Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
22. februar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 117
Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, søloven, E-handelslo-
ven, CVR-loven og forskellige andre love. (Skærpede krav om måltal og politikker for
det underrepræsenterede køn samt styrket grænseoverskridende håndhævelse over for
tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Spørgsmål 14
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem den i § 1 (aktivt ejerskab for uden-
landske aktionærer i danske børsnoterede selskaber) foreslåede nr. 2 og 3. Især ønskes
følgende spørgsmål besvaret:
– Har selskabet ret til at begære den i nr. 3 nævnte dokumentation af nomineen som
en forudgående betingelse for, at nomineen kan udøve stemmerettighederne efter nr.
2 på den pågældende generalforsamling, eller er der snarere tale om mulighed for en
efterfølgende prøvelse af, at der var den fornødne bemyndigelse fra ejeren af aktien?
– Hvad er de retlige konsekvenser, hvis nomineen ikke kan fremlægge fornøden doku-
mentation – vil det eksempelvis have selskabsretlige konsekvenser for en allerede
afholdt afstemnings gyldighed og kræve afholdelse af en ny generalforsamling, eller
vil det alene have aftaleretlige konsekvenser i forholdet mellem nomineen og ejeren af
aktien?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1