L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 119 Bilag 4
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2021-22

L 119 - Bilag 4

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med an-

sættelse af personale m.v.

(Indførelse af orienteringspligt for politiet)

§1

I lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, som ændret ved lov nr.

742 af 1. juni 2015 og § 30 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 foretages følgende

ændring:

§ 4 affattes således:

»§ 4.

Kulturministeren kan efter forhandling med justitsministeren fast-

sætte regler om at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet for seksuelle

krænkelser, hvis medlemmer af Danmarks Idrætsforbund, DGI eller Dansk

Firmaidræt indhenter børneattester med anmærkninger.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsforeningslivet udgør en meget stor del af foreningslivet i Danmark,

og idrætten er organiseret på en helt særlig måde sammenlignet med det

øvrige foreningsliv. Idrætten har i kraft af stærke hovedorganisationer og

idrættens organisering indgået i tætte samarbejder på flere områder. Idræt-

tens hovedorganisationers samarbejde består blandt andet af den tværgående

kontrolinstans på børneattestområdet i form af Udelukkelsesnævnet for sek-

suelle krænkelser (Udelukkelsesnævnet).

Kulturministeriet lægger med lovforslaget op til at ændre reglerne således,

at politiet får pligt til at orientere Udelukkelsesnævnet, når en af idrættens

hovedorganisationers (Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Fir-

maidræt (DFIF)) medlemmer indhenter børneattester med anmærkninger.

Denne regel- ændring vil understøtte idrættens kontrolinstans og dermed

skabe et endnu bedre værn for at forhindre krænkelser af børn og unge i

idrætslivet.

Kulturministeriet vil med dette lovforslag støtte op om Udelukkelsesnæv-

net, der består af én repræsentant fra hver af de førnævnte hovedorganisati-

oner.

I henhold til Udelukkelsesnævnets interne regler er lokale idrætsforeninger

forpligtede til at forelægge sager om personer med en børneattest med an-

mærkninger (plettet børneattest) for Udelukkelsesnævnet, når foreningerne

på trods af anmærkningerne ønsker at engagere eller ansætte den pågæl-

dende person. Udelukkelsesnævnet giver derefter tilladelse til om forenin-

gen må ansætte eller engagere vedkommende. Forelægger idrætsforeningen

ikke sagen for Udelukkelsesnævnet, risikerer foreningen eksklusion af ho-

vedforbundet, jf. DIF, DGI og DFIFs interne regler.

Formålet med lovforslaget er at etablere en hjemmel, som giver kulturmini-

steren bemyndigelse til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

nærmere regler i bekendtgørelse om, at politiet skal orientere idrættens Ude-

lukkelsesnævn, når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester med an-

mærkninger.

Politiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil kunne give nævnet et over-

blik over børneattester med anmærkninger på idrættens område. Idrættens

hovedorganisationer vil dermed bedre kunne bistå lokale foreninger med

hjælp og vejledning. Samtidig vil idrættens hovedorganisationer få et over-

blik over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger, samt

mulighed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagerings-

og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet børneat-

tester med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere

være afhængig af, at den lokale idrætsforening orienterer Udelukkelsesnæv-

net. Idrættens hovedorganisationer vil kunne kontakte og eventuelt eksklu-

dere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift orienterer nævnet om enga-

gerings- og ansættelsessager, hvor personen har en børneattest med an-

mærkninger.

2. Styrket kontrol med børneattester i idrætslivet

2.1. Gældende ret

2.1.1. Børneattestloven

Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med

ansættelse af personale m.v. (børneattestloven) blev vedtaget i 2005 og har

til formål at skabe grundlag for en yderligere styrkelse af indsatsen over for

seksuelle overgreb mod børn.

Siden børneattestlovens indførsel har det været lovpligtigt for idrætsforenin-

ger, spejderklubber, daginstitutioner osv. at indhente en børneattest, inden

de ansætter eller engagerer en person, der skal have direkte kontakt med

børn under 15 år.

Den 1. juni 2012 blev børneattestloven udvidet, så pligten til at indhente

børneattester også gælder ved ansættelse eller engagering af personer, der

fast færdes blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå

direkte kontakt med børn.

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger om afgørelser,

det vil sige domme m.v., om visse seksualforbrydelser begået mod børn un-

der 15 år. Endvidere omfatter attesten afgørelser om voldtægt uanset offe-

rets alder samt domme for terror. De afgørelser, der fremgår af en børneat-

test, er oplysninger fra kriminalregisterets efterforskningsdel, som er, eller

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

har været optaget i kriminalregisterets afgørelsesdel. Ud over domme kan

det for eksempel være tiltalefrafald eller bøder vedtaget udenretligt.

Det er politiet, der i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen udsteder

børneattester. Udstedelsen sker efter anmodning fra en arbejdsgiver eller

engagerende instans og forudsætter accept fra den person, som attesten ved-

rører.

Børneattesten minder om en straffeattest. I modsætning til en straffeattest,

der indeholder oplysninger om flere typer forbrydelser, indeholder en bør-

neattest dog kun de oplysninger, der fremgår af kriminalregisterbekendtgø-

relsens § 36, det vil sige oplysninger om visse seksualforbrydelser begået

mod børn under 15 år. Oplysningerne på en børneattest fremgår desuden

typisk i længere tid

–

men aldrig i kortere tid

–

end det er tilfældet ved en

traditionel straffeattest. Det nærmere tidsrum varierer afhængigt af, hvilken

type krænkelse og sanktion der er tale om. Domme for grove sædeligheds-

forbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den registrerede fylder 80 år.

I henhold til børneattestloven er det selve indhentelsen af børneattesten, der

er lovpligtig. Det betyder, at det ikke er ulovligt at ansætte en person med

en børneattest med anmærkninger, når børneattesten er indhentet. Formålet

med bestemmelsen er således, at ansættelse og engagering skal ske på et

oplyst grundlag.

Børneattestloven indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser, og der i den

forbindelse fastsat en række bemyndigelser til vedkommende ressortmini-

stre, så disse kan fastsætte nærmere regler på børneattestområdet på deres

respektive ressortområder. Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, un-

der hvilke omstændigheder vedkommende ministre kan fastsætte regler på

børneattestområdet, og i § 3, stk. 1, at regler om indhentelse af børneattester

skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, at vedkommende minister kan

fastsætte nærmere regler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder

og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer,

der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har ka-

rakter af fast tilknytning. Det

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

fremgår endvidere af § 2, stk. 1, 2 pkt., at vedkommende minister endvidere

fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, inden myndighe-

der, fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der

som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og

derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt

ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning.

Vedkommende minister kan samtidig fastsætte regler om tilsyn.

Ti forskellige ministerier har udstedt bekendtgørelser med hjemmel i børne-

attestloven: Børne- og Under- visningsministeriet, Erhvervsministeriet, For-

svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kultur- ministeriet,

Miljøministeriet, Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet og

Transportministeriet.

2.1.2. Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser

Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser blev oprettet i 2013. Udeluk-

kelsesnævnet består af repræsentanter med fagkundskab på området fra DIF,

DGI og DFIF, der regelmæssigt mødes for at gennemgå de engagerings- og

ansættelsessager, som forelægges for Udelukkelsesnævnet af idrættens ho-

vedorganisationers medlemmer. Udelukkelsesnævnet kan efter gennem-

gang af en sag afgøre, hvorvidt en lokalforening må engagere eller ansætte

personen, som sagen drejer sig om.

Hver af idrættens hovedorganisationer udpeger et bestyrelsesmedlem samt

en suppleant til på organisationens vegne at træffe afgørelser i det fælles

nævn. Nævnet træffer afgørelser på møde eller ved skriftlig votering. Næv-

net kan selv fastsætte en forretningsorden. Ansøgeren er berettiget til at give

møde for nævnet for at fremlægge sine bemærkninger og synspunkter om

sagen. Nævnets afgørelse kan indebære, at ansøgningen fuldt ud imødekom-

mes, at den delvist imødekommes eller at der gives afslag.

Hvis lokalforeninger ikke forelægger engagerings- eller ansættelsessager,

hvor der har været indhentet en børneattest med anmærkninger, kan lokal-

foreningen risikere eksklusion af foreningens hovedforbund, jf. idrættens

interne regler.

2.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre bedre beskyttelse af børn og unge i idrætsforeninger mod kræn-

kelse fra trænere, frivillige og ansatte m.v. er der behov for, at Udelukkel-

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

sesnævnet kan få direkte besked, når lokale idrætsforeninger indhenter bør-

neattester med anmærkninger, og at idrættens hovedorganisationer dermed

kan kontrollere, at lokalforeningerne forelægger engagerings- og ansættel-

sessagerne for Udelukkelsesnævnet som reglementeret i idrættens interne

regler.

Idrættens hovedorganisationer har i flere år kunnet konstatere, at der bliver

udstedt langt flere børneattester med anmærkninger til foreninger end det

antal sager, der bliver forelagt for Udelukkelsesnævnet. Der bliver årligt

indhentet ca. 340.000 børneattester i alt på landsplan. Heraf blev der i 2020

indhentet 149 børneattester med anmærkninger, hvoraf 24 blev indhentet på

idrætsområdet. Der bliver årligt forelagt cirka 4-7 sager for Udelukkelses-

nævnet, hvor foreninger på trods af en børneattest med anmærkninger vil

ansætte eller engagere den pågældende.

Problemstillingen er, at Udelukkelsesnævnet med de nuværende regler ikke

er i stand til at kontrollere, om de frivillige idrætsforeninger rent faktisk ind-

sender oplysninger til Udelukkelsesnævnet, når de engagerer eller ansætter

ansøgere med børneattester med anmærkninger. Det skyldes, at Udelukkel-

ses-

nævnet ikke modtager denne oplysning direkte fra politiet, når foreninger

indhenter en børneattest med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet er derfor

afhængigt af, at foreningen indsender oplysninger om den indhentede bør-

neattest med anmærkninger.

En anden udfordring i den nuværende lovgivning er, at børneattestens ind-

hold kan være vanskelig at forstå for medlemmer i frivillige foreninger, der

ikke nødvendigvis har stiftet bekendtskab med børneattester med anmærk-

ninger før. Stadigt flere børneattester vedrører særlige billeddelingssager

(for eksempel ”Umbrella-sagen”), som i nogle tilfælde kan kræve en mere

generel stillingtagen, som kræver en vis fagkundskab.

Idrættens hovedorganisationer har i et længere stykke tid haft et ønske om

etablering af en hjemmel som den ovenfor beskrevne. Det skyldes, at idræt-

tens hovedorganisationer mener, at hvis Udelukkelsesnævnet orienteres di-

rekte af politiet ved foreningers rekvireringer af børneattester med anmærk-

ninger, vil Udelukkelsesnævnet bedre kunne sikre en ensartet og fair be-

handling i de pågældende sager. Organisationer, der arbejder for børns vil-

kår, herunder Red Barnet og Barnets Vilkår, har ligeledes efterspurgt, at

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

idræt- tens Udelukkelsesnævn orienteres direkte af politiet, når idrætsfor-

eninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Det foreslås, at der med lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i børne-

attestloven, således at kulturministeren efter forhandling med justitsministe-

ren bemyndiges til at sikre, at Udelukkelsesnævnet får direkte besked, når

idrætsforeninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Udelukkelsesnævnet vil med ordningen kun modtage en orientering om,

hvilken konkret lokalforening, der har rekvireret en børneattest med an-

mærkninger, så Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke modtage selve børne-

attesten.

Den forslåede § 4 i børneattestloven, vil understøtte en mere ensartet praksis

og vurdering af ansættelses- og engageringssager på idrætsområdet i til-

fælde, hvor der er indhentet en børneattest med anmærkninger.

Bemyndigelsen kan udmøntes i bekendtgørelse om indhentelse af børneat-

test ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutio-

ner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressort. Udmøntningen af

reglerne i bekendtgørelsen vil give politiet pligt til at orientere idrættens

Udelukkelsesnævn.

Lovforslaget omfatter en stor gruppe foreninger og medlemmer, da DIF,

DGI og DFIF til sammen har ca. 11.534 lokale medlemsforeninger med i alt

ca. 2.536.000 medlemmer.

Idrætsområdet er særligt godt egnet til denne ordning, da idrætten synes at

have særlige udfordringer, som idrætten har anmodet om at få hjælp til at

løse, samt at der eksisterer en fælles struktur - Udelukkelsesnævnet - der på

tværs af idrættens hovedorganisationer meningsfuldt kan varetage opgaven

med at kontrollere engagerings- og ansættelsessager og bidrage med infor-

mation, således at idrættens hovedorganisationer kan vejlede og sanktionere

på børneattestområdet.

På denne baggrund vurderes det, at der er behov for at ændre reglerne, såle-

des at der skabes en hjemmel, som kan hjælpe idrætslivet med at få et endnu

mere fintmasket værn mod krænkelser af børn og unge.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed omfattet af Europa-Par-

lamentets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Med den forslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4, foreslås det, at po-

litiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når idrættens hovedorga-

nisationers medlemmer i form af de lokale idrætsforeninger indhenter bør-

neattester med anmærkninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som ud-

gangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om

behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk.

2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens

§ 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttel-

seslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c,

hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan

ske, når behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser børneattestloven § 4 a, kan ske inden for rammerne af forord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra c. Det skyldes, at behandling af oplysningerne

for politiet og Udelukkelsesnævnet er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige i forbindelse med at sikre børn

og unge mod seksuelle krænkelser i idrætslivet.

Den foreslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 fastsættes som natio-

nale særregler for behandling af almindelige personoplysninger inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel

6, stk. 1, litra c.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendig, vil dette også kunne ske i

medfør af de foreslåede bestemmelser. Det vurderes, at der med de foreslå-

ede bestemmelser vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne til-

fælde vil være nødvendig af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes

af de vigtige målsætninger om at forebygge seksuelle overgreb mod børn og

unge i idrætslivet, der forfølges med lovforslaget. Den foreslåede bestem-

melse vurderes således at kunne fastsættes inden for rammerne af forord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra g.

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger vedrørende

straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltnin-

ger er reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 10, der suppleres af

databeskyttelseslovens § 8. Databeskyttelseslovens § 8, angiver, hvornår

personoplysninger om strafbare forhold må behandles. Det følger f.eks. af

databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for offentlige myndigheder ikke må

behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver. Det følger herudover af databe-

skyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at private må behandle oplysninger om

strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke

hertil. Behandling kan desuden ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af

en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den

registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3,

2. led.

Det vurderes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse kan rummes

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt.,

hvorefter behandling af de førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6,

stk. 1, bl.a. kan ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes natio-

nale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder. Det vurderes ligeledes, at den foreslåede bestemmelse kan

rummes inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 8.

Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i et rimeligt forhold

til de legitime mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler skal sikres pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser.

Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som nævnt ligeledes krav

om, at der i national ret skal gives passende garantier for den registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes, at disse foranstaltninger og

garantier bl.a. er sikret ved, at Udelukkelsesnævnet kun orienteres om, lo-

kale idrætsforeningers indhentelse af børneattester med anmærkninger, og

dermed umiddelbart ikke direkte modtager personoplysninger om den regi-

strerede. Oplysninger om børneattester er dermed pseudonymiseret i data-

beskyttelsesforordningens forstand.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt taget udgangspunkt

i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttel-

sesforordningen

–

og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning

nr. 1565/2017, del I

–

bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen, herunder de grund- læggende principper i forordningens artikel

5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de

foreslåede bestemmelser.

4. FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af

delmål 16.2 i FN's verdensmål.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative implementeringskon-

sekvenser for det offentlige. Der rekvireres årligt ganske få børneattester

med anmærkninger på idrætsområdet, hvorfor den ændrede arbejdsgang

ikke vil have økonomiske og administrative implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november 2021 til den 9.

december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.: Advokatrådet, Anti Doping Danmark, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Idræt og Arkitektur, Danmarks

Idrætsforbund, Dansehallerne, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Dansk Handicapidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-

ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og Kul-

turhuse, Danske Regioner, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Da-

tatilsynet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet),

DGI, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Handicap-

idrættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Institut for Idræt (Køben-

havns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet),

Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Kommune, Børne og

Ungdomsforvaltningen, Lokale og Anlægsfonden, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Producentforeningen, Public Work, Red Barnet, Rigsarkivet,

Rigsrevisionen, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet) og Sport Event Dan-

mark.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Det vil ikke have nogle konsekvenser

af betydning, da der rekvireres gan-

ske få børneattester med anmærknin-

ger på idrætsområdet.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente- Ja

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring

Nej

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2 i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af per-

sonale m.v. indeholder regler, der fastsætter bemyndigelser for relevante mi-

nister til at fastsætte regler på børneattestområdet på deres respektive res-

sortområder. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit

3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 4, at kulturministeren efter forhandling med

justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet skal orientere Udeluk-

kelsesnævnet for seksuelle krænkelser, hvis medlemmer af Danmarks

Idrætsforbund, DGI eller Dansk Firmaidræt indhenter børneattester med an-

mærkninger.

