L 118 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at der skal gælde større krav for danske pensionsselskaber (herunder til organisering af selskaberne) end for udenlandske konkurrenter, der skal følge solvens II-direktivet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 118
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

15. oktober 2021

Besvarelse af spørgsmål 697 alm. del stillet af udvalget den 21. septem-

ber 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse om der er andre EU-lande og i givet fald hvilke

hvor man har givet eller planlægger at give tilsynsmyndigheder mulighed

for at pålægge pensionsselskaber, a) at de internt skal adskille regnskaber

for forskellige forretningsområder, b) hvordan pensionsselskaberne må

prisfastsætte enkelte produkter og c) krav om, at de skal rapportere til til-

synsmyndighederne om prissætning på enkelte produkter og fordeling af

interne omkostninger, som der er lagt op til med den SUL-bekendtgørelse,

Finanstilsynet har sendt i høring, og som bl.a. er omtalt på Finanswatch.dk

den 2. september 2021.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Det

er i Danmark valgt, at livsforsikringsselskaber kan få tilladelse

til også at udøve skadesforsikringsvirksomhed i form af syge- og

ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-virksomhed) i henhold til arti-

kel 73 i Solvens II-direktivet.

Hvis et EU-land vælger at benytte muligheden i artikel 73 om at give

livsforsikringsselskaber mulighed for at udbyde skadesforsikrings-

virksomhed i form af SUL-produkter, så skal de to former for forsik-

ringsvirksomhed ifølge Solvens II-direktivet forvaltes særskilt i

overensstemmelse med kravene i artikel 74. Artikel 74 er implemen-

teret i Danmark i bekendtgørelsen om livsforsikringsselskabers

syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-bekendtgørelsen).

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 698, så har Solvens II-di-

rektivet, og herunder artikel 74, imidlertid ikke været implementeret

korrekt og fuldt ud i Danmark.

Finanstilsynet har som en del af det forberedende arbejde til ændrin-

gen af SUL-bekendtgørelsen uformelt orienteret sig i reglerne i fire

lande underlagt EU-reglerne. Der er tale om Sverige, Holland, Fin-

land og Norge (der skal efterleve Solvens II-direktivet via EØS-sam-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 118 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at der skal gælde større krav for danske pensionsselskaber (herunder til organisering af selskaberne) end for udenlandske konkurrenter, der skal følge solvens II-direktivet, til erhvervsministeren

2/3

arbejdet). I Holland er det valgt, at der ikke kan udøves både livsfor-

sikring og SUL i samme selskab. Derved skal livsforsikring og ska-

desforsikring altid forvaltes særskilt. De tre øvrige lande har via re-

gulering om særskilt forvaltning og/eller via anden regulering og til-

syn sikret overholdelse af særskilt forvaltning i tråd med artikel 74

og den foreslåede regulering i Danmark. Ingen af de tre lande ople-

ver således strukturelle underskud i SUL-forretningen i selskaber,

der både udøver livsforsikring og SUL i henhold til artikel 73.

Nedenfor adresseres de konkrete spørgsmål:

Ad. a)

Kravene i SUL-bekendtgørelsen om internt at adskille regn-

skaberne for de forskellige forretningsområder er en gennemførelse

af kravene i Solvens II-direktivet. Det fremgår således af artikel 74,

stk. 1,

at den ”… særskilte forvaltning gennemføres således, at der

sker en adskillelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsik-

ringsvirksomhed”.

I Solvens II-direktivets artikel 74, stk. 6, fremgår hertil:

”Regnskabet

føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for hen-

holdsvis livsforsikring og skadesforsikring er opnået. Samtlige ind-

tægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finansielt ud-

bytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæs-

sige hensættelser, genforsikringspræmier og driftsudgifter til forsik-

ringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der er

fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en for-

delingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne.”

Ad b)

Ud over det generelle krav til forretningsmodellernes holdbar-

hed, så indeholder Solvens II-direktivet og SUL-bekendtgørelsen

ikke krav til, hvordan pensionsselskaberne må prisfastsætte enkelte

produkter. Kravet om forretningsmodellernes holdbarhed indebærer,

at livsforsikringsvirksomheden og SUL-virksomheden hver for sig

skal være baseret på en holdbar forretningsmodel, dvs. at de forven-

tede indtægter fra præmier m.v. på forretningsområdet skal kunne

dække de forventede udgifter på forretningsområdet. Der må således

ikke må være behov for systematiske tilskud fra det ene til det andet

forretningsområde.

Der har i de senere år været store underskud på SUL-forretningen i

en del selskaber. Hvis SUL-forretningen samlet set ikke er holdbar

og har behov for systematiske tilskud, så betyder det i praksis, at un-

derskuddet potentielt vil skulle dækkes af kunderne i livsforsikrings-

forretningen, dvs. pensionsopsparerne. Formålet med ændringen af

SUL-bekendtgørelsen og kravet om forretningsmodellernes holdbar-

hed hver for sig er derfor at understøtte beskyttelsen af livsforsik-

ringskunderne.

3/3

Ad c)

Udkastet til SUL-bekendtgørelsen indeholder ikke krav om

rapportering om prissætning på enkelte produkter, men indeholder

dog krav om, at der i det interne regnskab skal opgøres indtægter fra

bl.a. præmierne for henholdsvis livsforsikringsvirksomheden og

SUL-virksomheden hver især. Endvidere skal poster, der er fælles

for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en forde-

lingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne, jf. svaret på

a). Disse poster vil i praksis være de interne omkostninger. Tilsyns-

myndighederne skal i henhold til artikel 74, stk. 4, gennemgå resul-

taterne af både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomheden.

Finanstilsynet har ikke kendskab til, hvilke indrapporteringskrav an-

dre lande, som har tilladt livsforsikringsselskaber at drive skadesfor-

sikring, har valgt at fastsætte for at sikre overholdelse af reglerne”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup