L 116 - 2021-22 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2022

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
L 116 Bilag 17
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 116

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 18. maj 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om etablering af statsgaranti på en del af

ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne

[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lov-

forslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, SF, RV, EL, FG og Bent Bøgsted

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 2, 3, 10 og 11. Min-

dretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (NB) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-

it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-

kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i

udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted (UFG)

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale

Venstres, Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer

af udvalget samt Bent Bøgsted (UFG) bakker op om lovfor-

slaget. Det er ikke rimeligt, at nogle mennesker får nej til et

lån i banken på grund af postnummeret, de bor i.

Lovforslaget skal skabe bedre adgang til boliglån i land-

distrikterne og derved være en håndsrækning til vores land-

distrikter, så vi ikke risikerer at fortsætte en spiral, hvor

dele af landet bliver affolket. Ordningen med statsgaranti

er en håndsrækning til at købe en bolig i de områder, hvor

banken siger nej, fordi ejendommen ligger i det forkerte

postnummer, selv om man har orden i økonomien. Modellen

er udarbejdet, så den vil blive brugt i tilfælde, hvor marke-

det i dag ikke tilvejebringer finansiering til boligkøb. Den

beskedne merpris for kunden, der ligger i ordningen, skal

netop sikre, at ordningen kun bruges der, hvor markedet i

dag ikke tilvejebringer finansiering.

S, SF, RV, EL, DF og Bent Bøgsted (UFG) er enige om,

at den foreslåede ordning indebærer en god balance, i og

med at der bliver bedre adgang til lån i landdistrikterne,

uden det bliver for administrativt tungt og dyrt for institut-

terne eller for risikabelt for staten.

Det er også væsentligt, at de statsgaranterede låneaftaler

bliver indgået på baggrund af en forsvarlig opgørelse af

ejendommens værdi. Derfor skal alle ejendomme naturlig-

vis værdiansættes efter gældende regler. Det understøtter

en ansvarlig og fornuftig kreditgivning, både af hensyn til

institutterne, staten og forbrugerne.

Med ordningen vil flere danskere, der før har fået nej til

et lån på grund af deres postnummer, fremover kunne få et

ja til drømmehuset. Det bidrager til et opgør med den skæv-

vridning, der er sket på vores boligmarked, ligesom det er et

skridt, der tages for at understøtte sammenhængskraften på

tværs af Danmark.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin-

gens lovforslag om etablering af statsgaranti på en del af

ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. V mener, at stats-

lig indgriben i et frit marked er betænkeligt, og at hvis et så-

dant indgreb gennemføres, skal det med sikkerhed fastslås,

at der er tale om en markedsfejl, som man ønsker at rette

op på. Den imødekommenhed har ministeren ikke ønsket

AX027858

L 116 - 2021-22 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2022

at udvise under Folketingets behandling af lovforslaget på

trods af gentagne spørgsmål og tidligere samråd og en hø-

ring. Hvis et indgreb, som denne ordning omfatter, skal gen-

nemføres, skal det efter V’s opfattelse være en gennemtænkt

løsning, således at der ikke skabes nye og større problemer

for beboere i vores landdistrikter.

For V er det afgørende at sikre, at de, der ønsker at

bosætte sig i landdistrikterne, har mulighed for det – at

danskerne har mulighed for at bo, hvor de har lyst. Men

den model, der rummes af det foreliggende lovforslag fra re-

geringen, gør det dyrere at optage lån i landdistrikterne. Mo-

dellen er samtidig så kompleks og administrativt tung og dyr

i drift, at der bør være en reel bekymring for, om modellen

kommer til at virke i virkeligheden, og om de eventuelle og

usikre positive effekter står mål med de negative effekter.

For V er det en bekymring, at regeringen med lovforsla-

get skaber sorte pletter på landkortet, der gør det sværere

at låne til erhverv eller mindsker lysten til at investere i et

lokalsamfund. Det er desuden en bekymring, at områder, der

ikke er omfattet af lovforslaget, men ligger tæt på regerin-

gens sorte pletter, bliver påvirket, og at det for disse områder

kan være sværere at opnå en belåning, så der skabes en

negativ spiral.

Ydermere mener V ikke, at regeringen forholder sig til

gældende regler for vurdering af et pants værdi. Dermed

forholder regeringen sig ikke til de regler, som realkreditin-

stitutterne er forpligtet til at overholde via gældende lovgiv-

ning.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at SF i årevis har argumenteret for, at der skal findes en

løsning på lånekrisen i landdistrikterne, og SF har ligeledes

argumenteret for, at markedskræfterne alene ikke kan løse

problemerne. Staten må bidrage til at løse problemet. Derfor

hilser SF det velkommen, at vi endelig får en løsning for

dem, der ikke kan få et lån, fordi de bor i det forkerte post-

nummer. SF har fem gange tidligere fremsat beslutningsfor-

slag om en løsning på lånekrisen – først i 2014 og senest i

2020 – fordi SF mener, at det skal være muligt at bo og leve

alle steder i Danmark.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL

under udvalgsbehandlingen af lovforslaget har bestræbt sig

på at få boligkollektiver, der er organiseret som andelsbolig-

foreninger, omfattet af statsgarantiordningen.

Der eksisterer imidlertid, jf. ministerens svar på spørgs-

mål 9 og spørgsmål 13 til lovforslaget, allerede en ordning

under Indenrigs- og Boligministeriet, hvor boligkollektiver,

der er organiseret som mindre andelsboligforeninger, kan

opnå lån med en kommunal garanti. Den kommunale garan-

tiordning gælder for en ejendom med tre eller flere beboel-

seslejligheder.

EL havde således gerne set, at små boligkollektiver

(under tre beboelseslejligheder) organiseret som andelsbo-

ligforeninger, kunne blive omfattet af statsgarantiordningen

med andelsboligforeningen som »ejer« af statsgarantien og

ikke det enkelte medlem af boligkollektivet.

EL er dog meget tilfreds med, at erhvervsministeren har

lyttet til og imødekommet EL’s ønske. Statsgarantiordningen

udvides således til at omfatte ejendomskreditaftaler indgået

med boligkollektiver (andelsboligforeninger), som opfylder

følgende betingelser:

1) Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.

2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.

3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om opta-

gelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos

medlemmerne.

4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejen-

dommens pantegæld.

5) Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres

andelsbevis.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

i udvalget (udval-

get med undtagelse af DF og NB):

nr. 1

indsættes efter »realkreditobligationer m.v.«: »,

medmindre § 2, stk. 01, finder anvendelse.«

[Udvidelse af definition]

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

i udvalget (udval-

get med undtagelse af NB):

nr. 3

ændres »§ 3« til: »§ 3, stk. 1«.

[Korrektion af henvisning]

Til § 2

Ordene »køb af en ny« ændres til: »nyerhvervelse af

en«.

[Præcisering]

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

i udvalget (udval-

get med undtagelse af DF og NB):

Efter »boligejendom« indsættes: », jf. dog stk. 01«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

Statsgarantiordningen omfatter ligeledes ejen-

domskreditaftaler indgået med boligkollektiver (andelsbo-

ligforeninger), som opfylder følgende betingelser:

1) Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.

2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.

3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om opta-

gelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos

medlemmerne.

4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejen-

dommens pantegæld.

L 116 - 2021-22 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2022

Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres

andelsbevis.«

[Udvidelse af personkreds]

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02.

Når en ejendomskreditaftale indgås med et

boligkollektiv, foretages kreditværdighedsvurderingen i hen-

hold til § 10, stk. 3, for hvert enkelt af de medlemmer,

som hæfter personligt og solidarisk for ejendommens pante-

gæld.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03.

Et boligkollektiv betaler garantiprovision efter

reglen i § 12, stk. 2.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 04.

Et boligkollektiv, som har modtaget garantitil-

sagn i henhold til § 160 n i lov om almene boliger m.v., kan

ikke gøre brug af ordningen efter denne lov.«

[Forhindring af dobbelt garantistillelse]

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 05.

Bestemmelserne i denne lov om behandlingen

af forbrugere finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på bolig-

kollektiver.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

i udvalget (udval-

get med undtagelse af NB):

Til § 14

10)

stk. 1

udgår »og overtagelsen sker inden ordningens

ophør i medfør af § 23«.

[Materiel korrektion]

11)

stk. 5

ændres »ejendomskreditoraftaler« til: »ejen-

domskreditaftaler«.

[Korrektion af trykfejl]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås definitionen i § 1, nr. 1,

udvidet, således at boligkollektiver (små andelsboligforenin-

ger) også kan indeholdes i ordningen.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås henvisningen i § 1, nr. 3,

til § 3 korrigeret, således at der i stedet henvises specifikt

til § 3, stk. 1, hvoraf den afgrænsning, der henvises til, frem-

går. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 3

Med § 2 i det fremsatte lovforslag foreslås det, at ord-

ningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskreditaftaler

indgået med forbrugere i forbindelse med køb af en ny

boligejendom.

Formuleringen »køb af en ny boligejendom« kan fortol-

kes som et krav om, at ordningen med statsgaranti kun om-

fatter ejendomskreditaftaler indgået med forbrugere i forbin-

delse med køb af nybyggeri. Dette har ikke været hensigten

med bestemmelsen.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås det med ændrings-

forslaget at præcisere lovforslagets § 2, så det klart fremgår,

at ordningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskredit-

aftaler indgået med forbrugere i forbindelse med nyerhver-

velse af en boligejendom.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 5. Det foreslås i ændringsforslag nr. 5,

at ordningens personkreds udvides til også at omfatte ejen-

domskreditaftaler indgået med boligkollektiver (små andels-

boligforeninger).

Til nr. 5

Der er et politisk ønske om at udvide ordningens per-

sonkreds til også at omfatte ejendomskreditaftaler indgået

med boligkollektiver (små andelsboligforeninger). Den fore-

slåede ændring har til formål at udmønte dette politiske

ønske. De af ændringsforslaget omfattede boligkollektiver

foreslås afgrænset efter samme kriterier, som anvendes ved

vurderingen af, om en andelsboligforening er et selvstæn-

digt skattesubjekt. De fem kriterier er beskrevet i afsnit

C. D. 1.1.12 i Den juridiske vejledning på Skatteministeriets

område (version 2022-1) og er gengivet med samme ord-

lyd i ændringsforslaget. Et boligkollektiv, hvor ejendommen

ifølge tinglyst skøde ejes af en forening, foreslås således

at kunne omfattes af statsgarantiordningen, hvis følgende

betingelser er opfyldt: 1) Ejendommen indeholder højst tre

beboelseslejligheder, 2) antallet af medlemmer overstiger

ikke 15, 3) beslutninger vedrørende kollektivet, herunder

om optagelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos

medlemmerne, 4) medlemmerne hæfter personligt og solida-

risk for ejendommens pantegæld, og 5) medlemmerne er

lodtagne i formuen i forhold til deres andelsbevis. Det an-

slås, at udvidelsen af ordningen til også at omfatte sådanne

boligkollektiver vil betyde, at et begrænset antal boligkol-

lektiver vil vælge at benytte sig af ordningen, hvis de i

øvrigt opfylder betingelserne for at anvende ordningen.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 1 og 5. Det fremgår af lovforslagets §

10, stk. 3, at ejendomskreditgiveren før indsendelsen af

en ansøgning om statsgaranti skal have foretaget en kredit-

værdighedsvurdering af forbrugeren. I tilfælde, hvor ejen-

domskreditaftalen er indgået med et boligkollektiv omfattet

af ændringsforslag nr. 5, hæfter samtlige de i boligkollekti-

vet deltagende medlemmer personligt og solidarisk for ejen-

L 116 - 2021-22 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2022

dommens pantegæld. I sådanne tilfælde foreslås det derfor,

at ejendomskreditgiveren før indsendelsen af en ansøgning

om statsgaranti skal have foretaget en kreditværdighedsvur-

dering af samtlige de i boligkollektivet deltagende medlem-

mer.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 1 og 5. Det fremgår af lovforslagets § 12,

