Fra:
Sendt:
21. april 2022 17:34
Til:
Emne:
Kollektivforeningens holdninger til lovforslag om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer
Fra Kollektivforeningen, interesseorganisation for boligkollektiver i Danmark
Lovforslaget L 116 (om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne)
kommer i kølvandet af et udspil fra regeringen, der har til sigte at udvikle "stærke lokalsamfund", herunder
"velfungerende provinsbyer, små bysamfund og levende landdistrikter". Vi i Kollektivforeningen oplever, at
boligkollektiver i landdistrikter bidrager stærkt til denne udvikling, og vi finder derfor potentialet for
etablering af yderligere boligkollektiver i landdistrikter yderst relevant i denne sammenhæng. Det kan
eksempelvis fremhæves, at boligkollektiver typisk huser og tiltrækker mennesker på mange forskellige
aldre, som ofte engagerer sig og tager initiativ til lokale fælleskaber, kultur, erhverv og arrangementer.
Derfor ser vi boligkollektiver som en af de oplagte målgrupper for en statsgaranti på realkreditlån i
landdistrikter som den, lovforslaget L 116 lægger op til.
Vi har været i dialog med Erhvervsministeriets departement, som har (jf. nedenstående mail fra EM) givet
os en bekræftelse på, at ordningen, som den p.t. står beskrevet i lovforslaget, vil gælde for kollektiver, der
køber en bolig i sameje (dvs. hvor alle beboere er tinglyst som medejere), men ikke for kollektiver, der
køber en bolig som andelsforening (dvs. hvor selve foreningen er tinglyst som ejer af boligen). Mange
kollektiver foretrækker dog andelsforening-konstruktionen, da den tillader en betydeligt mindre
administrations- og omkostnings-byrde ved ind- og udflytning af beboere i kollektivet.
Derfor synes vi, at
det ville være til gavn for lovforslagets formål, hvis den nye statsgaranti ikke kun gælder for kollektiver,
der køber en bolig i sameje, men også for kollektiver, der køber en bolig som andelsforening.
Vi gør derudover opmærksom på, at der er flere måder, hvorpå boligkollektiver organiseret som
andelsforening
adskiller sig fra større andelsboligforeninger,
som består af flere uafhængige lejligheder.
Boligkollektiver organiseret som andelsforening er for eksempel ikke omfattet af andelsboligloven, og er
heller ikke betragtet som selvstændige skattesubjekter, i modsætning til større andelsboligforeninger. Der
kan for eksempel refereres til den skattemæssige afgrænsning af boligkollektiver
under afsnittet ”Særligt
om boligkollektiver” i Den juridiske vejledning 2022-1,
C.D.1.1.12 Andre foreninger
(https://skat.dk/skat.aspx?oid=1899842#:~:text=S%C3%A6rligt%20om%20boligkollektiver,-
Det%20forekommer%2C%20at&text=Som%20typiske%20kendetegn%20ved%20boligkollektiver).
Vi håber, I vil dele vores synspunkt, og tage det i betragtning i den videre behandling af lovforslaget.
Mvh Lucien Bobo
Bestyrelsesmedlem og rådgiver
Kollektivforeningen
From:
Sent:
Wednesday, 20 April 2022, 14:35
To:
Cc: