L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 119 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Lovforslag nr.

L 119

Folketinget 2021-22

Fremsat den 9. februar 2022 af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med

ansættelse af personale m.v.

(Indførsel af orienteringspligt for politiet)

§1

I lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med

ansættelse af personale m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af

2. april 2014, som ændret ved lov nr. 742 af 1. juni 2015

og § 30 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 foretages følgende

ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Kulturministeren kan efter forhandling med justits-

ministeren fastsætte regler om, at politiet skal orientere Ude-

lukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser, hvis medlemmer

af Danmarks Idrætsforbund, DGI eller Dansk Firmaidræt

indhenter børneattester med anmærkninger.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

DokumentId

Journalnummer

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Idrætsforeningslivet udgør en meget stor del af foreningsli-

vet i Danmark, og idrætten er organiseret på en helt særlig

måde sammenlignet med det øvrige foreningsliv. Idrætten

har i kraft af stærke hovedorganisationer og idrættens orga-

nisering indgået i tætte samarbejder på flere områder. Idræt-

tens hovedorganisationers samarbejde består blandt andet

af den tværgående kontrolinstans på børneattestområdet i

form af Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser (Ude-

lukkelsesnævnet).

Kulturministeriet lægger med lovforslaget op til at ændre

reglerne således, at politiet får pligt til at orientere Ude-

lukkelsesnævnet, når en af idrættens hovedorganisationers

(Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidræt

(DFIF)) medlemmer indhenter børneattester med anmærk-

ninger. Denne regelændring vil understøtte idrættens kon-

trolinstans og dermed skabe et endnu bedre værn for at

forhindre krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

Kulturministeriet vil med dette lovforslag støtte op om Ude-

lukkelsesnævnet, der består af én repræsentant fra hver af de

førnævnte hovedorganisationer.

I henhold til Udelukkelsesnævnets interne regler er loka-

le idrætsforeninger forpligtede til at forelægge sager om

personer med en børneattest med anmærkninger (plettet

børneattest) for Udelukkelsesnævnet, når foreningerne på

trods af anmærkningerne ønsker at engagere eller ansætte

den pågældende person. Udelukkelsesnævnet giver deref-

ter tilladelse til om foreningen må ansætte eller engagere

vedkommende. Forelægger idrætsforeningen ikke sagen for

Udelukkelsesnævnet, risikerer foreningen eksklusion af ho-

vedforbundet, jf. DIF, DGI og DFIFs interne regler.

Formålet med lovforslaget er at etablere en hjemmel, som

giver kulturministeren bemyndigelse til efter forhandling

med justitsministeren at fastsætte nærmere regler i bekendt-

gørelse om, at politiet skal orientere idrættens Udelukkelses-

nævn, når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester

med anmærkninger.

Politiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil kunne give

nævnet et overblik over børneattester med anmærkninger

på idrættens område. Idrættens hovedorganisationer vil der-

med bedre kunne bistå lokale foreninger med hjælp og vej-

ledning. Samtidig vil idrættens hovedorganisationer få et

overblik over, om lokalforeninger foretager problematiske

vurderinger, samt mulighed for at sanktionere foreninger,

som ikke forelægger engagerings- og ansættelsessager for

Udelukkelsesnævnet, når der er indhentet børneattester med

anmærkninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længe-

re være afhængig af, at den lokale idrætsforening orienterer

Udelukkesesnævnet. Idrættens hovedorganisationer vil kun-

ne kontakte og eventuelt ekskludere de idrætsforeninger,

der ikke af egen drift orienterer nævnet om engagerings-

og ansættelsessager, hvor personen har en børneattest med

anmærkninger.

2. Styrket kontrol med børneattester i idrætslivet

2.1. Gældende ret

2.1.1. Børneattestloven

Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i

forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestlo-

ven) blev vedtaget i 2005 og har til formål at skabe grundlag

for en yderligere styrkelse af indsatsen over for seksuelle

overgreb mod børn.

Siden børneattestlovens indførsel har det været lovpligtigt

for idrætsforeninger, spejderklubber, daginstitutioner osv. at

indhente en børneattest, inden de ansætter eller engagerer en

person, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Den 1. juni 2012 blev børneattestloven udvidet, så pligten

til at indhente børneattester også gælder ved ansættelse eller

engagering af personer, der fast færdes blandt børn under 15

år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt

med børn.

En børneattest er et dokument, der indeholder oplysninger

om afgørelser, det vil sige domme m.v., om visse seksual-

forbrydelser begået mod børn under 15 år. Endvidere om-

fatter attesten afgørelser om voldtægt uanset offerets alder

samt domme for terror. De afgørelser, der fremgår af en

børneattest, er oplysninger fra kriminalregisterets efterforsk-

ningsdel, som er, eller har været optaget i kriminalregisterets

afgørelsesdel. Ud over domme kan det for eksempel være

tiltalefrafald eller bøder vedtaget udenretligt.

Det er politiet, der i medfør af kriminalregisterbekendtgø-

relsen udsteder børneattester. Udstedelsen sker efter anmod-

ning fra en arbejdsgiver eller engagerende instans og forud-

sætter accept fra den person, som attesten vedrører.

Børneattesten minder om en straffeattest. I modsætning til

en straffeattest, der indeholder oplysninger om flere typer

forbrydelser, indeholder en børneattest dog kun de oplysnin-

ger, der fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens § 36,

det vil sige oplysninger om visse seksualforbrydelser begå-

et mod børn under 15 år. Oplysningerne på en børneattest

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fremgår desuden typisk i længere tid – men aldrig i kortere

tid – end det er tilfældet ved en traditionel straffeattest. Det

nærmere tidsrum varierer afhængigt af, hvilken type kræn-

kelse og sanktion der er tale om. Domme for grove sæde-

lighedsforbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den regi-

strerede fylder 80 år.

I henhold til børneattestloven er det selve indhentelsen af

børneattesten, der er lovpligtig. Det betyder, at det ikke

er ulovligt at ansætte en person med en børneattest med

anmærkninger, når børneattesten er indhentet. Formålet med

bestemmelsen er således, at ansættelse og engagering skal

ske på et oplyst grundlag.

Børneattestloven indeholder flere bemyndigelsesbestemmel-

ser, og der i den forbindelse fastsat en række bemyndigel-

ser til vedkommende ressortministre, så disse kan fastsætte

nærmere regler på børneattestområdet på deres respektive

ressortområder. Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk.

1, under hvilke omstændigheder vedkommende ministre kan

fastsætte regler på børneattestområdet, og i § 3, stk. 1, at

regler om indhentelse af børneattester skal ske i overens-

stemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.

Det fremgår af børneattestlovens § 2, stk. 1, at

vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om

indhentelse af børneattest, inden myndigheder og private

fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger

personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal

have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansæt-

telses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast til-

knytning. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, 2 pkt., at

vedkommende minister endvidere fastsætter nærmere reg-

ler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder, fy-

siske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger per-

soner, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes

fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for

at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættel-

ses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknyt-

ning. Vedkommende minister kan samtidig fastsætte regler

om tilsyn.

Ti forskellige ministerier har udstedt bekendtgørelser med

hjemmel i børneattestloven: Børne- og Undervisningsmini-

steriet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsmini-

steriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet,

Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet og Trans-

portministeriet.

2.1.2. Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser

Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser blev oprettet

i 2013. Udelukkelsesnævnet består af repræsentanter med

fagkundskab på området fra DIF, DGI og DFIF, der regel-

mæssigt mødes for at gennemgå de engagerings- og an-

sættelsessager, som forelægges for Udelukkelsesnævnet af

idrættens hovedorganisationers medlemmer. Udelukkelses-

nævnet kan efter gennemgang af en sag afgøre, hvorvidt

en lokalforening må engagere eller ansætte personen, som

sagen drejer sig om.

Hver af idrættens hovedorganisationer udpeger et bestyrel-

sesmedlem samt en suppleant til på organisationens vegne

at træffe afgørelser i det fælles nævn. Nævnet træffer afgø-

relser på møde eller ved skriftlig votering. Nævnet kan selv

fastsætte en forretningsorden. Ansøgeren er berettiget til at

give møde for nævnet for at fremlægge sine bemærkninger

og synspunkter om sagen. Nævnets afgørelse kan indebære,

at ansøgningen fuldt ud imødekommes, at den delvist imø-

dekommes eller at der gives afslag.

Hvis lokalforeninger ikke forelægger engagerings- eller an-

sættelsessager, hvor der har været indhentet en børneattest

med anmærkninger, kan lokalforeningen risikere eksklusion

af foreningens hovedforbund, jf. idrættens interne regler.

2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at sikre bedre beskyttelse af børn og unge i idrætsfor-

eninger mod krænkelse fra trænere, frivillige og ansatte

m.v. er der behov for, at Udelukkelsesnævnet kan få direkte

besked, når lokale idrætsforeninger indhenter børneattester

med anmærkninger, og at idrættens hovedorganisationer der-

med kan kontrollere, at lokalforeningerne forelægger enga-

gerings- og ansættelsessagerne for Udelukkelsesnævnet som

reglementeret i idrættens interne regler.

Idrættens hovedorganisationer har i flere år kunnet konsta-

tere, at der bliver udstedt langt flere børneattester med an-

mærkninger til foreninger end det antal sager, der bliver

forelagt for Udelukkelsesnævnet. Der bliver årligt indhentet

ca. 340.000 børneattester i alt på landsplan. Heraf blev der i

2020 indhentet 149 børneattester med anmærkninger, hvoraf

24 blev indhentet på idrætsområdet. Der bliver årligt fore-

lagt cirka 4-7 sager for Udelukkelsesnævnet, hvor forenin-

ger på trods af en børneattest med anmærkninger vil ansætte

eller engagere den pågældende.

Problemstillingen er, at Udelukkelsesnævnet med de nuvæ-

rende regler ikke er i stand til at kontrollere, om de frivil-

lige idrætsforeninger rent faktisk indsender oplysninger til

Udelukkelsesnævnet, når de engagerer eller ansætter ansø-

gere med børneattester med anmærkninger. Det skyldes, at

Udelukkelsesnævnet ikke modtager denne oplysning direkte

fra politiet, når foreninger indhenter en børneattest med an-

mærkninger. Udelukkelsesnævnet er derfor afhængigt af, at

foreningen indsender oplysninger om den indhentede børne-

attest med anmærkninger.

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

En anden udfordring i den nuværende lovgivning er, at

børneattestens indhold kan være vanskelig at forstå for

medlemmer i frivillige foreninger, der ikke nødvendigvis

har stiftet bekendtskab med børneattester med anmærknin-

ger før. Stadigt flere børneattester vedrører særlige billedde-

lingssager (for eksempel ”Umbrella-sagen”), som i nogle

tilfælde kan kræve en mere generel stillingtagen, som kræ-

ver en vis fagkundskab.

Idrættens hovedorganisationer har i et længere stykke tid

haft et ønske om etablering af en hjemmel som den oven-

for beskrevne. Det skyldes, at idrættens hovedorganisatio-

ner mener, at hvis Udelukkelsesnævnet orienteres direkte af

politiet ved foreningers rekvireringer af børneattester med

anmærkninger, vil Udelukkelsesnævnet bedre kunne sikre

en ensartet og fair behandling i de pågældende sager. Orga-

nisationer, der arbejder for børns vilkår, herunder Red Bar-

net og Barnets Vilkår, har ligeledes efterspurgt, at idrættens

Udelukkelsesnævn orienteres direkte af politiet, når idræts-

foreninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Det foreslås, at der med lovforslaget indsættes en ny be-

stemmelse i børneattestloven, således at kulturministeren

efter forhandling med justitsministeren bemyndiges til at

sikre, at Udelukkelsesnævnet får direkte besked, når idræts-

foreninger indhenter børneattester med anmærkninger.

Udelukkelsesnævnet vil med ordningen kun modtage en ori-

entering om, hvilken konkret lokalforening, der har rekvire-

ret en børneattest med anmærkninger, så Udelukkelsesnæv-

net vil dermed ikke modtage selve børneattesten.

Den forslåede § 4 a i børneattestloven, vil understøtte en

mere ensartet praksis og vurdering af ansættelses- og enga-

geringssager på idrætsområdet i tilfælde, hvor der er indhen-

tet en børneattest med anmærkninger.

Bemyndigelsen kan udmøntes i bekendtgørelse om indhen-

telse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af per-

soner i myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for

Kulturministeriets ressort. Udmøntningen af reglerne i be-

kendtgørelsen vil give politiet pligt til at orientere idrættens

Udelukkelsesnævn.

Lovforslaget omfatter en stor gruppe foreninger og medlem-

mer, da DIF, DGI og DFIF til sammen har ca. 11.534 lokale

medlemsforeninger med i alt ca. 2.536.000 medlemmer.

Idrætsområdet er særligt godt egnet til denne ordning, da

idrætten synes at have særlige udfordringer, som idrætten

har anmodet om at få hjælp til at løse, samt at der eksiste-

rer en fælles struktur - Udelukkelsesnævnet - der på tværs

af idrættens hovedorganisationer meningsfuldt kan varetage

opgaven med at kontrollere engagerings- og ansættelsessa-

ger og bidrage med information, således at idrættens hoved-

organisationer kan vejlede og sanktionere på børneattestom-

rådet.

På denne baggrund vurderes det, at der er behov for at

ændre reglerne, således at der skabes en hjemmel, som kan

hjælpe idrætslivet med at få et endnu mere fintmasket værn

mod krænkelser af børn og unge.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og

lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Med den forslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 a,

foreslås det, at politiet skal orientere idrættens Udelukkel-

sesnævn, når idrættens hovedorganisationers medlemmer i

form af de lokale idrætsforeninger indhenter børneattester

med anmærkninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt der må behandles personoplys-

ninger, er som udgangspunkt reguleret i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige

ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om be-

handling af følsomme personoplysninger og databeskyttel-

seslovens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare

forhold samt databeskyttelseslovens § 11 om behandling af

personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er

det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk.

1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behand-

ling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan

ske, når behandling er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger efter de

foreslåede bestemmelser børneattestloven § 4 a, kan ske

inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra

c. Det skyldes, at behandling af oplysningerne for politiet

og Udelukkelsesnævnet er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige i forbin-

delse med at sikre børn og unge mod seksuelle krænkelser i

idrætslivet.

Den foreslåede bestemmelse i børneattestlovens § 4 a fast-

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sættes som nationale særregler for behandling af almindeli-

ge personoplysninger inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1,

litra c.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 er nød-

vendig, vil dette også kunne ske i medfør af de foreslåede

bestemmelser. Det vurderes, at der med de foreslåede be-

stemmelser vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i så-

danne tilfælde vil være nødvendig af hensyn til en væsentlig

samfundsinteresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel

9, stk. 2, litra g, hvilket understøttes af de vigtige målsætnin-

ger om at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge

i idrætslivet, der forfølges med lovforslaget. Den foreslåede

bestemmelse vurderes således at kunne fastsættes inden for

rammerne af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

De nærmere betingelser for behandling af personoplysninger

vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyt-

tede sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i databeskyttel-

sesforordningens artikel 10, der suppleres af databeskyttel-

seslovens § 8. Databeskyttelseslovens § 8, angiver, hvornår

personoplysninger om strafbare forhold må behandles. Det

følger f.eks. af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for

offentlige myndigheder ikke må behandles oplysninger om

strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for vareta-

gelsen af myndighedens opgaver. Det følger herudover af

databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 1. led, at private må be-

handle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registre-

rede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling

kan desuden ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af

en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger

hensynet til den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. led.

Det vurderes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmel-

se kan rummes inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 10, 1. pkt., hvorefter behandling af de

førnævnte oplysninger på baggrund af artikel 6, stk. 1, bl.a.

kan ske med hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, som giver passende garantier for registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Det vurderes ligeledes, at

den foreslåede bestemmelse kan rummes inden for rammer-

ne af databeskyttelseslovens § 8.

Overordnet vurderes de foreslåede bestemmelser at stå i

et rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt

respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyt-

telse.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 2, litra g, at der i forbindelse med fastsættelsen

af nationale regler skal sikres passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggen-

de rettigheder og interesser.

Forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, stiller som

nævnt ligeledes krav om, at der i national ret skal gives

passende garantier for den registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder. Det vurderes, at disse foranstaltninger og

garantier bl.a. er sikret ved, at Udelukkelsesnævnet kun ori-

enteres om, lokale idrætsforeningers indhentelse af børneat-

tester med anmærkninger, og dermed umiddelbart ikke di-

rekte modtager personoplysninger om den registrerede. Op-

lysninger om børneattester er dermed pseudonymiseret i

databeskyttelsesforordningens forstand.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt

taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænk-

ning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen – og

de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr.

1565/2017, del I – bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i data-

beskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende prin-

cipper i forordningens artikel 5, også skal iagttages, når

der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede

bestemmelser.

4. FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning

for opfyldelsen af delmål 16.2 i FN�½s verdensmål.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Der rekvireres

årligt ganske få børneattester med anmærkninger på idræts-

området, hvorfor den ændrede arbejdsgang ikke vil have

økonomiske og administrative implementeringskonsekven-

ser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Universitet), Institut for Menneskerettigheder, KL, Køben-

havns Kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen, Lokale

og Anlægsfonden, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pro-

ducentforeningen, Public Work, Red Barnet, Rigsarkivet,

Rigsrevisionen, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet) og

Sport Event Danmark.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. novem-

ber 2021 til den 9. december 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advo-

katrådet, Anti Doping Danmark, Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Idræt og Arkitektur,

Danmarks Idrætsforbund, Dansehallerne, Dansk Erhverv,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicapidrætsfor-

bund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og Kulturhu-

se, Danske Regioner, Danske Sportsfaciliteters Branchefor-

ening, Datatilsynet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

(Aalborg Universitet), DGI, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Friluftsrådet, Handicapidrættens Videnscenter,

12. Sammenfattende skema

Idrættens Analyseinstitut, Institut for Idræt (Københavns

Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

Det vil ikke have nogle konsekvenser af

kvenser for stat, kom-

betydning, da der rekvireres ganske få bør-

muner og regioner

neattester med anmærkninger på idrætsom-

rådet.

Implementerings-

Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Ingen

Ingen

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for borger-

Klimamæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs- Ingen

Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

ten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering

Nej

L 119 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 2 i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med

ansættelse af personale m.v. indeholder regler, der fastsætter

bemyndigelser for relevante minister til at fastsætte regler på

børneattestområdet på deres respektive ressortområder. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit

3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 4 a,

at kulturministeren efter

forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om,

at politiet skal orientere Udelukkelsesnævnet for seksuelle

krænkelser, hvis medlemmer af Danmarks Idrætsforbund,

DGI eller Dansk Firmaidræt indhenter børneattester med

anmærkninger.

Den foreslåede bestemmelse § 4 a vil medføre, at Ude-

lukkelsesnævnet, såfremt bemyndigelsen anvendes af kul-

turministeren efter forhandling med justitsministeren, vil

kunne fastsætte regler om, at politiet skal orientere Udeluk-

kelsesnævnet om, at en medlemsforening under idrættens

hovedorganisationer har indhentet en børneattest med an-

mærkninger. Idrættens hovedorganisationer vil dermed bed-

re kunne bistå lokale frivillige foreninger med hjælp og

vejledning. Samtidig vil Udelukkelsesnævnet få et overblik

over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderin-

ger samt mulighed for at sanktionere foreninger, som ikke

forelægger engagering- og ansættelsessager for Udelukkel-

sesnævnet, når der er indhentet en børneattest med anmærk-

ninger. Udelukkelsesnævnet vil dermed ikke længere være

afhængig af, at den lokale idrætsforening orienterer nævnet.

Der skal med "orientering" forstås, at politiet meddeler

idrættens Udelukkelsesnævn om, at en medlemsforening

under idrættens hovedorganisationer har indhentet en børne-

attest med anmærkninger. Det betyder, at Udelukkelsesnæv-

net alene orienteres om, at der er sket en indhentelse af bør-

neattest med anmærkninger i en forening, som er medlem i

en eller flere af idrættens hovedorganisationer. Det betyder

således ikke, at Udelukkelsesnævnet modtager selve børne-

attesten med anmærkninger. Det vil fortsat være den pågæl-

dende idrætsforening, som har indhentet børneattesten, der

modtager denne.

Det vil med lovforslaget ikke længere være muligt for

idrætsforeninger ikke at forelægge engagerings- og ansættel-

sessager for Udelukkelsesnævnet, uden at Udelukkelsesnæv-

net vil være opmærksom på det, da Udelukkelsesnævnet

vil være orienteret om foreningens rekvirering af en børne-

attest med anmærkninger. Idrættens hovedorganisationer vil

dermed kunne kontakte og eventuelt sanktionere de idræts-

foreninger, der ikke af egen drift orienterer Udelukkelses-

nævnet om engagerings- og ansættelsessager, hvor personer

har børneattester med anmærkninger.

Der vil ikke blive rejst en sag for Udelukkelsesnævnet, hvis

en person med en børneattest med anmærkninger alligevel

ikke ønsker at varetage et hverv i foreningen. Hvis en lokal

idrætsforening ikke ønsker at engagere eller ansætte en per-

son efter indhentelse af en børneattest med anmærkninger,

men personen undtagelsesvist alligevel søger om nævnets

tilladelse, vil Udelukkelsesnævnet normalt ikke give en så-

dan tilladelse, og foreningen vil aldrig være forpligtet til

at ansætte eller engagere en person med anmærkning på

børneattesten.

Det bemærkes, at Udelukkelsesnævnet er etableret af idræt-

tens hovedorganisationer, som tager stilling til nævnets

funktion mv. Udelukkelsesnævnet er således ikke med lov-

forslaget tiltænkt anden rolle end den, som organisationerne

bag Udelukkelsesnævnet beslutter.

Formålet med at indføre den nye bestemmelse er, at der ska-

bes en hjemmel, som kan hjælpe idrættens kontrolinstans på

børneattestområdet (Udelukkelsesnævnet) med at forhindre

krænkelser af børn og unge i idrætslivet.

Kulturministeren vil med den nye bestemmelse, efter for-

handling med justitsministeren, kunne udmynte regler vedø-

rende politiets orientering af Udelukkelsesnævnet i bekendt-

gørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og

beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, for-

eninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022. Lo-

ven gælder ikke for Grønland og Færøerne, da loven der

ændres, ikke gælder for Grønland og Færøerne og heller

ikke ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for

Grønland og Færøerne.