Til lovforslag nr.
L 116
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 18. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL, FG og Bent Bøgsted
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med ændringsforslag nr. 2, 3, 10 og 11. Min-
dretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted (UFG)
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres, Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer
af udvalget samt Bent Bøgsted (UFG) bakker op om lovfor-
slaget. Det er ikke rimeligt, at nogle mennesker får nej til et
lån i banken på grund af postnummeret, de bor i.
Lovforslaget skal skabe bedre adgang til boliglån i land-
distrikterne og derved være en håndsrækning til vores land-
distrikter, så vi ikke risikerer at fortsætte en spiral, hvor
dele af landet bliver affolket. Ordningen med statsgaranti
er en håndsrækning til at købe en bolig i de områder, hvor
banken siger nej, fordi ejendommen ligger i det forkerte
postnummer, selv om man har orden i økonomien. Modellen
er udarbejdet, så den vil blive brugt i tilfælde, hvor marke-
det i dag ikke tilvejebringer finansiering til boligkøb. Den
beskedne merpris for kunden, der ligger i ordningen, skal
netop sikre, at ordningen kun bruges der, hvor markedet i
dag ikke tilvejebringer finansiering.
S, SF, RV, EL, DF og Bent Bøgsted (UFG) er enige om,
at den foreslåede ordning indebærer en god balance, i og
med at der bliver bedre adgang til lån i landdistrikterne,
uden det bliver for administrativt tungt og dyrt for institut-
terne eller for risikabelt for staten.
Det er også væsentligt, at de statsgaranterede låneaftaler
bliver indgået på baggrund af en forsvarlig opgørelse af
ejendommens værdi. Derfor skal alle ejendomme naturlig-
vis værdiansættes efter gældende regler. Det understøtter
en ansvarlig og fornuftig kreditgivning, både af hensyn til
institutterne, staten og forbrugerne.
Med ordningen vil flere danskere, der før har fået nej til
et lån på grund af deres postnummer, fremover kunne få et
ja til drømmehuset. Det bidrager til et opgør med den skæv-
vridning, der er sket på vores boligmarked, ligesom det er et
skridt, der tages for at understøtte sammenhængskraften på
tværs af Danmark.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin-
gens lovforslag om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. V mener, at stats-
lig indgriben i et frit marked er betænkeligt, og at hvis et så-
dant indgreb gennemføres, skal det med sikkerhed fastslås,
at der er tale om en markedsfejl, som man ønsker at rette
op på. Den imødekommenhed har ministeren ikke ønsket
AX027858