Erhvervsudvalget 2021-22
L 118 Bilag 5
Offentligt
2537527_0001.png
Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov
om investeringsforeninger m.v. og flere andre love.
Nedenstående kommentarer vedrører § 81, stk. 4-5 i lovforslag L 118.
Erhvervsministeriet har fremsat forslag til en lovændring, der bl.a. vil formalisere den praksis der
tidligere har været, med at give midlertidige arrangementer bl.a. festivaler dispensation for
kontantpligten.
Dansk Live hilser initiativet velkomment, men henleder opmærksomheden på en potentiel
udfordring; I lovforslaget er det formuleret sådan, at det alene er inden for arrangementets
afgrænsede areal, at man kan se bort fra kontantpligten. En sådan ændring vil kunne betyde,
at festivalarrangører ikke kan sige nej tak til kontanter i fx busser til og fra festivalpladsen.
Skulle en arrangør vælge, at opsætte en bod på ydersiden af hegnet, må denne tilsvarende
ikke være kontantfri. Det er desuden utydeligt, om undtagelsen først gælder, når publikum er
”kommet inden for hegnet”. Det er med andre ord ikke tydeligt om publikum skal kunne købe
billet med kontanter ved ankomst til arrangementet. Tidligere har alle disse områder været
omfattet af den dispensation festivalarrangører har fået fra kontantpligten.
De konkrete formuleringer i lovforslaget er følgende:
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på betalingsmodtagere, når disse indgår som en del af
festivaler, byfester og lignende arrangementer af midlertidig karakter, der opfylder følgende
betingelser:
1) Arrangementet varer maksimalt 14 dage.
2) Arrangementet forekommer højst én gang årligt.
3) Arrangementet afholdes inden for et geografisk afgrænset område med adgangskontrol
I bemærkningerne til lovforslaget uddybes der dog med følgende formulering: Det er kun
betalingsmodtagere, der er fysisk placeret inden for det afgrænsede område, der er undtaget.
Nogle festivalarrangører har transportløsninger til festivalpladsen fra togstation, som der
opkræves separat betaling for. Andre har en lille, åben del af festivalpladsen hvor der er fri
adgang for alle, mens man til de fleste festivaler, i det omfang der er billetter tilgængelige, kan
købe disse ved ankomst. Derfor vil en for stram udmøntning af lovændringen kunne resultere i
at uheldige konsekvenser for flere festivalarrangører, der foretager salg til gæster uden for det
egentlige festivalområde.
Det er formentlig ikke hensigten med forslaget, at det skal blive mere besværligt for landets
festivalarrangører at tage i mod betaling. Derfor foreslår Dansk Live, at der i bemærkningerne
til lovforslaget. Tilføjes en formulering der giver mulighed for at arrangører i begrænset omfang
og i særlige tilfælde kan foretage salg uden for det afgrænsede område.
Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information hvis dette skulle være
nødvendigt.
Esben Marcher
Sekretariatschef
Dansk Live
Dansk Live – Interesseorganisation for festivaler og spillesteder
Gl. Kongevej 11-13, 5. sal, 1610 København V
Tel.: 86 12 12 30 www.dansklive.dk CVR: 19 96 65 93