L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 118 Bilag 1
Offentligt

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

[email protected]

Kopi:

[email protected]

København, den 9. november 2021

Høring over lov om ændring af lov om betalinger

De Samvirkende Købmænd (DSK) har noteret os høringen fra Finanstilsynet, der er

dateret den 18. oktober 2021.

Høringen omhandler ”alt godt fra havet.” Hos DSK vil vi nøjes med at kommentere på

de foreslåede bestemmelser i Lov om betalinger.

Det foreslås, at:

•

Ophæve kontantpligten for betalinger fra betalere, der ikke er forbrugere.

Ophæve underretningspligten for butikker i røveriudsatte områder, der vil af-

vise kontanter allerede fra kl. 20:00

Fritage midlertidige arrangementer for kontantpligt under visse betingelser.

DSK kan støtte alle tre forslag.

For midlertidige arrangementer er der lagt op til, at arrangementet kræver en billet.

Kravet om billet forekommer unødigt bureaukratisk. Det vigtigste må være, at der er

tale om et afgrænset geografisk område med indgangskontrol og tydelig skiltning ret-

tet mod forbrugerne – ikke om der er en billet eller ej.

Fortsat generel kontantpligt!

Desværre opretholdes den almindelige kontantpligt på trods af, at reglen er en dansk

særregel og på trods af, at virksomheder og forbrugere klarer sig aldeles glimmer-

ende uden i de lande vi sædvanligvis sammenligner os med herunder f.eks. Tysk-

land, Norge, Sverige, Finland og Island.

Siden 2018 er brugen af kontanter faldet, og en stor andel af bankerne har ligeledes

fjernet kontanterne fra filialerne. Detailhandel, restauranter, attraktioner og andre

virksomheder har altså en uforandret pligt til at modtage kontanter, men det bliver til

stadighed vanskeligere og dyrere at komme af med dagens omsætning og skaffe

byttepenge til virksomhederne mv.

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er DSK’s vurdering, at § 81 kan ophæves og som minimum liberaliseres yderli-

gere. Forbrugerne i vores nabolande klarer sig fint uden en tilsvarende bestemmelse.

En afskaffelse af kontantpligten er heller ikke det samme som en afskaffelse af kon-

tanterne.

Kontantbetaling bør derimod være et konkurrenceparameter på linje med vareudvalg,

kvalitet, pris og anden form for service.

På den korte bane vil der ikke være mange – om nogen overhovedet! - dagligvarebu-

tikker, der vil afvise kontanter døgnet rundt. Dertil er der fortsat for mange kunder,

der ønsker at betale kontant.

I brancher med mere afgrænsede målgrupper (sportstadions, koncertsteder, natteli-

vet, festivaler, salg i busser og tog, restauranter og dele af udvalgsvarehandelen) kan

man lettere forestille sig et nej tak til kontanter.

Ved en yderligere liberalisering af kontantpligten vil der være medlemmer af DSK,

som ønsker at kunne afvise kontanter tidligere end kl. 20:00, der er det tidligst mulige

i dag.

Det sidste er et spørgsmål om sikkerhed og tryghed for de ansatte. Hovedparten af

røverierne sker i de ”mørke timer.” Især i vintermånederne vil der være efterspørgsel

efter kontantfrie muligheder fra f.eks. kl. 18:00 og indtil næste morgen.

Udover sikkerhed er der også stigende fokus på hygiejne. Det har især været aktuelt

under covid-19, hvor Erhvervsstyrelsen og Politiet i foråret 2020 begge opfordrede til

at undgå kontantbetalinger. Biblioteker satte endda bøger i karantæne mellem udlån!

Butikker, der fulgte myndighedernes opfordring blev efterfølgende mødt af kritik fra

Forbrugerombudsmanden, der mindede om kontanter som gyldigt betalingsmiddel.

DSK vil derfor foreslå, at der arbejdes videre med en revision af § 81 så den danske

særregel liberaliseres yderligere, hvilket er i tråd med bankernes udfasning af kon-

tanter fra deres filialnet.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 12. november 2021

om forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger

(CON/2021/32)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 20. oktober 2021 en anmodning fra Finanstilsynet om en

udtalelse om et forslag til lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om betalinger og flere

andre love

(herefter ”lovforslaget”).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 2, stk. 1, første, andet og tredje led, i Rådets beslutning

98/415/EF

, da lovforslaget angår valutaforhold, betalingsmidler og Danmarks Nationalbank. I

overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.1

Formålet med og beskrivelse af lovforslaget

Det foreslås i forordningsforslaget, at den såkaldte ”kontantregel”, hvorefter betalingsmodtagere er

forpligtede til at tage imod betaling med kontanter, reguleres. Sælgere er i henhold til den nuværende

kontantregel forpligtede til at tage imod betalinger med kontanter ved fysisk handel undtagen i

snævert definerede tilfælde. Sådanne tilfælde er fjernsalg, såsom internethandel og salg i

selvbetjeningsautomater, der er undtaget fra kontantreglen. Derudover finder kontantreglen kun

anvendelse i tidsrummet kl. 6-20 i områder, hvor der er forhøjet risiko for røveri, forudsat at

Finanstilsynet forinden er blevet underrettet om hensigten til ikke at anvende kontantreglen.

Underrettelsesforpligtelsen er udelukkende en administrativ foranstaltning og medfører ikke, at

sælgeren får nogen godkendelse fra Finanstilsynet

1.2

I lovforslaget foreslås det at begrænse kontantreglen ved at give betalingsmodtagere lov til at fravige

kontantreglen for så vidt angår betalinger fra betalere, der ikke er forbrugere. I den forbindelse er det

inden for parternes aftalefrihed at blive enige om de anvendelige betalingsmidler. Ifølge

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v.

og flere andre love.

Rådets beslutning 98/415/EC af 29. juni 1998 om de nationale myndigheders høring af Den Europæiske Centralbank

om udkast til retsforskrifter (EUT L 189 af 3.7.1998, s. 42).

Danske kroners status som lovlige betalingsmidler er fastsat i § 8, stk. 2, i lov om Danmarks Nationalbank (Lov nr. 116

af 7. april 1936, som ændret ved lov nr. 166 af 13. april 1938, § 44 i lov nr. 88 af 15. marts 1939, lov nr. 67 af 15. marts

1967, § 90 i lov nr. 174 af 30. april 1969 og § 16 i lov nr. 579 af 1. juni 2010) og § 4, stk. 1, i lov om mønter (Lov nr.

1803 af 12. december 2018). Kontantreglen i lov om betalinger er således en særskilt lovbestemt forpligtelse.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

bemærkningerne til lovforslaget

tilsigtes det med forslaget at afveje hensynet til ikke at pålægge

erhvervsdrivende betalingsmodtagere unødige byrder og forbrugernes ret til at betale med kontanter.

Derudover finder begrænsningen kun anvendelse på en bestemt, individuel transaktion og derfor

ikke eksempelvis i tilfælde, hvor betalingsmodtageren også sælger produkter eller tjenesteydelser til

forbrugere. Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at selv om danskerne bruger færre kontanter

end tidligere, er der stadig er forbrugere, som har behov for at kunne betale kontant, hvorfor det er

hensigtsmæssigt at beholde den generelle forpligtelse til at modtage betaling med kontanter. De

hensyn anses imidlertid ikke som relevante for betalinger mellem erhvervsdrivende.

1.3

Lovforslaget indeholder et yderligere forslag til at begrænse kontantreglen for så vidt angår

betalingsmodtagere, der deltager i festivaler, byfester og andre lignende arrangementer af midlertidig

karakter

. For sådanne arrangementer kan modtagelse af kontanter nægtes, hvis følgende

kumulative betingelser er opfyldt: a) arrangementet varer maksimalt 14 dage, b) arrangementet

forekommer højst én gang årligt, c) arrangementet afholdes inden for et geografisk afgrænset

område med adgangskontrol og d) arrangøren af arrangementet har forud for forbrugerens tilmelding

til arrangementet tydeligt oplyst forbrugeren om, at der ikke kan betales med kontanter. Hvis

arrangementet ikke kræver tilmelding, skal det være tydeligt oplyst i markedsføringen af

arrangementet. Den foreslåede regel medfører, at kontantreglen ikke finder anvendelse. Det betyder

dog ikke, at der ved sådanne arrangementer ikke kan tages imod kontanter, såfremt det ønskes.

Erhvervsministeren har ifølge bemærkningerne

, på grundlag af sin nuværende restriktive

bemyndigelse

til

give

dispensationer

fra

kontantreglen,

fastsat

praksis

hvorefter

betalingsmodtagere, der afvikler begivenheder af kort varighed, der højst forekommer én gang årligt

og afvikles inden for et afgrænset område, kan tildeles dispensation fra kontantreglen

. Det forklares

endvidere i bemærkningerne

, at den etablerede praksis for dispensationer fra kontantreglen således

kodificeres i lovforslaget, idet der ikke foretages en materiel ændring af kontantreglen. Fordelen

anses som en administrativ lettelse for erhvervsdrivende, der deltager i arrangementer, festivaler

osv., som ikke længere behøver at ansøge om en fravigelse af kontantreglen, såfremt de ønsker at

begrænse modtagelsen af kontanter på alle tidspunkter af døgnet. Det fremhæves i

bemærkningerne, at tilbagevendende arrangementer som fodboldkampe på et stadion eller

arrangementer på koncertsteder ikke er omfattet af den anvendelsesområdet for den nye

begrænsning.

1.4

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget

har de bestemmelser, der regulerer kontantfrie betalinger i

aften- og nattetimerne fungeret efter hensigten. Alligevel foreslås det i lovforslaget, at kravet om

forudgående orientering til Finanstilsynet, når betalingsmodtagere beliggende i særligt røveriudsatte

områder ønsker at fravige kontantreglen i tidsrummet kl. 20-22, ophæves, uden at kontantreglen

Jf. afsnit 1 og 2.10.1 i de almindelige bemærkninger og side 124 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Jf. afsnit 1.3 i udtalelse CON/2021/18. Alle ECB's udtalelser er offentliggjort i EUR-Lex.

Jf. afsnit 2.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Ifølge afsnit 2.10.1 i de almindelige bemærkninger blev beføjelsen til at tildele dispensation i 2020 delegeret til

Finansministeriet, der siden har forvaltet dispensationsbeføjelsen i overensstemmelse med ministerens fastlagte

praksis.

Jf. side 124 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Jf. afsnit 2.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

ændres

. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget

er forslaget fremsat med henblik på at lempe de

administrative byrder forbundet med orienteringen af Finanstilsynet om hensigten til at anvende et

begrænset tidsrum, hvor der skal tages imod kontanter som betalingsmiddel.

1.5

Endelig fremsættes der i lovforslaget også forslag om udpegelsen af kompetente nationale

myndigheder som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23

om et

regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og udvider blandt andet Danmarks

Nationalbanks beføjelse til at pålægge personer og operatører af registrerede betalingssystemer

offentlige administrative sanktioner i henhold til lov om kapitalmarkeder

Generelle bemærkninger

Kontantbetalingers rolle og betydning i samfundet

2.1

Elektroniske betalingsinstrumenter anvendes i stigende grad som den foretrukne form for

detailbetalinger i en række medlemsstater, herunder Danmark

. Danmark er i denne henseende et

af de mest digitaliserede lande i verden

, hvilket blandt andet muliggør brugen af alternative

betalingsmidler. I 2009 blev 48 % af det samlede antal betalinger i den fysiske handel i Danmark

foretaget med kontanter. I 2019 var dette tal faldet til 16 %

2.2

Kontanter spiller fortsat en vigtig rolle i samfundet. Muligheden for at betale med kontanter er fortsat

særlig vigtig for personer, som af forskellige legitime årsager foretrækker at anvende kontanter frem

for andre betalingsinstrumenter, eller som ikke har adgang til banksystemet og elektroniske

betalingsmidler. Kontanter anvendes endvidere generelt som betalingsinstrumenter, fordi de er

almindeligt accepterede, hurtige og muliggør kontrol over betalerens forbrug. Det er desuden det

eneste betalingsinstrument, som tillader borgere at afvikle en transaktion med centralbankpenge,

der også afvikles øjeblikkeligt

. Derudover er muligheden for at betale med kontanter fortsat særlig

vigtig for bestemte grupper i samfundet, som af forskellige legitime årsager foretrækker at anvende

kontanter frem for andre betalingsinstrumenter. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker,

men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og

andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester

. Anvendelsen af kontanter

er dog faldende i Danmark, også for ældre personer. Kontantbetalingers andel af det samlede antal

En liste over områder, som Erhvervsministeriet har identificeret som med i særlig røveririsiko, kan findes på

https://em.dk/nyhedsarkiv/2017/november/nye-regler-goer-det-nemmere-for-butikker-at-beskytte-sig-mod-roeveri/.

En liste over betalingsmodtagere, der har underrettet Finanstilsynet om, at de kun ønsker at modtage kontanter i et

begrænset tidspunkt, kan findes på

https://www.finanstilsynet.dk/Lovgivning/Information-om-udvalgte-tilsynsomraader/Betalingstjenester-og-e-

penge/Kontantreglen.

Jf. afsnit 2.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og

afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014,

(EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU)

2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).

Lov om kapitalmarkeder, lovbekendtgørelse nr. 377 af 2. april 2020.

Jf. afsnit 2.4 i udtalelse CON/2020/33.

Jf. Danmarks Nationalbanks rapport "Danskerne betaler fortrinsvist elektronisk", september 2020, s. 2.

Jf. Danmarks Nationalbanks rapport "Der bliver længere mellem kontantbetalinger", februar 2020, s. 9.

Jf. afsnit 2.4 i udtalelse CON/2017/8, afsnit 2.1 i udtalelse CON/2019/41, afsnit 9.2.1 i udtalelse CON/2020/13,

afsnit 2.3 i udtalelse CON/2020/21, afsnit 7.2.1 i udtalelse CON/2021/9 og afsnit 2.1 i udtalelse CON/2021/18.

Jf. afsnit 1.5 i udtalelse CON/2019/41.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

betalinger opdelt efter alder viser, at personer i aldersgruppen 70-79 år i 2017 brugte kontanter i 40

% af deres betalinger i fysiske handler, og at tallet faldt til 22 % i 2019

. I lyset heraf ser ECB positivt

på videre innovation og udvikling på området for elektroniske betalinger og minder om, at kontanter

spiller en unik rolle i forhold til at fremme hele befolkningens inklusion i økonomien ved at gøre det

muligt at afvikle finansielle transaktioner på denne måde. Kontanter kan derudover spille en vigtig

rolle i tilfælde af en forstyrrelse i betalingssystemet

, og de er robuste i forhold til cyberkriminalitet.

I en krisesituation som den igangværende COVID-19-pandemi kan afvisningen af kontanter ved

fysiske salgssteder have særlig betydning for ældre personer og personer med handicap eller andre

personer, der ikke har adgang til kontantløse betalingsmidler og som følge heraf kan have alvorlige

vanskeligheder ved at opfylde deres grundlæggende behov.

2.3

På denne baggrund glæder ECB sig meget over, at kontantreglen i medfør af lovforslaget

opretholdes i Danmark, og borgernes ret til at betale med kontanter således fastholdes.

Eurosedler og -mønters status som lovlige betalingsmidler

2.4

Danmark er en medlemsstat, som er undtaget fra at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions

tredje fase

. Selv om EU-lovgivningen kun regulerer eurosedler og -mønters status som lovlige

betalingsmidler, vil EU-rammen for eurosedler og -mønters status som lovlige betalingsmidler finde

direkte anvendelse i Danmark, hvis og når euroen indføres i Danmark. På denne særlige

institutionelle baggrund har ECB foretaget en vurdering af lovforslagets bestemmelser sammenholdt

med relevant praksis i euroområdet, særligt hvad angår eurosedlers status som lovlige

betalingsmidler.

2.5

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) har i henhold til TEUF har den grundlæggende

opgave at fremme betalingssystemernes smidige funktion

, og ECB har eneret til at bemyndige

udstedelse af eurosedler i Unionen

. De eurosedler, som er udstedt af ECB og de nationale

centralbanker i euroområdet, er de eneste eurosedler, der har status som lovlige betalingsmidler i

euroområdet

2.6

Begrebet ”lovligt betalingsmiddel” som et betalingsmiddel denomineret i en valutaenhed er blevet

behandlet af Den Europæiske Unions Domstol. Domstolen har navnlig præciseret, at begrebet

”lovligt betalingsmiddel” indebærer, at dette særlige betalingsmiddel ikke generelt kan afvises til

opfyldelse af et krav i samme valutaenhed til dets fulde pålydende værdi med frigørende virkning. I

forbindelse med præciseringen af begrebet ”lovligt betalingsmiddel” i henhold til EU-lovgivningen har

Domstolen taget Kommissionens henstilling 2010/191 af 22. marts 2010 om omfanget og

virkningerne af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel

, der indeholder

vejledning om fortolkningen af de relevante EU-retlige bestemmelser, i betragtning. Det fremgår af

punkt 1 i henstilling 2010/191, at når der består en betalingsforpligtelse, bør eurosedlers og -mønters

status som lovligt betalingsmiddel indebære a) obligatorisk accept af de pågældende sedler og

Jf. Danmarks Nationalbanks rapport "Der bliver længere mellem kontantbetalinger", februar 2020, s. 9.

Jf. afsnit 2.1 i udtalelse CON/2019/41, afsnit 9.2.1 i udtalelse CON/2020/13 og afsnit 2.3. i udtalelse CON/2021/18.

Jf. Protokol (Nr. 16) til TEUF om visse bestemmelser vedrørende Danmark.

Artikel 127, stk. 2, TFEU og artikel 3.1 i Statutten for ESCB og ECB.

Artikel 128, stk. 1, første punktum, TFEU og artikel 16, første punktum, i Statutten for ESCB og ECB.

Artikel 128, stk. 1, tredje punktum, TFEU og artikel 16, tredje punktum, i Statutten for ESCB og ECB.

EUT L 83 af 30.3.2010, s. 70.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

mønter, b) accept til fuld pålydende værdi og c) frigørelse fra betalingsforpligtelser. Ifølge Domstolen

acceptere europengesedler og

‑mønter

til betalingsformål

viser dette, at begrebet ”lovligt betalingsmiddel” blandt andet omfatter en principiel forpligtelse til at

2.7

For så vidt som den gør det muligt for EU-lovgiver at fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige

for anvendelsen af euroen som den fælles valuta, præciserede Domstolen, at traktatens artikel 133

giver beføjelse til alene EU-lovgiver til nærmere at angive den retlige ordning for sedler og mønter

denomineret i euro status som lovligt betalingsmiddel, for så vidt som dette viser sig nødvendigt for

anvendelsen af euroen som fælles valuta. En sådan enekompetence udelukker enhver anden

kompetence for medlemsstaterne på dette område, medmindre de handler efter bemyndigelse givet

af Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter

2.8

Domstolen præciserede dog yderligere, at denne status som lovligt betalingsmiddel ikke kræver en

absolut accept, men alene en principiel accept af europengesedler som betalingsmiddel. Unionens

enekompetence på området for den monetære politik berører ikke den kompetence, som de

medlemsstater, der har euroen som valuta, har til at regulere de nærmere bestemmelser for

frigørelse fra betalingsforpligtelser, som ikke berører princippet om, at det som hovedregel skal være

muligt at frigøre sig fra en betalingsforpligtelse ved sådanne kontante midler. Denne enekompetence

er således ikke til hinder for, at en medlemsstat vedtager en foranstaltning, som falder inden for en

af medlemsstaternes kompetenceområder. En medlemsstat kan eksempelvis, på grundlag af sin

beføjelse til at regulere administrative procedurer, forpligte de offentlige myndigheder til at acceptere

borgernes betalinger i kontant. Den forhindrer heller ikke en medlemsstat i under udøvelsen af sine

egne beføjelser af legitime grunde, der vedrører offentlige hensyn, at indføre en undtagelse fra denne

forpligtelse for betalinger pålagt af offentlige myndigheder, med forbehold for opfyldelsen af visse

betingelser. Navnlig kan forpligtelsen til at tage imod eurosedler og - mønter i princippet begrænses

af medlemsstaterne på grund af offentlige hensyn og med forbehold af proportionalitetsprincippet.

Det betyder, at en sådan begrænsning skal være forholdsmæssig hvad angår det det tilsigtede mål

for som hovedregel at kunne frigøre sig fra en betalingsforpligtelse med europengesedler og

‑mønter,

som navnlig kræver, at de er egnede til at sikre virkeliggørelsen af de legitime formål, der forfølges

med den pågældende lovgivning, og at de ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for

virkeliggørelsen af disse formål

. Domstolen har fastslået, at begrænsninger af særligt eurosedlers

status som lovlige betalingsmidler kræver, 1) at lovgivningen hverken har til formål eller virkning at

fastsætte den retlige ordning for europengesedlers status som lovligt betalingsmiddel, ii) at den ikke

retligt eller faktisk fører til afskaffelsen af disse pengesedler, bl.a. ved som hovedregel at afvise

frigørelse fra en betalingsforpligtelse ved sådan kontant betaling, iii) at den er blevet indført af

offentlige hensyn, iv) at begrænsningen af betalinger i kontant, som denne lovgivning indebærer, er

af offentlig interesse. I forbindelse med begrænsningen den mulighed, som er anerkendt i EU-retten,

skal medlemsstaterne sikre, at de foranstaltninger, de træffer, overholder proportionalitetsprincippet,

Jf. Domstolens dom af 26. januar 2021,

Hessischer Rundfunk,

C-422/19 og C-423/19, ECLI:EU:C:2021:63,

præmis 46-49.

Jf. Domstolens dom af 26. januar 2021,

Hessischer Rundfunk,

C-422/19 og C-423/19, ECLI:EU:C:2021:63,

præmis 50-52.

Jf. Domstolens dom af 26. januar 2021,

Hessischer Rundfunk,

C-422/19 og C-423/19, ECLI:EU:C:2021:63,

præmis 55-56 og 67-70.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ECB-PUBLIC

egnet til at sikre virkeliggørelsen af det offentlige hensyn, som forfølges og v) at den ikke går ud over,

hvad der er nødvendigt for virkeliggørelsen heraf

2.9

ECB er kommet med yderligere vejledning i sine udtalelser med hensyn til, hvorvidt begrænsninger

kan anses som proportional. ECB har navnlig bemærket, at jo bredere og mere generel en

begrænsning er, des strengere bør fortolkningen af kravet om, at begrænsningen skal være

proportional med det mål, der forfølges, være. Ved vurderingen af, om en begrænsning er

proportional, bør der altid tages hensyn til den pågældende begrænsnings negative indvirkning og

hvorvidt alternative foranstaltninger, som ville opfylde det pågældende mål og have en mindre

negativ indvirkning, kunne vedtages

2.10 I lyset heraf bemærker ECB, at hverken målet med eller virkningen af lovforslaget er at ændre

reglerne for pengesedler og mønter i danske kroners status som lovlige betalingsmidler, men

derimod beskytter borgernes ret til at opfylde deres betalingsforpligtelser kontant. Derudover er ECB

hvad angår kravet om, at foranstaltningen skal være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det offentlige

hensyn, af den opfattelse, at indførelsen af et retsgrundlag, der gør det muligt for erhvervsdrivende

som en del af deres aftalemæssige frihed at vælge andre betalingsformer end kontanter i forbindelse

med transaktioner med hinanden, er en legitim interesse.

2.11 I denne sammenhæng bemærker ECB, at de begrænsninger, der indføres ved lovforslaget, ikke er

absolutte. Domstolen har imidlertid fremhævet, at lovlige alternative betalingsmidler skal være let

tilgængelige for alle betalingspligtige personer

og antydede således, at det er nødvendigt at

fastsætte undtagelser, såfremt det ikke er tilfældet. ECB anser på baggrund heraf generelt

lovforslaget som proportionelt, men bemærker dog hvad angår alle bestemmelser, der begrænser

den generelle regel om kontantbetaling, at der i tilfælde af uforudsete situationer, hvor alternative

betalingsmidler midlertidigt er ude af drift, skal sikres fleksibilitet med henblik på at lette afviklingen

af betalingsforpligtelser med kontanter.

Udtalelsen vil blive offentliggjort i EUR-Lex.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. november 2021.

Formand for ECB

Christine LAGARDE

Jf. Domstolens dom af 26. januar 2021,

Hessischer Rundfunk,

C-422/19 og C-423/19, ECLI:EU:C:2021:63, præmis 78.

Jf. afsnit 2.7 i udtalelse CON/2017/8.

Jf. Domstolens dom af 26. januar 2021,

Hessischer Rundfunk,

C-422/19 og C-423/19, ECLI:EU:C:2021:63, præmis 77.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Høringssvaret er sendt på mail til:

[email protected], [email protected], [email protected]

F&P's høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov

om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om inve-

steringsforeninger m.v. og forskellige andre love

F&P takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til æn-

dring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om investe-

ringsforeninger m.v. og forskellige andre love. F&P’s bemærkninger retter sig

særligt mod:

•

Udsættelsen af lov om forsikringsvirksomhed.

Lovforslaget viser, at der fortsat er et stort behov for en opsplitning af lov om

finansiel virksomhed. Fremsættelsen af den allerede udarbejdede lov om for-

sikringsvirksomhed bør derfor ske snarest muligt.

•

Reguleringen af syge- og ulykkesforsikring

Branchen skal fortsat kunne udbyde både pensionsopsparing og forsikrings-

ydelser som et bundlet produkt, og branchen skal sikres lige konkurrence med

andre aktører (bl.a. fra udlandet), der udbyder syge- og ulykkesforsikring som

et enkeltstående produkt.

Der bør skabes klarhed over, hvad der i forhold til syge- og ulykkesforsikring

menes med ”holdbar forretningsmodel”.

Lovforslaget afspejler ikke og tager ikke højde for de omfattende administra-

tive byrder, som de ændrede krav til syge- og ulykkesforsikring reelt vil med-

føre, og som pensionsopsparerne/forsikringstagerne i sidste ende er med til

at betale.

•

Reglerne om accessorisk virksomhed

Reglerne om accessorisk virksomhed bør være fremtidssikrede og ikke gå

længere end EU-reguleringen med hensyn til hvilke aktivitetsområder, som

skal drives i et datterselskab.

Reglerne bør understøtte den grønne omstilling og den politiske aftale vedta-

get på COP26 om bevaring af skove.

15.11.2021

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Cecilie Højgaard Kjeldsen

Chefkonsulent, cand.jur.

Dir.

41919141

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Reglerne bør indrettes, så krav til selskabsformen ikke får utilsigtede skatte-

mæssige konsekvenser for selskaberne og dermed deres kunder.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Ny lov om forsikringsvirksomhed

Lovudkastet indeholder bl.a. ændringer, som var påtænkt gennemført i en ny lov

om forsikringsvirksomhed. Som bekendt har forsikringsbranchen længe set

frem til en ny lov om forsikringsvirksomhed, som desværre er udskudt. F&P vil

derfor henstille til, at fremsættelsen af lov om forsikringsvirksomhed sker snares

muligt.

Arbejdet med at opsplitte lov om finansiel virksomhed blev påbegyndt på bag-

grund af en anbefaling fra Erhvervsministeriets egen rapport om et eftersyn af

den finansielle regulering fra april 2018. Det fremgår således af rapporten, at:

”Det foreslås, at der arbejdes hen imod en opsplitning af lov om finansiel virksomhed.

Opsplitningen vil kunne ske ved udsondring af virksomhedstyper i takt med, at EU-re-

guleringen ændres. Det foreslås at starte med udsondring af forsikringsselskaberne,

der er omfattet af Solvens II-regime”.

Årsagen til ønsket om separate virksomhedslove skal bl.a. findes i, at virksomhe-

derne i dag bliver reguleret af forskellige regelsæt fra EU. De forskellige regelsæt

skyldes meget forskellige produkter og kapitalforhold. Da mængden af regule-

ring er stigende, så er konsekvensen, at lov om finansiel virksomhed er blevet

uoverskuelig og på nogle områder ikke tilstrækkeligt afspejler forskellene i for-

retningsmodeller. En opsplitning af lovene vil derfor skabe en bedre lov via en

forenklet lovstruktur og bedre regler for de forskellige virksomhedstyper - her-

under ikke mindst for forsikringsselskaberne. Dette hensyn bliver som nævnt

kun mere aktuelt i takt med, at tiden går.

Udsættelsen af lov om forsikringsvirksomhed bør derfor være så kort som mulig.

Ny og betydelig detailregulering af syge- og ulykkesforsikring (SUL)

Med lovforslaget følger en ny og betydelig detailregulering af syge- og ulykkes-

forsikring (SUL), når dette udbydes i et pensionsselskab. Det centrale i forslaget

er, at der fremover skal være særskilt forvaltning af livsforsikring og SUL. Sel-

skaberne skal påvise, at hvert område er såkaldt holdbare forretningsmodeller.

Det er afgørende for F&P er, at modellen med pensionsopsparing og forsikrings-

ydelser i ét produkt fortsat kan eksistere. Netop gennem deres pensionsordning

har historisk mange danskere fået adgang til syge- og ulykkesforsikring og den

tryghed, disse løsninger skaber for den enkelte dansker. Der er i dag tale om en

central velfærdsløsning for mange danskere. Den succes er vigtig at værne om

og sikre, når Folketinget kommer med helt ny regulering på dette område.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er problemer med hold-

barheden af det samlede bundlede produkt. De danske selskaber og branche er

Side 2

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

robust. I en tilkendegivelse til Folketinget i august har Erhvervsminister Simon

Kollerup udtalt: ”Jeg

mener generelt, at den danske pensionsbranche er godt polstret”.

Den danske branche har den 3. største kapitaloverdækning i Europa, selvom der

over årene er opbygget ubalancer mellem indtægterne på den ene side og ska-

desudgifter på den anden side i SUL-forretningen.

Det ”bundlede” produkt er

altså økonomisk bæredygtigt.

Et bundlet produkt/én samlet løsning og lige konkurrence

Der har i praksis været tale om ét samlet produkt for danskerne (både pension og

SUL) frem for flere adskilte løsninger/produkter. Til trods for det kræver den fo-

reslåede lovgivning, at pensionsselskaberne deler deres forretning op i hhv. pen-

sion og syge- og ulykkesforsikringer. Selvom selskaberne som altovervejende

hovedregel leverer ét samlet produkt til kunden.

Lovforslaget begrundes med, at der er økonomisk ubalance i SUL-forretningen.

Det er korrekt, at der har været underskud over de senere år. Det er imidlertid

ikke en korrekt fremstilling, når det i lovforslagets side 44 hedder:

”Det

har vist sig, at der har været afhængigheder mellem de to forretningsben, således,

at der løbende har været behov for tilskud fra livsforsikringsvirksomhedsaktiviteterne

til SUL-aktiviteterne”.

Dette er ikke en korrekt fremstilling, da SUL-aktiviteterne har været finansieret

af selskabernes egenkapital og ikke fra pensions/liv-området.

F&P ser det som væsentligt for forbrugerne og konkurrencen, at ”bundlede” og

”ubundlede” produkter kan eksistere

og konkurrere på lige vilkår. Både selska-

berne, kunderne og samfundet har en interesse i, at der er lige og velfungerende

konkurrence mellem de forskellige modeller og mellem de forskellige udbydere i

både ind- og udland.

Finanstilsynet får derfor en vigtig opgave med at sikre, at kravene er de samme

og ”lige for alle”, når lovændringen bliver implementeret.

Klarhed om lovens centrale begreber

Af lovbemærkningerne fremgår, at en holdbar forretningsmodel i udgangspunk-

tet er defineret som, at der skal være kapital til at opfylde minimumskravene i

driftsplansperioden, og kapitalen skal opbygges af forretningsområdet. Det bør

skrives tydeligt i lovmaterialet, at dette er definitionen af en holdbar forretnings-

model.

Derudover er det uklart, hvad kravene så er til en holdbar forretningsmodel. Fi-

nanstilsynet får med loven en meget bred ramme at agere ud fra, hvad bl.a. ses, af

beskrivelsen på side 83. Det stiller selskaberne i en uklar situation.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Besvarelse af spørgsmål 614 alm. del stillet af udvalget den 28. juni 2021 efter ønske fra Mona Juul (KF), Er-

hvervsudvalget, 31. august 2021.

Side 3

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

F&P vil derfor fremhæve, at der er behov for en tæt dialog med branchen om im-

plementeringen af disse dele af lovforslaget

–

ikke mindst om den nærmere præ-

cisering i praksis af begrebet holdbar forretningsmodel.

F&P noterer sig, at lovforslaget anvender ordlyden ”virksomhedens organisa-

tion” nederst side 62. Det kan

give det indtryk, at der ikke kun skal ske en særskilt

forvaltning, men at der er krav om særskilt organisering, hvilket ville være at gå

videre, end hvad gælder ifølge Solvens II-direktivets §§ 73 og 74. Direktivet fore-

skriver alene en særskilt forvaltning.

Det må derfor antages, at ”organisation”

ikke går videre end direktivet og kravet om særskilt forvaltning i den danske be-

kendtgørelse (bek. 2003 af 1. november 2021). Finanstilsynet bedes bekræfte

dette og justere lovforslaget, så denne usikkerhed fjernes.

F&P lægger endvidere til grund, at de foreslåede lovændringer ikke får nogen

indvirkning på reguleringen på det eksterne årsregnskab.

Gennem hele lovudkastet omtales alene minimumskapitalkravet. I lovbemærk-

ningerne omtales dog, at der skal være kapital til at dække både minimumskapi-

talkravet og solvenskapitalkravet (s. 82). F&P antager, at der også i den sammen-

hæng alene tænkes i minimumskapitalkravet, som også fremgår af selve lovtek-

sten.

Endelig bemærker F&P, at SUL-bekendtgørelsen træder i kraft 6 måneder før

dette lovforslag, der indeholder SUL-relaterede præciseringer af bl.a. holdbare

forretningsmodeller.

Klarhed om omkostninger og administrative byrder

Forslaget omtaler krav, herunder også om rapportering til livselskaber, der ud-

byder SUL-produkter. Af hensyn til en fornuftig implementering bør disse krav

tidligst gælde fra udgangen af 2022.

F&P vil desuden opfordre til, at det i lovbemærkningerne indføjes, at der kan di-

spenseres fra indberetningskrav, hvis selskabet dokumenteret over en årrække

har haft overskud på SUL-forretningen.

I lovbemærkningerne fokuseres der på, at proportionalitet iagttages

–

særligt

ved en evt. overvejelse om inddragelse af licens. Dette vil F&P gerne kvittere for.

Af lovforslagets bemærkninger pkt. 4 på side 55-56 er anført de økonomiske og

administrative konsekvenser som følge af forslaget. F&P er af den opfattelse, at

der her ikke er taget højde for eller oplyst om de omfattende administrative byr-

der, som de ændrede krav reelt vil medføre, og at omkostningerne vil være væ-

sentlig højere end det, lovforslaget giver indtryk af.

Endelig henviser lovbemærkningerne til Forbrugerombudsmandens mulighed

for at føre godskik-sager. Det er imidlertid uklart, om de foreslåede ændringer

også gælder for forsikringsselskaber.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 4

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Accessorisk virksomhed

Forsikringsbranchen står over for en omstilling, hvor den traditionelle forsik-

ringsvirksomhed suppleres af en række digitale løsninger samt andre services og

løsninger, der i højere grad har til formål at ”sikre” og skabe tryghed for den en-

kelte kunde fremfor at ”forsikre” i traditionel forstand. Dette skal ske samtidig

med, at branchen skal understøtte den samfundsmæssige udvikling i forhold til

grøn omstilling og sundheds- og velfærdsydelser.

Det er en forudsætning for branchens muligheder for at bidrage til at løse vel-

færdssamfundets udfordringer, herunder at bidrage til at skabe en øget velfærd

og tryghed, at rammerne for forsikringsselskabernes tilladte virksomhed er til-

passet, så mange accessoriske aktiviteter kan drives i selve forsikringsvirksom-

heden. Der kan fx være tale om services og andre løsninger, der ikke nødvendig-

vis er knyttet direkte op på en skadesbegivenhed eller et bestemt forsikringspro-

dukt, men som hjælper kunden eller medlemmet i forskellige situationer gennem

livet.

Det bemærkes videre, at EU-Kommissionen har igangsat en dialog omkring kon-

sekvenserne ved den demografiske transition i alle EU-medlemslande

(“Green

Paper on Ageing”). EU-Kommissionen

har bl.a. fokus på, at alle EU-borgere får

adgang til attraktive, og langsigtede pensionsopsparinger (via fx Capital Market

Union & PEPP), samtidig med at livsforsikringsselskaber får mulighed for at løfte

flere sundhedsrelaterede opgaver.

I en pressemeddelelse til Review af Solvency II har EU-Kommissionen gentaget

dette synspunkt og kommunikeret, at livsforsikringsselskaber skal have en cen-

tral rolle i European Green Deal. Det skal bl.a. være muligt for pensionsselskaber

at tilbyde attraktive og konkurrencedygtige grønne eller sociale investeringsmu-

ligheder, produkter og værditilbud. Det er derfor vigtigt, at de danske regler om

accessorisk virksomhed og anden tilladt virksomhed er dynamiske, og reglerne

bør afspejle både nationale og europæiske tendenser og forventede behov både

inden for bæredygtighed og sundhed.

Definitionen af accessorisk servicevirksomhed

Accessorisk servicevirksomhed er en definition, der i Solvens II-forordningen

anvendes til at beregne eksponeringer i overensstemmelse med artikel 184 samt

koncernens rådighed over tilknyttede selskabers anerkendte kapitalgrundlag

(koncern-solvensen), jf. artikel 333 i Solvens II-forordningen

Formålet med definitionen på accessorisk servicevirksomhed er således at regu-

lere, hvornår en aktivitet, der udøves i et datterselskab, har en så nær tilknytning

til forsikringsvirksomheden, at denne type af aktivitet skal indgå i beregningen af

solvensen. Der er altså ingen direkte sammenhæng mellem definitionen af acces-

sorisk servicevirksomhed og de tilladelsespligtige aktiviteter, som et forsikrings-

selskab kan varetage, jf. artikel 18, stk. 1, litra a, i Solvens II-direktivet.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dette kan ses ud fra de regler i Solvens II-forordningen, som definitionen indgår

i. Definitioner i EU-reguleringen er ikke udtryk for materiel regulering

–

som ek-

sempelvis et forbud mod en vis aktivitet eller krav om, at denne udøves i et dat-

terselskab

–

men derimod afgrænsning og præcisering af begreber, der anven-

des i den materielle regulering i de regelsæt, hvori de indgår.

F&P mener derfor ikke, at man bør fastsætte regler eller forarbejder, der af-

grænser fortolkningen på baggrund af en ikke udtømmende definition af acces-

sorisk servicevirksomhed i en EU-forordning (Solvens II-forordningen). Det kan

endvidere stride mod totalharmoniseringsprincippet.

Det forekommer således forkert at anvende definitionen af accessorisk service-

virksomhed i koncernsolvens-reglerne til at afgrænse området for de aktiviteter,

der kan drives inden for rammerne af selve forsikringsvirksomheden henholds-

vis i et datterselskab.

F&P er derfor ikke enige i, at definitionen af accessorisk servicevirksomhed

medfører, at de i definitionen nævnte konkrete eksempler indebærer et krav om,

at sådanne aktiviteter

skal

drives i en dattervirksomhed. Dette følger efter F&P’s

opfattelse heller ikke af Kommissionens svar

–

snarere tværtimod.

Det bemærkes i øvrigt, at den tilsvarende udtømmende definition af accessorisk

servicevirksomhed i forhold til kreditinstitutter, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 18, i CRR,

heller ikke anvendes til udtømmende at fastlægge, hvilke aktiviteter kreditinsti-

tutter skal lægge i datterselskaber.

Det vil sige, at det som i dag bør være op til en konkret vurdering af aktivitetens

tilknytning til forsikringsvirksomheden, hvorvidt den kan drives inden for ram-

merne af selve forsikringsvirksomheden, om aktiviteten skal drives i et dattersel-

skab, eller om aktiviteten helt falder uden for de aktiviteter, der kan drives af et

forsikringsselskab, jf. dog bestemmelserne om anden virksomhed.

Drift af skov - bidrag til den grønne omstilling i Danmark og verden

Beskyttelse af verdens skove var som bekendt et meget højt prioriteret emne på

COP26, hvor det blev identificeret som et essentielt tiltag for at nå verdens kli-

mamål, herunder Parismålene. Over 100 af verdens lande bakkede op om priori-

tering af skovdrift, herunder Danmark. For at nå målet, så er der behov for bety-

delige investeringer bl.a. fra private forsikringsselskaber og pensionsordninger.

Reglerne om accessorisk virksomhed bør understøtte, at forsikringsbranchen i

højere grad end i dag kan bidrage til at løse udfordringerne med klimaændringer,

en positiv CO2 udvikling og Paris-aftalens mål. Dette skal naturligvis ikke ske på

bekostning af en rentabel drift. De relevante kompetencer kan sikres ved, at drif-

ten uddelegeres. Kompetencerne skal dermed ikke findes direkte i forsikrings-

selskabet eller i et datterselskab. Det vil være med til at sikre, at investeringerne

er rentable og den driftsmæssige risiko minimal.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 6

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hertil kommer at investeringer i skov på mange måder ligner investeringer i in-

frastruktur som solcelle- eller vindmøller, hvor afkastet er langsigtede betalings-

strømme, der modsvarer karakteren af de ydelser, pensionsselskaberne stiller

kunderne i udsigt. I alle tilfælde er investeringerne langsigtede og risikoen mode-

rat, og derfor bør det også kunne drives som accessorisk virksomhed i selve for-

sikringsvirksomheden.

Det er vigtigt at forsikrings- og pensionsbranchen kan bidrage til den grønne om-

stilling i Danmark og verden. Vi har indtil nu investeret 248 mia. kr. i fx grønne

teknologier, vindmøller og energieffektiviseringer i bygninger. Den massive in-

vestering i den grønne omstilling er en god forretning for de danske pensions-

kunder og bidrager med at nå de fælles målsætninger om 70 pct. CO2 nedbrin-

gelse. Det er vi stolte af, men det er vigtigt, at udviklingen ikke stopper her.

Som led i samfundskontrakten ønsker branchen således at bidrage til den grønne

omstilling i endnu højere grad, end vi gør i dag. Samtidig mærker branchen en

øget efterspørgsel på grønne investeringsprodukter i vores pensionsordninger,

som vi naturligvis gerne vil imødekomme.

Begrænsning i selskabsformer bør undgås

Det er vigtigt, at der med krav om datterselskabsform ikke sker begrænsninger i

forhold til den selskabsform, hvori aktiviteten sker, fx via P/S’er og K/S’er. Dette

dels for at sikre fremtidig rummelighed i definitionen, så også fremtidige endnu

ikke kendte selskabskonstruktioner kan omfattes, og i særdeleshed for at af-

værge utilsigtede skattemæssige konsekvenser for selskaberne og dermed deres

kunder.

Anvendelsen af P/S’er og K/S’er er således udbredt, blandt andet fordi, den er

fleksibel og muliggør samarbejde om blandt andet investeringer mellem pensi-

onsinstitutter, herunder med fx ATP. Derudover sikrer skattetransparensen for

disse selskabsformer, at beskatningen som hovedregel svarer til, hvis pensions-

instituttet selv havde investeret direkte.

Investeringer via datterselskaber i A/S’er, som også kan samejes af flere pensi-

onsinstitutter, indebærer derimod som udgangspunkt selskabsskat af afkastet i

datter-A/S’et,

som ikke kan afløftes, hvis ejeren ikke selv er selskabsskattepligtig

og dermed ikke kan udnytte muligheden for selskabssambeskatning. For tværgå-

ende pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, jf.

den gældende § 307 i lov om finansiel virksomhed, vil dette resultere i dobbeltbe-

skatning af afkastet til pensionsopsparerne i form af såvel selskabsskat som pen-

sionsafkastskat.

På baggrund af ovenstående skal F&P opfordre til, at det i bemærkningerne præ-

ciseres, at der ved brug af datterselskaber ikke sker begrænsninger i forhold til

den selskabsform, hvori aktiviteten

sker, fx via P/S’er og K/S’er.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 7

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Mulighed for at drive anden virksomhed efter § 26, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed

F&P finder, at den gældende § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, der giver

pengeinstitutter mulighed for at drive ”anden virksomhed”, også bør gælde for

forsikringsvirksomheder. Det er branchens opfattelse, at Solvens II-direktivet ud

fra en formålsfortolkning ikke udelukker, at forsikringsselskaber skal have

samme muligheder, som pengeinstitutter har, for at drive anden virksomhed un-

der de i § 26, stk. 3, nævnte betingelser, idet disse betingelser netop har til formål

at beskytte forsikringsvirksomheden.

Forsikringsbranchen skal agere i et marked med en række aktører, der tilbyder

forskellige former for produkter, som ligger i forlængelse af den traditionelle

forsikringsvirksomhed. Det fordrer en bredere adgang til at tilbyde services og

løsninger for at kunne konkurrere på lige fod i dette marked. F&P opfordrer der-

for til, at forsikringsvirksomheder får de samme muligheder, som pengeinstitut-

ter allerede har fået til at drive anden virksomhed i særskilt kapitaliserede dat-

terselskaber, jf. § 26, stk. 3.

Specifikke bemærkninger til lovforslagets indhold

Accessorisk virksomhed, § 29, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed

Den gældende § 24 om accessorisk virksomhed for pengeinstitutter, realkredit-

institutter og forsikringsselskaber anvender begrebet ”accessorisk virksomhed”

i lovteksten, og i bemærkningerne til bestemmelsen (L 176 af 12. marts 2003)

fremgår det, at:

”Den

virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller forsikringsselskabet

ønsker at udøve i form af accessorisk virksomhed, skal være forbundet med eller ligge

i naturlig forlængelse af henholdsvis pengeinstitutvirksomhed, realkreditinstitutvirk-

somhed eller forsikringsvirksomhed.”

(vores fremhævning)

Efter gældende ret er der således tale om alternative kriterier; enten (i) forbundet

med eller (ii) ligge i naturlig forlængelse. I det nuværende forslag til § 29, stk. 1,

ændres dette til at være kumulative krav, hvor begrebet accessorisk ikke længere

anvendes i lovteksten, men alene i bemærkningerne, og hvor det anføres, at virk-

somheden skal være både (i) direkte forbundet med og (ii) ligge i naturlig forlæn-

gelse af. Det anføres samtidig, at man tilsigter at videreføre gældende ret. Derfor

skal kriterierne naturligvis ikke være kumulative. Det bemærkes, at dette krav

heller ikke fremgår af EU-retten.

I forarbejderne til bestemmelsen henviser Finanstilsynet til afgørelsen af 31. ok-

tober 2007, hvorefter kerneområderne for en forsikringsvirksomhed er indsat.

F&P finder, at forsikringsbegrebet og accessorisk virksomhed, der er forbundet

med eller ligger i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed, er en retlig stan-

dard, der skifter betydning over tid. Derfor har begrebet i dag i højere grad til for-

mål at ”sikre” og skabe tryghed for den enkelte kunde, fremfor at ”forsikre” i tra-

ditionel forstand. Nedenstående afsnit, som henviser til bemærkninger tilbage

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 8

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fra 2007, bør således ikke i 2021 være udgangspunktet for eksempler på acces-

sorisk virksomhed, jf. nedenstående citeret afsnit fra lovbemærkningerne:

”Hvilke typer virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed, fastlægges af

Finanstilsynet gennem administrativ praksis under hensyntagen til den samfunds-

mæssige udvikling. Vurderingen foretages ud fra forsikringsselskabers generelle ker-

neområder, der fremgår af bilag 7, om skadesforsikringsvirksomhed, og bilag 8, om

livsforsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har i sin afgørelse af 31. oktober 2007 be-

mærket, at forsikringsvirksomhed har tre hovedelementer, der skal ses i nær sammen-

hæng: at indgå forsikringsaftaler, at forvalte de forudbetalte midler bedst muligt og ud-

betaling af ydelser, når forsikringsbegivenheder indtræder”.

F&P mener endvidere, at følgende formulering bør udgå af bemærkningerne på

s. 70 i lovforslaget:

”Det kan for forsikringsselskaber være løsninger, der giver kun-

derne et overskueligt overblik over forsikringsforhold.”

Det fremførte eksempel ud-

gør efter vores opfattelse en del af forsikringsselskabets kerneforretning og er

derfor ikke accessorisk virksomhed.

I stedet vil F&P opfordre til, at bemærkningerne til den foreslåede § 29, stk. 1, ud-

bygges med en række af de eksempler, der i videst muligt omfang inddrager den

viden og ekspertise, som branchen har opbygget og opbygger over tid. Som ek-

sempel kan nævnes rådgivningsydelser i forbindelse med huskøb, praktiske eller

personlige hjælpeforanstaltninger, tryghedsskabende services og lignende. Der

er derfor behov for en udvidet forståelse

af fx begrebet ”total-løsninger”, der kan

omfatte services i bredere forstand, med henblik på at sikre eller skabe tryghed

for selskabets medlemmer/kunder. Eksemplerne bør endvidere suppleres med,

at et forsikringsselskab som accessorisk virksomhed helt eller delvist kan admi-

nistrere andre finansielle virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder i

samme koncern i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Lovbemærkningerne bør således uddybes med følgende:

•

Digitale løsninger og services: Bemærkningerne bør uddybes med mere op-

daterede eksempler, såsom apps og digitale platforme, der understøtter for-

sikringsvirksomheden og den accessoriske virksomhed, herunder i forhold til

skadeforebyggelse og skadebegrænsning.

•

Ekspertise på tilgrænsende områder: Der bør som eksempel nævnes viden om

skadeforebyggelse og skadebegrænsning.

•

Markedsføre produkter med tilknytning til forsikringsvirksomheden: Brugen

af ordet ”markedsføre” kan give et indtryk af, at forsikringsselskaber er be-

grænsede til kun at kunne formidle produkter fra tredjemand, men ikke selv

at kunne udvikle og sælge sådanne produkter. Ordet ”markedsføre” bør der-

for ændres til eksempelvis ”tilbyde”, og samtidig bør det for god ordens skyld

fremgå, at selskaberne kan markedsføre produkter fra tredjemand

–

eksem-

pelvis i forbindelse med sammensætning af totalløsninger

–

uden at der ligger

en begrænsning i forhold til den tilladte accessoriske virksomhed.

•

Skadesbegrænsende virksomhed i tilknytning til forsikringsskader: Eksem-

plet bør udvides til også

at omfatte ”skadeforebyggende virksomhed”. Herud-

over bør skadesbegrænsende og skadeforebyggende virksomhed ikke være

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 9

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

begrænset til at omfatte tilfælde, hvor der er en tæt ”tilknytning til forsikrings-

skader”. Som anført ovenfor går forsikringsbranchen mere

i retning af at

”sikre” end at ”forsikre”, og dette indebærer bl.a. også, at en skadebegræn-

sende service skal kunne stilles til rådighed, selv om der ikke konkret er dæk-

ning for den pågældende skade i henhold til vilkårene. Som eksempel kan

nævnes det tilfælde, hvor der opstår vandlæk i det hus, som er forsikret i sel-

skabet, men hvor vilkårene ikke dækker fordi det pågældende vandlæk fx er

sket på et synligt sted. I et sådant tilfælde bør selskabet kunne hjælpe medlem-

met/kunden i skadesituationen, selv om der ikke er dækning for den konkrete

skade. Ordlyden ”i tilknytning til forsikringsskader” bør derfor udgå.

•

Totalløsninger: Det er meget positivt, at det nu fremgår klart som værende in-

den for området af den tilladte accessoriske virksomhed, fordi totalløsninger

i høj grad er omdrejningspunktet for den igangværende omstilling. De angivne

eksempler på totalløsninger er meget specifikke og angiver ikke i tilstrækkelig

grad rammerne for totalløsninger, jf. også ovenfor. Der bruges forskellige ter-

mer i forhold

til totalløsninger, såsom ”præstere”, ”salg og drift”, ”udbydelse”

mv. af meget konkrete eksempler på løsninger, uden at det er angivet, hvilke

faktorer, Finanstilsynet hermed har lagt vægt på. Lovforslaget bør suppleres

med angivelse af de væsentligste hensyn, som Finanstilsynet anlægger i vur-

deringen, således at det er klart, hvilke dele af værdikæden, som forsikrings-

selskabet selv kan eje/drive.

Accessorisk servicevirksomhed, § 29, stk. 4, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed

Såfremt lovforslaget - uanset

F&P’s bemærkninger ovenfor på s. 4-7 –

ikke æn-

dres, så er det afgørende for branchen, at det med overgangsbestemmelsen sik-

res, at de forsikringsselskaber, der ved lovens ikrafttrædelse allerede driver an-

den tilladt virksomhed efter de hidtil gældende regler i § 29, stk. 1, nr. 2, kan fort-

sætte med at drive den pågældende virksomhed i selskabet, da en ændring af reg-

len med tilbagevirkende kraft ville få store negative konsekvenser for branchen.

For så vidt angår udkastet til bemærkninger til den foreslåede § 29, stk. 4, nr. 2,

fremgår det, at:

”Med det foreslåede stk. 4, nr. 2, får forsikringsselskaber mulighed for, i et dattersel-

skab, at drive accessorisk servicevirksomhed. Accessorisk

[service]virksomhed

skal

forstås i overensstemmelse med definitionen på accessorisk servicevirksomhed i Sol-

vens II forordningen. Accessorisk

[service]virksomhed

kan eksempelvis bestå i at be-

sidde og forvalte

[fast]

ejendom, at administrere databehandlingstjenester og drive

sundheds-

og plejeydelser.”

Det bemærkes, at man i ovenstående gengivelse af forordningens definition har

udeladt den sidste del af sætningen som lyder:

”… eller enhver anden lignende akti-

vitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikrings-

selskabers hovedaktivitet.”.

F&P skal derfor opfordre til, at hele definitionen gengi-

ves i lovbemærkningerne for derved at understrege, at aktiviteter altid bør un-

derkastes en konkret vurdering med afsæt i den individuelle forsikringsvirksom-

hed for at fastlægge, om de kan drives i eller uden for forsikringsvirksomheden.

Bemærkningerne bør således have følgende ordlyd:

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 10

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

”… Accessorisk [service]virksomhed kan eksempelvis bestå i at besidde og for-

valte fast ejendom, at administrere databehandlingstjenester og drive sundheds-

og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i

forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivi-

tet.”

Det fremgår videre af udkastet til bemærkningerne, at:

”Fast ejendom omfatter blandt andet grunde og bygninger, sædvanligt tilbehør (særlige

installationer), men ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Drift af

industriel skov og agerbrug falder efter Finanstilsynets fortolkning ikke inden for be-

grebet fast ejendom. Drift af industriel skov og agerbrug, der er forbundet med en

driftsmæssig risiko, anses således for at være "anden virksomhed" og må derfor ikke

besiddes og forvaltes af forsikringsselskaber.

(fremhævet her).”

F&P henviser til branchens betragtninger ovenfor vedrørende behovet for

grønne investeringer

–

ikke mindst i skov og fortolkningen af definitionen på ac-

cessorisk servicevirksomhed. Det er på den baggrund branchens opfattelse, at

skovdrift ikke bør udelukkes, idet bestemmelsen udgør en eksemplificering og

dermed ikke er udtømmende.

Det ovenfor fremhævede afsnit går endvidere længere end det, der hidtil har væ-

ret udgangspunktet for fortolkningen af reglerne om accessorisk virksomhed.

Derfor skal F&P på det kraftigste opfordre til, at bemærkningerne justeres, så

branchens muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, herunder under-

støtte den politiske aftale vedtaget på COP26 om bevaring af skov, bevares og

ikke begrænses unødigt fremadrettet. Det foreslås, at bemærkninger justeres, så

det i stedet kommer til at fremgå, at:

”… Fast ejendom omfatter blandt andet grunde, bygninger og

skov, sædvanligt til-

behør (særlige installationer), men ikke besætning, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel. [fremhævet her]

[…]

Bibeholdelse af de eksisterende skove og yderligere gode muligheder for at til-

plante nye arealer har samfundsmæssig interesse på samme måde som etable-

ring af infrastruktur, da skov bidrager til at imødegå de generelle klimamæssige

udfordringer. Endvidere er investering i skov karakteriseret ved at have en lang-

sigtet tidshorisont, og at driften kan uddelegeres, hvorfor det skal være muligt at

uddelegere industriel skovdrift på samme måde, som det er muligt at uddelegere

driften af infrastruktur.”

F&P mener i øvrigt, at det i bemærkningerne bør præciseres, at:

•

Det fortsat vil være muligt for forsikringsselskaber at eje 100 pct. af fx ejen-

domsholdingsselskaber og opretholde denne måde at organisere direkte inve-

steringer på.

•

Det fortsat vil være muligt at lave direkte ejendomsinvesteringer

–

både bolig

og erhverv, hvor driften varetages af en tredjemand.

•

Domicilejendomme ikke berøres af ændringen, idet de besiddes med henblik

på anvendelse i virksomhedens administration, hvorimod handelsejendomme

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 11

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

besiddes med henblik på videresalg inden for en årrække, og investerings-

ejendomme besiddes med henblik på indtjening i form af lejeindtægter eller

kapitalgevinst. Der er også i regnskabsbekendtgørelsen taget særskilt stilling

til domicilejendomme under afsnittet: ”materielle anlægsaktiver”

- materielle

anlægsaktiver er kendetegnet ved at være til selskabets eget brug. Tilsvarende

bør også gælde sommerhuse el.lign., som forsikringsselskabet ejer med hen-

blik på udlejning til medarbejdere.

•

Solvens II-forordningens definition af accessorisk servicevirksomhed også

dækker over opførelse af fast ejendom samt besiddelse og forvaltning af in-

frastruktur.

Anden virksomhed, §§ 29 a og 29 b i lov om finansiel virksomhed

F&P skal opfordre til, at det i bemærkningerne til bestemmelsen præciseres, at

der med ”anden

virksomhed”

menes alle former for erhvervsvirksomhed –

og at

forsikringsselskabet således med hjemmel i § 29 b fx også kan drive virksomhed,

der ellers ville være accessorisk virksomhed, jf. det foreslåede § 29, stk. 1, eller

virksomhed omfattet af definitionen på accessorisk servicevirksomhed, jf. det

foreslåede § 29, stk. 4, nr. 2.

Derved tydeliggøres, at indførelsen af § 29, stk. 4, nr. 2, og det heri indeholdte dat-

terselskabskrav, ikke påvirker eller begrænser mulighederne i henhold til den

gældende § 26, der fremadrettet bliver § 29 b. Det samme gør sig i øvrigt gæl-

dende for den foreslåede § 29 a om anden midlertidig virksomhed, idet denne be-

stemmelse også retter sig mod ”anden

virksomhed”.

Ny personnummerbestemmelse, § 43 b i lov om finansiel virksomhed

F&P støtter indholdet af forslaget til den nye personnummerbestemmelse, som

gør det muligt at forbedre og forenkle kundebetjeningen.

F&P har dog en lovteknisk bemærkning til formuleringen af § 43 b, 2. pkt., som

foreslås ændret til:

”1. pkt. finder ikke anvendelse på forsikringsselskabers tilbudsgivning.”

Forslaget har til formål at klargøre, at meningen med 2. pkt. ikke er helt at forbyde

behandlingen af personnummer ved tilbudsgivningen, men alene at tilkendegive,

at behandlingen kræver en databeskyttelsesretlig hjemmel for at kunne finde

sted.

Det foreslås tillige, at tredjesidste afsnit på s. 79 i lovbemærkninger ændres til føl-

gende:

” Det foreslås i

§ 43 b, 2. pkt.,

at bestemmelsen i 1. pkt. ikke kan anvendes som hjem-

mel for behandling af personnummer i forbindelse med tilbudsgivning.”

Det foreslås som konsekvens heraf, at næstsidste afsnit på samme side udgår som

overflødigt.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 12

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endvidere foreslås det, at første afsnit på side 80 i lovbemærkningerne får føl-

gende indhold:

”Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at forsikringsselskaber vil kunne

behandle personnummer til brug for accept af bindende tilbud fra forsikrings-

selskabet. Det vil derfor være muligt for forsikringsselskaberne uden samtykke

at anvende den kommende kundes personnummer til at gennemføre den elektro-

niske godkendelse af forsikringsselskabets bindende tilbud på tegning af en for-

sikring.”

--oooOooo--

F&P skal endnu en gang takke for muligheden for at komme med bemærkninger

på branchens vegne. Såfremt vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål,

er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Cecilie Højgaard Kjeldsen

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2011-00025

434060

Side 13

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FAGBEVÆGELSENS

HOVEDORGANISATION

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Finanstilsynet

Att: Victor Saxlund

[email protected]. [email protected]. [email protected]

Sagsnr. 21-3791

Vores ref. LRI/IBU/lgy

Deres ref. 21-007449/VIC

Den 12. november 2021

Bemærkninger til udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed mv.

(Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og særlige regler for

livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget ovenstående udkast til lovforslag i hø

ring og har nedenstående bemærkninger til den del, der omhandler særlige regler for livsfor

sikringsselskaber, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer.

FH hilser præciseringen af reglerne omkring livforsikringsselskabers håndtering af eventuelle

syge- og ulykkesforsikringer velkommen.

FH hæfter sig ved, at det af lovens bemærkninger fremgår, at på trods af kravet om særskilt

forvaltning af syge- og ulykkesforsikringer (SUL) har virksomheder gennem flere år præsteret

store underskud på området. Der har således vist sig, at der har været afhængigheder mellem

de to forretningsben, således at der løbende har været behov for tilskud fra livsforsikringsakti

viteterne til SUL-aktiviteterne. De store underskud kan potentielt true beskyttelsen af forsik

ringstagerne (jf. lovforslagets side 44, 2. og 3. afsnit).

FH vil gerne betone, at denne problematik gør sig gældende blandt de kommercielle pensions

selskaber, hvilket blev belyst af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres omfattende rap

port

Konkurrencen på markedet for pension

fra 2019.

Rapporten dokumenterede, at de kommercielle selskaber sætter relativt lave, og i mange til

fælde tabsgivende, forsikringspræmier og priser på administration, mens der omvendt sættes

højere priser på kapitalforvaltningen. Denne praksis går ud over lønmodtagernes alderspensio

ner, der bliver lavere, end hvad de kunne være. Samtidig hindrer den praksis en effektiv kon

kurrence på markedet, fordi det bliver sværere for nye virksomheder at træde ind og tilbyde

konkurrencedygtige risiko- og forsikringsdækninger.

FH finder det derfor påkrævet og relevant med den foreslåede præcisering af reglerne, så der

på markedet for firmapensioner sikres en uafhængig håndtering af de to forretningsområder.

FH har ingen bemærkninger til lovforslagets øvrige dele.

Med venlig hilsen

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

Høringssvar til forslag til ændring af lov

om finansiel virksomhed og andre love

Høringssvar

Resumé

15. november 2021

Dok: FIDA-1826564804-691656-v1

Lovforslaget har til formål at foretage en række ændringer i den finansielle regu-

lering, herunder bl.a. som følge af PRIIP-forordningen, UCITS-direktivet, disclosure-

forordningen m.m.

Finans Danmark er positiv overfor den foreslåede bestemmelse om behandling

af personnummer i forbindelse med rådgivning og administration af kunderne. Vi

finder det naturligt, at der i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne ska-

bes smidige rammer for de finansielle virksomheders muligheder for i det løbende

kundeforhold at varetage kundernes interesser og behov. Vi vurderer dog, at der

er behov for en række præciseringer for ikke at begrænse den praktiske anven-

delse af bestemmelsen unødigt.

I relation til den foreslåede udvidelse af Forbrugerombudsmandens kompetence

til at omfatte

sager om ”det simple låneoverblik”

finder vi forslaget naturligt men

mener også, at der er behov for en principiel drøftelse af modellen om dobbelt-

kompetence. Modellen giver efter vores opfattelse anledning til usikkerhed for

både forbrugere og institutter, hvilket f.eks. kommer til udtryk i forbindelse med

manglende overensstemmelse mellem de to myndigheders fortolkning af reg-

lerne.

Som følge af, at overgangsordningen for UCITS til PRIIPs ophører, foreslås det at

ændre § 103 i lov om investeringsforeninger, Vi mener, at bestemmelsen bør til-

passes, så der i Danmark også gives valgfrihed mellem at udarbejde et PRIIPs KID

eller UCITS til professionelle investorer, hvorved der foretages en direktivnær im-

plementering af bestemmelsen.

Kontakt Anne Aarup Fenger

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans Danmark byder generelt nyaffattelsen af betalingslovens bestemmelser

om behandling af personoplysninger og betalingsoplysninger velkommen. Med

præciseringerne bringes loven og bemærkningerne tættere på den naturlige

forståelse af retstilstanden. På en række punkter mener vi dog, at lovbemærknin-

gerne bør uddybes og præciseres. Det er vigtigt for at skabe vilkår, der under-

støtter og fremtidssikrer banker og andre virksomheders mulighed for at udvikle

nye attraktive og innovative digitale løsninger, der kan komme forbrugere og er-

hvervslivet til gode.

Det følger af lovforslaget, at reglerne skal træde i kraft den 1. juli 2022. Vi vurde-

rer, at forslaget mangler at tage højde for overgangsbestemmelsen i PRIIPs-for-

ordningen for UCITS, hvorfor vi foreslår, at disse regler først træder i kraft den 1. ja-

nuar 2023 for ikke at lave førtidig implementering af reglerne for danske UCITS.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar til forslag til ændring af lov

om finansiel virksomhed, lov om kapital-

markeder, lov om investeringsforeninger

m.v. og flere andre love

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til æn-

dring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder mv. Nedenfor følger

vores bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Lovforslagets § 1, nr. 12 og § 6, nr. 2

Det foreslås med lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse, der giver kreditin-

stitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber mulighed for at behandle

personnummer til at foretage en entydig identifikation i forbindelse ved vareta-

gelsen af administrative opgaver og rådgivning.

Finans Danmark støtter forslaget om en personnummerbestemmelse til brug for

varetagelsen af administrative og rådgivningsmæssige opgaver, herunder at det

indføres for alle finansielle virksomheder for at sikre et level playing field. I den for-

bindelse foreslår vi, at der indføres en tilsvarende bestemmelse for betalingsinsti-

tutter og e-pengeinstitutter samt forbrugslånsvirksomheder.

I relation til ordlyden af den foreslåede bestemmelse foreslår vi, at

”med

henblik

på en entydig identifikation”

udgår.

Trods det faktum, at bestemmelsen i praksis

vil blive anvendt til at foretage en entydig identifikation, vurderes det unødven-

digt begrænsende at lade det fremgå eksplicit af bestemmelsen.

Finans Danmark opfordrer desuden til, at der foretages en række præciseringer

af lovbemærkningerne:

Under pkt. 2.14.1 i de almindelige bemærkninger anføres det i andensidste afsnit

på side 49, at formålet med forslaget er at sikre en klar hjemmel. Vi foreslår føl-

gende formulering: ”formålet

er at sikre en

samlet

klar hjemmel”. Præciseringen

vurderes afgørende for at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, om

den praksis, der har været fulgt i mange pengeinstitutter, har været lovlig siden

registerlovenes tid.

I den forbindelse bemærkes det, at der er en fejl i nummereringen af pkt. 2.14,

idet 2.14.1 er anført for både

gældende ret

erhvervsministeriets overvejelser.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I forlængelse af ovennævnte vil vi også opfordre til, at de specielle bemærknin-

ger afspejler, at hvis der er særlig hjemmel til behandlingen, vil der som følge

heraf også kunne foretages den fornødne administrative brug af personnumme-

ret i den løbende administration indenfor det pågældende område. Dette er i

overensstemmelse med den kommenterede Databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelseslov (side 1055), hvor det fremgår, at:

”Hvis

en virksomhed, for-

ening mv. kan behandle oplysninger om personnummer på grundlag af en sær-

lig hjemmel i lovgivningen, kan virksomheden mv. efter Datatilsynets praksis tillige

anvende oplysningerne internt til administrative formål, der har sammenhæng

med den behandling, der er særlig hjemmel til.”

Dette svarer til forståelsen af de

tilsvarende regler i lov om private registre og persondataloven.

Høringssvar

På side 78, 3. afsnit, anføres en definition på rådgivning, som ses at være sam-

menfaldende med § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksom-

heder. Med henblik på ikke at begrænse det praktiske anvendelsesområde for

bestemmelsen unødigt, foreslår vi, at det tilføjes, at der ikke er tale om en udtøm-

mende opremsning af, hvad der ligger i begrebet rådgivning. I forlængelse heraf

mener vi også, at man med fordel kunne

anføre, at ”administrative

opgaver”

skal fortolkes bredt.

På side 79 i lovforslaget anføres en række konkrete opgaver, hvor den foreslåede

bestemmelse kan være anvendelig. Vi foreslår, at bemærkningerne suppleres

med følgende eksempler:

Entydig identifikation af datasubjekt

–

oprettelse af kundeforhold, lø-

bende administration, herunder som kundenummer og i værge/fuld-

magtsforhold

Tinglysning, registrering af pant

Administrative opgaver i forbindelse med markedsføring

Gældsinddrivelse/misligholdelse/inkasso

Kriminalitetsforebyggelse og

–

bekæmpelse (forebyggelse af svig, svindel

og hvidvask)

Administrative opgaver i forbindelse med test af systemer

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Endelig mener vi, at bemærkningerne eksplicit bør forholde sig til samspillet med

videregivelsesreglerne, herunder kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed. Vi fore-

slår, at bemærkningerne præciseres, så den foreslåede behandlingsbestem-

melse ikke påvirker de eksisterende muligheder for at videregive personoplysnin-

ger, herunder f.eks. efter § 118 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af

sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelsen af administrative opga-

ver.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovforslagets § 1, nr. 16, 17, 18, 19 og 20

Penge- og realkreditinstitutter er pr. 1. oktober 2021 pålagt at udlevere et såkaldt

”simpelt låneoverblik” (nøgletalsdokument) til deres kunder, når de afgiver tilbud

om boliglån. Dokumentet har til formål at gøre det lettere for kunderne at sam-

menligne lånetilbud.

Penge- og realkreditinstitutter er underlagt tilsyn af Finanstilsynet

–

også i relation

til god skik-reglerne

–

mens Forbrugerombudsmanden på god skik-området har

mulighed for at anlægge sager ved domstolene. Efter lovforslaget får Forbruger-

ombudsmanden også kompetence til at anlægge sager vedrørende

det ”sim-

ple låneoverblik”. Det forekommer derfor umiddelbart logisk, at man med lov-

forslaget udvider Forbrugerombudsmandens kompetence på denne måde. Det

foreslås endvidere at udvide Finanstilsynets mulighed for at underrette Forbruger-

ombudsmanden om overtrædelser på området, og det præciseres at de oplys-

ninger, som Forbrugerombudsmanden får adgang til, er underlagt tavshedspligt

efter § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finans Danmark vil dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi

–

allerede

da den dobbelte kompetence på god skik-området blev indført

–

gav udtryk for

stor betænkelighed herved. Vores erfaringer med dobbeltkompetencen har da

også vist sig at være særdeles uhensigtsmæssigt. Dobbeltkompetence giver an-

ledning til usikkerhed for både forbrugere og institutter og til tider manglende

overensstemmelse mellem de to myndigheders fortolkning af regler. Denne dob-

beltkompetence er udtryk for en principiel problemstilling, som vi gerne vil opfor-

dre til, bliver adresseret. Finans Danmark indgår meget gerne i en dialog herom.

Lovforslagets § 3, nr. 9

I forbindelse med at overgangsordningen for UCITS i PRIIPs forordningen ophører,

foreslås det, at § 103 om UCITS KIID i lov om investeringsforeninger ændres, såle-

des at

”Ved

udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS udarbejde

og på sin hjemmeside offentliggøre et dokument med central investor informa-

tion for hver afdeling eller andelsklasse”

overensstemmelse med kravene i PRIIPs-

forordningen. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivet bestemmelser vedrø-

rende central investorinformation, som skal udleveres til kunderne.

Da UCITS overgår til PRIIPs KID ændres bestemmelsen i UCITS-direktivet. Den en-

delige direktivtekst er ikke formelt vedtaget, men der er opnået enighed mellem

ECON-udvalget i Europa-Parlamentet og Rådet.

Af præambel 6 til det kommende ændringsdirektiv fremgår det, at for alle andre

investorer end detailinvestorer, kan investeringsforvaltningsselskaber fortsætte

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

med at udarbejde et dokument med central investorinformation i overensstem-

melse med reglerne i UCITS-direktivet fra 2009 (UCITS KIID), medmindre de vælger

at udarbejde et dokument med investorinformation i overensstemmelse med

reglerne i PRIIPs-forordning (PRIIPs KID).

I det kommende ændringsdirektiv gives der således valgfrihed i forhold til, hvor-

vidt man ønsker at udarbejde et UCITS KIID eller PRIIPs KID til professionelle inve-

storer. Denne valgfrihed fremgår ikke af lovforslagets ændringsforslag til § 103,

hvor der alene lægges op til, at man kan opfylde kravet ved at udarbejde et

PRIIPs.

Vi opfordrer derfor til, at § 103 ændres i overensstemmelse med ændringsdirekti-

vet således, at der i Danmark også gives valgfrihed mellem at udarbejde et

PRIIPs KID eller UCITS til professionelle investorer, og der derved foretages en di-

rektivnær implementering af bestemmelsen.

Lovforslagets § 5, nr. 1-3

Det foreslås med lovforslaget at lempe kontantreglen i lov om betalingers § 81

yderligere.

Finans Danmark mener helt principielt, at det bør være op til forretningerne, om

de vil modtage kontantbetalinger eller ej. Det skyldes, at færre og færre ønsker

at betale med kontanter, at kontanter er forbundet med høje omkostninger for

både banker, forretningsdrivende og forbrugere, samt at risikoen for røverier

sænkes markant uden kontanter. Finans Danmark støtter på den baggrund de

foreslåede lempelser af kontantreglen.

Lovforslagets § 5, nr. 4-6

Generelle bemærkninger

Med lovforslaget foreslås en nyaffattelse af betalingslovens bestemmelser om

behandling af personoplysninger og betalingsoplysninger. Ifølge lovforslagets be-

mærkninger er formålet med nyaffattelsen af betalingslovens §124, stk. 2, at sikre

en direktivnær implementering, som er i overensstemmelse med Det Europæiske

Databeskyttelsesråds retningslinjer nr. 06/2020 af den 15. december 2020 (heref-

ter EDPB) om samspillet mellem 2. betalingstjenestedirektiv (PSD2) og databeskyt-

telsesforordningen (GDPR). Formålet med nyaffattelsen af den danske særregel i

betalingslovens § 125, stk. 2, er i forlængelse heraf at sikre, at fortolkningen af be-

grebet udtrykkeligt samtykke i de specielle bemærkninger er i overensstemmelse

med de specielle bemærkninger til § 124, stk. 2.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans Danmark byder generelt nyaffattelsen af bestemmelserne velkommen,

herunder præciseringen af sammenhængen mellem betalingslovens §§ 124 og

125 gennem de foreslåede tilføjelser til betalingslovens § 124, stk. 3. Med præci-

seringerne bringes loven og bemærkningerne generelt tættere på den naturlige

forståelse af retstilstanden på baggrund af EDPB’s retningslinjer og de gældende

EU-regler. Ligesom ved tilblivelsen af lov om betalinger i 2017 er det Finans Dan-

marks generelle holdning, at der bør ske en direktivnær implementering af EU-

regler for at skabe lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske virksomhe-

der. På en række punkter mener vi derfor også, at lovbemærkninger bør uddy-

bes og præciseres, så der ikke opstår fortolkningstvivl.

Der er samtidig tale om bestemmelser, hvor tilsyn og fortolkning af reglerne hånd-

teres af flere forskellige myndigheder. Det er således Finanstilsynet, der fører det

generelle tilsyn med udbydere af betalingstjenester, herunder fortolker definitio-

nen af en kontooplysningstjeneste, der er særdeles relevant for anvendelsen af

betalingslovens §§ 124 og 125. Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn

med betalingslovens §§ 124 og 125, mens det er Datatilsynet, der fører tilsyn med

databeskyttelsesreglerne, som ligeledes finder anvendelse for udbydere af beta-

lingstjenester, og skal sikre alignment med

EDPB’s retningslinjer.

Denne kompleksi-

tet understreger et stort behov for tæt dialog mellem de tre tilsynsmyndigheder,

herunder ved lovforslag som dette, konkrete sager og fortolkning samt vejled-

ningsarbejde hos de respektive myndigheder.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer til hen-

holdsvis betalingslovens §§ 124 og 125.

Specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer til betalingslovens § 124

Der er behov for at sikre klarhed over samspillet mellem reglerne i PSD2 og GDPR,

herunder i den danske implementering i betalingsloven. Finans Danmark mener

derfor også, at der er behov for, at lovbemærkningerne uddybes og præciseres

yderligere, så der ikke opstår fortolkningstvivl. Vi ønsker en implementering, der

lægger sig tættest muligt op ad EDPB’s

retningslinjer om samspillet mellem PSD2

og GDPR, f.eks. ved mere konsekvent at tale om et kontraktuelt samtykke eller

aftalevilkår. På nogle punkter synes lovforslaget også at være mere begræn-

sende

end EDPB’s retningslinjer.

Det fremgår af EDPB’s retningslinjer,

at udtrykkeligt samtykke i medfør af artikel

94, stk. 2, i PSD2 ikke skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningens anvendelse af begrebet udtrykkeligt samtykke. Det fremgår samtidig af

retningslinjernes pkt. 36, at EDPB i relation til artikel 94, stk. 2, i PSD2 at:

”dette

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

stykke på den ene side bør fortolkes i overensstemmelse med den gældende ret-

lige ramme for databeskyttelse, og på den anden side på en måde, der bevarer

stykkets effektive virkning”.

Finans Danmark læser dette som en anerkendelse af,

at et egentligt GDPR-samtykke og håndhævelsen af formkravene ikke er forene-

ligt med betalingssystemer og -tjenester. Samtykket efter PSD2 er derfor et kon-

traktuelt samtykke, jf. retningslinjernes pkt. 36 og 37.

Finans Danmark mener på den baggrund, at der er behov for, at lovbemærknin-

gerne til § 124 mere klart fokuserer på pligten til at indhente et kontraktuelt sam-

tykke og hvad det indebærer.

Som vi læser EDPB’s retningslinjer, så indebærer dette primært,

at det fremgår

klart af aftalen med kunden, hvilken betalingstjeneste der udbydes, hvilke typer

af personoplysninger der behandles ved levering af tjenesten, samt at disse op-

lysninger samt fremgår klart og accepteres af kunden, når denne indgår aftalen.

Mere specifikt bør det i lovbemærkningerne præciseres, at kundens samtykke til

den generelle behandling af personoplysninger til brug for udbud af betalingstje-

nester samt gennemførelse af betalinger med betalingskort og via net- og mobil-

bank kan håndteres ved, at betalingstjenesteudbydere (fx en bank) beskriver be-

handlingen i sin politik om databehandler eller i udbyderens rammeaftale, jf. reg-

lerne herom i betalingsloven. Kundens samtykke til denne behandling, jf. beta-

lingslovens § 124, sker således kontraktuelt i forbindelse med indgåelsen af afta-

len om betalingskontoen, betalingstjenesten/betalingsinstrumenter eller tidligere i

forbindelse med etablering af kundeforholdet.

Det bør samtidig præciseres, at udbuddet af andre tjenester, f.eks. et budget el-

ler et forbrugsoverblik, kræver et andet kontraktuelt samtykke, hvor det i aftalen

om denne tjeneste klart fremgår, hvad kunden giver samtykke til. Det kan f.eks.

være behandling af betalingsoplysninger, jf. betalingslovens § 125.

Endelig bør bemærkningerne til betalingslovens §124 også indeholde et afsnit,

der opsummerer de generelle GDPR-regler for at understøtte forståelsen af sam-

spillet mellem reglerne. Et tilsvarende afsnit indgår også i de foreslåede bemærk-

ninger til betalingslovens § 125.

Nedenfor har vi herudover en række mere detaljerede bemærkninger, der uddy-

ber ovenstående kommentarer med henvisning til specifikke afsnit i lovforslaget.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

På side 127, 2. afsnit fremgår følgende:

”Artikel

94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedi-

rektiv og det foreslåede § 124, stk. 2, i lov om betalinger stiller således mere re-

striktive krav til behandling af personoplysninger i forbindelse med betalingstjene-

ster i forhold til reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Selvom artikel 94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirektiv ikke stiller specifikke betingel-

ser for et gyldigt udtrykkeligt samtykke efter bestemmelsen, skal betingelserne for

det udtrykkelige samtykke forstås i overensstemmelse med gældende databe-

skyttelseslovgivning, således at samtykket bevarer sin nyttige effekt.”.

Finans Danmark mener, at formuleringen i det første afsnit er en fejlfortolkning.

Kravene i PSD2 og dermed i betalingslovens § 124, stk. 2, er nogle andre, men de

er ikke nødvendigvis hverken mere eller mindre restriktive end reglerne i GDPR.

Tilsvarende er andet afsnit (som også fremgår på side 132 vedr. betalingslovens §

125, stk. 3) mere begrænsende end retningslinjerne fra EDPB, som i pkt. 36 siger:

”dette

stykke på den ene side bør fortolkes i overensstemmelse med den gæl-

dende retlige ramme for databeskyttelse, og på den anden side på en måde,

der bevarer stykkets effektive virkning”

(vores

understregning).

På side 128 fremgår følgende afsnit:

”Det

fremhæves i denne forbindelse, at en

udbyder af betalingstjenester og en udsteder af elektroniske penge ikke må ind-

samle oplysninger, der ikke er nødvendige for at levere den konkrete tjeneste til

brugeren.”

Finans Danmark mener, at bemærkningerne her bør være mere præcise. En ud-

byder af en betalingstjeneste kan ikke som led i sin betalingstjeneste (opfyldelse

af aftale under GDPR) indsamle andre oplysninger. Udbyderen kan dog godt

indsamle oplysninger på andet grundlag, fx en supplerende aftale med kunden,

jf. også vores indledende kommentarer i dette afsnit.

På side 128 fremgår også følgende afsnit:

”Som eksempel skal en udbyder af

kontooplysningstjenester således udvælge, hvilke kategorier af personoplysnin-

ger, der er nødvendige at behandle for at levere kontooplysningstjenesten, in-

den disse indsamles fra brugerens betalingskonto, jf. også princippet om datami-

nimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Brugeren skal lige-

ledes gøres opmærksom på det specifikke formål med kontooplysningstjenesten,

til hvilken personoplysningerne vil blive tilgået, behandlet og opbevaret, jf. også

princippet om formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, litra b. Brugeren skal eksplicit acceptere disse kontraktvilkår, som ligeledes skal

være tydeligt adskillelige fra andre vilkår i kontrakten, førend samtykket kan an-

ses for at være gyldigt.”.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Særligt i forhold til det sidste afsnit (vores understregning) ønsker Finans Danmark,

at bemærkningerne lægger sig tættere op ad EDPB’s

retningslinjers

pkt. 37, hvor

det fremgår:

”at

de registrerede, når de indgår en aftale med en betalingstjene-

steudbyder i henhold til det andet betalingstjenestedirektiv, skal gøres fuldt be-

kendt med de specifikke kategorier af personoplysninger, der vil blive behandlet.

Desuden skal de gøres opmærksom på det specifikke (betalingstjenesterelate-

rede) formål, hvortil deres personoplysninger vil blive behandlet, og de skal ud-

trykkeligt acceptere disse bestemmelser. Sådanne bestemmelser bør klart kunne

skelnes fra de øvrige elementer, der behandles i kontrakten, og de skal udtrykke-

ligt accepteres af den registrerede.”.

Det indsatte afsnit fra lovbemærkningerne

synes i højere grad at referere til EDPB retningslinjernes pkt. 41, som vi anser for at

være mere generelle GDPR-betragtninger. Der bør derfor fokuseres mere på op-

lysningselementer, som EDPB gentagne gange beskriver i retningslinjerne, fremfor

at nedarve gyldighedsbetingelser til et GDPR-samtykke, når EDPB netop har på-

peget, at der er tale om forskellige samtykker. Som også tidligere fremhævet un-

derstreger det netop det generelle behov for, at bemærkningerne får skabt klar-

hed om de forskellige typer af samtykker.

På side 128 fremgår videre følgende afsnit:

” ”Det skal således være tydeligt for

brugeren, hvad omfanget af og konsekvenserne ved behandlingen af person-

oplysningerne er. Samtykket skal være frivilligt. Ved vurderingen af, om samtykke

er givet frivilligt, tages der størst muligt hensyn til, om eksempelvis……”.

Finans Danmark mener, at bemærkningerne også her bør lægge sig tættere op

EDPB’s retningslinjer,

der omhandler brug af tjenesten, og at dette skal være

frivilligt. I pkt. 10 fremgår:

”Artikel

66, stk. 1, og artikel 67, stk. 1, i det andet beta-

lingstjenestedirektiv fastsætter, at adgang til og brug af betalings- og kontooplys-

ningstjenester er betalingstjenestebrugerens rettigheder. Dette betyder, at beta-

lingstjenestebrugeren bør forblive fuldstændig fri med hensyn til udøvelsen af

denne ret og ikke kan tvinges til at gøre brug af denne ret.”.

Formuleringen i be-

mærkningerne kan således give kunden et forkert indtryk af frivillighed i forbin-

delse med afgivelse af samtykket, når afgivelse af samtykke til behandling af per-

sonoplysninger vil være en klar forudsætning for, at betalingstjenesten kan udfø-

res, jf. også kommentarerne nedenfor om tilbagekaldelse af samtykke.

Endelig fremgår følgende af side 128-129:

”Det bemærkes ligeledes, at et sam-

tykke på et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af brugeren. Virkningen

heraf er, at den behandling af oplysninger, som brugeren har meddelt sit sam-

tykke til, ikke længere må finde sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at behandlingen skal

ophøre fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen af samtykket sker.”.

Finans Danmark mener, at det i bemærkningerne bør præciseres yderligere,

hvad konsekvensen af en tilbagekaldelse af et kontraktuelt samtykke er, da

denne er en anden end ved tilbagekaldelse af et GDPR-samtykke, hvor tilbage-

trækningen skal have øjeblikkelig virkning. Det bør således fremgå klart, at der er

en tæt sammenhæng mellem kontrakten og samtykket. Hvis kunden tilbagekal-

der samtykket, så har kunden automatisk opsagt aftalen, da de to ting ikke kan

eksistere hver for sig. Når kunden opsiger aftalen, vil behandlingen af personop-

lysninger således blive afviklet, når aftaleforholdet i øvrigt bliver det. Samme kom-

mentar går igen til det enslydende afsnit på side 133 vedrørende lovforslagets §

125, stk. 3.

Specifikke bemærkninger til de foreslåede ændringer til betalingslovens § 125

Ifølge lovforslaget er formålet med nyaffattelsen af den danske særregel i beta-

lingslovens § 125, stk. 2, at sikre, at fortolkningen af begrebet udtrykkeligt sam-

tykke i de specielle bemærkninger er i overensstemmelse med de specielle be-

mærkninger til § 124, stk. 2.

Den danske særregel har en lang historik, men vi ønsker, at nyaffattelsen af be-

stemmelsen også ses i en bredere kontekst end blot det at bringe bemærknin-

gerne i overensstemmelse med bemærkningerne til § 124, stk. 2.

Danske forbrugere er generelt veloplyste og digitaliseringsparate, og de efter-

spørger i stigende grad individuelle produkter, der er tilpasset deres behov. Det

er derfor vigtigt at skabe vilkår, der understøtter og fremtidssikrer banker, fintech

virksomheder og detailhandlens mulighed for at udvikle nye attraktive og innova-

tive digitale løsninger, der kan komme forbrugere og erhvervslivet til gode. Lige-

som ved udarbejdelsen af lov om betalinger i 2017 er det Finans Danmarks gene-

relle holdning, at der bør ske en direktivnær implementering af EU-regler for at

skabe lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske virksomheder.

Samtidig er det vigtigt, at der er en stærk forbrugerbeskyttelse på betalingsområ-

det, så forbrugerne er trygge ved at benytte de digitale løsninger. Behandling af

personoplysninger og betalingsdata skal følgelig basere sig på forbrugernes øn-

sker og samtykke. I den forbindelse skal det bemærkes, at PSD2 artikel 94, stk. 2,

og GDPR allerede sætter fælles europæiske retningslinjer for behandling af per-

sonoplysninger og sikrer en stærk forbrugerbeskyttelse. Vi så gerne, at reglerne

afspejlede, at betalingsløsninger i større grad udbydes på tværs af grænser, og

at konkurrencen fra udenlandske virksomheder i disse år er stigende. En dansk

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

særregel stiller udenlandske aktører i en gunstigere konkurrencesituation end

danske virksomheder.

Vi byder derfor generelt en harmonisering af de danske regler med PSD2 velkom-

men, herunder også at vælge at fortolke den danske særregel i lyset af PSD2 og

EDPB’s retningslinjer. Vi mener dog også, at lovforslaget på nogle punkter ind-

skrænker anvendelsesområdet for § 125.

På side 131 i lovforslaget fremgår følgende afsnit:

”For

så vidt angår tjenester di-

rekte henvendt til brugeren, jf. § 125, stk. 3, nr. 2, betyder det, at tjenesten skal

være til brugerens egen anvendelse. Brugeren skal selv have adgang til og rå-

dighed over det produkt, som tjenesten udarbejder, f.eks. et budget eller for-

brugsoverblik. Dette skal sikre, at brugeren får mulighed for at se og gennemgå

det udarbejdede budget eller forbrugsoverblik, før brugeren f.eks. beslutter sig

for, om dette skal videregives til tredjemand, eksempelvis til brug for en kreditvur-

dering eller rådgivning.”

(vores understregning).

Vi er bekymret for rækkevidden af dette afsnit, herunder særligt det understre-

gede, der kan synes at give mere begrænsede muligheder for udbud af tjene-

ster end den nuværende retstilstand. Der anvendes alene eksempler som bud-

get og forbrugsoverblik til at forklare bestemmelsen og det antagne behov for,

at brugeren skal have mulighed for at se og gennemgå data inden eventuel vi-

deregivelse. Det virker kortsigtet at fastlåse denne rækkefølge, og vi er bekymret

for, at denne formulering kan indskrænke muligheden for både eksisterende løs-

ninger og for at udvikle nye, attraktive og innovative digitale løsninger, der kan

komme forbrugere og erhvervsliv til gode. Muligheder som andre europæiske ud-

bydere i stedet kan udnytte.

Allerede i dag tilbyder flere danske udbydere kunderne et overblik over abonne-

menter og i nogle af disse løsninger også en mulighed for at ændre eller opsige

abonnementer. I disse tjenester anvendes betalingsoplysninger med et kontrak-

tuelt samtykke og flere benytter eksterne samarbejdspartnere til at yde denne

service. Denne anvendelse skal efter vores opfattelse fortsat være tilladt. Det bør

også efter vores opfattelse

–

under forudsætning af at kunden er fuldt oplyst

herom

–

være tilladt at supplere disse løsninger med forslag til alternative billigere

eller bedre produkter.

Vi ønsker i den forbindelse også at bemærke, at det Europæiske Banktilsyn (EBA)

i et Q&A

(2018 4098)

om fortolkningen af, hvad der udgør en kontooplysningstje-

neste (AISP), fremhæver følgende (vores understregning):

”Articles

4(16) and

67(1),(2) PSD2 do not require that the account information service provider (AISP)

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

provides the consolidated information to the payment service user (PSU) in order

for the service to constitute an ‘account information service’ according to PSD2.

The AISP may therefore transmit the consolidated information to a third party with

the PSU’s explicit

agreement.”.

Bestemmelsen bør derfor i højere grad fremtidssikres også i lyset af, at EU-Kommis-

sionen har det som en prioriteret dagsorden at fremme open banking og open

finance, netop for at skabe konkurrence på markedet for finansielle tjenester og

produkter til fordel for brugerne.

Det skal selvfølgelig sikres, at brugerne gennem aftale om den pågældende tje-

neste er klart og tydeligt oplyst om, hvad tjenesten indebærer og hvilke oplysnin-

ger, der behandles. Vi mener dog allerede, at dette beskyttelseshensyn til fulde

er dækket af loven og bemærkningerne. Vi ønsker derfor, at det fremhævede

afsnit udgår.

Lovforslagets § 12

Det følger af lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. juli 2022. Det forekommer,

at der mangler en overgangsbestemmelse, der tager højde for lovforslagets § 3,

nr. 3 og 9-13, idet overgangsbestemmelsen i PRIIPs-forordningen for UCITS vil blive

forlænget til den 31. december 2022. Ændringen mangler formelt at blive god-

kendt, men der er opnået enighed om ændringsforslaget mellem ECON-udval-

get i Europa-Parlamentet og Rådet.

Vi foreslår derfor, at der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen, som fastslår at §

3, nr. 3 og 9-13 træder i kraft den 1. januar 2023, således at der ikke sker en førti-

dig implementering af reglerne for danske UCITS.

15. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-691656-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Anne Aarup Fenger

Direkte: 30161136

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finans & Leasing

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Email: [email protected]

www.finansogleasing.dk

15. november 2021

Til

Finanstilsynet

Fremsendt til

[email protected]

c.c. [email protected] og [email protected]

Lovudkast om ændring af bl.a. betalingsloven

Finanstilsynet har fremsendt et såkaldt ”samlelovforslag” rundt om FIL, hvor det ved nærmere

eftersyn viser sig, at der også der ændringer til betalingsloven, uanset at dette ikke fremgår af

fremsendelsesbrevet.

Betalingslovens § 125, stk. 2 foreslås nu affattet således:

»Stk. 2. En erhvervsdrivende må kun behandle betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af

en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, med brugerens udtrykkelige samtykke jf. stk. 3,

nr. 2.«

Til sammenligning lyder den tilsvarende bestemmelse i dag således:

”Stk. 2. En erhvervsdrivende skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger, hvis

den erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af en tjeneste,

der er direkte henvendt til brugeren, jf. stk. 3, nr. 2.”

Så vidt Finans og Leasing kan bedømme det, er der i realiteten ikke forskel i ordlyden af

nugældende og den foreslåede § 125, stk. 2. Det synes derfor som om, at den ændrede ordlyd

alene sker for at give rum for nye lovbemærkninger.

Bemærkningerne side 131, 1. afsnit, siger herom:

”For så vidt angår tjenester direkte henvendt til brugeren, jf. § 125, stk. 3, nr. 2, betyder det, at

tjenesten skal være til brugerens egen anvendelse. Brugeren skal selv have adgang til og rådighed

over det produkt, som tjenesten udarbejder, f.eks. et budget eller forbrugsoverblik. Dette skal sikre,

at brugeren får mulighed for at se og gennemgå det udarbejdede budget eller forbrugsoverblik, før

brugeren f.eks. beslutter sig for, om dette skal videregives til tredjemand, eksempelvis til brug for

en kreditvurdering eller rådgivning.”

[vor understregning].

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Som Finans og Leasing forstår det, vil det betyde, at man i en konkret låneoptagelse/eller ved

indgåelse af privat leasing af motorkøretøj, hvor der skal foretages en kreditværdighedsvurdering,

og hvor man til brug herfor bruger en PSD2-løsning for at dokumentere kundens oplysninger, først

skal præsentere PSD2-oplysningerne for kunden, inden de tilgår kreditgiveren/leasinggiveren til

brug for dennes kreditværdighedsvurdering. Først herefter skal kunden så beslutte/give besked

om, at oplysningerne må gives til kreditgiver/leasinggiver.

For det første bemærker Finans og Leasing, at der altså er en indholdsmæssig begrænsning i

bemærkningerne jf. ordene ”…

før brugeren f.eks. beslutter sig for…”,

som på ingen måde fremgår

af den foreslåede bestemmelses ordlyd. Det er dermed ”lovgivning i bemærkningerne”, som ikke

bør forekomme. Allerede af den grund, bør den nævnte bemærkning udgå.

For det andet bemærkes det, at hvad angår kreditværdighedsvurdering, er dette et lovkrav som

fremgår af kreditaftaleloven hvad angår långivning og privat leasing af motorkøretøj. Det er helt og

holdent kreditgiver/leasinggivers ansvar, at forpligtelsen overholdelse. I det lys giver det ingen

mening, at kunden selv først skal gennemse de oplysninger til brug for kreditværdigheds-

vurderingen, som et PSD2-selskab kan fremkomme med. Uanset hvad skal kreditgiver have

adgang til de fulde oplysninger for at kunne leve op til ansvaret efter KAL § 7 c.

Det bemærkes, at der til brug for kreditværdighedsvurdering typisk med kundens udtrykkelige

samtykke tilgås skatteoplysninger, som udstilles vis eSkatData. Altså en helt parallel situation. I

den forbindelse stilles der ikke noget krav om, at oplysningerne først udstilles til forbrugeren, som

derefter skal beslutte sig for videregivelse til brug for kreditværdighedsvurdering.

Også af disse grunde bør den nævnte bemærkning udgå af lovforslaget.

Finans og Leasing foreslår, at der i stedet indføjes et nyt led i § 125, stk. 3, som skaber hjemmel til

at PSD2-oplysningerne kan anvendes, når der sker til opfyldelse af lovkrav om

kreditværdighedsvurdering. I disse situationer er det kunstigt at tale om en tjeneste, der er

henvendt til forbrugeren, da det rettelig er en tjeneste, som med kundens udtrykkelige samtykke

gør det muligt for kreditgiver at opfylde lovkravet om kreditværdighedsvurdering.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør for Finans og Leasing

Mobil 40382987

[email protected]

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Valby, d. 03.11.2021

Finans & Leasing

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Email: [email protected]

www.finansogleasing.dk

Til Finanstilsynet

Att:

Victor Saxlund

J.nr.

21-007449

Høringssvar til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om

investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love

Tak for det fremsendte lovforslag.

Indledningsvist mener Finans og Leasing (herefter »F&L«) ikke, at vores medlemmer tilgodeses i

lovforslagets pkt. 2.14 om behandling af personnummer.

F&L’s medlemmer omfatter factoringselskaber, leasingselskaber (finansiel leasing er omfattet af

hvidvaskloven) og forbrugslånevirksomheder. Vi vil opfordre til at inddrage disse erhverv i

lovforslagets pkt. 2.14.3 om at skabe hjemmel til behandling af kunders personnummer. De

argumenter, som Erhvervsministeriet lægger til grund, for etablering af hjemmel til behandling af

personnummer mener vi også finder anvendelse på vores medlemmers erhverv.

Dette gælder særligt i relation til hvidvasklovens regler om at virksomheder løbende skal sikre

kunders entydige identitet med henblik på at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. På nuværende

tidspunkt vil disse krav ikke kunne imødegås, såfremt en kunde trækker sit samtykke til behandling

af deres personnummer tilbage.

Derfor opfordrer F&L til at lovforslaget tilrettes således at vores medlemmer sidestilles med de, i

lovforslaget nævnte, virksomheder der med lovforslaget får hjemmel til behandling af kunders

personnummer.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt via e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dato: 15. november 2021

Sag: FO-21/11275-2

Sagsbehandler: /SKA

Direkte tlf.: +45 41 71 52 71

Forbrugerombudsmandens høringssvar vedr. udkast til ændring af

lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om inve-

steringsforeninger m.v. og flere andre love

Finanstilsynet har den 18. oktober 2021 sendt udkast til lov om ændring

af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investe-

ringsforeninger m.v. og flere andre love i høring hos Forbrugerombuds-

manden.

Lovforslaget giver Forbrugerombudsmanden anledning til følgende be-

mærkninger om de foreslåede ændringer vedrørende behandling af per-

sonnummer og kontantreglen:

1. Finansielle virksomheder får generel hjemmel til at behandle per-

sonnummer uden kunders samtykke (lovforslagets § 1, nr. 12, § 6, nr.

2, og § 10, nr. 1)

Lovforslagets § 1, nr. 12, § 6, nr. 2, og § 10, nr. 1, vil give finansielle

virksomheder, fondsmæglerselskaber og forsikringsformidlere m.v.

hjemmel til at behandle oplysninger om personnummer med henblik på

entydig identifikation ved varetagelse af administrative opgaver og råd-

givning. Herfra er undtaget forsikringsselskabers, forsikringsformidlere

og accessoriske forsikringsformidleres tilbudsgivning.

Hensynene bag lovforslaget er blandt andet beskrevet under punkt 2.14.2,

side 49:

”Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at skabe en klar hjemmel til at

behandle personnummer med henblik på at sikre en entydig identifikation af den

enkelte kunde. En sådan mulighed vurderes at ville understøtte digitaliseringen

og sikre, at eksisterende kunder nemt og enkelt kan få administreret deres finan-

sielle produkter m.v., modtage rådgivning eller komme i kontakt med den finan-

sielle virksomhed på sikker vis. Det er i den forbindelse en forudsætning, at kun-

den kan identificeres. ”

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

Disse hensyn tilgodeser de omfattede virksomheder ved at lette deres

administrative byrde

i forbindelse med identificeringen af danske forbru-

gere.

Medlem af International Consumer

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør hensyn til den administra-

tive byrde vige for det væsentlige og helt grundlæggende hensyn til be-

skyttelse af forbrugernes fortrolige oplysninger.

I sin nuværende form vil lovforslaget medføre en næsten ubegrænset ad-

gang til behandling af personnumre for de omfattede virksomheder. Dette

gælder dels i forhold til definitionerne af ”administrative opgaver” og

”rådgivning” og til de ikke-udtømmende lister med eksempler på opgaver

omfattet af loven.

Dels gælder det i forhold til de personer, hvis person-

numre virksomhederne kan behandle. Alle virksomheder får adgang til at

behandle ”kunders” personnummer, mens banker, realkreditinstitutter og

forsikringsselskaber får en udvidet adgang til også at behandle oplysnin-

ger om personer, der ikke er kunder hos virksomhederne.

Behandlingen skal efter ordlyden ske ”med henblik på entydig identifika-

tion” men det fremgår ikke klart af bemærkningerne til lovforslaget, om

der gælder et krav om, at den entydige identifikation skal være nødvendig

for udførelse af den givne opgave, og i så fald under hvilke omstændig-

heder dette krav er opfyldt. Lovforslaget tager herunder ikke stilling til,

om den entydige identifikation i nogle tilfælde vil kunne opnås på anden

og mindre indgribende vis end ved behandling af personnummer. Til

sammenligning indeholder hvidvasklovgivningen ikke et absolut krav

om, at identifikationsoplysninger skal udgøres af personnummer, da der

også kan anvendes lignende oplysninger, hvor kunden ikke har et person-

nummer, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1, a.

Forbrugerombudsmanden modtager ofte klager fra forbrugere, der ønsker

at værne om hemmeligholdelsen af deres personnummer. I lyset heraf

giver det nuværende krav om, at virksomhederne skal have samtykke til

at behandle personnummer, en passende begrænsning af de tilfælde, hvor

virksomhederne vælger at opkræve personnummer i stedet for at foretage

identifikation på anden vis.

På den baggrund finder Forbrugerombudsmanden, at det vil svække for-

brugerbeskyttelsen at give en generel adgang til forbrugeres personnum-

mer uden forbrugernes viden og samtykke for at lette virksomhedernes

administrative byrde.

Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvori den administrative byrde

består, da kunder kan oplyse deres personnummer digitalt eller give et

Jf. lovforslagets side 78-79, 137-138 og 154-155.

Jf. fx lovforslagets side 78. Dette omfatter eksempelvis kautionister, garantistillere,

begunstigede, modparter, deponenter, tredjemandspantsættere, fuldmagtshavere, brugere

af selvbetjeningsløsninger, oprettere af børneopsparinger, værger, indskydere, reelle

ejere, ledelsesmedlemmer, forsikringstagere, sikrede og skadelidte.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

digitalt samtykke til, at virksomheden indhenter personnummeret, når det

er til brug for rådgivning og administration af kunders produkter.

På det foreliggende grundlag er det Forbrugerombudsmandens opfattelse,

at de foreslåede ændringer vil svække forbrugerbeskyttelsen og derfor bør

udgå af lovforslaget.

2. Ophævelse af betalingslovens § 81, stk. 4, om meddelelse til Finans-

tilsynet ved nægtelse af kontanter efter kl. 20 (lovforslagets § 5, nr. 3)

Det fremgår af Erhvervsministeriets hjemmeside, at listen over røveriud-

satte områder omfatter 25 procent af postnumre i Danmark. Betalings-

modtagere i disse postnumre kan vælge kun at tage imod kontanter til kl.

20, hvis virksomhederne meddeler Finanstilsynet om dette.

Med ophævelse af denne underretningspligt i betalingslovens § 81, stk. 4,

må flere betalingsmodtagere antages at benytte sig af muligheden for at

undlade at tage imod kontanter efter kl. 20. Lovforslaget medfører såle-

des, at betalingsmodtagere i 25 procent af landets postnumre uden videre

kan undlade at tage imod betaling med kontanter efter kl. 20.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil ophævelsen af underret-

ningspligten således ikke alene indebære en lettelse af administrative

byrder, men må antages også i praksis at ville kunne medføre, at flere

betalingsmodtagere vil undlade at tage imod kontanter efter kl. 20.

3. Kodificering af dispensationspraksis for midlertidige arrangemen-

ter (lovforslagets § 5, nr. 3)

Den foreslåede § 81, stk. 5, undtager arrangementer såsom festivaller,

byfester og lignende arrangementer af midlertidig karakter fra pligten til

at tage imod kontanter.

Ændringen fra den hidtidige dispensationsadgang til helt at undtage de

omhandlede arrangementer fra kontantpligten, må antages at ville medfø-

re, at flere arrangementer vil undlade at modtage kontanter.

Ændringen vil medføre, at Forbrugerombudsmanden fremover skal vur-

dere, om betalingsmodtagere overholder de betingelser, der er fastlagt i

Erhvervsministeriets og Finanstilsynets praksis for at blive undtaget fra

pligten til at modtage kontanter.

Betingelsen i stk. 5, nr. 2, om, at arrangementet højst må forekomme én

gang årligt, kan give anledning til betydelig fortolkningstvivl. I bemærk-

ningerne er anført følgende:

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

”Der er dog intet til hinder for, at den samme arrangør kan afholde flere uaf-

hængige arrangementer. Det kunne eksempelvis være, at den samme arrangør

afholder en række festivaler, men hvor deltagelse i den ene festival er uaf-

hængig af den anden, eksempelvis ved at der købes billet særskilt til hver fe-

stival, forudsat at festivalerne overholder de øvrige betingelser.”

Ifølge bemærkningerne kan en arrangør således holde flere arrangementer

på samme år, hvis der er separat billetsalg for de enkelte arrangementer.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvad der er hensigten med den pågælden-

de betingelse, herunder hvad der menes med, at arrangementer er ”uaf-

hængige”. Det fremgår ikke, om arrangementernes indhold skal tillægges

betydning. Det kan fx give anledning til tvivl, om en række udendørs

koncerter eller teaterforestillinger med samme navn, arrangeret af samme

arrangør over tre måneder, er omfattet af undtagelsen. Efter Forbruger-

ombudsmandens opfattelse er der behov for præcisering af denne betin-

gelse i lovbemærkningerne.

Ifølge betingelsen i stk. 5, nr. 3, skal arrangementet foregå inden for et

geografisk afgrænset område med adgangskontrol. Det er ikke nærmere

uddybet i bemærkningerne, hvor meget der skal til, for at denne betingel-

se er opfyldt.

Det fremgår af stk. 5, nr. 4, at arrangøren forud for arrangementet tydeligt

skal oplyse forbrugere, der deltager i arrangementet, om, at der ikke kan

betales med kontanter. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der

tillige behov for at opstille en betingelse om, at der derudover skal ske

tydelig skiltning ved indgangen og/eller ved de enkelte betalingssteder.

4. Forbrugerombudsmandens tilsyn vil blive mere ressourcekræven-

Kodificeringen af dispensationspraksis for midlertidige arrangementer vil

som nævnt medføre, at Forbrugerombudsmanden fremover skal vurdere,

om betalingsmodtagere overholder de betingelser, der er fastlagt i Er-

hvervsministeriets og Finanstilsynets praksis for at blive undtaget fra

pligten til at modtage kontanter.

Forbrugerombudsmandens håndhævelse af kontantreglen vil derfor blive

mere ressourcekrævende, idet disse betingelser skal vurderes i hver enkelt

sag. Derudover forventer Forbrugerombudsmanden at modtage anmod-

ninger om forhåndsbeskeder fra virksomheder, da undtagelsens anvendel-

sesområde kan give anledning til tvivl, som beskrevet oven for.

Forbrugerombudsmanden forventer derfor at skulle anvende flere res-

sourcer på at håndhæve kontantreglen som følge af ændringen.

--o--

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerombudsmanden står naturligvis til rådighed for en uddybning

eller drøftelse af de ønskede præciseringer.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Sofie Kyllesbech Andersen

Fuldmægtig, cand.jur., procedør

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Finanstilsynet

Att. Victor Saxlund

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected]

15. november 2021

Dok. 222002

Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel

virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og

forskellige andre love

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovforslag, som vi har følgende bemærkninger til.

Indskrænkning af kontantpligten

Som følge af lempelsen af kontant-pligten i §81 af betalingsloven, vil det stille de forbrugere dårligere,

der ønsker at betale kontant. Lempelsen i røveri-udsatte områder sker uden dokumentation for, at den

tidligere indskrænkning skulle have haft nogen effekt på antallet af røverier. Antallet af røverier i

butikker har været faldende siden 2017. I evalueringen af den tidligere lempelse bliver det også

konkluderet, at det støt faldende antal røverier ikke kan tilskrives lempelsen af kontantreglen.

Der er derfor ingen sikkerhedsmæssig evidens for, at en yderlig lempelse af kontantpligten vil øge

sikkerheden i særligt udsatte områder. Argumentet for en lempelse kan derfor kun være af økonomiske

årsager.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor ikke, at der er grundlag for at udvide lempelsen af kontantpligten.

En sådan lempelse vil ramme socialt udsatte, personer med handicap og ældre urimelig hårdt. Uden et

sikkerhedsmæssigt argument for en lempelse af kontant-pligten, vil balance-hensynet i lovgivningen

blive skæv og vende den tunge ende nedad.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til at der ikke bliver lempet yderligere i kontantpligten, som

lovforslaget ændringsforslaget lægger op til.

Kontantpligten mellem virksomheder

Vedrørende kontant-pligten for B2B-virksomheder, ser vi intet problem i, at denne lempes. Det må dog

understreges, at dette kun gælder for virksomheder, hvor 75% af omsætningen er til andre

virksomheder, så det stadigvæk vil være muligt i butikker, der både bruges af virksomheder og

forbrugere, at betale med kontanter.

Information om hvilke virksomheder der er undtaget kontantpligten

Informationen om hvilke virksomheder der er undtaget kontantpligten, bør stadigvæk være tilgængelig

for forbrugerne. Dette behøves dog ikke ske gennem en hjemmeside, som i øvrigt kan være svær for

målgruppen, for hvem dette er relevant, at benytte sig af eller i øvrigt at finde frem til, da disse i

forvejen kan have udfordringer ved digitaliseringen.

Forbrugerrådet Tænk ser det som et godt kompromis, at den enkelte butik selv skal gøre opmærksom

på, hvis de er undtaget kontantpligten i ydertimerne. Det kunne eventuelt ske ved skiltning ved

indgangen i den enkelte butik. Dette vil i øvrigt øge sikkerheden, da eventuelle kriminelle vil kunne se,

at butikken er kontantfri i aften og nattetimerne.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Såfremt der ikke er en anden ordning på plads, hvor forbrugerne klart og tydeligt kan orientere sig om

kontantfrie butikker i ydertimerne, må en hjemmeside i det mindste opretholdes.

Formalisering af dispensationsregler

Formaliseringen af den gældende praksis vil gøre det nemmere for alle at gennemskue reglerne, således

at både forbrugere og virksomheder ved hvornår det er muligt at afvise kontanter.

Det er vigtigt at denne praksis stadigvæk bliver håndhævet restriktivt som Erhvervsministeriet lægger

op til, samt at der bliver givet tydelig og klar notits på forhånd om, at det ikke vil være muligt at bruge

kontanter.

Hos Forbrugerrådet Tænk lægger vi dog vægt på, at der alene er tale om kodificering af hidtidig praksis,

og at der ikke lægges op til ændringer.

Databeskyttelse af forbrugeren

Forbrugerrådet Tænk ser positivt på større beskyttelse af forbrugernes betalingsdata. Det er dog

stadigvæk problematisk at forbuddet mod anvendelse af betalingsdata til andet end at gennemføre

betalingen, ikke gælder for data indsamlet via adskilte systemer.

Forbrugerrådet Tænk mener, at reglerne bør være teknologineutrale, således at de også finder

anvendelse på data indsamlet af særligt adskilte systemer.

En undtagelse for data indhentet via særligt adskilte systemer er problematisk af flere årsager.

For det første er forbrugerens behov for beskyttelse uafhængigt af den tekniske indretning af

datasystemerne. De samme regler bør derfor gælde uafhængigt af, om data er indhentet via et særligt

adskilt system.

For det andet skaber to parallelle regimer for databeskyttelse et behov for forbrugeroplysning.

Forbrugeren bør have krav på at vide om dennes oplysninger behandles inden for rammerne af § 124 a,

eller om databehandleren har indrettet sig med et særligt adskilt system således, at

forbrugerbeskyttelsesreglerne i § 124 a ikke finder anvendelse. Forbrugerbeskyttelsen er markant

forskellig i de to situationer og forbrugeren bør kunne træffe et oplyst valg.

For det tredje kan undtagelsen helt underminere forbrugerbeskyttelsen i ændringsforslagets regler.

Selvom det måtte være hensigten, at en undtagelse for særligt adskilte systemer er møntet på

detailhandelen, så er der ikke noget til hinder for banker eller udbydere af kontooplysningstjenester

indhenter ”uregulerede data” via særligt adskilte systemer. Eksempelvis kan en leverandør af

kvitteringsdata som Storebox (ejet af Nets) indrette sig med et særligt adskilt system og herefter levere

”uregulerede data” til andre erhvervsdrivende.

For det fjerde, er adskillelsen af data ikke reel. I praksis identificeres forbrugeren via betalingskortet

eller via betalingssappen og dermed sker der en samkøring af data mellem betalingssystemet og det

”særligt adskilte system”, hvor forbrugerens betalingsdata behandles.

Accessorisk virksomhed for forsikringsselskaber

Forbrugerrådet Tænk har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer som afledt konsekvens af

Solvens II forordningens definitioner.

Krav til virksomheder, der driver livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

samtidig (SUL)

Forbrugerrådet Tænk kan støtte en tydeliggørelse og præcisering af kravene på området, og har således

ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Behandling af personnummer i finansielle virksomheder

Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig den foreslåede hjemmel til behandling af personnummer, så

længe det i selve lovteksten begrænses til eksisterende kundeforhold, dvs. hverken gælder for

tilbudsgivning eller øvrige situationer, hvor der ikke eksisterer et gensidigt kontraktforhold. Vi skal

derfor foreslå følgende formulering i § 43 b:

§ 43 b. Finansielle virksomheder kan behandle oplysninger om personnummer i eksisterende

kundeforhold med henblik på entydig identifikation ved varetagelse af administrative opgaver og

rådgivning.

Vi står naturligvis til rådighed for eventuelle uddybninger.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Afdelingschef

Jakob Steenstrup

Seniorjurist

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

15. november 2021 16:07

Høringer

Victor Saxlund (FT); Esben Holtt Langlet (FT); Jon Hasling Kyed (FT); Maja Alicia

Petersen (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende udkast til finansielt samlelovforslag i høring mht.

de foreslåede ændringer af betalingsloven

21-016886

230922

Sag:

Sagsdokument:

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed nedenstående

høringssvar

vedrørende Finanstilsynets ovennævnte udkast til finansielt samlelovforslag, hvad angår lovudkastets

forslag til ændring af

betalingsloven

specifikt med hensyn til bestemmelserne i lovens § 124 og §

125 om behandling af henholdsvis personoplysninger og betalingsoplysninger.

DAFINA takker for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således fremkomme med

følgende bemærkninger, input og opfordringer vedrørende de foreslåede ændringer i betalingsloven,

som fremsættes med henblik på at sikre en dansk lovimplementering af PSD2, der under behørig

hensyntagen til beskyttelse af forbrugerne/brugerne understøtter den fortsatte udvikling, innovation

og iværksætteri på betalingsområdet i overensstemmelse med formålet med PSD2, hvad især angår

de nye tredjepartsudbydere / tredjepartsbetalingstjenester i form af de såkaldte

kontooplysningstjenester (AISP’er), og som dermed modvirker unødig dansk overimplementering på

området, der ikke blot kan hindre eller begrænse fremkomsten af sådanne tredjepartsudbydere og

kontooplysningstjenester herhjemme, men som også kan være til skade for danske

tredjepartsudbydere og kontooplysningstjenester (og i det hele taget nye danske betalingsløsninger) i

konkurrencen med de udenlandske af slagsen.

DAFINA har således ikke ønske om, at danske AISP’er i lovgivningen eller i

tilsynspraksis/myndighedspraksis skal stilles bedre end udenlandske AISP’er; men omvendt har

DAFINA og alliancens medlemmer bestående af netop flere AISP’er selvsagt behov for, at de danske

AISP’er og de danske kontooplysningstjenester ikke stilles regulatorisk ringere end de udenlandske af

slagsen. For i så fald vil PSD2 blive udvandet ved den danske overimplementering, hvorved hele

formålet med PSD2 forspildes netop til skade for udviklingen og innovationen på betalingsområdet,

som fintech-virksomhederne, iværksætterne, forbrugerne m.fl. ellers skulle have nydt godt af. Og det

er netop det, vi frygter, vil blive tilfældet, hvis de foreslåede ændringer til betalingslovens § 124 og §

125 vedtages i den form og med de lovbemærkninger, som lovudkastet i høring lægger op til, jf.

nærmere nedenfor.

Samlelovforslagets § 5, nr. 4 – betalingslovens § 124 om personoplysninger

Finanstilsynet lægger med lovforslaget op til at præcisere betalingslovens § 124, stk. 2, således at det

udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at en betalingstjenesteudbyder (eksempelvis en

kontooplysningstjenesteudbyder / AISP eller en betalingsinitieringstjenesteudbyder / PISP)

kun

må

behandle brugerens personoplysninger, som er

nødvendige

for leveringen af betalingstjenesten, med

brugerens udtrykkelige samtykke.

Dermed sker der en direktivnær/tekstnær (ordlydsmæssig) implementering af PSD2 art. 94, stk. 2, i

selve lovbestemmelsen, som fremhæver kravet om udtrykkeligt samtykke som en egentlig betingelse

for behandlingen af personoplysningerne, og som samtidig fremhæver kravet om nødvendighed i så

henseende.

Vi støtter denne præcisering i lovbestemmelsen, der således ikke i sig selv indebærer en

uhensigtsmæssig eller unødig overimplementering i forhold til PSD2 eller i forhold til de nye

retningslinjer fra European Data Protection Board (EDPB) om samspillet mellem PSD2 og GDPR netop i

henseende til begrebet udtrykkeligt samtykke mv.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi støtter dermed også, at der i lovbemærkningerne sker en henvisning til disse nye retningslinjer fra

EDPB og også, at det i lovbemærkningerne anføres, at begrebet udtrykkeligt samtykke i § 124 både i

sektorpraksis og i tilsynspraksis skal forstås og fortolkes i overensstemmelse med de pågældende

retningslinjer.

Vi støtter dog

ikke,

at der herudover i lovbemærkningerne sker en sådan fortolkning af begrebet

udtrykkeligt samtykke og dermed en fortolkning af retningslinjerne, som på visse punkter synes at gå

videre end selve retningslinjerne, og som samtidig ændrer retningslinjernes karakter af at være

vejledende og dynamiske til at være decideret bindende og statiske.

Retningslinjerne som sådan bør med andre ord ikke implementeres i lovbemærkningerne, men

derimod i en tilsynsvejledning (udarbejdet med inddragelse af sektoren), som i modsætning til

lovbemærkningerne løbende kan justeres og tilpasses i overensstemmelse med tilsynspraksis

herhjemme, i de andre EU-lande, EBA’s guidelines og Q&As mv.

Vi er selvsagt indforstået med, at den overordnede konklusion fra EDPB’s retningslinjer anføres i

lovbemærkningerne, dvs. at det i lovbemærkningerne efter henvisningen til de nye retningslinjer

tilføjes, at udtrykkeligt samtykke i henhold til PSD2 art. 94, stk. 2, og dermed lovens § 124, stk. 2,

adskiller sig fra udtrykkeligt samtykke i henhold til GDPR, idet udtrykkeligt samtykke i

betalingsreguleringen er et yderligere krav af kontraktmæssig karakter, hvormed der således kræves

udtrykkeligt samtykke fra brugeren i overensstemmelse med PSD2 art. 94, stk. 2, når

betalingstjenesteudbyderen har behov for adgang til brugerens personoplysninger for at kunne levere

betalingstjenesten.

Men yderligere (over)fortolkning eller stramning af retningslinjerne i så henseende hører ikke hjemme

i lovbemærkningerne, eksempelvis den uheldige bemærkning om, at PSD2 stiller mere restriktive krav

til behandlingen af personoplysninger end GDPR. Herudover hører de forskellige eksempler, som også

synes at indebære en vis (over)fortolkning eller stramning af retningslinjerne, ej heller hjemme i

lovbemærkningerne, idet sådanne hårde eksempler i stedet bør fremgå af en fleksibel vejledning på

området.

I denne forbindelse bemærkes især, at PSD2 og betalingsloven ikke blot anvender begrebet

udtrykkeligt samtykke i henholdsvis art. 94 og § 124 om personoplysninger. Begrebet udtrykkeligt

samtykke anvendes nemlig også i betalingsreguleringens særskilte bestemmelser om netop

betalingsinitieringstjenester (PISP) og kontooplysningstjenester (AISP), hvor det således i

overensstemmelse med PSD2 fremgår af betalingslovens § 84, at en PISP

”skal indhente brugerens

udtrykkelige samtykke i overensstemmelse med § 82, før udbyderen kan iværksætte en betaling”,

af betalingslovens § 87 tilsvarende fremgår, at en AISP

”må kun udbyde kontooplysningstjenester på

baggrund af brugerens udtrykkelige samtykke, der er afgivet i overensstemmelse med § 82”.

Når de omhandlede lovbemærkninger til § 124, stk. 2, med henvisning til de nye retningslinjer fra

EDBP om PSD2 art. 94, stk. 2, herefter medtager et konkret eksempel om AISP og om formålet med

den givne kontooplysningstjeneste mv. i forhold til begrebet udtrykkeligt samtykke, giver det alt andet

lige usikkerhed om det fortolkningsmæssige samspil mellem begrebet udtrykkeligt samtykke i § 124’s

forstand og begrebet udtrykkeligt samtykke i § 84’s / § 87’s forstand.

Der bør således ikke direkte eller indirekte være eksempler på det sidste i lovbemærkningerne til §

124, dvs. forståelsen af begrebet udtrykkeligt samtykke i lovens § 84 og § 87 (jf. § 82) bør ikke

indirekte fastlægges i lovbemærkningerne til § 124, men derimod i en tilsynsvejledning som foreslået,

som nærmere kan beskrive samspillet mellem samtlige disse bestemmelser, netop fordi begrebet i

bestemmelserne ikke nødvendigvis er ens og på denne vis ikke nødvendigvis skal forstås på samme

måde.

Dette fremgår således netop af de nye EDBP retningslinjer, der udtrykkeligt anfører, at

”i henhold til

artikel 33, stk. 2, i [PSD2] finder dette krav om betalingstjenestebrugerens udtrykkelige samtykke

ikke anvendelse på kontooplysningstjenesteudbydere. Artikel 67, stk. 2, litra a), i [PSD2] indeholder

imidlertid stadig bestemmelser om udtrykkeligt samtykke for kontooplysningstjenesteudbydere

vedrørende levering af tjenesten”

(vores fremhævning). Begrebet er med andre ord ikke det samme i

de forskellige artikler/bestemmelser i PSD2.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Derfor bør AISP eksemplet i lovbemærkningerne (side 128 midtfor) til § 124, stk. 2, alt andet lige

udgå eller i det mindste tilpasses til den nævnte passus fra EDBP retningslinjerne. Som nævnt bør

samspillet mellem § 124 og § 84 / § 87 i stedet medtages i en kommende vejledning på området, som

bedre og mere fleksibelt kan forholde sig til begrebet udtrykkeligt samtykke i de forskellige

henseender og løbende kan tilpasses og justeres i overensstemmelse med praksis mv.

Vi skal derfor

opfordre

til, at stramningerne og eksemplerne i lovbemærkningerne til den

præciserende bestemmelse i lovens § 124, stk. 2, som i et vist omfang kan være udtryk for en

uhensigtsmæssig og unødig overimplementering i forhold til både PSD2 og de nye retningslinjer fra

EDBP, og som i et vist omfang også angår andre bestemmelser i loven (nemlig § 84 og § 87), udgår

som ovenfor beskrevet.

Vi er på denne vis bekymrede for, at nye danske AISP- og PISP-løsninger vil blive underlagt en mere

snæver, restriktiv og hæmmende regulering / myndighedspraksis på området, end hvad både PSD2 og

EDBP i grunden foreskriver, hvilket alt andet lige vil stille danske AISP’er og PISP’er ringere i forhold til

de udenlandske af slagsen og dermed vil være til skade for innovationen og konkurrencen på området

herhjemme.

Samlelovforslagets § 5, nr. 6 – betalingslovens § 125 om betalingsoplysninger

Finanstilsynet lægger med lovforslaget op til at ændre betalingslovens § 125, stk. 2, om

betalingsoplysninger, således at bestemmelsens ordlyd fortsat flugter med ordlyden i lovens § 124,

stk. 2, om personoplysninger i forlængelse af denne bestemmelses nye formulering i

overensstemmelse med PSD2, art. 94, stk. 2, jf. ovenfor.

Der er dog den væsensforskel på de to bestemmelser i betalingsloven, at § 124, stk. 2, om

personoplysninger hidrører fra netop PSD2, hvorimod betalingslovens § 125, stk. 2 og også stk. 3 (§

125 i det hele taget) som bekendt er udtryk for en dansk særbestemmelse, der ikke genfindes i PSD2,

og som dermed i forvejen er udtryk for dansk overimplementering på området (hidrørende fra det

særlige regulatoriske og politiske kompromis tilbage i 2017 i forbindelse med PSD2’s implementering i

den nye betalingslov).

Vi støtter umiddelbart ønsket om, at de to lovbestemmelser om henholdsvis behandling af

personoplysninger og behandling af betalingsoplysninger (i sig selv et dansk særbegreb)

ordlydsmæssigt fortsat følges ad, hvad angår kravet om brugerens udtrykkelige samtykke hertil. Dette

vil således ikke i sig selv indebære en (yderligere) uhensigtsmæssig eller unødig overimplementering i

forhold til PSD2 eller i forhold til de nye retningslinjer fra EDPB netop i henseende til begrebet

udtrykkeligt samtykke.

Vi støtter dog

ikke,

at der herudover i lovbemærkningerne i realiteten sker en sådan fortolkning og

stramning af begrebet direkte henvendt til brugeren (også et dansk særbegreb), som både indebærer

en yderligere uhensigtsmæssig og unødig overimplementering i forhold til PSD2 og reelt indebærer en

yderligere uhensigtsmæssig og unødig overimplementering i forhold til myndighedspraksis om selve

AISP-begrebet, herunder Finanstilsynets praksis/fortolkning på området (som den kommer til udtryk i

tilsynets orientering/vejledning fra januar 2019 om AISP-begrebet) og EBA’s (den europæiske

banktilsynsmyndighed) praksis/fortolkning på området (som den kommer til udtryk i EBA’s Q&A fra

september 2019 om AISP-begrebet, jf. nærmere nedenfor).

Lovbemærkningerne i forbindelse med ændringen af lovens § 125, stk. 2, forholder sig således ikke

kun direkte til begrebet udtrykkeligt samtykke, men i realiteten også direkte til begrebet direkte

henvendt til brugeren – og dermed indirekte også til AISP-begrebet – i følgende passage (side 131

øverst – vores fremhævning):

”For så vidt angår tjenester direkte henvendt til brugeren, jf. § 125, stk. 3, nr. 2, betyder det, at

tjenesten skal være til brugerens egen anvendelse. Brugeren skal selv have adgang til og rådighed

over det produkt, som tjenesten udarbejder, f.eks. et budget eller forbrugsoverblik. Dette skal sikre, at

brugeren får mulighed for at se og gennemgå det udarbejdede budget eller forbrugsoverblik, før

brugeren f.eks. beslutter sig for, om dette skal videregives til tredjemand, eksempelvis til brug for en

kreditvurdering eller rådgivning”.

Som ovenfor nævnt bør sådanne altafgørende begreber ikke overimplementeres eller låses fast i

lovbemærkningerne, men derimod forklares nærmere (som hidtil) i en

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tilsynsvejledning/tilsynsorientering (udarbejdet med inddragelse af sektoren), som i modsætning til

lovbemærkningerne løbende kan justeres og tilpasses i overensstemmelse med tilsynspraksis

herhjemme, i de andre EU-lande, EBA’s guidelines og Q&As mv.

Herudover bør selve kontooplysningstjenestebegrebet / AISP-begrebet hidrørende fra PSD2, som

direkte er underlagt Finanstilsynets tilsyn og fortolkning, ikke også indirekte blive underlagt

Forbrugerombudsmandens tilsyn og fortolkning (såkaldt dobbeltkompetence eller parallelkompetence),

hvilket alt andet lige vil blive tilfældet i realiteten og i praksis, såfremt ovenstående passage ikke

udgår af lovbemærkningerne til § 125 (hvilken bestemmelse i det hele er underlagt

Forbrugerombudsmandens tilsyn), idet passagen reelt sigter til netop kontooplysningstjenester / AISP-

løsninger (eksemplerne i passagen omhandler netop kontooplysningstjenester / AISP-løsninger og

AISP-videregivelsesløsninger).

Som nævnt er selve kontooplysningstjenestebegrebet / AISP-begrebet således i forvejen fortolket og

afgrænset nærmere i Finanstilsynets orientering netop herom fra januar 2019, og det er vores klare

opfattelse, at den ovennævnte passage i lovbemærkningerne reelt indebærer en betydelig stramning

af AISP-begrebet i tilsynets orientering og også i tilsynets praksis ved, at en AISP-løsning og en AISP-

videregivelsesløsning tilsyneladende fremadrettet kun skal betragtes som direkte henvendt til

brugeren / til brugerens egen anvendelse i lovens forstand, hvis de omhandlede betalingsoplysninger

ikke blot er blevet gjort tilgængelige for brugeren (uanset om brugeren herefter selv har gjort sig

bekendt med oplysningerne eller ej), men kun hvis brugeren har gjort sig bekendt med oplysningerne

(har set og gennemgået oplysningerne) – og i videregivelsessituationen tilsvarende kun hvis brugeren

har gjort sig bekendt med betalingsoplysningerne tidsmæssigt før brugerens beslutning om

videregivelse af oplysningerne til tredjemand.

Stramningen består med andre ord i, at det ikke længere vil være tilstrækkeligt/afgørende, at

betalingsoplysningerne blot af AISP’en er gjort tilgængelige for brugeren (uanset om brugeren vælger

at se og gennemgå oplysningerne selv), og at det heller ikke længere vil være

tilstrækkeligt/afgørende, at det udtrykkelige samtykke fra brugeren i videregivelsessituationen er

afgivet samtidig med brugerens selvstændige udtrykkelige samtykke til AISP’en (dvs. at brugeren ikke

længere kan beslutte brugen af AISP’en og beslutte videregivelsen til / brugen af tredjemand samtidig,

idet flowet i så henseende tilsyneladende skal splittes op i et før og efter, så at sige). Der skal

naturligvis afgives udtrykkeligt samtykke i begge henseender, og disse samtykker kan ikke blandes

sammen i én og samme formulering; men hidtil har det været muligt at indhente de to udtrykkelige

samtykker samtidig uden at skulle splittet flowet op tidsmæssigt i flere separate flows – og sådan bør

det også være fremadrettet, således at de danske AISP-videregivelsesløsninger ikke bliver unødigt

tunge og komplekse sammenholdt med de udenlandske af slagsen (især de danske open banking

platforme sammenholdt med de udenlandske open banking platforme).

En sådan betragtning/antagelse er således ikke kun i strid med tilsynets hidtidige praksis/fortolkning,

men som nævnt også i strid med EBA’s praksis/fortolkning på området. Der henvises i denne

forbindelse til følgende Q&A fra EBA i september 2019 netop om AISP-begrebet mv., hvor EBA således

konkluderer (vores fremhævning):

Clarification on whether a particular business model type constitutes the provision of an account

information service as defined by Article 4 (16) of PSD2 | European Banking Authority (europa.eu)

“Articles 4(16) and 67(1),(2) PSD2

do not require that the account information service provider

(AISP) provides the consolidated information to the payment service user (PSU) in order for

the service to constitute an ‘account information service’ according to PSD2. The AISP may

therefore transmit the consolidated information to a third party with the PSU’s explicit

agreement.

Regarding the use made by any third party of the consolidated information transmitted,

other provisions of EU law may apply, for instance the General Data Protection Regulation (EU)

2016/679 (GDPR).”

Det fremgår med andre ord udtrykkeligt af EBA’s konklusion, at brugerens udtrykkelige samtykke til

videregivelsen af betalingsoplysningerne til tredjemand ikke forudsætter eller kræver, at brugeren

først har set og gennemgået oplysningerne, endsige at oplysningerne er præsenteret / gjort

tilgængelige for brugeren. Der kan således sagtens være tale om et udtrykkeligt samtykke i

reguleringens forstand til videregivelse, uanset om brugeren er gjort bekendt med oplysningerne eller

ej. Der kan med andre ord ikke indfortolkes i begrebet udtrykkeligt samtykke, at brugeren kun kan

beslutte at videregive oplysningerne til tredjemand, når brugeren selv kender oplysningerne som

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sådan. Det udtrykkelige samtykke går dermed på selve videregivelsen og ikke på kendskabet som

sådan. Sådan bør det også være efter betalingsloven, således at der ikke stilles større krav til det

udtrykkelige samtykke efter lovens § 125, end hvad følger af PSD2.

Dette kan også udtrykkes således, at AISP-løsningen / AISP-videregivelsesløsningen naturligvis godt

kan/bør betragtes som direkte henvendt til brugeren / til brugerens egen anvendelse, uanset om

brugeren har gjort sig bekendt med betalingsoplysningerne (blot disse i det mindste er gjort

tilgængelige for brugeren, uanset om brugeren så vælger ikke at se og gennemgå oplysningerne), så

længe løsningen fra den tredjemand, der modtager betalingsoplysningerne, i sig selv også er direkte

henvendt til brugeren / også er til brugerens egen anvendelse, hvormed det er tilstrækkeligt at de

udtrykkelige samtykker fra brugeren til AISP’en og tredjemand indhentes og afgives samtidig (dvs.

uden en tidsmæssige forskydning, så længe der stadig er tale om to udtrykkelige samtykker i så

henseende: ét til indhentelse af oplysninger og et andet til videregivelse af oplysninger).

Derfor bør den pågældende passage i lovbemærkningerne (side 131 øverst) til § 125, stk. 2 (som

selvsagt også ville kunne bruges til forståelsen af begrebet direkte henvendt til brugeren i § 125, stk.

3), alt andet lige udgå i sit hele. Vi kan således ikke støtte den begrebsmæssige fortolkning og

stramning, som gengives heri, og som vil kunne være ødelæggende i praksis for de danske AISP-

løsninger og AISP-videregivelsesløsninger, som i forvejen er underlagt en dansk særregel på området,

og som ikke kan tåle, at den danske særregel bliver endnu strammere og dermed bliver udtryk for

endnu mere dansk overimplementering på området. Vi kan ej heller støtte, at AISP-begrebet reelt

overgår fra Finanstilsynet til Forbrugerombudsmanden, der således i praksis vil få en form for veto på

området.

Med andre ord kan vi ikke støtte og de danske AISP’er m.fl. ikke tåle, at den liberalisering af den

danske særregulering (lovmæssige begrænsning) af muligheden for at behandle betalingsoplysninger,

som den nugældende § 125 i grunden er udtryk for (det regulatoriske og politiske kompromis fra 2017

som ovenfor nævnt), ligefrem reverseres eller udhules ved en sådan begrebsmæssig fortolkning og

stramning som gengivet i lovbemærkningerne, hvilket også vil være en udvanding af hele formålet

med PSD2 og af de nye AISP-løsninger i medfør heraf. Brugerne har ej heller behov for en sådan

udvanding og dermed indskrænkning af brugerens valgmuligheder i praksis, så længe brugerne fortsat

er sikret, at de altid skal afgive udtrykkelige samtykker i så henseende og altid kan tilbagekalde

allerede afgivne samtykker.

Vi skal derfor

opfordre

til, at det citerede afsnit i lovbemærkningerne (side 131 øverst) til § 125, stk.

2, i det hele udelades, hvilket vil kunne ske uden at påvirke de øvrige bemærkninger til

bestemmelsen. Hvis det pågældende afsnit mod forventning medtages, bør det i det mindste tilpasses

ovenstående, således at det i stedet fremgår klart og tydeligt, at det er tilstrækkeligt, at

betalingsoplysningerne blot er gjort tilgængelige for brugeren (uanset om brugeren vælger at gøre sig

bekendt med oplysningerne eller ej), og at det ligeledes er tilstrækkeligt, at brugeren giver

udtrykkeligt samtykke til videregivelsen af oplysningerne tidligst samtidig med, at brugeren giver

udtrykkeligt samtykke til indhentelsen af oplysningerne (brugeren kan blot ikke give samtykke til

videregivelse af oplysningerne på et tidligere tidspunkt end indhentelsen og tilgængeliggørelsen af

oplysningerne, men altså gerne samtidig).

Vi er på denne vis bekymrede for, at eksisterende og nye danske AISP-løsninger, herunder

eksisterende og nye danske AISP-videregivelsesløsninger og open banking platforme, også i denne

henseende vil blive underlagt en mere snæver, restriktiv og hæmmende regulering /

myndighedspraksis på området, end hvad både PSD2 og hidtidig myndighedspraksis i grunden

foreskriver, hvilket alt andet lige vil stille danske AISP’er m.fl. ringere i forhold til de udenlandske af

slagsen og dermed vil være til skade for innovationen og konkurrencen på området herhjemme.

Sammenfattende

støtter vi således ændringerne ordlydsmæssigt/tekstmæssigt i selve

bestemmelsernes formulering i § 124, stk. 2, og § 125, stk. 2, men vi kan derimod

ikke

støtte de

fortolkningsmæssige stramninger af begreberne udtrykkeligt samtykke og direkte henvendt til

brugeren, som er medtaget i lovbemærkningerne til disse bestemmelser. Vi

opfordrer

derfor til, at de

omhandlede passager i lovbemærkningerne (side 128 midtfor og især side 131 øverst) helt udgår eller

i det mindste justeres i overensstemmelse med det ovenanførte af hensyn til især de danske AISP-

løsninger og AISP-videregivelsesløsninger og dermed i overensstemmelse med hele formålet med

PSD2 til gavn for udviklingen, innovationen og brugermulighederne på betalingsområdet.

DAFINA står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om ovenstående.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DAFINA vil herudover tillade sig at rette direkte henvendelse til Finanstilsynet om andre

implementeringsmæssige og fortolkningsmæssige udeståender, punkter, forhold mv. forbundet med

implementeringen af PSD2 i betalingsloven (fx særligt om betalingsoplysninger og brugersamtykke i

forhold til fælleskonti, lovens præceptivitet mht. betalingsoplysninger og brugersamtykke i rene

erhvervsforhold, lovens præceptivitet mht. betalingsinstitutters adgang til pengeinstitutters

betalingskontotjenester, lovens betalingsinstrumentbegreb og lovens betalingsindløsningsbegreb,

lovens forbrugerbeskyttelsesreglerne mht. gebyrer, chargeback mv. ved betalingsinitieringer/PISP,

lovens regnskabs- og revisionsregler mht. PISP og AISP, om indløsning af restværdi mht. e-penge /

ikke-vederlagsfrie elektroniske tjenester) med henblik på en drøftelse med tilsynet af disse forskellige

forhold og forhåbentligt også med henblik på, at disse forhold på sigt vil kunne afklares og berigtiges

ved en kommende ændringslov.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

Victor Saxlund (FT) <[email protected]>

Sendt:

18. oktober 2021 12:41

Til:

Victor Saxlund (FT) <[email protected]>; Esben Holtt Langlet (FT) <[email protected]>

Emne:

Offentlig høring af udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed og flere andre love (frist den 15.

november 2021)

Til rette vedkommende

Finanstilsynet sender hermed udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om

investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale

modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder der udbyder syge- og ulykkesforsikringer) i offentlig høring.

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest den 15. november 2021.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

I kan rette eventuelle

spørgsmål til lovforslaget til undertegnede.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Direkte tlf.: +45 33 55 83 37

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Anna Lærke Kraft - ALK <[email protected]>

16. november 2021 14:11

Høringer; Victor Saxlund (FT); Esben Holtt Langlet (FT)

Ole S. Andersen - OSA; Tomas Krüger Andersen - TKA; Torben Christensen - TCH

Vedr. høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov

om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love

21-016886

232309

Sag:

Sagsdokument:

Kære Victor

Tak for tålmodigheden.

Jeg har indsat ATP’s høringssvar nedenfor:

ATP takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Finanstilsynets udkast til forslag til ændring af lov om

finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love.

I udkastet til lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det gennem en nyaffattelse af den gældende § 24 i lov om finansiel

virksomhed i en ny § 29, stk. 4, at indføre krav om, at forsikringsselskaber kun kan drive accessorisk

servicevirksomhed, der opfylder Solvens II-forordningens definition af accessorisk servicevirksomhed, og at sådan

accessorisk servicevirksomhed altid skal drives i et separat datterselskab. Den foreslåede ændring har ifølge

bemærkningerne til lovforslaget til formål at sikre, at der i dansk lovgivning tages højde for, at ”Solvens II-forordningen

finder direkte anvendelse i Danmark”.

ATP skal hertil indledningsvist bemærke, at ATP ikke er omfattet af Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen,

og at de foreslåede ændringer derfor ikke umiddelbart har virkning for ATP.

Pensionsvirksomheders og ATP’s investering i og ejerskab af fast ejendom har indtil i dag udgjort en nødvendig og

naturlig del af en veldiversificeret langsigtet investeringsportefølje. Krav om udskillelse af disse investeringer til

datterselskaber vil ændre på dette og begrænse virksomhedernes muligheder for effektivt at organisere deres

ejendomsinvesteringer bedst muligt, ligesom det må forventes at medføre øgede omkostninger, der i sidste ende må

bæres af pensionsvirksomhedernes medlemmer.

De bevæggrunde, som synes at ligge bag ønsket om, at eje og/eller drift af fast ejendom og/eller infrastruktur bør

udskilles til et selvstændigt datterselskab, virker dels uklare, dels ikke at være analyseret og afdækket i tilstrækkelig

grad i forhold til de nuværende regler, ligesom det virker uklart, om lovudkastets forslag går videre end nødvendigt ift.

til Solvens II-reglerne.

Vi har ikke indsigt i, i hvilket omfang den øvrige pensionsbranche forud for lovudkastet har været inddraget i drøftelser

og analyser for at afdække forslagets konsekvenser, men ATP har ikke været inddraget i en sådan proces. Vi kan se

af F&P’s høringssvar, at F&P’s medlemmer har samme bekymringer om forslagets konsekvenser i forhold til

ændringerne omkring ”accessorisk virksomhed” i relation til eje/drift af fast ejendom. ATP synes, at det vil være

hensigtsmæssigt at udskyde denne del af lovforslaget indtil videre og indlede en dialog med pensionsbranchen og

ATP, således at konsekvenser afdækkes og analyseres, ligesom den nødvendige balance mellem Solvens II-reglerne

og eventuelle regelændringer i dansk lovgivning kan findes.

Vi skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at for så vidt angår ATP synes der ikke på tilsvarende vis at være at et

behov for strukturel opdeling. ATP lovens unikke karakter gør dels, at medlemmerne ikke kan flytte deres opsparing til

et andet pensionsselskab og dermed sætte likviditeten under pres, og dels at ATP som følge af lovens krav investerer

på en konservativ facon, således at de risici, som måtte vedrøre investeringer i fast ejendom og infrastruktur, kan

rummes i ATP’s øvrige investeringsportefølje. På baggrund heraf er det vores klare forventning, at Finanstilsynet ikke

vil søge at etablere tilsvarende krav for ATP. Hvis Finanstilsynet ønsker synspunkterne ovenfor uddybet, deltager vi

gerne i nærmere dialog herom.

Med venlig hilsen

Anna

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Best regards

Anna Lærke Kraft

Senior Legal Counsel · P&I Legal

Direct number +4521524446

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Phone 70 11 12 13 ·

www.atp.dk

· CVR-no. 43405810

Follow ATP on

Facebook

For information on how the ATP Group process your personal data, see atp.dk/en/processing-of-personal-data

This e-mail may contain confidential information and is intended solely for the addressee. Any disclosure of this information is strictly prohibited and may be unlawful. If

you have received this e-mail in error, please notify us immediately and delete this mail without producing, distributing or retaining copies hereof. Thank you.

Fra:

Anna Lærke Kraft - ALK

Sendt:

15. november 2021 13:55

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>

Cc:

Ole S. Andersen - OSA <[email protected]>

Emne:

Vedr. høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og lov

om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love

Kære Victor

Tak for muligheden for at deltage i ovenfornævnte høring.

Jeg skriver for at gøre opmærksom på, at vi forventer at sende bemærkninger til lovforslaget enten sent i aften eller i

morgen.

Tak for jeres forståelse.

Venlig hilsen

Anna

Best regards

Anna Lærke Kraft

Senior Legal Counsel · P&I Legal

Direct number +4521524446

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Phone 70 11 12 13 ·

www.atp.dk

· CVR-no. 43405810

Follow ATP on

Facebook

For information on how the ATP Group process your personal data, see atp.dk/en/processing-of-personal-data

This e-mail may contain confidential information and is intended solely for the addressee. Any disclosure of this information is strictly prohibited and may be unlawful. If

you have received this e-mail in error, please notify us immediately and delete this mail without producing, distributing or retaining copies hereof. Thank you.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Finanstilsynet

Att.: Victor Saxlund

Århusgade 110

2100 København Ø

Den 18. november 2021

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige

andre love

Finanstilsynet har den 18. oktober 2021 udsendt forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love.

Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremsatte lovforslag indeholder 81 ændringer i 11 forskellige love. Love, som kun har en ganske

perifer indbyrdes relation, og hvor overskriften på samlelovsforslaget ikke er dækkende for samt-

lige love. Fremsættelse af sådanne samlelove medfører en risiko for, at der i høringsfasen ikke kan

leveres et grundigt og tilbundsgående stykke arbejde, herunder risiko for at væsentlige elementer i

forslaget overses, og at der ved Folketingets senere behandling er risiko for, at politikerne kan have

svært ved at gennemskue lovforslagets konsekvenser og formål. Når et sådant forslag så tillige sen-

des i høring med fire ugers frist, hvoraf den ene uge er efterårsferie, gør det blot muligheden for et

tilbundsgående arbejde fra høringsparterne endnu sværere.

Dansk Erhverv skal derfor opfordre til at sådanne samlelovsforslag i videst mulige omfang undgås.

Specifikke bemærkninger - overordnet

§5

–

vedr. ændringerne i lov om betalinger

Denne del af lovforslaget vedrører ændringer i lov om betalinger, som er implementeringen af Pay-

ment Service Directive 2 (PSD2), som er et totalharmoniseringsdirektiv i dansk ret. Dette lægger i

sig selv ret væsentlige begrænsninger for medlemsstaternes manøvrefrihed i forhold til at gå læn-

gere end direktivet.

Bestemmelserne §§81 og 125 er eksempler på en overimplementering af direktivet i dansk ret.

Ift. §81 lemper man ved nærværende forslag overimplementeringen, mens man omvendt tilsynela-

dende strammer denne i §125.

Det fremgår imidlertid af det sammenfattende skema under punkt 9 i forslagets bemærkninger, at

lovforslaget ikke er i strid med principperne for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/ikke går videre end minimumskrav i EU-regulering. Dette er således ikke korrekt. Det

forhold, at der ved nærværende forslag lempes i overimplementeringen i §81 ændrer ikke herved.

Skemaet er derfor ikke korrekt og ikke retvisende.

Deres ref.: 21-007449

[email protected]

hls/HLS

Side 1/5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Nedenfor vil vi komme med specifikke bemærkninger bestemmelserne.

Specifikke bemærkninger - konkret

Til nr. 1

(§ 1, stk. 7, i lov om betalinger)

Det er en konsekvensrettelse og vi har ingen bemærkninger.

Til nr. 2

(§ 81, stk. 1, i lov om betalinger)

Det er en konsekvensrettelse og vi har ingen bemærkninger.

Til nr. 3

(§ 81, stk. 4, 5 og 6, i lov om betalinger)

Generelt ift. kontantpligten (lovens §81)

Erfaringer fra de senere år er at færre og færre kunder betaler med kontanter. Samtidig har det vist

sig, at ordningen med muligheden for, at betalingsmodtagere kan sige nej tak til kontanter om af-

tenen og natten, ikke har givet nævneværdige udfordringer for kunderne.

Det forhold, at der ikke har været nævneværdige udfordringer for kunderne i de forgange år bør

netop give anledning til at overveje, om det er muligt helt at fjerne kontantpligten. Der synes ikke

at være et behov for at samtlige betalingsmodtagere i 2021, herunder supermarkeder, kiosker, tank-

stationer, hoteller, biografer, svømmehaller, diskoteker, restauranter mv., skal være forpligtet til at

modtage kontanter.

Kontanter vil i en række situationer være uforholdsmæssigt besværlige. De er langsommelige (fx

mange mennesker der skal ekspederes hurtigt til fx en koncert). De er forbundet med større risici

end digitale betalinger (røverier mm). De er ekstraordinært omkostningskrævende (der skal ek-

sempelvis opbygges sikkerhed, overvågning, kontantafhentning mm). De er overflødige i en række

situationer (eksempelvis på fodboldstadion, hvis folk ved at det er kontantfrit - ligesom vi har set

det fungere rigtig godt ved bl.a. festivaler, der har fået dispensation). Og så er der bare en række

situationer, hvor kontanter ikke passer ind (fx hygiejne ved take away etc. eller ved nye smarte

koncepter). Vi ser derfor også flere butikker, som skilter med, at de foretrækker betalingskort frem-

for kontanter. Det har Forbrugerombudsmanden imidlertid vurderet ikke er tilladt at skilte med.

Der er endvidere flere og flere butikker, der afviser kontanter

–

uanset kontantpligten. Det gør de,

fordi der ikke er en relevant efterspørgsel blandt virksomhedens kunder ift. at benytte kontanter.

Andelen af kontantbetalinger er generelt meget lille i dag. Der er imidlertid stor forskel på de en-

kelte butikkers kontantandele. Det afhænger bl.a. meget af hvilke varer/ydelser de sælger, hvem

køberne er og hvor i landet butikken er beliggende.

Andelen af kontantbetalinger hos de enkelte betalingsmodtagere vil derfor svinge fra ganske få pro-

cent til over 20% - men uanset hvor stor en andel af betalingerne, der er i kontanter, er betalings-

modtageren forpligtet til at opretholde et helt stort og dyrt system (kasseapparat, byttepenge, sik-

kerhed mv) til at modtage kontanter.

Det synes ikke at være proportionalt. Den seneste analyse, der er lavet af kontanters betydning i

samfundet, er udfærdiget at Nationalbanken i sommeren 2016

–

den baserer sig på tal fra 2015.

Rapporten var en del af baggrunden for lovændringen, der blev vedtaget i 2017. Der er ikke siden

da lavet en grundig analyse at kontanters rolle og betydning i samfundet. Der er derfor behov for,

at Folketinget pålægger Regeringen at foretage en fornyet analyse af kontanters rolle i samfundet

med henblik på generelt at revidere kontantpligten. I den forbindelse kan der også ses på de mange

dispensationsansøgninger, der er tilgået Finanstilsynet og Erhvervsministeriet siden seneste lov-

ændring.

Side 2/5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Da kontantpligten alene gælder betalingsmodtagere i form af butikker og tilsvarende hvor kunder

køber vare og ydelser, og ikke banker, giver dette anledning til ikke uvæsentlige praktiske proble-

mer for butikkerne, som har vanskeligt ved at komme af med kontanterne og endnu vanskeligere

ved at købe kontanter i form af byttepenge. Der er steder i landet, hvor butikker skal køre mere end

100 km for at komme til en bank, hvor de kan købe byttepenge. Det er urimeligt og er ikke propor-

tionalt ift. det begrænsede behov, der er for kontanter i detailhandlen.

Det er vigtigt fortsat at være opmærksom på den ikke ubetydelige røveririsiko, der er ved at hånd-

tere kontanter, og de deraf følgende store menneskelige konsekvenser ved et røveri.

Dansk Erhverv har i systemet Crimestat i årene fra 2018 og i år til dato registeret 358 røverier.

Røverierne fordeler sig således:

Tidsrum

Kl. 22.00-06.00

Kl. 20.00-22.00

Kl. 06.00-20.00

Andel

18%

33%

49%

Der ligger derfor fortsat en ganske væsentlig andel af røverierne i dagtimerne.

I de røveriudsatte butikker er kontantfrihed fra kl. 20.00 derfor ikke tilstrækkelig.

Butikkerne oplever røverier ved højlys dag, og det er på få år blevet mere almindeligt end tidligere

–

hvor røverier oftere udførtes i de mørke timer. Generelt oplever butikkerne, at flere røverier synes

at være langt mere impulsive i dag end tidligere. Butikkerne oplever videre, at røverierne oftere end

tidligere udføres af personer i påvirket tilstand eller med mentalt/psykisk handicap

–

personer, der

i situationen ikke har de store betænkeligheder ved deres gerning. De tænker ikke over det perso-

nale, som efterlades med ar for livet. For dem gør det ingen forskel, om de bliver fanget og buret

inde. Og for dem er selv 500 kr. i mønter nok til at gøre dem tilfreds.

Dansk Erhverv foreslår derfor følgende:

Kontantpligten afskaffes

Subsidiært at kontantpligten liberaliseres yderligere fx i form af:

Yderligere dispensationsmuligheder, fx til:

▪

Butikker der er hårdt plaget af røverier

▪

Nye innovative forretningskoncepter, hvor kontanthåndteringen umuliggør

konceptets tilblivelse

▪

Forretningskoncepter, hvor kontanthåndtering er særligt byrdefuldt, uhy-

giejnisk og/eller risikofyldt.

Muligheden for at sige nej-tak til kontanter udvides til minimum generelt at gælde

fra kl. 18.00 til 08.00 (ca. 75% af alle røverier sker i det tidsrum)

Mulighed for at sige nej tak til store sedler (1.000 og 500 kr-sedlerne). Det vil både

have et sikkerhedsmæssigt aspekt, såvel som et hvidvaskaspekt.

Mulighed for at butikker kan opfodre kunderne til at betale med kort

Mulighed for at kræve, at kunden kun betaler med lige penge

Side 3/5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Vedr. §81, stk. 4 - Betalingsmodtagere kan fravige stk. 1 for så vidt angår betalinger

fra betalere, der ikke er forbrugere.

Dansk Erhverv bakker op om enhver liberalisering af kontantpligten. Derfor tager vi også positivt

imod muligheden for, at betalingsmodtagere kan sige nej tak til kontanter fra betalere, der ikke er

forbrugere. I praksis vil ændringen imidlertid have en meget begrænset betydning ved sædvanligt

varesalg af fysiske varer. Langt de fleste butikker har både forbrugere og engroskunder og det vil

ikke være muligt eller relevant at skelne mellem disse to kunder ifm. betalingen, og når butikken

alligevel skal tage imod kontanter fra forbrugere, giver det ingen mening ikke at yde den samme

service for engroskunder. Det vil desuden være praktisk umuligt for butikkerne at kontrollere hver

enkelt kunde for at afklare, om den pågældende er forbruger eller ej.

At tage imod kontanter handler i det væsentligste om, hvad kunden efterspørger

–

så så længe der

er kunder, der vil betale med kontanter, vil der være butikker, der vil tage imod kontanter. Dette

skal endvidere ses i lyset af, at så længe kontantpligten generelt består, vil der være erhvervsdri-

vende, der har behov for at betale med kontanter, når de handler med andre erhvervsdrivende.

Generelt foregår betalinger i engroshandlen med elektroniske betalingsformer, på konto eller via

regning.

For så vidt angår fjernelsen af underretningskravet til Finanstilsynet i de situationer, hvor beta-

lingsmodtageren vælger at kunne sige nej tak til kontanter fra kl. 20.00 til 22.00 i udsatte områder,

så ser Dansk Erhverv positivt på denne lettelse af byrder. Som ovenfor nævnt er det Dansk Erhvervs

holdning og anbefaling, at kontantpligten helt fjernes, men som det mindre i det mere vil en mere

gennemskuelig regel være, at kontantpligten kun gælder fra kl. 08.00 til 18.00. Det er en unødig

regel, at der skal være to forskellige regler med to forskellige tidsrum, hvor man kan sige nej tak til

kontanter i forskellige områder af landet. Erfaringerne har vist, at det ikke giver anledning til ud-

fordringer for forbrugerne, at der takkes nej til kontanter om aftenen

–

dette er derfor uafhængigt

af hvilket postnummer betalingsmodtageren er beliggende i.

Vedr. §81, stk. 5 - Stk. 1 finder ikke anvendelse på betalingsmodtagere, når disse ind-

går som en del af festivaler, byfester og lignende arrangementer af midlertidig karak-

ter, der opfylder en række betingelser

Dansk Erhverv bakker op om enhver liberalisering af kontantpligten. Derfor tager vi også positivt

imod muligheden for, at betalingsmodtagere i form af festivaler, byfester og lignende arrangemen-

ter af midlertidig karakter kan sige nej tak til kontanter.

Den dispensationspraksis, der har været ført af først ministeriet og senere tilsynet, har været for-

nuftig

–

omend meget snæver. Vi bakker derfor op om, at den praksis bliver kodificeret og opfordrer

samtidig til, at ministeriet og tilsynet reviderer sine betingelser for dispensation, således at adgan-

gen til dispensation udvides til andre områder og andre betalingsmodtagere.

Det er imidlertid vores opfattelse, at kodificeringen ikke svarer en-til-en til den praksis, ministeriet

og tilsynet har ført. Lovforslaget synes at have en mere snæver adgang til kontantfrihed end dispen-

sationspraksis. Det fremgår bl.a. af lovens bemærkninger, at betalingsmodtagere/salgssteder skal

befinde sig inden for arrangementets afgrænsede areal. I dispensationspraksis har dispensationen

- udover salgssteder/betalingsmodtagere inden for det afgrænsede område, også været gældende

for salgssteder direkte tilknyttet arrangementet, herunder transport til og fra arrangementet

–

uan-

set at dette foregår uden for det afgrænsede område.

Side 4/5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Vi skal derfor opfodre til at dette præciseres i bemærkningerne, således at der ikke ved regelæn-

dringerne sker begrænsninger ift. de muligheder, betalingsmodtagere har i dag ift. de gældende

dispensationer.

For så vidt angår kravet om, at arrangementet afholdes inden for et geografisk afgrænset område

med adgangskontrol, så synes den del, der vedrører adgangskontrol, at være unødigt begrænsende

og synes ikke at tjene noget egentlig sagligt formål, ligesom denne del heller ikke er i overensstem-

melse med den nuværende dispensationspraksis. Det afgørende må være, at kunderne er bekendte

med, at der ikke kan betales med kontanter på området

–

uanset om der er adgangskontrol eller ej.

Dette kan klares ved skiltning relevante steder, herunder ved selve salgsstederne, samt på fx arran-

gements hjemmeside, sociale medier eller hvor det i øvrigt vil være relevant.

Til nr. 4 og 5

(§ 124, stk. 2 og 3 i lov om betalinger)

Ændringerne i bestemmelsen synes alene at skyldes et ønske om en mere direktivnær implemen-

tering, sammenholdt med, at der efter vedtagelsen af lov om betalinger i 2017 er tilgået ny lovgiv-

ning i form af forordningen om persondatabeskyttelse (GDPR). Vi bakker op om de ordlydsmæssige

ændringer i lovteksten. Vi er imidlertid bekymrede for, at der tilsyneladende via bemærkningerne

til lovteksten foretages en egentlig realitetsændring af bestemmelsen, idet

begrebet ”udtrykkeligt

samtykke”

gøres mere smalt end i den nuværende lov. Vi skal opfodre til, at der ikke lovgives i

bemærkninger, og vi skal opfordre til at det sikres, at der ikke foretages en overimplementering af

bestemmelsen.

Til nr. 6 (§ 125, stk. 2, i lov om betalinger)

Ligesom ovenfor under nr. 4 og 5, synes ændringer her i nr. 6 (§125, stk. 2) alene at skyldes et ønske

om at ensrette bestemmelsen, så den svarer til §124. Dette er fornuftigt, men da §125 i sig selv er

en overimplementering, er vi bekymrede over, at der tilsyneladende via bemærkningerne til lovtek-

sten foretages en egentlig realitetsændring af bestemmelsen, hvorved der sker en yderligere over-

implementering af bestemmelsen,

idet begrebet ”udtrykkeligt samtykke” gøres mere smalt

end i

den nuværende lov og at der samtidig sker en stramning af begrebet

”direkte

henvendt til bruge-

ren”. Vi skal opfordre til, at der ikke lovgives i bemærkninger, og vi skal opfordre til, at det sikres,

at der ikke foretages en yderligere overimplementering af bestemmelsen, ligesom vi skal henstille

til, at man i lovgivningen følger EBAs praksis på området.

Til nr. 7 (§ 136, stk. 3, i lov om betalinger)

Ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for eventuelle uddybende spørgsmål til vores hørings-

svar.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent

Side 5/5

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15. november 2021

Finanstilsynet

Att.: Victor Saxlund

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt per mail til:

[email protected], [email protected] og

[email protected]

DI’s høringssvar

til kontantreglen under forslag til ændring af lov om

finansiel

virksomhed,

lov

kapitalmarkeder

lov

investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love

Helt overordnet finder DI det glædeligt, at de politiske partier har valgt at følge

anbefalingen fra Erhvervslivets EU- og Regelforum delvist vedrørende lempelsen af

kontantreglen, således at kontantreglen ikke finder anvendelse på betalinger, hvor

betaleren ikke er en forbruger. Det er en sag, vi har arbejdet for i DI, og også rejst i

Erhvervslivets EU- og Regelforum. Udgangspunktet i loven bør være, som

Erhvervsministeriet ligeledes lægger op til, at der mellem erhvervsdrivende er aftalefrihed

til, hvordan betaling fastlægges.

DI ser med tilfredshed på forslagene om, at orienteringspligten bliver afskaffet, og at den

gældende dispensationspraksis bliver formaliseret

I det hele taget bakker DI op om de forslag, der lemper kontantreglen,

idet det er DI’s

holdning, at kontantreglen i fremtiden helt skal afskaffes.

Specifikke kommentarer

Afskaffelse af kontantreglen for betalere, der ikke er forbrugere

DI støtter, at kontantreglen afskaffes for betalere, der ikke er forbrugere, men bemærker,

at B2B-butikker i tilfældene, som beskrevet nedenfor, frit skal kunne vælge, hvorvidt de

vil tage imod kontanter, uanset om den enkelte transaktion hidrører fra en forbruger.

DI mener, at anbefalingen fra Erhvevslivets EU- og Regelforum skal følges fuldstændigt,

således at B2B-butikker helt kan undtages kontantreglen i alle typer af

betalingstransaktioner. Kontantreglen skal derfor justeres yderligere således at butikker,

der primært henvender sig til det professionelle marked (B2B-handel), og hvor mere end

75 pct. af butikkens omsætning stammer fra salg mellem virksomheder, samt hvor

butikkens primære markedsføring er rettet mod erhvervsdrivende, undtages fra

kontantreglen helt.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dette kan løses ved, at en B2B-butik som defineret ovenfor, skal have mulighed for at blive

undtaget kontantreglen ved f.eks. tydeligt at skilte ved salgsstedets indgang, at der ikke

modtages kontanter, idet butikken primært er for erhvervsdrivende. Dette vil betyde, at

forbrugere i disse B2B-butikker ikke vil kunne betale med kontanter, men fortsat vil kunne

handle der.

Dette er dels begrundet i det betydelige ressourceforbrug, der er forbundet med en

håndtering af kontanter, men ligeledes den begrænsede merværdi, som det skaber for

virksomhederne og den øgede utryghed og risiko for røveri, som modtagelsen af kontanter

medfører.

Det er ligeledes DI’s vurdering, at lempelserne i kontantreglen med fordel kan udvides til

også at undtage virksomheder, der håndterer betalingstransaktioner internt i en anden

virksomhed på kontraktbasis. Dette gælder eksempelvis lukkede kantiner, hvor en

kantineoperatør er hyret ind på en arbejdsplads for at ernære en virksomheds

medarbejdere, som et medarbejdergode på kontraktbasis. Disse betalingstransaktioner

kan karakteriseres som værende en B2B relation, idet det er en virksomhed, som har

indgået en aftale med en kantinevirksomhed på kontraktbasis, ligesom virksomheden ofte

yder et markant økonomisk tilskud til medarbejdernes måltid.

I dag er alle kantiner omfattet af kontantreglen uanset om, det er en kantine, der er åben

eller lukket for offentligheden. Det betyder, at selv hvis både virksomheden og

kantineleverandøren har et ønske om at have kontantfri betaling, er det ikke muligt, da

kontantreglen i disse situationer går forud for princippet om aftalefrihed.

Aktører, der håndterer ovenfor nævnte betalingstransaktioner oplever, ligesom aktører

med rene B2B relationer, at håndteringen af kontanter er ressourcekrævende og

omkostningstungt i praksis. Derudover mindsker håndteringen af kontanter i kantiner

sandsynligheden for tyveri, ligesom den mindsker sandsynligheden for smitte på

arbejdspladsen.

Sammenfattende foreslår DI derfor, at der enten tages eksplicit stilling til at omfatte den

ovennævnte situation i lovteksten, eller alternativt, at undtagelsen skrives ind i

lovbemærkningerne.

Afskaffelse af orienteringspligten

DI støtter afskaffelsen af orienteringspligten for betalingsmodtagere beliggende i

røveriudsatte områder. Dette er set i lyset af, at oversigten i praksis har vist sig ikke at

være blevet benyttet tilstrækkeligt, og at den dermed har været en administrativ og

symbolsk byrde for de omfattede virksomheder.

Formalisering af den gældende dispensationspraksis ved begivenheder af kort varighed

DI støtter formaliseringen af den gældende dispensationspraksis ved begivenheder af kort

varighed. Øget transparens i lovgivningen er altid at foretrække, da de omfattede

virksomheder nu kan orientere sig om, hvad dispensationen bliver givet på baggrund af.

Dette vil strømline processen og mindske behovet for at føre kontrol af dispensationerne

hos Finanstilsynet. Ligeledes vil det mindske virksomhedernes behov for ekstern

rådgivning i forbindelse med dispensationerne.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DI bemærker, at det med fordel kan synliggøres yderligere, at virksomhederne ikke skal

søge dispensation hos Finanstilsynet, såfremt de lever op til den praksis som beskrives i

lovforslaget. Virksomhederne skal informeres om, at de selv kan tildele sig dispensation

ved at leve op til den lovfastsatte praksis, som Forbrugerombudsmanden vil føre tilsyn

med.

Kommentarer til fremtiden for kontantreglen

DI anbefaler, at kontantreglen lempes yderligere i fremtiden og på sigt afskaffes helt. At

ændre eller afskaffe kontantreglen betyder ikke, at kontanter fjernes helt fra samfundet.

Det betyder blot, at virksomhederne får større mulighed for at indrette sig efter det behov

og den efterspørgsel, der er for at kunne betale med kontanter i dagens Danmark.

Kontantreglen bør på kort sigt lempes således at:

a) Betalingsmodtagere lovligt skal kunne opfordre kunder til at betale med

bestemte betalingsmidler, f.eks. kort

b) Der skal indføres mulighed for kontantfrie kasser i butikker, som ikke har

pligt til at tage imod kontanter, så længe der også er mulighed for betaling

med kontanter i minimum én kasse

c) Dispensationsmuligheden for at kunne afvise modtagelse af kontanter skal

udvides yderligere, så endnu flere virksomheder får bedre adgang til

dispensation ifm. events, nye forretningskoncepter og lign.

d) Tidsrummet hvor betalingsmodtagere har mulighed for at afvise at

modtage kontanter skal udvides

–

f.eks. til at gælde fra kl.18-08 (mod kl.

22-06 i dag).

Kontantreglen bør på længere sigt i en passende overgangsperiode lempes således at:

e) Kontantreglen kun skal gælde for betalingsmodtagere, der varetager

særlige

centrale

samfundsfunktioner,

som

f.eks.

apoteker,

dagligvarebutikker, postbutikker, læger mv.

Efter en evaluering af effekterne af ovenstående tiltag samt vurdering af eventuelle nye

betalingsmetoder på markedet, bør kontantreglen helt afskaffes.

DI står gerne til rådighed for uddybelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør, Dansk Industri

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

[email protected] med kopi til

[email protected]

Vedr.:

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov

om kapitalmarkeder og lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre

love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter

og særlige regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og

ulykkesforsikringer)

Dansk Kredit Råd (DKR) har modtaget lovforslaget i høring og skal kort bemærke følgende:

Der henvises til lovforslagets side 131, hvoraf det fremgår:

For så vidt angår tjenester direkte henvendt til brugeren, jf. § 125, stk. 3, nr. 2, betyder det, at tjenesten skal

være til brugerens egen anvendelse. Brugeren skal selv have adgang til og rådighed over det produkt, som

tjenesten udarbejder, f.eks. et budget eller forbrugsoverblik. Dette skal sikre, at brugeren får mulighed for at se

og gennemgå det udarbejdede budget eller forbrugsoverblik, før brugeren f.eks. beslutter sig for, om dette skal

videregives til tredjemand, eksempelvis til brug for en kreditvurdering eller rådgivning.

Betalingsoplysninger udgør personoplysninger, jf. definitionen i § 7, stk. 41, og skal derfor forstås i

overensstemmelse med definitionen af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 1.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Begrebet omfatter således enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den

registrerede).

Ved identificerbar fysisk person forstås ifølge databeskyttelsesforordningens

artikel 4, stk. 1, nr. 1, en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator

som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere

elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske,

kulturelle eller sociale identitet. I relation til betalingstjenester vil eksempelvis oplysninger om kort- og

kontonummer og navnet på kort- eller kontoindehaveren udgøre personoplysninger.

Begrebet behandling skal forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4,

stk. 1, nr. 2. Begrebet dækker således enhver aktivitet eller række af aktiviteter

—

med eller uden brug af

automatisk behandling

—

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for,

f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding,

søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse,

sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3, skal begrebet udtrykkeligt samtykke i medfør af

bestemmelsen forstås i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til § 124, stk. 2, i lovforslagets § 5, nr.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 124, stk. 2, at udtrykkeligt samtykke efter bestemmelsen ikke

skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens anvendelse af begrebet udtrykkeligt

samtykke”. (citat slut)

***

DKR er generelt enige i og har fuld forståelse for, at de respektive krav om udtrykkeligt samtykke bør

forstås ift. gældende databeskyttelseslovgivning, dvs. databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven

og Databeskyttelsesrådets retningslinjer.

Imidlertid er DKR af den opfattelse, at udkastet til nye specielle bemærkninger i et afsnit går for langt i

forhold til dette formål.

Afsnit 2 på side 131, der indledes med “For så vidt angår tjenester direkte henvendt til brugeren…”

forekommer at være irrelevant for det angivne formål og bør helt udgå.

Afsnittet er blandt andet uhensigtsmæssigt, da det redefinerer hvordan “direkte henvendt til brugeren” skal

forstås. I de oprindelige

specielle bemærkninger i betænkningen af 30. maj 2017 defineres at dette er “...

tjenester, som brugeren selv ønsker, og som brugeren aktivt vælger at anmode om”.

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For en kontooplysningstjeneste er denne formulering i tæt overensstemmelse med 2. betalings-

tjenestedirektiv artikel 67 a) og f) og den reguleringsmæssige fortolkning heraf, der fremgår af EBA’s Q&A

2018_4098.

Afsnittets redefinition, der kræver “...at tjenesten skal være til brugerens egen anvendelse” og videre

“Brugeren skal selv have adgang til og rådighed over det produkt, som tjenesten udarbejder…” er klart

mere restriktiv end ovenstående og udgør dermed en formodentlig utilsigtet, men substantiel ændring af

betalingsloven, der på ingen måde kan ses at være en direkte følge af den nu gældende databeskyttelses-

lovgivning.

DKR beder Finanstilsynet have opmærksomhed herpå.

Køge 15. november 2021

På vegne Dansk Kredit Råd

Mikkel Winston, formand

Christian Trauboth, næstformand

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til

[email protected]

Kopi til

[email protected], [email protected]

[email protected]

15. november 2021

J.nr. 2021-11-0722

Dok.nr. 397130

Sagsbehandler

Line Sørensen

Finanstilsynets høring over udkast til lovforslag om ændring af lov

om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om

investeringsforeninger m.v. og flere andre love

Finanstilsynet har den 29. september 2021 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-

ninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Finanstilsynet har anført, at det i lovforslaget foreslås, at finansielle virksomheder, kapital-

markeder og investeringsforeninger skal have mulighed for at behandle oplysninger om per-

sonnummer med henblik på entydig identifikation ved varetagelse af administrative opgaver

og rådgivning.

Finanstilsynet har i den forbindelse henvist til lovforslagets § 1, nr. 13, § 6, nr. 2, og § 10, nr.

1, de almindelige bemærkninger under pkt. 2.15 og til de specielle bemærkninger på forsla-

gets side 80, 144 og 162.

Datatilsynet har alene forholdt sig til de nævnte bestemmelser og bemærkninger i lovforsla-

get.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, at der i lov om finansiel virksomhed

foretages føl-

gende ændringer:

”Efter § 43 a indsættes:

»Behandling af personnummer

§ 43 b.

Finansielle virksomheder kan behandle oplysninger om personnummer med hen-

blik på entydig identifikation ved varetagelse af administrative opgaver og rådgivning. Det

gælder dog ikke forsikringsselskabers tilbudsgivning.«”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Af lovforslagets § 6, nr. 2, fremgår, at der i lov om investeringsforeninger m.v.

foretages føl-

gende ændringer:

”Efter § 46 indsættes før overskriften før § 47:

1 jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, § 1 i lov nr. 2110

af 22. december 2020, § 2 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, § 297 i lov nr. 1155 af 8. juni 2021, og § 4 i lov nr. 1163 af 8.

juni 2021

2 jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1940 af 15. december 2020 og § 6 i lov

nr. 1163 af 8. juni 2021

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2 af 3

»Behandling af personnummer

§ 46 a.

Værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber kan behandle oplysninger om per-

sonnummer med henblik på entydig identifikation ved varetagelse af administrative op-

gaver og rådgivning.«”

Og i lovforslagets § 10, nr. 1, foretages følgende ændring i lov om forsikringsformidling

”Efter

§ 12 a indsættes før overskriften før § 13:

»Behandling af personnummer

§ 12 b.

Forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere kan behandle oplys-

ninger om personnummer med henblik på entydig identifikation ved varetagelse af admi-

nistrative opgaver og rådgivning. Det gælder dog ikke ved forsikringsformidlere og acces-

soriske forsikringsformidleres tilbudsgivning.«”

Finanstilsynet har i de specielle bemærkninger til de omtalte bestemmelser anført, at de fore-

slåede bestemmelser er nye og har til formål at etablere hjemmel til, at finansielle virksomhe-

der, værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber og forsikringsformidlere på samme måde

som i hvidvaskloven m.v. kan indhente og behandle personnummer med henblik på en enty-

dig identifikation. I dag er de omtalte virksomheder afhængig af et samtykke til at behandle

personnummer i det løbende kundeforhold.

Datatilsynet forstår lovforslaget sådan, at de foreslåede bestemmelser vil bevirke, at de fi-

nansielle virksomheder mv., som allerede gennem hvidvaskreglerne har indhentet person-

nummer til at sikre identiteten af en kunde for at overholde hvidvaskreglerne, kan anvende

personnummeret til identifikation af den pågældende kunde også i den øvrige administration

af kundeforholdet, herunder i forbindelse med rådgivning.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at en sådan viderebehandling – for at være i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b – ikke må ske på en

måde, som er uforenelig med de (”udtrykkeligt angivne og legitime”) formål, til hvilke person-

nummeret oprindeligt var indsamlet.

Datatilsynet har ikke med dette høringssvar generelt forholdt sig til, om en viderebehandling

med henblik på entydig identifikation i det øvrige kundeforhold vil være uforeneligt med det

formål, til hvilket personnummeret evt. måtte være indsamlet tidligere i medfør af hvidvaskreg-

lerne. Denne vurdering må foretages af de pågældende finansielle virksomheder mv. i hvert

enkelt tilfælde.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, skal personoplysninger som

nævnt indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål. De specifikke formål med behand-

lingen af personoplysninger skal således være fastlagt, når personoplysningerne indsamles.

Finanstilsynet har i de specielle bemærkninger til de tre bestemmelser oplistet en række op-

gaver, hvor virksomhederne kan behandle personnummer, hvis der er behov for entydig identi-

fikation ved udførelsen af disse. Listerne er ikke udtømmende.

3 jf. lovbekendtgørelse af 378 af 2. april 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og § 6 i lov nr. 1940 af 15.

december 2020, foretages følgende ændringer

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 3 af 3

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at formålet med behandlingerne skal være med

henblik på entydig identifikation ved varetagelse af administrative opgaver og rådgivning. Dette

giver herefter ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er Finanstilsynet velkommen til at kontakte

undertegnede på telefon 29 49 32 99.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Line Sørensen

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15. november 2021

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder

og lov om investeringsforeninger mv. og andre love (Udpegning af afviklingsmyndigheder for

nødlidende centrale modparter og særlige regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder

syge- og ulykkesforsikringer)

Den Danske Aktuarforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte

lovforslag. Den Danske Aktuarforening bidrager med faglige synspunkter og viden inden for det

aktuarfaglige område, herunder lovgrundlaget for skadeforsikring og livsforsikring. Vores

kommentarer til det foreliggende forslag vedrører udkastet til de særlige regler for

livsforsikringsselskaber, der udbyder syge- og ulykkesforsikring. Det drejer sig om forslagene til §§

11, 14, 19, 224 samt 344 i lov om finansiel virksomhed (punkterne 4-7 samt 14-15 i

høringsudkastet side 2 og 4).

Med forslagene præciseres det, hvad der kræves for at opnå tilladelse til at udbyde SUL-

forretning, kravet om ”særskilt forvaltning” lovfæstes, og Finanstilsynet sikres de fornødne

tilsynsbeføjelser. Overordnet støtter Den Danske Aktuarforeningen den tydeliggørelse, der ligger i

forslaget.

Vi ser lovændringerne og den nye bekendtgørelse for livsforsikringsselskabers syge- og

ulykkesforretning (SUL), som var i høring i sommeren 2021, som en samlet pakke, og vi anser, at

det samlede formål er at imødegå de SUL-underskud, der i dag ses i de kommercielle

livsforsikringsselskaber. Den Danske Aktuarforening afgav høringssvar 1. september 2021 på

udkastet til den nye SUL-bekendtgørelse, og vi takker for dialogen og tilbagemeldingerne fra

Finanstilsynet på vores høringssvar.

Som aktuarforening støtter vi hensigten om holdbare forretningsmodeller, og ud fra et

aktuarfagligt perspektiv ser vi gerne, at prissætningen på SUL-produkter måtte blive normaliseret.

Vi er imidlertid ikke overbevist om, at den nye SUL-bekendtgørelse får den konsekvens. Vi er heller

ikke overbevist om, at en yderligere detailregulering af specifikke produktområder generelt er en

sund vej at gå ned ad. Specifikt kan de nye regler give anledning til nye udfordringer, og vi har i

vores høringssvar til SUL-bekendtgørelsen særligt peget på ”Level Playing Field” og ”Rimelighed”

som værende områder, der kræver særlig bevågenhed, når de nye regler træder i kraft.

Den Danske Aktuarforening – e-mail: [email protected]

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at opsummere de udfordringer, som Den Danske

Aktuarforening ser ved de nye regler, og som vi forventer vil have betydning for

markedsudviklingen, når reglerne træder i kraft:



Bliver de nye regler om ”særskilt forvaltning” håndhævet således, at der ikke levnes

mulighed for at overføre egenkapitalmidler mellem forretningsområder, så kan det føre til

manglende ”Level Playing Field” i forhold til tilsvarende produkter (tab af erhvervsevne)

udbudt under tilladelse til livsforsikring. I livsforsikring vil egenkapital, der er indtjent på

rimelig vis i ét forretningsområde, fortsat kunne anvendes til at dække underskud i et

andet forretningsområde, og det vil være muligt på rimelig vis at finansiere underskud med

overskud inden for samme kundegruppe. Konsekvensen af denne manglende ”Level

Playing Field” kan blive, at selskaberne i stedet vælger at udbyde produkterne under deres

tilladelse til livsforsikring. Det skal dog bemærkes, at produkter i livsforsikring er underlagt

krav om rimelighed og betryggende grundlag, som bl.a. er reguleret i en

kontributionsbekendtgørelse og som påses overholdt af selskabets ansvarshavende aktuar.

Kundernes interesser er derfor varetaget, selvom produktet fremover skulle blive udbudt i

livsforsikring

SUL-underskuddene under de nuværende regler vidner om en hård konkurrence om

firmakunder, som forhandler sig til rabatter. Konkurrencen stopper formentlig ikke med de

nye regler, og man kan frygte, at de bedste forhandlere fortsat får rabat på bekostning af

andre, fx mindre virksomheder, for hvem priserne sættes op for at opnå den ønskede

holdbarhed. Det skal her bemærkes, at der inden for SUL-forretning ikke er krav om

rimelighed, som det er tilfældet i livsforsikring

Der har været argumenter fremme om, at de lave priser på SUL-produkter har holdt

skadesforsikringsselskaber ”ude af markedet”, og at de nye krav om særskilt forvaltning

derfor vil øge konkurrencen til gavn for kunderne. Konkurrencen bliver dog ikke på lige

vilkår, da skadesforsikringsselskaberne ikke er pålagt krav om ”særskilt forvaltning” og

”holdbar forretningsmodel” for deres SUL-produkter. Skadesforsikringsselskaber skal

(alene) udvise holdbarhed for deres samlede forretning og ikke pr. produkt eller

forretningsområde

I dag er selskabernes over- og underskud på SUL-forretning synlige for kunder og

omverden, hvilket understøtter en vis markedsdisciplin. Det samme gør sig ikke gældende

for produkter tegnet under tilladelse til livsforsikring og skadesforsikring. Bliver

konsekvensen af de nye regler, at SUL-produktet udfases til fordel for tilsvarende

produkter i livsforsikring eller i regi af skadesforsikringsselskaber, så mistes noget af den

transparens, der i dag findes i markedet, uden at underskuddene nødvendigvis nedbringes.



For en uddybning af Den Danske Aktuarforenings betragtninger om ”Level Playing Field” og

”Rimelighed” henvises i øvrigt til foreningens fulde høringssvar til SUL-bekendtgørelsen fra 1.

september 2021, som findes på høringsportalen.

Den Danske Aktuarforening – e-mail: [email protected]

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Giver ovenstående anledning til bemærkninger eller spørgsmål, er I velkomne til at kontakte

undertegnede eller foreningens næstformand, Merete Lykke Rasmussen på

[email protected]

eller 23

26 41 97.

Med venlig hilsen

Jette Sandqvist

Formand for Den Danske Aktuarforening

[email protected]

61 55 11 34

Den Danske Aktuarforening – e-mail: [email protected]

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

4. december 2021 15:55

Høringer

Victor Saxlund (FT); Esben Holtt Langlet (FT); Jon Hasling Kyed (FT); Maja Alicia

Petersen (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende supplerende udkast til finansielt samlelovforslag i

høring mht. de foreslåede ændringer af betalingsloven

21-016887

248903

Sag:

Sagsdokument:

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

har modtaget det supplerende udkast til finansielt

samlelovforslag (del 2) med yderligere forslag til ændringer af

betalingsloven

mv. i høring, hvilket

supplerende lovudkast ikke i sig selv giver anledning til et supplerende høringssvar fra DAFINA’s side.

Vi henviser således til vores nedenstående høringssvar vedrørende det oprindelige udkast til det

finansielle samlelovforslag (del 1), hvad angår lovudkastets forslag til ændring af betalingsloven

specifikt med hensyn til bestemmelserne i lovens § 124 og § 125 om behandling af henholdsvis

personoplysninger og betalingsoplysninger.

Som afslutningsvis nævnt i vores nedenstående høringssvar vil vi dog tillade os at rette direkte

henvendelse til Finanstilsynet om andre implementeringsmæssige/fortolkningsmæssige udeståender

punkter forbundet med implementeringen af PSD2 i betalingsloven med henblik på en særskilt

drøftelse med tilsynet af disse forskellige punkter og forhåbentligt også med henblik på, at disse

punkter på sigt vil kunne afklares og berigtiges ved en kommende ændringslov eller eventuelt på

anden vis.

Disse udestående punkter omfatter bl.a. følgende af betydelig relevans for tredjepartsudbydere (PISP

og AISP), hvor især det første punkt (om fælleskonti) i grunden vedrører samme bestemmelser i

betalingsloven, som er genstand for det nuværende lovudkast i høring:

- betalingsoplysninger og brugersamtykke efter loven særligt i forhold til fælles betalingskonti

(fælleskonti)

- lovens præceptivitet/ufravigelighed med hensyn til betalingsoplysninger og brugersamtykke i rene

erhvervsforhold

- lovens præceptivitet/ufravigelighed med hensyn til adgangen til pengeinstitutters

betalingskontotjenester

- lovens betalingsinstrumentbegreb og lovens betalingsindløsningsbegreb

- lovens forbrugerbeskyttelsesregler med hensyn til gebyrer, chargeback mv. ved

betalingsinitieringer/PISP

- lovens regnskabs- og revisionsregler med hensyn til henholdsvis PISP og AISP

- lovgivningens ansvarsforsikringsregler (selvrisiko) med hensyn til PISP og AISP

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

__________________________________________________________________________________

____________________

Fra:

Victor Saxlund (FT)

[email protected]

Sendt:

24. november 2021 16:15

Til:

Victor Saxlund (FT)

[email protected];

Esben Holtt Langlet (FT)

[email protected]

Emne:

Offentlig høring af udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger mv. (frist den

15. december 2021) - del 2

L 118 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til rette vedkommende

Finanstilsynet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger og lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende

centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder der udbyder syge- og ulykkesforsikringer DEL II) i

offentlig høring.

Tilføjelsen vil sammen med første del af lovforslaget, der blev sendt i høring den 19. oktober 2021, indgå som en

samlet del af det lovforslag, der forventes fremsat den 9. februar 2022.

Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest den 15. december 2021.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

eller pr. post til

Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Victor Saxlund

I kan rette eventuelle spørgsmål til lovforslaget til undertegnende.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Direkte tlf.: +45 33 55 83 37

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes

du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget

denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

Michael Camphausen

Sendt:

15. november 2021 16:07

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected];

Jon Hasling Kyed <[email protected]>; Maja Alicia Petersen <[email protected]>

Emne:

DAFINA høringssvar vedrørende udkast til finansielt samlelovforslag i høring mht. de foreslåede ændringer af