Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
22. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 117
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelslo-
ven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for
det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for
tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Spørgsmål 15
Vil ministeren i forhold til § 1 nr. 4 (underrepræsenteret køn – selskabsloven) oplyse,
om der i omfattede selskaber, som har en ledelsesstruktur udelukkende bestående af
en direktion, skal laves måltal for øvrige ledelsesniveauer på ikke blot ét, men to ledel-
sesniveauer under direktionen, mens personer, der organisatorisk er på samme ledelses-
niveau som direktionen, ikke er omfattet af krav om måltal? I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for hvilke stillingsbetegnelser, der typisk vil være omfattet af det
andet niveau under direktionen, hvor mange ansatte sådanne ledere typisk vil have under
sig, og om det er proportionalt at kræve måltal og afrapportering herom på sådanne
niveauer i alle virksomheder omfattet af forslaget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1