Den foreslåede bestemmelse § 4 vil medføre, at Udelukkelsesnævnet, så-

fremt bemyndigelsen anvendes af kulturministeren efter forhandling med

justitsministeren, vil kunne fastsætte regler om, at politiet skal orientere

Udelukkelsesnævnet om, at en medlemsforening under idrættens hovedor-

ganisationer har indhentet en børneattest med anmærkninger. Idrættens ho-

vedorganisationer vil dermed bedre kunne bistå lokale frivillige foreninger

med hjælp og vejledning. Samtidig vil Udelukkelsesnævnet få et overblik

over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger samt mulig-

hed for at sanktionere foreninger, som ikke forelægger engagering- og an-

sættelsessager for Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet en børneattest

med anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være af-

hængig af, at den lokale idrætsforening orienterer nævnet.

Der skal med "orientering" forstås, at politiet meddeler idrættens Udeluk-

kelsesnævn om, at en medlemsforening under idrættens hovedorganisatio-

ner har indhentet en børneattest med anmærkninger. Det betyder, at Ude-

lukkelsesnævnet alene orienteres om, at der er sket en indhentelse af børne-

attest med anmærkninger i en forening, som er medlem i en eller flere af

idrættens hovedorganisationer. Det betyder således ikke, at Udelukkelses-

nævnet modtager selve børneattesten med anmærkninger. Det vil fortsat

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

være den pågældende idrætsforening, som har indhentet børneattesten, der

modtager denne.

Det vil med lovforslaget ikke længere være muligt for idrætsforeninger ikke

at forelægge engagerings- og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet,

uden at Udelukkelsesnævnet vil være opmærksom på det, da Udelukkelses-

nævnet vil være orienteret om foreningens rekvirering af en børneattest med

anmærkninger. Idrættens hovedorganisationer vil dermed kunne kontakte

og eventuelt sanktionere de idrætsforeninger, der ikke af egen drift oriente-

rer Udelukkelsesnævnet om engagerings- og ansættelsessager, hvor perso-

ner har børneattester med anmærkninger.

Der vil ikke blive rejst en sag for Udelukkelsesnævnet, hvis en person med

en børneattest med anmærkninger alligevel ikke ønsker at varetage et hverv

i foreningen. Hvis en lokal idrætsforening ikke ønsker at engagere eller

ansætte en person efter indhentelse af en børneattest med anmærkninger,

men personen undtagelsesvist alligevel søger om nævnets tilladelse, vil

Udelukkelsesnævnet normalt ikke give en sådan tilladelse, og foreningen vil

aldrig være forpligtet til at ansætte eller engagere en person med anmærk-

ning på børneattesten.

Det bemærkes, at Udelukkelsesnævnet er etableret af idrættens hovedorga-

nisationer, som tager stilling til nævnets funktion mv. Udelukkelsesnævnet

er således ikke med lovforslaget tiltænkt anden rolle end den, som organi-

sationerne bag Udelukkelsesnævnet beslutter.

Formålet med at indføre den nye bestemmelse er, at der skabes en hjemmel,

som kan hjælpe idrættens kontrolinstans på børneattestområdet (Udelukkel-

sesnævnet) med at forhindre krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

Kulturministeren vil med den nye bestemmelse, efter forhandling med

justitsministeren, kunne udmønte regler vedrørende politiets orientering af

Udelukkelsesnævnet i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved an-

sættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, forenin-

ger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022. Loven gælder ikke

for Grønland og Færøerne, da loven der ændres, ikke gælder for Grønland

og Færøerne og heller ikke ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft

for Grønland og Færøerne.

L 119 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra kulturministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om indhentelse af børneattest

i forbindelse med ansættelse af per-

sonale m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 362 af 2. april 2014, som ændret

ved lov nr. 742 af 1. juni 2015 og §

30 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 fo-

retages følgende ændring:

»§ 4. Kulturministeren kan efter

forhandling med justitsministeren

fastsætte regler om at politiet skal

orientere Udelukkelsesnævnet for

seksuelle krænkelser, hvis medlem-

mer af Danmarks Idrætsforbund,

DGI eller Dansk Firmaidræt ind-

henter børneattester med anmærk-

ninger.«