stk. 2, at forbrugeren skal betale en garantiprovision, som

opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten. I

tilfælde, hvor ejendomskreditaftalen er indgået med et bolig-

kollektiv omfattet af ændringsforslag nr. 5, påhviler pligten

til at betale garantiprovision ikke en enkelt forbruger, men

det samlede boligkollektiv. For at tydeliggøre dette foreslås

det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at et bolig-

kollektiv omfattet af ændringsforslag nr. 5 betaler garanti-

provision efter reglen i § 12, stk. 2.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at forhindre dobbelt ga-

rantistillelse. Der findes allerede en ordning under Inden-

rigs- og Boligministeriet, hvor boligkollektiver organiseret

som mindre andelsboligforeninger kan opnå lån med ga-

ranti, hvis der er tale om en ejendom med tre eller flere

beboelseslejligheder. Indenrigs- og Boligministeriet har om

den eksisterende ordning oplyst, at en kommunalbestyrelse

kan give tilsagn om at yde garanti for lån til etablering af

andelsboliger for den del af restgælden, der på låneoptagel-

sestidspunktet ligger ud over 60 pct. af ejendommens værdi,

jf. kapitel 11 b i lov om almene boliger m.v. Disse boliger

er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber (andelsboligloven), hvilket indebæ-

rer, at andelsboligforeningens ejendom skal bestå af tre eller

flere beboelseslejligheder. Den allerede eksisterende ordning

under Indenrigs- og Boligministeriet betyder, at et boligkol-

lektiv omfattet af ændringsforslag nr. 5 og bestående af net-

op tre beboelseslejligheder vil have mulighed for at anvende

begge garantiordninger, dels den eksisterende ordning under

Indenrigs- og Boligministeriet, dels den med lovforslaget

foreslåede ordning under Erhvervsministeriet. For at undgå

muligheden for dobbelt garantistillelse foreslås det at ind-

sætte en udtrykkelig bestemmelse om, at boligkollektiver,

som har modtaget garantitilsagn i henhold til § 160 n i lov

om almene boliger m.v., ikke samtidig kan gøre brug af

Erhvervsministeriets garantiordning.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringsforslag nr. 1 og 5, og som følge af at det fremsatte

lovforslag var målrettet lån til forbrugere. Ændringsforslaget

har således til formål at sikre, at lovforslagets bestemmelser

om forbrugere finder tilsvarende anvendelse på boligkollek-

tiver.

Til nr. 10

Ændringen foretages for at sikre, at omsætningen af fast

ejendom ikke hæmmes unødigt. Ved realkreditbelåning kan

realkreditinstituttet godkende køberen til gældsovertagelse,

og det har ikke været hensigten at begrænse muligheden for

gældsovertagelse til den periode, hvor ordningen med stats-

garanti, jf. § 23, er i kraft. Uanset tidspunktet for køberens

gældsovertagelse er det dog fortsat et krav, at betingelserne

for at opnå statsgaranti efter §§ 2-6, 10 og 11 er opfyldt.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget til § 14, stk. 5, foreslås en kor-

rektion af en trykfejl. I lovforslagets § 14, stk. 5, rettes

ejendomskreditoraftaler til ejendomskreditaftaler. Ændrings-

forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til

1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-

strikter og Øer.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. februar

2022 dette udkast, høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget, jf. L 116 – bilag 1.

Tekniske gennemgange

Embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 23. marts

og den 16. maj 2022 over for udvalget foretaget tekniske

gennemgange af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

Brian Bressendorff (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Tanja Larsson (S) Troels Ravn (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

fmd.

Anne Valentina Berthelsen (SF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV) Henning Hyllested (EL)

L 116 - 2021-22 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2022

Jette Gottlieb (EL) Susanne Zimmer (FG) Maja Torp (V) Peter Juel-Jensen (V) Erling Bonnesen (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Kenneth Mikkelsen (V) Mette Hjermind Dencker (DF)

Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (UFG) Niels Flemming Hansen (KF)

nfmd.

Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)