Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 117 , L 117 A , L 117 B
Offentligt
2547859_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
23. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 117 stillet af Erhvervsudvalget den
22. februar 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Det er uklart hvilke virksomheder, der er undtaget fra hvilke krav. Ifølge
lovforslagets generelle bemærkninger (s. 11) foreslås, at virksomheder, der
i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan
undlade at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan samt undlade at lave
måltal og politik på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Men ifølge
den foreslåede § 4, nr. 1, er denne gruppe af mindre virksomheder ikke
undtaget fra kravet om at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan, men
kun undtaget fra måltal og politik for øvrige ledelsesniveauer. Kan mini-
steren afklare, hvad der er hensigten?
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke det gældende krav for virksomheder, som er om-
fattet af regelsættet, om at opstille måltal for andelen af det underrepræ-
senterede køn i det øverste ledelsesorgan uanset antal medarbejdere i virk-
somheden.
Det er hensigten med lovforslaget at videreføre den gældende undtagelse
fra kravet om at udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn på
virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Kravet om at udarbejde en sådan
politik gælder i dag alene for virksomheder, der har mindst 50 medarbej-
dere. Den samme bagatelgrænse på 50 medarbejdere foreslås vedrørende
krav om opstilling måltal for det underrepræsenterede køn på virksomhe-
dens øvrige ledelsesniveauer.
Formuleringen i lovforslagets almindelige bemærkninger side 11 afspejler
ikke ovenstående, idet det fremgår, at virksomheder, der i det seneste regn-
skabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille
måltal for det øverste ledelsesorgan.
Formuleringen i de almindelige bemærkninger skal rettelig være, at undta-
gelsen kun skal gælde for kravet om måltal og politik vedrørende virksom-
hedens øvrige ledelsesniveauer. Det vil således fortsat være et krav, at virk-
somheder, som er omfattet af regelsættet, skal opstille måltal for andelen
af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan - uanset antal
medarbejdere i virksomheden. Da det ikke er muligt at ændre de alminde-
lige bemærkninger efter fremsættelsen af lovforslaget, så skal dette svar
lægges til grund for den fremtidige læsning og fortolkning af dette speci-
fikke spørgsmål.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 117a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om ministeren kan afklare, hvad der er hensigten med måltal, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup