NOTAT
1. april 2022
L 116
–
Ejendomstyper omfattet af ordningen
Der blev i forbindelse med den tekniske gennemgang af L 116 spurgt til,
hvilke ejendomstyper, der kan belånes i ordningen med statsgaranti på en del
af belåningen i landdistrikter.
For at være omfattet af statsgarantiordningen skal mindst 80 pct. af bolig-
ejendommens samlede bruttoetageareal på handelstidspunktet kunne henfø-
res til ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”.
Denne afgrænsning fremgår direkte af lovforslagets § 1, nr. 1. Afgrænsnin-
gen betyder modsætningsvis, at op til 20 pct. af boligejendommens samlede
bruttoetageareal kan være omfattet af en anden ejendomskategori. Begrebet
”ejerboliger til helårsbrug”
svarer til den opdeling, Finanstilsynet benytter i
ejendomskategoribekendtgørelsen, jf. nedenfor.
Baggrund
Finanstilsynet har med hjemmel i realkreditloven (lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.) udstedt en bekendtgørelse (ejendomskategoribe-
kendtgørelsen), som opdeler danske ejendomme i forskellige ejendomskate-
gorier, herunder bl.a.:
•
•
•
•
•
Ejerboliger til helårsbrug
Fritidshuse
Industri- og håndværksejendomme
Kontor- og forretningsejendomme
Landbrugs- og skovejendomme, gartnerier m.v.
Ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug” omfatter ifølge den nævnte
bekendtgørelse bl.a. parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder og
anpartslejligheder, der lovligt kan benyttes til helårsbeboelse for ejeren.
Stuehuse til landbrugsejendomme med et areal under 10 ha, der er noteret
som landbrug, men hvor erhvervsudøvelsen ikke er af afgørende betydning
for ejerens økonomi, kan også være omfattet af ejendomskategorien ”ejer-
boliger til helårsbrug”.