Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Indførsel af orienteringspligt for politiet).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Henrik Møller fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Man kan sige, at det her forslag er, hvad man måske kan karakterisere som en lille ændring, men det er til gengæld noget, der kan få en kæmpestor betydning. Det danske idrætsforeningsliv er unikt. Det udgør et vigtigt samlingspunkt for vores børn og unge, og det giver dem muligheden for at tage del i det vigtige og dannende fællesskab, som vi har. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for alle os, der sidder her i salen i dag, at vores børn og unge selvfølgelig trygt kan tage del i det her fællesskab. Der eksisterer heldigvis allerede i dag regler, der er med til at sikre den her tryghed. Det gælder f.eks. reglerne om, at idrætsklubber og foreninger skal indhente børneattester på de trænere og frivillige, som de vil ansætte eller engagere i klubberne. Med det lovforslag, vi skal behandle, øger vi den tryghed ved at imødekomme en løsningsmodel, der også har været efterspurgt af idrættens hovedorganisationer.

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for kulturministeren efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nogle regler om, at politiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når idrættens hovedorganisationer indhenter børneattester med anmærkninger. Børneattesten er et personligt dokument, der indeholder oplysninger om, hvorvidt en person har begået seksualforbrydelser mod børn under 15 år.

Som det er i dag, har idrætsforeningerne forpligtigelse til at indhente de her børneattester, når en person skal ansættes eller engageres i idrætsforeningerne. Når der modtages børneattester med anmærkninger, er der yderligere en forpligtigelse til, at Udelukkelsesnævnet orienteres. Udelukkelsenævnet har beføjelser til at udelukke personer med anmærkninger på børneattesten fra at blive ansat i idrætsforeninger. Og det kan kun lade sig gøre, når børneattester med anmærkninger udleveres til nævnet. Det er sådan, at der årligt bliver indhentet 340.000 børneattester. I 2020 blev der indhentet 149 med en anmærkning, hvoraf de 24 var på idrætsområdet. Men ud af de her 24 blev der kun forelagt ca. 4-7 sager for Udelukkelsesnævnet.

Nævnets arbejde er afhængigt af, at foreningerne indsender de her børneattester. Med det her lovforslag ændrer vi det på den måde, at Udelukkelsesnævnet ikke længere vil være afhængigt af, om den lokale idrætsforening orienterer Udelukkelsesnævnet. Dertil kommer, at politiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil give et overblik over, om lokalforeningerne foretager problematiske vurderinger.

Vores danske idrætsliv er unikt, og det danner rammen om nogle vigtige og givende fællesskaber. Det skal vores børn og unge også i fremtiden trygt kunne tage del i. Det tager vi med det her lovforslag et ekstra skridt for at kunne sikre. Derfor støtter vi fra Socialdemokratiets side lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Stén Knuth fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Det er vigtigt at sikre gode rammer og trygge rammer for vores børn og unge, især når de bruger vores idrætsforeninger ude i foreningsverdenen. Derfor skal der også være en grundig kontrol med indhentning og vurdering af børneattester.

Tidligere har det været idrætsforeningernes ansvar at informere Udelukkelsesnævnet, hvis der blev indhentet børneattester med anmærkninger. Det går vi væk fra, og nu skal det være politiet, der orienterer nævnet. Det giver hovedorganisationerne bedre overblik over de indhentede børneattester ude i idrætsforeningerne, og det fjerner også en byrde fra idrætsforeningerne, og de ikke skal længere stå i en situation, hvor de spørger sig selv: Bør vi nu også informere nævnet? Er det ikke bare en overreaktion? Burde vi ikke selv kunne håndtere det her? Lovforslaget her sikrer, at informationen altid når nævnet.

Heldigvis bliver der jo ikke indhentet særlig mange børneattester med anmærkninger ude i foreningerne, men når der gør det, er det vigtigt, at foreningerne er godt klædt på til det, og at de kan få råd og vejledning hos Udelukkelsesnævnet. Med de ord skal jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget her.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Værsgo.

Tak for det. Det er så enormt ulykkeligt, når børn og unge mennesker oplever at blive udsat for krænkelser, og derfor arbejder vi i SF hele tiden på, hvordan vi kan beskytte børn og unge bedst muligt. Når ulykken er sket, skal man være klar til at reagere på det, så man for det første får sat en stopper for krænkelserne. Krænkeren skal selvfølgelig også ind i retssystemet, og der er en rettergang for det. For det andet skal vi også sikre, at det ikke sker for andre. Det skal aldrig være sådan, at unge mennesker oplever krænkelser, når de dyrker fritidsinteresser – og i virkeligheden aldrig nogen steder. Men virkeligheden er, at det sker, også i de lokale foreninger, og det er også sket i nyere tid. I den forbindelse har vi set, hvor svært det faktisk også kan være for foreningerne at håndtere det, og derfor er vi glade for, at der er en opstramning på området med det her lovforslag, så tilfældene forhåbentlig bliver færre.

Med forslaget foreslås det, at politiet skal orientere idrættens Udelukkelsesnævn, når hovedorganisationernes lokalforeninger indhenter børneattester med anmærkninger. Det er godt, for med denne regelændring understøtter vi idrættens kontrolinstans og skaber et værn mod krænkelser i det idræts- og foreningsliv, som vi i Danmark er så kendt for, og som vi skal blive ved med at passe rigtig godt på.

I SF er vi også villige til at gå videre end det. Vi vil rigtig gerne give en endnu bedre beskyttelse af børn og unge. Vi har tidligere foreslået, at vi skulle iværksætte en taskforce under idrættens hovedorganisationer, der kan hjælpe foreningerne med at forebygge, med at rådgive dem og håndtere krænkelsessagerne, så vi kan komme det til livs. Det er ikke en nem sag at stå derude for de lokale frivillige, og derfor bør vi også støtte dem endnu mere med det.

Vi er også villige til at arbejde med andre initiativer, der kan hjælpe børn og unge i de her situationer og i virkeligheden også de lokale foreninger, hvor man har oplevet krænkende adfærd, og hvor man oplever krænkere, der også turnerer rundt i nogle af de her foreninger rundtomkring i landet. Det arbejde håber jeg at ministeren vil tage op. Men med de bemærkninger bakker vi i SF op om lovforslaget.

Mange tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg blev helt forvirret over, at Enhedslistens ordfører stod her ved siden af, for der sker jo altså løbende nogle udskiftninger i rækkefølgen. Så jeg tænkte: Hvad er der sket i mit parti i løbet af natten, siden vi er røget ned i talerækken? (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Jeg skal nok holde ham væk). Det er godt. Vi står jo her efter partistørrelse, og nu er der mange partier, der ligesom har mistet nogle medlemmer undervejs, og så ryger man længere ned på talerlisten – det er bare for at forklare det. Det svinger altså lidt, hvor man er i talerrækken.

Jeg skal gøre det relativt kort i forhold til lovforslaget, for det bakker vi selvfølgelig fuldt ud op om, altså en opstramning på det her område med nogle klare procedurer, som vi giver ministeren hjemmel til at udforme – det hilser vi velkommen. Jeg vil så sige, når nu jeg har lejlighed til at stå her og tale om krænkelser af børn i forbindelse med i det her tilfælde idræt, at det jo er noget, vi har set sager omkring, ikke kun i forhold til idrætten, men f.eks. også inden for kulturområdet. Vi har haft den meget omtalte pigekorssag, som handlede om unge piger, unge kvinder, som er blevet krænket i deres tid i koret. Der har også været andre sager. Jeg har haft lejlighed til at drøfte det med dem, og det, som har været fuldstændig overraskende for mig, er, at der i nogle af de her elitemiljøer, hvor børn og unge kommer for måske at blive rigtig dygtige til en sport eller til at synge, simpelt hen ikke bliver taget godt nok vare på børnene. Nu opstrammer vi det på idrætten, men i forhold til en institution som Pigekoret – jeg ved, at DR nu selv er ved at tage hånd om sagen – kommer det bag på mig, at vi faktisk ikke har regler, der handler om, at der bliver lavet trivselsundersøgelser, at der er krav om pædagogisk efteruddannelse, og at børnene har rettigheder, ligesom voksne har rettigheder.

Det her er jo derfor et rigtig godt første skridt på vejen, men jeg tror generelt, vi skal prøve at se al vores lovgivning igennem for at stille skarpt på de områder, hvor børn og unge er sammen omkring noget, som de er rigtig glade for, men hvor der måske også er et meget hårdt miljø, og hvor man i det her tilfælde ser op til idrætstræneren; det kan også være korlederen. Har vi den beskyttelse, der skal til for at sikre sunde miljøer?

Det her handler om at udelukke voksne, som decideret har begået krænkelser, og som har noget stående på straffeattesten. Men vi har jo også bare set miljøer, hvor børn og unge kommer, som er giftige – giftige, fordi der har været en seksualiseret omgang, eller giftige, fordi der har været mobning eller hetz. Vi skal bare ikke tillade, at den type miljøer eksisterer omkring børn og unge. Derfor brugte jeg nu lejligheden til at snakke om noget, som ikke lige ligger i lovforslaget, men jeg gjorde det, fordi jeg selv havde lejlighed til at mødesmed repræsentanter fra Pigekoret for et par dage siden. Og jeg blev noget chokeret over, at vi ikke har en bedre beskyttelse af vores børn, når vi sender dem ind i de her elitemiljøer.

Når det så er sagt, skal vi selvfølgelig også værne om kultur- og fritidslivet, som i høj grad også eksisterer på baggrund af frivillighed og engagement. Selvfølgelig skal vi ikke spænde ben med en masse bureaukrati, men vi har virkelig et ansvar for at sikre, at det er sunde miljøer, som børn bliver dygtige af at komme i, men også miljøer, hvor de bliver glade og har en god trivsel ved at deltage og engagere sig, så det ikke er det omvendte, der sker, hvilket vi desværre har set i idrættens verden, men jo altså også i kulturens verden. Det er regler, som vi jo i vidt omfang har, når det handler om uddannelse, børnepasning osv., men vi har altså ikke helt skabt den samme sikring og tryghed, når vores børn mødes i idræts- og kulturlivet.

Så med de ord skal jeg meddele, at vi bakker op om forslaget og i det hele taget er meget optaget af problemstillingen, i forhold til hvordan vi sikrer vores børn og unge i idræts- og kulturliv.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Vær så artig.

Nej, der er hverken sket forandringer i De Radikales eller Enhedslistens mandatantal. Vi holder lidt igen med at efterligne andre partier, hvad det angår – i hvert fald på nuværende tidspunkt. Jeg er bare rigtig glad, når min kollega og jeg stiller os op dernede, for så går det hurtigere for formanden at få tingene til at glide. Og så kan man jo få sig en lille alkoholfri drink i form af et glas mineralvand, inden man går på talerstolen. Det er jo den store service, vi har der.

L 119 er et vigtigt supplement. Det skal være trygt for børn at komme i idrætsklubber og deltage i sport og ikke opleve overgreb. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre. Og jeg er enig med De Radikales ordfører i, at det ikke kun drejer sig om idræt og sport; det gælder alle steder, hvor unge mennesker risikerer at blive udsat for overgreb.

Vi er positive over for forslaget. For Enhedslisten er det naturligvis uhyre vigtigt, at vi kommer seksuelt misbrug af børn og unge til livs. Det absolut vigtigste er, at vi bliver bedre til at forebygge, at overgreb og misbrug finder sted, og ikke mindst, at de formelle forpligtelser til at sikre børneattester rent faktisk bruges for at mindske overgreb mod børn. Med det her lovforslag styrker vi underretningsmekanismen, så overgreb nu i endnu højere grad kan forhindres. Derfor er lovforslaget godt, og vi styrker den fælles tillid og tryghed i de mange gode idrætsfællesskaber, der er for børn og unge rundtomkring i hele landet, og som jo er rigtig godt for børn at deltage i.

Foreninger, som er medlem af DIF, Dansk Firmaidræt eller DGI, er underlagt forpligtelsen til at underrette Udelukkelsesnævnet, når foreningen modtager en børneattest med anmærkninger. I enkelttilfælde, hvor underretning ikke skulle ske, er der i dag i loven ikke nogen sikring for, at det bliver efterprøvet, om foreningerne opfylder deres forpligtelser. Det kan vi ikke acceptere. Derfor ser vi med glæde på, at lovforslaget kan være med til at sikre, at vi kan beskytte børnene. DIF, Dansk Firmaidræt og DGI nævner i deres høringssvar, at de ligeledes er positive over for lovforslaget, men Enhedslisten kan også godt se problematikken, som DIF, Dansk Firmaidræt og DGI rejser, nemlig at der i lovforslaget lægges op til, at politiet kan videregive oplysninger til en ikkeformel juridisk enhed – altså Udelukkelsesnævnet.

For Enhedslisten er det vigtigt, at det sikres, at det er den rette juridiske enhed, der modtager orientering og underretninger om, at foreninger indhenter en børneattest med anmærkninger. Derfor er det vigtigt, at orientering fra politiet skal gå til de rette juridiske enheder, som også kan handle på det her område samt rådgive medlemsforeningerne. Derfor vil vi gerne rejse det spørgsmål i udvalgsbehandlingen, så vi kan sikre, at orienteringen formelt ender det rigtige sted. Vi ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

I Danmark har vi tusindvis af frivillige i vores foreningsliv, og det er en fantastisk ting. Det er jo livsnerven i store dele af Foreningsdanmark. Det er det, der er limen i mange af vores lokalsamfund, der, hvor folk kan mødes. Tusindvis af børn mødes både for at have det sjovt og for at dyrke idræt eller for bare at være sammen. Men der er også nogle få, som vi ikke ønsker som ansatte eller frivillige eller som trænere i foreningslivet, og det er jo bl.a. folk, der har fået en dom for seksuelle krænkelser. Det er vigtigt for at beskytte vores børn og unge, at vi tager hånd om det og sørger for, at de ikke får sneget sig ind et eller andet sted, hvor det ikke er særlig hensigtsmæssigt. Så derfor er det jo godt, at der kommer en hjemmel til, at kulturministeren får bemyndigelse til sammen med justitsministeren at fastsætte nogle regler, så man kan få dem udelukket. I det her tilfælde, som det også er nævnt, er det Udelukkelsesnævnet, der får en orientering om det, når der har været sådan en børneattest, som har bonet ud på en forkert måde. Derved kan vi måske så også forhåbentlig sikre, at idrættens hovedorganisationer bedre kan rådgive deres foreninger, men også kan få udelukket de personer, som ikke skal være der. Så vi er sådan set enige i formålet med lovforslaget.

Jeg undrer mig dog lidt over, hvorfor der skal være en hjemmel til, at ministeren senere kan fastsætte det ved bekendtgørelse. Hvorfor slår vi det ikke bare fast ved lov nu? Kan vi ikke bare sige, at politiet skal orientere dem, i stedet for at vi skal give ministeren beføjelser til at sige, at politiet skal gøre det? Hvorfor skal vi have det ekstra led ind? Jeg undrer mig også tit over, at når vi skal fastsætte noget ved lov, så skal folk først læse loven; så er der en henvisning til en bekendtgørelse; så skal man finde den og også læse den. Hvis vi alle sammen er enige om, at det skal være sådan, kan vi vel bare slå det fast nu. Så ministeren kan måske sige noget mere om, hvorfor vi skal give ministeren beføjelse til, at man kan gøre det senere. Hvorfor gør vi det ikke bare? Hvis vi er enige om det, burde vi jo bare kunne slå det søm i nu, hvis man kan bruge det billede på det.

Så er der en anden ting, og det er også noget af det, som Enhedslisten er inde på, nemlig hvorfor vi ikke orienterer idrættens hovedorganisationer direkte, altså Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidræt. Hvorfor skal det være Udelukkelsesnævnet, der får orienteringen, som så skal gå videre til hovedorganisationerne, som så skal rykke på det? Hvorfor giver vi ikke bare beskeden direkte til hovedorganisationerne? Det nævner de jo også selv i høringssvarene. Jeg synes, at det mere hører hjemme der. Det er jo ikke, fordi jeg er uenig i formålet, men det er mest det praktiske i det, altså hvor det skal ligge henne. Så jeg vil gerne også i udvalgsarbejdet spørge, hvorfor der ikke er en direkte orientering af hovedorganisationerne i stedet for. Måske kan ministeren sige noget fra talerstolen, eller måske jeg kan få det på skrift senere. Jeg er tilfreds med begge dele.

Så vi er helt enige i formålet, men er selvfølgelig nysgerrige, i forhold til hvorfor vi ikke bare fastslår det ved lov nu i stedet for en bekendtgørelse, altså den sidste del, jeg nævnte, med, at der skal gå en orientering direkte til hovedorganisationerne i stedet for. Men vi er positive over for det, så det er mere nogle mindre detaljer, vil jeg betragte det som, som vi ønsker at få kigget på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver altid glad, når min gode kollega fra Dansk Folkeparti bliver nysgerrig. Så er der som regel noget godt at komme efter der. Lad os da bare få et godt svar fra ministeren. Jeg er sikker på, at man også har en eller anden overvejelse over det. Så kan vi få afsluttet det, og vi kan alle sammen gå på weekend med et roligt sind og ro i kroppen.

Nye Borgerlige kan sagtens støtte det her. Det handler om børns sikkerhed. Det handler om, at de kan trives trygt i vores idrætsliv, og det tror jeg næppe der er nogen der kan være uenig i. Det skal vi selvfølgelig sikre rammerne for. Så kan jeg forstå på Enhedslisten, at der er alkoholfrit vand derovre, og det er jo dejligt. Nogle gange kunne jeg tænke, at jeg måske er kommet 30-40 år for sent i Folketinget, for jeg har hørt, at der var en lidt sjovere alkoholpolitik i gamle dage i Folketinget, end der nu er. Men det er måske godt nok, når alt kommer til alt, altså at der er ting, der har forandret sig. Men Nye Borgerlige kan da sagtens støtte det her forslag.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Jeg kan forsikre om, at der aldrig er blevet udskænket alkohol i Folketingssalen.

Den næste på talerlisten er kulturministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Og tak til den række af ordførere, der har tilkendegivet støtte til det her lovforslag. Det er fuldstændig essentielt for mig, for regeringen, for Socialdemokratiet, at børn og unge kan deltage i trygt i idrætslivet. Det er vi allerede med til at sørge for gennem reglerne om, at idrætsklubber og foreninger skal indhente børneattester på de trænere og frivillige, som de vil ansætte eller engagere i klubberne. Med det her lovforslag går vi så et skridt videre: Idrætten vil nemlig med lovforslaget få en endnu bedre kontrol med området. Og det er en kontrol, som de vel at mærke også selv efterspørger; det er i meget høj grad drevet af en efterspørgsel fra idrætsområdet selv. Vi styrker med det her forslag idrættens fælles kontrolmekanisme i form af Udelukkelsesnævnet for seksuelle krænkelser. Mere konkret, som flere også har været inde på, skal forslaget sikre, at Udelukkelsesnævnet har den rette viden til at kunne handle på problemer, og på den måde skulle vi så meget gerne skabe et endnu bedre og mere robust sikkerhedsnet for børn og unges daglige færd i idrætslivet.

Vores idrætsforeninger udgør jo en grundsten og et helt særligt og meget vigtigt grundlag i det danske foreningsliv og i samfundet i det hele taget. Samtidig har vi også i idrætten en helt særlig form for organisering, når man sammenligner med resten af foreningslivet. Der er nogle stærke hovedorganisationer, som har indgået i tætte samarbejder på flere områder, bl.a. her med børneattesterne. Helt konkret har idrættens tre hovedorganisationer, DIF, DGI og Dansk Firmaidræt, sammen etableret det her Udelukkelsesnævn for seksuelle krænkelser, hvor de har én repræsentant fra hver af de tre organisationer, og formålet er jo at skabe et mere fintmasket net, der skal forhindre, at børn eller unge bliver krænket, når de er i vores idrætsliv. Vi lægger nu op til, at reglerne ændres, sådan at politiet får pligt til at orientere Udelukkelsesnævnet, når en af idrættens hovedorganisationers medlemmer indhenter en børneattest med anmærkninger. Det kan være en lokal sportsklub eller idrætsforening. Det betyder, at idrættens kontrolindsats bliver et endnu bedre værn mod krænkelser af børn eller unge.

Det er jo sådan, som flere også har været inde på, at Udelukkelsesnævnets rolle er sådan, at de lokale idrætsforeninger i kraft af deres interne regler er forpligtet til at forelægge sager om personer med en børneattest med anmærkninger for Udelukkelsesnævnet, hvis foreningen på trods af anmærkningerne alligevel ønsker at engagere eller ansætte den pågældende person. Udelukkelsesnævnet afgør derefter, om foreningen må ansætte eller engagere vedkommende. Forelægger idrætsforeningen ikke sagen for Udelukkelsesnævnet, risikerer foreningen eksklusion af hovedforbundet. Men med politiets direkte orientering af Udelukkelsesnævnet vil det ikke længere være muligt for idrætsforeninger ikke at forelægge engagerings- og ansættelsessager for Udelukkelsesnævnet, uden at Udelukkelsesnævnet bliver opmærksom på det. Det skyldes, at Udelukkelsesnævnet vil være orienteret om foreningens indhentelse af en børneattest med anmærkning, allerede når det sker. Og på den baggrund vil idrættens hovedorganisationer kunne kontakte og i værste fald sanktionere de idrætsforeninger, der ikke selv orienterer Udelukkelsesnævnet om engagerings- og ansættelsessager, hvor personer har børneattester med anmærkninger.

For at opsummere kort: Nybruddet med det her lovforslag er, at Udelukkelsesnævnet ikke længere vil være afhængigt af, om den lokale forening orienterer Udelukkelsesnævnet. Dertil kommer, at politiets orientering af Udelukkelsesnævnet vil give et overblik over, om lokalforeninger foretager problematiske vurderinger. Det er en løsning, der længe har været efterspurgt af idrætten med støtte fra flere humanitære organisationer, så jeg glæder mig over, at det nu endelig kan blive en realitet.

Der har været rejst en række spørgsmål undervejs fra de forskellige ordførere, og flere af jer har nævnt, at I vil tage sagerne op i udvalgsbehandlingen. Det synes jeg er en rigtig god vej frem. Altså, den helt konkrete organisering er selvfølgelig kommet til i tæt dialog med hovedorganisationerne, men lad os endelig høre, hvis der i øvrigt er input til, hvordan det kan gribes an, enten i forhold til lov og bekendtgørelse eller hvordan procedurerne kommer til at være. Så det er i det hele taget bare en tilkendegivelse fra min side af, at det her kan lade sig gøre, fordi idrætten er organiseret, som den er, og fordi de tre stærke hovedorganisationer har organiseret sig med et Udelukkelsesnævn og har efterspurgt det. Fra min side er det ikke et signal om, at det kun er inden for idrætten, at vi skal være varsomme og passe på vores børn og unge – tværtimod. Som flere også har været inde på, er det her vigtigt, uanset hvor vores børn og unge færdes. Den her model er bare ikke let at overføre direkte til en række andre områder. Men lad os endelig fortsætte dialogen om, hvordan vi kan sikre vores børn og unge mod krænkelser, uanset om det er i idrætten eller andre steder i kulturlivet. Tak.

Tak til kulturministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.