Erhvervsudvalget 2021-22
L 118 Spørgsmål 2
Offentligt
2534940_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
28. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 118
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov
om investeringsforeninger m.v. og flere andre love. (Udpegelse af afviklingsmyndigheder
for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder
syge- og ulykkesforsikringer m.v.).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Spørgsmål 2
I lovforslagets § 5, nr. 6, foreslås som § 81, stk. 5, i lov om betalinger, indsat en bestem-
melse om, at festivaler, byfester og lignende arrangementer af midlertidig karakter fremo-
ver ikke skal ansøge om dispensation fra kontantreglen. Af bemærkningerne til denne
bestemmelse fremgår: ” Det er ikke et krav for undtagelsens anvendelse, at betalings-
modtageren og arrangøren er den samme juridiske enhed, så længe betalingsmodtager
befinder sig inden for arrangementets afgrænsede område. Det er kun betalingsmodtage-
re, der er fysisk placeret inden for det afgrænsede område, der er undtaget.”
Vil ministeren redegøre nærmere for rækkevidden af den foreslåedes regel og tilhørende
bemærkninger, og på hvilke områder den adskiller sig fra den gældende mulighed for at
søge dispensation fra kontantreglen. Herunder bedes oplyst, om det for festivaler og. lign.
vil betyde, at f.eks. bustransport, som tidligere har været indeholdt i den dispensation,
man har kunnet få for at tage imod kontanter, ikke er omfattet af det foreslåedes § 81, stk.
5, i lov om betalinger, og således fremover vil være forpligtet til at tage imod kontanter.
Tilsvarende bedes oplyst, om det betyder, at f.eks. en salgsbod i et ankomstområde
skal tage imod kontantbetaling, mens alle boder på selve festivalpladsen ikke behøver.
I bekræftende fald bedes oplyst om bustransport og boder m.v. udenfor ”området” kan
søge om dispensation for kontantbetaling? Vil ministeren endvidere overveje, om der
er behov for justeringer af den foreslåede bestemmelse, henset til at arrangementer af
den pågældende art kan være udformet på mange måder og ikke nødvendigvis kun
foregår “inden for hegnet”?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1