Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 118 stillet af udvalget den 23. februar
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra F&P, jf. L 118 - bilag 3?
Svar:
Jeg bakker selvfølgelig op om forsikrings- og pensionsselskabernes ønske
om at bidrage til investeringer i den grønne omstilling.
Derfor støtter jeg, at det både med de gældende og de foreslåede regler er
fuldt ud muligt for forsikrings- og pensionsselskaber at investere i virksom-
heder, der driver industriel skovdrift. Investeringsreglerne (herunder sær-
ligt det såkaldte prudent person-princip) giver således mulighed for at in-
vestere i skov, der drives industrielt. Det er dermed op til selskaberne, hvor
mange midler der forsvarligt kan investeres i skov, så længe det er i tråd
med investeringsstrategien m.v.
Pensionsselskaberne kan derfor både i dag og i fremtiden tilbyde kunderne,
at deres midler investeres i bl.a. skov, og at de dermed bidrager til den
grønne omstilling med deres pensionsopsparing.
Forsikring & Pension (F&P) ønsker med sit ændringsforslag, at det både
skal være mulig for forsikrings- og pensionsselskaber at investere i og drive
skov industrielt i et datterselskab som såkaldt accessorisk servicevirksom-
hed. Det afhænger af, om det er muligt inden for EU-reglerne, da drift af
virksomhed i et datterselskab indebærer andre risici mv., fordi et dattersel-
skab indgår i driften af koncernen. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på
spørgsmål 7 ad L 118.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk