Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love. (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Orla Hav. Velkommen.

Tak for det, formand. Med L 118 er der igen tale om en lovpakke med gode intentioner og afbalancering i forhold til finansielle aktiviteter. Lad mig nævne, at styrkelsen af beskyttelse af forsikringstagere, som præciseres i reglerne om livsforsikringsselskabernes mulighed for at udbyde syge- og ulykkesforsikringer, sker med præciseringer, der tydeliggør kravene til drift og holdbarhed af forretningsmodellen for forsikringsselskaber og giver Finanstilsynet beføjelser i den sammenhæng. Forsikringsselskaber får adgang til at udøve det, der hedder anden virksomhed, og det kan ske, ved at forsikringsselskabet kan drive virksomhed med sundheds- og plejeydelser i et datterselskab – noget, som ligger tæt op ad det, som forsikringsselskabet kender rigtig godt til igennem sin forsikringsvirksomhed.

Så tror jeg, at vi skal sætte en streg under, at det danske personnummersystem er unikt og har stået sin prøve igennem mange år. Imidlertid er det også vigtigt, at vi er åbne over for at give muligheder for fortsat at kunne bruge personnummersystemet, og med lovforslaget foreslås indført en generel hjemmel til at behandle personnumre for en række virksomheder, hvis det er nødvendigt, for entydigt at identificere en kunde i et eksisterende kundeforhold. Det vil understøtte digitaliseringen og sikre, at eksisterende kunder nemt og enkelt og sikkert kan få administreret deres finansielle produkter eller modtage rådgivning.

Så er der endelig regelsættet om muligheder og begrænsninger i anvendelsen af kontanter i vores samfund, og det er sikkert her, hittet er, for det giver jo anledning til stor diskussion. Her lægges der op til, at der skabes plads for to ændringer, nemlig den, at erhvervsdrivende ikke skal være forpligtet til at modtage kontanter i handler med andre erhvervsdrivende, og at den hidtidige dispensationspraksis for kontantreglen formaliseres, så festivaler og lignende – og jeg vil tro, at »og lignende« kunne være markeder og den slags arrangementer af midlertidig karakter – fremover ikke længere skal ansøge om dispensation fra kontantreglen. Muligheden for at begrænse brugen af kontanter i vores samfund optager rigtig mange i vores erhvervsliv, og teknologien gør, at der også bliver færre og færre, der anvender kontanter, og det er der både tryghed og hensigtsmæssighed i. Dog bør vi være opmærksomme på, at anvendelsen af kontanter er sikkerhedsnettet under borgerne, der ikke er fortrolige og ikke har mulighed for at bruge alskens digitale isenkram. Dem må vi ikke svigte. Ligeledes er det klogt at huske, at teknologien somme tider svigter, så er strømmen der ikke, så er der hackerangreb, og hvad ved jeg, og så skal muligheden være til stede for borgerne for at kunne bruge kontanter i de situationer.

Derfor er det en klog afbalancering af disse hensyn, der ligger i L 118, selv om nogle har mod på at køre hurtigere. Socialdemokratiet finder, at det er et fornuftigt lovforslag, og vi kan tilslutte os og vil gerne deltage i et fornuftigt udvalgsarbejde herom.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Heidi Bank. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal sige, at det her er en tale, jeg holder på vegne af Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

Overordnet ser vi positivt på lovforslaget. Det indeholder ni justeringer af den finansielle regulering, som har sit udspring i EU-regler, som grundlæggende har til formål at styrke den finansielle regulering. Det er meget teknisk, og jeg vil forskåne tilhørerne for, at jeg redegør for det i detaljer, men vi er grundlæggende positive over for det.

Samfundet bevæger sig i en mere digital retning, og vi er i Danmark eksperter i den digitale omstilling. Derfor er det også ganske naturligt, at der med lovforslaget lempes på kontantreglerne. Venstre har tidligere kæmpet for, at netop kontantforpligtigelsen mellem erhvervsdrivende lempes. Det blev derfor en del af sidste års aftale om styrkede krav til revision netop på baggrund af Venstres ønske om at sikre, at der kom lempelser af de administrative byrder. Det sker nu med lovforslaget, hvilket er positivt.

Ligeledes sikres det med lovforslaget, at eksempelvis festivaler ikke skal søge dispensation fra kontantreglerne år efter år og røveriudsatte områder kan undlade at have kontanter i et par timer ekstra om aftenen. Det sikrer færre administrative omkostninger og skaber tryggere vilkår i detailhandelen, men også for festivaler, da det mindsker risikoen for røveri og lignende. Selvfølgelig skal vi i udvalgsarbejdet sikre, at snittet ligger helt rigtigt, så mennesker, der af den ene eller anden legitime årsag ynder at bruge kontanter, også kan gøre det der, hvor det giver mening.

Der, hvor vi er en smule skeptiske omkring lovforslaget, er den del, der handler om den forretningsmæssige adskillelse mellem livsforsikringsvirksomheden og syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden. Det er vigtigt, at vi værner om det danske pensionssystem. Det er på mange måder unikt og er generelt kendetegnet ved en høj grad af stabilitet, tryghed og frihed for den enkelte pensionist. Pensionssystemet er på mange måder en hjørnesten i det danske velfærdssystem. Af samme årsag er jeg helt enig med Finanstilsynet i, at det er vigtigt, at de danske pensionsselskaber drives både forsvarligt og holdbart. Og det er da også min klare opfattelse, at den danske pensionssektor, både samlet set og i forhold til de enkelte pensionsselskaber, er både veldreven, finansielt holdbar og transparent.

På trods af det er vi i Venstre bekymrede for, at lovforslaget i praksis repræsenterer en væsentlig overimplementering af solvens II-direktivet på en række områder. Det er f.eks. vores opfattelse, at der i solvens II-direktivet kun er krav om en særskilt forvaltning af henholdsvis livsforsikring og syge- og ulykkesforsikring, men ikke krav til selve organiseringen af virksomheden. Det med organisering er vigtigt, først og fremmest fordi et udpenslet krav til organisering medfører større administrationsomkostninger for virksomhederne og i sidste ende højere priser for kunderne.

En mere omfattende adskillelse end nødvendigt af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed vil reelt modarbejde den danske pensionsmodel for pensionsordninger på arbejdsmarkedet med samlede pensionsordninger. Det er derfor nødvendigt at få afklaret, hvad begrebet organisering præcis indebærer, og hvorfor det er nødvendigt at fremsætte et lovforslag, der tilsyneladende går videre, end direktivet kræver. Det er ikke tydeligt for os, at solvens II-direktivet reelt kræver dette. Såfremt der er et udtrykkeligt krav herom i direktivet, er vi naturligvis åbne for at drøfte, hvordan det bedst implementeres.

På trods af flere gode elementer i lovforslaget og den anerkendelsesværdige målsætning om at sikre, at de danske pensionsselskaber drives forsvarligt, er vi i Venstre betænkelige ved, at staten aktivt pålægger veldrevne og succesfulde private virksomheder ekstra omkostninger og byrder. Driften af private virksomheder skal, så vidt det overhovedet er muligt og forsvarligt, styres og bestemmes af den enkelte virksomhed.

Vi ser, at der er gode takter og intentioner med lovforslaget. Og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde, hvor vi skal sikre en løsning, der ikke giver pensionsselskaberne unødige byrder og kunderne højere priser.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Tak. Jeg har fået stukket en tale i hånden af vores erhvervsordfører, som desværre ikke kan være her i dag. Derfor bliver det meget kort. Indledningsvis vil jeg sige, at vi tilslutter os forslaget, og jeg noterer mig særlig, at tilsynet med personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger, styrkes. Det er vi rigtig glade for i SF.

Vi er også rigtig glade for, at vi nu skal diskutere kontantreglen, for det er en rigtig svær diskussion, og det er en hårfin balance, når man skal finde den bedste løsning. I takt med at alt digitaliseres mere og mere, bliver kontanter jo et sjældent syn i gadebilledet. Og i SF synes vi, det giver god mening, at vi ikke pålægger erhvervslivet unødigt høje byrder. Derfor er det også godt, at vi nu gør kontantreglen mere fleksibel, end den har været. Men kontantreglen handler for os i SF om en afvejning af både at tage hensyn til de mennesker i Danmark, som stadig har brug for at kunne betale med kontanter, og til butiksejerne. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat følger udviklingen på området, for vi skal selvfølgelig have alle med, og der er stadig mange, som foretrækker at betale med kontanter. For nogle er det endda deres eneste betalingsmulighed.

Så i SF ser vi frem til den videre diskussion af området, og vi vil følge udviklingen nøje. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er heller ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren her. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe. Velkommen.

Tak for ordet. Det er lidt af et bunkebryllup, erhvervsministeren har inviteret til i dag, og derfor vil jeg også undlade at gennemgå hele rækken. Det er der allerede gode kollegaer der har gjort.

For Radikale er det selvfølgelig vigtigt, at loven holdes up to date, og på mange måder er det jo egentlig også det, det lovforslag her gør. Som andre har været inde på, omhandler lovforslaget også kontantløs B2B-handel og udvidelse af muligheden for at lave kontantløs forretning i særlig røveriudsatte områder.

Der er en balance på det her område, som kan være svær at finde, altså balancen mellem købers mulighed for at betale med kontanter og virksomhedens muligheder for at gøre betalingerne digitale. Jeg synes dog, at udvidelserne her i lovforslaget i hvert fald er rigtig fornuftige.

Lovforslaget omhandler også flere andre dele, som jeg også finder fornuftige, for at sikre vores digitale udvikling og samtidig beskytte forbrugeren.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og Radikale støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det er Enhedslisten først. Selv om det går hurtigt i ordførerrækken, insisterer formanden på, at rækkefølgen overholdes. Derfor kan jeg byde velkommen til Enhedslistens ordfører, hr. Rune Lund. Værsgo.

Tak for det. Der er flere gode ting i det her lovforslag, og de er blevet nævnt af andre ordførere. Jeg vil fokusere på, hvad jeg opfatter som den bekymrende del af lovforslaget, nemlig den generelle hjemmel, som forslaget vil give til finansielle virksomheder til at behandle personnumre uden kunders samtykke. Begrundelsen herfor skulle være at sikre en entydig identifikation af den enkelte kunde uden at pålægge virksomhederne en alt for stor administrativ byrde. Men efter Enhedslistens opfattelse er det tilsyneladende en alt for bred hjemmel, som kan medføre en næsten ubegrænset adgang til behandling af personnumre. Dermed kan der ske det, at der vil blive skøjtet let hen over kundernes ret til privatliv. Enhedslisten mener i samklang med Forbrugerombudsmanden, at hensyn til den administrative byrde bør vige for det væsentlige hensyn til beskyttelse af forbrugernes fortrolige oplysninger.

Måske kan man finde en løsning på det ved at indføre den ændring i lovteksten, som Forbrugerrådet Tænk foreslår, som begrænser hjemmelen til eksisterende kundeforhold. Det vil sige, at det hverken gælder for tilbudsgivningen eller øvrige situationer, hvor der ikke eksisterer et gensidigt kontraktforhold. Vi har sådan set fra Enhedslistens side planer om at stille ændringsforslag omkring lige præcis det i forbindelse med lovbehandlingen her.

På trods af denne kritik af dette element i lovforslaget ser Enhedslisten generelt positivt på lovforslaget i sin helhed, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen, så vi kan komme nærmere rundt om det her for Enhedslisten at se bekymrende element.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for det, og undskyld til Enhedslistens ordfører for, at jeg var så ivrig for at komme op og tage talerstolen på den her. Jeg vil i hvert fald starte med at sige tak for ordet. Dagens andet forslag for mit vedkommende er en række elementer, som igen er mast sammen i et forslag, som primært handler om nødvendige ændringer af den finansielle regulering bl.a. som følge af fælleseuropæisk regulering. Det mest interessante – som jeg i hvert fald ser det – er forslaget om at justere reglerne for forsikringsselskabers udøvelse af anden virksomhed i tilknytning til deres tilladelse som forsikringsselskab, herunder såkaldte accessoriske virksomheder.

Branchen er jo underlagt et hav af regler, og herfra synes vi, det er godt at få sikret, at de kan drive andre typer virksomheder, da Europa-Kommissionens fortolkning af EU-reglerne foreslår at fjerne den nuværende mulighed for at opføre samt eje og drive fast ejendom og infrastruktur i selve forsikringsselskabet. Der er også forslag om, at forsikringsselskabet skal kunne drive sundheds- og plejeydelser i en dattervirksomhed som accessorisk servicevirksomhed, hvis de er knyttet til selskabets tilladelse. Vi synes faktisk, at det er rigtig fint.

Den eneste anden kommentar, jeg umiddelbart har, er til lovforslagets § 5, som vedrører ændring af lov om betaling, og som indeholder en tilpasning af kontantreglen, således at betalinger mellem erhvervsdrivende undtages for kontantpligten. Det er udmøntningen af en del af en aftale om revision, som Konservative ikke er med i, og jeg synes ikke, det er helt fair at koble den del på et samlet forslag, men det er ikke noget, vi ligger i natostilling over, hvis man kan tillade sig at sige det herfra. Vi kan nemlig også godt støtte op om at lempe reglerne, så man kan undtages for at tage imod kontanter imellem kl. 20 og kl. 22 i udsatte områder. Det er kørt som en test, og vi tænker, at det fungerer rigtig fint. Men jeg kommer til at stille et spørgsmål i forhold til konferencer, events og festivaler, hvor der kan være nogle udfordringer. Men bortset fra det stemmer Konservative for lovforslaget. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget har overordnet til formål at gennemføre en række ændringer af finansiel lovgivning for at implementere fælleseuropæisk regulering og for at sikre tidssvarende regler, herunder mere investorinformation, præcisering af regler for investeringsforeninger og mulighed for fravigelse af spredningsreglerne, tilpasning af kontantreglen, implementering af regler om genopretning og afvikling af centrale modparter, justering af regler for forsikringsselskabernes udøvelse af anden virksomhed samt tilpasning af regler for betalingsudbyderes ansvar ved manglende eller forsinkede transaktioner.

Lovforslaget er et længere teknisk forslag inden for det finansielle område. Jeg vil derfor fokusere på udvalgte nedslagspunkter.

For Dansk Folkeparti er kontantreglen et særligt opmærksomhedspunkt. Den er afgørende for, at den almindelige kontantpligt med lovforslaget opretholdes, dog med visse begrænsninger, eksempelvis fravigelse af kontantreglen inden for parters aftalefrihed, for så vidt angår betalinger fra ikkeforbrugere. Herudover foreslås det i relation til kontantreglen, at kravet om forudgående orientering af Finanstilsynet, når betalingsmodtagere beliggende i særlig røveriudsatte områder ønsker at fravige kontantreglerne i nattetimerne, ophæves med henblik på at lette de administrative byrder. Endelig fremsættes der i relation til kontantreglen også forslag om udpegelse af kompetente nationale myndigheder i forbindelse med EU's regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og beføjelse til Nationalbanken til at pålægge operatører af betalingssystemer bøder i henhold til lov om kapitalmarkeder.

Kontanter spiller fortsat en vigtig rolle i samfundet, og kontanter er særlig vigtige for personer, der af forskellige legitime årsager foretrækker at anvende kontanter frem for andre betalingsinstrumenter, og borgere, der har en besværlig vej til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Derfor er muligheden for at betale med kontanter fortsat særlig vigtig for bestemte grupper i samfundet. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede medborgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester. Vi er derfor i Dansk Folkeparti glade for, at kontantreglen i det væsentligste opretholdes.

Derudover er et særligt opmærksomhedspunkt i lovforslaget integration af bæredygtighedsrisici i virksomhedsstyring som følge af EU-regulering. Lovforslaget indsætter en definition af bæredygtighedsrisiko vedrørende bl.a. såkaldte sociale og miljømæssige forhold. I Dansk Folkeparti er vi imod, at EU skal blande sig i, hvordan virksomheder vil sikre en bæredygtig virksomhedsstyring.

Alt i alt kan vi dog henset til justeringerne inden for det finansielle område og bibeholdelsen af kontantreglen støtte lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Det her forslag begrænser brugen af kontanter i det danske samfund, og i Nye Borgerlige kæmper vi for at bevare danske mønter og danske sedler. Det er der en lang række årsager til. Vi mener ikke, at staten og bankerne skal have adgang til at kunne se alt om, hvor du har handlet – det handler simpelt hen om privatlivet. Vi mener også, at kontanter i sig selv har en historisk vigtig værdi, som er med til at tegne fortællingen om vores smukke land, og det skal vi også værne om. Når vi først ruller dernedad og kontanter bliver udfaset og forsvinder fra det danske samfund og kronen forsvinder, frygter jeg også, at det bliver en anelse lettere for de partier, som ønsker at indføre euroen i Danmark, at tage det skridt, når vi så måske kun har digitale betalingsmetoder.

Så mener jeg også, at der faktisk er en øget risiko ved det, hvis man går over og bliver et hundrede procent afhængige af elektroniske betalingsmidler. Vi ser cyberkriminalitet og andet, og jeg ser en fornuft i, at vi stadig har fysiske pengesedler. Jeg kan godt forstå og jeg anerkender, at det her forslag jo ikke er et forslag, som forbyder brugen af kontanter, men det går i den retning, og det går i retning af, at der er færre mennesker, der kan bruge kontanter. Og jeg forstår godt, at dele af erhvervslivet kan ønske det her, når det er en lettere løsning og en mindre bureaukratisk løsning. Det anerkender jeg til fulde at det kan være. Men jeg er også af den overbevisning, at alt ikke kan gøres op i kroner og øre. Noget har også en værdi. Og jeg anerkender til fulde, at udviklingen går imod elektroniske betalinger; det vil nok være naivt at forestille sig andet. Men vi skal bevare værdien i at have kontanter, sedler og mønter, også for vores ældre borgere i samfundet.

