L 116 - 2021-22 - Bilag 12: 3. udkast til betænkning

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
L 116 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 116

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den [11. maj 2022]

3. udkast

(ændringsforslag fra EL og betænkningsbidrag)

Betænkning

over

Forslag til lov om etablering af statsgaranti på en del af

ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne

[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-

stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1 og 3 og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr.

2 og 4-6.

2. Indstillinger

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-

it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-

kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i

udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted (UFG)

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale

Venstres, Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer

af udvalget samt Bent Bøgsted (UFG) bakker op om lovfor-

slaget. For det er ikke rimeligt, at nogle får nej til et lån i

banken på grund af postnummeret, de bor i.

Lovforslaget skal skabe bedre adgang til boliglån i land-

distrikterne og derved være en håndsrækning til vores land-

distrikter. Så vi ikke risikerer at fortsætte en spiral, hvor

dele af landet bliver affolket. Ordningen med statsgaranti

er en håndsrækning til at købe en bolig i de områder, hvor

banken siger nej, fordi ejendommen ligger i det forkerte

postnummer, selvom man har orden i økonomien. Modellen

er udarbejdet, så den vil blive brugt i tilfælde, hvor marke-

det i dag ikke tilvejebringer finansiering til boligkøb. Den

beskedne merpris for kunden, der ligger i ordningen, skal

netop sikre, at ordningen kun bruges der, hvor markedet i

dag ikke tilvejebringer finansiering.

S, SF, RV, EL, DF og Bent Bøgsted (UFG) er enige om,

at den foreslåede ordning indebærer en god balance mellem,

at der bliver bedre adgang til lån i landdistrikterne, uden det

bliver for administrativt tungt og dyrt for institutterne eller

for risikabelt for staten.

Det er også væsentligt, at de statsgaranterede låneaftaler

bliver indgået på baggrund af en forsvarlig opgørelse af

ejendommens værdi. Derfor skal alle ejendomme naturlig-

vis værdiansættes efter gældende regler. Det understøtter

en ansvarlig og fornuftig kreditgivning, både af hensyn til

institutterne, staten og forbrugerne.

Med ordningen vil flere danskere, der før har fået nej til

et lån på grund af deres postnummer, fremover kunne få et

ja til drømmehuset. Det bidrager til et opgør med den skæv-

vridning, der er sket på vores boligmarked. Ligesom det er

et skridt, der tages for at understøtte sammenhængskraften

på tværs af Danmark.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin-

gens lovforslag om etablering af statsgaranti på en del af

ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. V mener, at stats-

lig indgriben i et frit marked er betænkeligt, og hvis et så-

dant indgreb gennemføres, skal det med sikkerhed fastslås,

at der er tale om en markedsfejl, som man ønsker at rette op

på. Den åbenhed har ministeren ikke ønsket at give under

Folketingets behandling af lovforslaget på trods af gentagne

DokumentId

Journalnummer

L 116 - 2021-22 - Bilag 12: 3. udkast til betænkning

spørgsmål og tidligere samråd og høring. Hvis et indgreb,

som denne ordning omfatter, skal gennemføres, skal det

efter V’s opfattelse være en gennemtænkt løsning, således at

der ikke skabes nye og større problemer for beboere i vores

landdistrikter.

For V er det afgørende at sikre, at de, der ønsker at

bosætte sig i landdistrikterne, har mulighed for det. At dan-

skerne har mulighed for at bo, hvor de har lyst. Men den

model, der rummes af det foreliggende lovforslag fra rege-

ringen, gør det dyrere at optage lån i landdistrikterne. Mo-

dellen er samtidig så kompleks og administrativ tung og dyr

i drift, at der bør være en reel bekymring for, om modellen

kommer til at virke i virkeligheden, og om de eventuelle og

usikre positive effekter står mål med de negative effekter.

For V er det en bekymring, at regeringen med lovforsla-

get skaber sorte pletter på landkortet, der gør det sværere

at låne til erhverv eller mindsker lysten til at investere i et

lokalsamfund. Det er desuden en bekymring, at områder, der

ikke er omfattet af lovforslaget, men ligger tæt på regerin-

gens sorte pletter, bliver påvirket, og at det for disse områder

kan være sværere at opnå en belåning, så der skabes en

negativ spiral.

Ydermere mener V ikke, at regeringen forholder sig til

gældende regler for vurdering af et pants værdi. Dermed

forholder regeringen sig ikke til de regler, som realkreditin-

stitutterne er forpligtet til at overholde via gældende lovgiv-

ning.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer bemærker derudover,

at SF i årevis har argumenteret for, at der skal findes en

løsning på lånekrisen i landdistrikterne, og SF har ligeledes

argumenteret for, at markedskræfterne alene ikke kan løse

problemerne. Staten må bidrage til at løse problemet. Derfor

hilser vi det velkomment, at vi endelig får en løsning for

dem, der ikke kan få lån, fordi de bor i det forkerte postnum-

mer. SF har fem gange tidligere fremsat beslutningsforslag

om en løsning på lånekrisen – først i 2014 og senest i 2020

– fordi vi mener, at det skal være muligt at bo og leve alle

steder i Danmark.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

nr. 1

tilføjes efter »realkreditobligationer«: », med-

mindre § 2, stk. 2, finder anvendelse«.

[Udvidelse af definition]

erhvervsministeren,

tiltrådt af <>:

nr. 3

ændres »§ 3« til: »§ 3, stk. 1«.

[Korrektion af henvisning]

Til § 2

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Efter »boligejendom« indsættes: », jf. dog stk. 2«, og

som

stk. 2-6

indsættes:

»Stk. 2.

Statsgarantiordningen omfatter ligeledes ejen-

domskreditaftaler indgået med andelsboligforeninger (bolig-

kollektiver), som opfylder følgende betingelser:

1) Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.

2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.

3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om opta-

gelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos

medlemmerne.

4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejen-

dommens pantegæld.

5) Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres

andelsbevis.

Stk. 3.

Når en ejendomskreditaftale indgås med et bolig-

kollektiv, foretages kreditværdighedsvurderingen i henhold

til § 10, stk. 3, for hvert enkelt af de medlemmer, som hæfter

personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.

Stk. 4,

Et boligkollektiv betaler garantiprovision efter reg-

len i § 12, stk. 2.

Stk. 5.

Et boligkollektiv, som har modtaget garantitilsagn i

henhold til § 160 n, i lov om almene boliger, kan ikke gøre

brug af ordningen efter denne lov.

Stk. 6.

Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af

forbrugere finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på bolig-

kollektiver.«

[Udvidelse af personkreds, konsekvensændringer og forhin-

dringer af dobbelt garantistillelse]

erhvervsministeren,

tiltrådt af <>:

Ordene »køb af en ny« ændres til: »nyerhvervelse af

en«.

[Præcisering]

Til § 14

stk. 1

udgår »og overtagelsen sker inden ordningens

ophør i medfør af § 23,«.

[Materiel korrektion]

stk. 5

ændres »ejendomskreditoraftaler« til: »ejen-

domskreditaftaler«.

[Korrektion af trykfejl]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Ændringsforslagene vil medføre, at statsgarantiordningen

vil omfatte ejendomskreditaftaler indgået med mindre an-

delsboligforeninger (boligkollektiver) som opfylder betin-

gelserne om, at 1) ejendommen indeholder højst tre bebo-

elseslejligheder, 2) antallet af medlemmer overstiger ikke

15, 3) beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om op-

tagelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos med-

L 116 - 2021-22 - Bilag 12: 3. udkast til betænkning

lemmerne, 4) medlemmerne hæfter personligt og solidarisk

for ejendommens pantegæld og 5) medlemmerne er lodtag-

ne i formuen i forhold til deres andelsbevis.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås henvisningen i § 1, nr. 3,

til § 3 korrigeret, således at der i stedet henvises specifikt

til § 3, stk. 1, hvoraf den afgrænsning, der henvises til,

fremgår. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 4

Med § 2 i det fremsatte lovforslag foreslås det, at ord-

ningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskreditaftaler

indgået med forbrugere i forbindelse med køb af en ny

boligejendom.

Formuleringen »køb af en ny boligejendom« kan fortol-

kes som et krav om, at ordningen med statsgaranti kun om-

fatter ejendomskreditaftaler indgået med forbrugere i forbin-

delse med køb af nybyggeri. Dette har ikke været hensigten

med bestemmelsen.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås det med ændrings-

forslaget at præcisere lovforslagets § 2, så det klart fremgår,

at ordningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskredit-

aftaler indgået med forbrugere i forbindelse med nyerhver-

velse af en boligejendom.

Til nr. 5

Ændringen foretages for at sikre, at omsætningen af fast

ejendom ikke hæmmes unødigt. Ved realkreditbelåning kan

realkreditinstituttet godkende køberen til gældsovertagelse,

og det har ikke været hensigten at begrænse muligheden for

gældsovertagelse til den periode, hvor ordningen med stats-

garanti, jf. § 23, er i kraft. Uanset tidspunktet for køberens

gældsovertagelse er det dog fortsat et krav, at betingelserne

for at opnå statsgaranti efter §§ 2-6, 10 og 11 er opfyldt.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget til § 14, stk. 5, foreslås en korrek-

tion af en trykfejl. I lovforslagets § 14, stk. 5, rettes »ejen-

domskreditoraftaler« til »ejendomskreditaftaler«. Forslaget

indebærer ikke materielle ændringer.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til

1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-

strikter og Øer.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. februar

dette udkast, høringssvarene og et høringsnotat til udvalget,

jf. L 116 – bilag 1.

Teknisk gennemgang

Embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 23. marts

2022 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af

lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <11> bilag på lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål

til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

Brian Bressendorff (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Troels Ravn (S)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

fmd.

Anne Valentina Berthelsen (SF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)

Henning Hyllested (EL) Jette Gottlieb (EL) Susanne Zimmer (FG) Maja Torp (V) Peter Juel-Jensen (V)

Erling Bonnesen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anni Matthiesen (V) Heidi Bank (V) Kenneth Mikkelsen (V)

Mette Hjermind Dencker (DF) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (UFG) Niels Flemming Hansen (KF)

nfmd.

Per Larsen (KF)

Mette Thiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

L 116 - 2021-22 - Bilag 12: 3. udkast til betænkning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)