel, og
hvordan man er sammen i foreningen, uanset om der er tale frivillige, medlemmer eller
forældre. En god samværspolitik er med til at skabe tryghed og kan forhindre
uhensigtsmæssig adfærd, konflikter og i værste fald krænkelser. Indholdet fra
samværspolitikken, herunder værdisæt integreres i for eksempel trænerkontrakter
eller sættes i tale, når man indgår aftale med instruktører og trænere.
For så vidt angår eliteidrætsmiljøerne, så er Team Danmark på baggrund af lov om
eliteidræt i gang med at udvikle og etablere en selvstændig funktion, som kan behandle
indberetninger fra atleter, trænere og andre, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de
elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med.
Idrætten tager således allerede ansvar vedr. problematikken, og jeg forventer, at
idrætten løbende arbejder for at identificere miljøer, hvor tavshedskultur eksisterer og
for at komme disse til livs.
Dok. nr. 36385
L 119 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om ministeren i forlængelse af lovforslaget vil redegøre for, om og hvordan ministeren vil præge en kulturændring inden for trænerfaget i forhold til krænkelser, til kulturministeren
Afslutningsvist kan nævnes, at det via rammeaftalerne er et vilkår for
Kulturministeriets tilskud til idrætsorganisationerne, at der bliver arbejdet for at
understøtte trygge idrætsmiljøer.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2