Så kan jeg lige i en lille sidebemærkning sige, at jeg desuden mener, det vil være fornuftigt, hvis vi flytter produktionen af mønter og sedler tilbage fra Finland og Frankrig til det danske kongerige. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart flere ordførere i salen, og derfor vil jeg gerne sige velkommen til erhvervsministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, og tak for de jo meget positive bemærkninger til lovforslaget generelt set. Det er rigtigt, at det er et samlelovforslag, som er vældig omfangsrigt, og jeg skal alene forsøge at fremhæve et par af de efter min mening væsentligste elementer her.

For det første gør lovforslaget det som noget nyt muligt for vores forsikrings- og pensionsselskaber at drive virksomhed med sundheds- og plejeydelser. Det er et ønske, vi har hørt i lang tid fra selskaberne. Det skal bare ske i et datterselskab i form af en såkaldt accessorisk servicevirksomhed. Og det er altså noget, der skal gøres for at sikre beskyttelsen af forbrugernes opsparinger i den her sammenhæng.

For det andet præciserer lovforslaget også reglerne om livsforsikringsselskabernes mulighed for at kunne udbyde syge- og ulykkesforsikring – det er også dem, der bliver kaldt SUL-forsikringerne – og det gør vi, så selskaberne tydeligt kan se, hvilke krav der er til både driften og holdbarheden af forretningsmodellen, og så det også bliver tydeligere, hvilke beføjelser Finanstilsynet har i den her sammenhæng. Tanken er ikke at regulere, hvordan de enkelte produkter skal se ud – det ved forsikringsselskaberne bedst selv – men det er et sundt princip, at produkterne har en holdbar forretningsmodel og økonomisk også kan hvile i sig selv. Det gælder endnu mere, når det ikke er alle kunder, der har sådan en syge- og ulykkesforsikring tilknyttet deres pensionsopsparing. Så det giver derfor en beskyttelse for kunderne, at der er en økonomisk adskillelse af pensionsopsparingerne på den ene side og forsikringerne på den anden.

For det tredje vil vi, som det også er blevet fremhævet, opdatere den såkaldte kontantregel i lov om betalinger. Forslaget undtager de erhvervsdrivende fra kontantpligten, når der er tale om betalinger mellem erhvervsdrivende, altså det, der også bliver kaldt B2B-transaktioner. Det vil selvfølgelig gøre det lettere for de erhvervsdrivende, hvis vi fjerner den her pligt til at tage imod kontanter for de erhvervsdrivende, når de handler med andre erhvervsdrivende. Man kan sige det lidt malerisk: Hvis to krejlere helst vil beholde den store tegnebog, kan de stadig væk gøre det. Men det er lidt meget, hvis man ligefrem skal have pligt til at tage imod ruller af hundredkronesedler fra andre erhvervsdrivende. Så den her undtagelse følger altså af den brede politiske aftale af 23. juni sidste år om det fremadrettede behov for revision.

Så vil vi også fjerne en underretningspligt, der i praksis nok har givet mere bøvl, end den har gjort gavn. For butikker i særlig røveriudsatte områder gælder det nemlig, at de i dag har mulighed for ikke at tage imod kontanter efter kl. 20.00 i stedet for efter kl. 22.00, men kun, hvis de har underrettet Finanstilsynet om det. Den her underretningspligt vil vi også fjerne med lovforslaget her, og i stedet vil butikkerne i de særlig røveriudsatte områder kunne nøjes med at skilte med det, og det gør det jo både lettere for butikkerne og selvfølgelig også for kunderne og også vores myndigheder.

Endelig vil vi formalisere den gældende dispensationspraksis for kontantreglen i forhold til de her midlertidige arrangementer. Det kunne f.eks. være festivaler eller byfester eller andre lignende arrangementer. Der ser vi i dag en klar og entydig praksis for at tildele dispensation for kontantreglen, og det er så den praksis, vi gerne vil skrive ind i loven, så det står tydeligere for både virksomheder og borgere.

Som det sidste vil jeg gerne fremhæve, at forslaget også vil gøre det muligt for kreditinstitutter og forsikringsselskaber at behandle personnumre på deres kunder, men selvfølgelig kun, hvis det er nødvendigt for en entydig identifikation i et eksisterende kundeforhold. Det vil være med til at understøtte digitaliseringen og gøre administration og rådgivning nemmere og også sikrere for kunden.

Ud over de ændringer, jeg her har nævnt, er der også nogle mindre tilpasninger, der skal sikre, at lovgivningen er up to date. Med de ord vil jeg så se frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.