L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
L 116 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 9. februar 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i

landdistrikterne

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I denne lov forstås ved:

1) Boligejendom: En ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af

ejendommens samlede bruttoetageareal på handelstids-

punktet kan henføres til ejendomskategorien ”ejerboli-

ger til helårsbrug”, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkre-

ditlån og realkreditobligationer.

2) Ejendomskreditaftale: En aftale hvormed en ejendoms-

kreditgiver yder, eller giver tilsagn om at yde, kredit

sikret ved pant i en boligejendom til brug for erhvervel-

se af ejendommen.

3) Ejendomskreditgiver: En virksomhed omfattet af § 3,

der som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virk-

somhed yder ejendomskreditaftaler.

4) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med

transaktioner, som er omfattet af denne lov, ikke hand-

ler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

5) Kreditværdighedsvurdering: En grundig vurdering af

forbrugerens kreditværdighed foretaget af ejendoms-

kreditgiver før indgåelse af en ejendomskreditaftale,

som er omfattet af denne lov, og i overensstemmelse

med kreditaftalelovens § 7 c samt regler fastsat i med-

før af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 8

a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Kapitel 2

Betingelser for statsgaranti

§ 2.

Statsgarantiordningen omfatter kun ejendomskredit-

aftaler indgået med forbrugere i forbindelse med køb af en

ny boligejendom.

§ 3.

Statsgaranti kan stilles for ejendomskreditaftaler, som

er ydet af

1) penge- og realkreditinstitutter, som har hjemsted i Dan-

mark,

kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for

Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, og

som driver virksomhed her i landet, herunder gennem

filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydel-

sesvirksomhed, eller

3) ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov

om ejendomskreditselskaber har tilladelse til at udøve

virksomhed som ejendomskreditselskab.

Stk. 2.

I situationer, hvor ejendomskreditaftalen er ydet

af et realkreditinstitut, og en anden ejendomskreditgiver har

stillet garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab

på ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestår over

for realkreditinstituttet for tab på den statsgaranterede del

af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien ydes til denne

anden ejendomskreditgiver.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om statsgarantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet af

stk. 2, herunder regler der tager højde for, at det kan være en

anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der ind-

sender ansøgningen og varetager opkrævning og afregning

af garantiprovisionen, samt at betaling under statsgarantien i

disse tilfælde skal ske til en anden ejendomskreditgiver end

realkreditinstituttet.

§ 4.

Statsgarantiordningen omfatter følgende boligejen-

domme beliggende i Danmark, jf. dog stk. 2:

1) Boligejendomme med en handelspris på under 8.000

kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal).

2) Boligejendomme med en handelspris på mellem 8.000

kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), hvis

boligejendommen er beliggende i et postnummer om-

fattet af bilag 1.

Stk. 2.

Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf.

§ 41 a i lov om planlægning, er ikke omfattet af statsgaranti-

ordningen.

CQ002085

Erhvervsmin.,

Finansiel Stabilitet, j.nr. 2021 – 18701 (EM)

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

§ 5.

Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med

en løbetid på højst 30 år.

Stk. 2.

Tillægslån, herunder lån til tilbygning og ombyg-

ning, omfattes ikke af ordningen.

§ 6.

En forbruger kan til enhver tid kun have statsgaranti

under ordningen til køb af én boligejendom.

Kapitel 3

Garantistillelse

§ 7.

Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning, jf. §

10, tilsagn om statsgaranti for ejendomskreditaftaler, når

betingelserne i §§ 2-6 og 11 er opfyldt.

Stk. 2.

Statsgarantien kan dække belåningen i intervallet

mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på

handelstidspunktet. Kontantværdien opgøres af ejendoms-

kreditgiveren efter reglerne i § 10 i lov om realkreditlån

og realkreditobligationer m.v. Ejendomskreditgiveren sikrer,

at kontantværdien fastsættes af en vurderingssagkyndig, der

har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at

foretage en værdiansættelse. Den vurderingssagkyndige skal

være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

Stk. 3.

Statsgarantien løber, indtil den garanterede del af

ejendomskreditaftalen er fuldt ud afdraget, medmindre § 22,

stk. 2, finder anvendelse.

Stk. 4.

Hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til an-

dre formål end boligejendom, således som dette er define-

ret i § 1, nr. 1, forfalder det statsgaranterede lånebeløb til

indfrielse straks. Det samme gælder, hvis forbrugeren får

tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbolig, jf.

§ 41 a i lov om planlægning.

Stk. 5.

Er der etableret flere ejendomskreditaftaler med

statsgaranti for samme boligejendom, beregnes statsgaranti-

en efter stk. 3, for hvert enkelt lån.

§ 8.

Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for

ejendomskreditgiveren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Formidles et realkreditlån af en anden ejendoms-

kreditgiver end realkreditinstituttet, og har denne anden

ejendomskreditgiver i den forbindelse stillet garanti, indgået

en modregningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaf-

talen, eller på anden måde indestået for tab på den statsga-

ranterede del af ejendomskreditaftalen, kan statsgarantien

udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskredit-

givers garanti, modregning eller indeståelse over for realkre-

ditinstituttet.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring,

der dokumenterer statsgarantien eller regarantien på den

konkrete ejendomskreditaftale.

Stk. 4.

Garantierklæringen skal indeholde følgende oplys-

ninger:

1) Identifikation af den underliggende ejendomskreditaf-

tale.

2) Størrelsen og løbetiden på den underliggende ejen-

domskreditaftale.

3) Oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien dæk-

ker, og hvorledes ejendomskreditgiveren får rettidig be-

taling, hvis statsgarantien forfalder, jf. § 13.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om statsgarantien, herunder betingelserne for udbetaling

under statsgarantien samt indholdet af garantierklæringen.

§ 9.

Statsgarantien udgør 90 pct. af ejendomskreditaftalen

eller ejendomskreditaftalerne i belåningsintervallet mellem

60 pct. og 90 pct. Tab bæres pro rata med ejendomskreditgi-

ver, eller i tilfælde omfattet af § 8, stk. 2, med den formid-

lende ejendomskreditgiver (garantimodtager).

Kapitel 4

Ansøgning om garanti

§ 10.

Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel

Stabilitet af ejendomskreditgiveren. Ansøgningen skal inde-

holde oplysninger om ejendomskreditgiveren, ejendomskre-

ditaftalen, den omfattede boligejendom og forbrugeren.

Stk. 2.

Det skal fremgå af ejendomskreditaftalen, at der

kan videregives oplysninger om forbrugeren mellem ejen-

domskreditgiver og Finansiel Stabilitet. Det skal endvidere

fremgå, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfri-

else straks, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til

andre formål end boligejendom eller får tilladelse til at an-

vende boligejendommen som fleksbolig, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 3.

Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af an-

søgningen have foretaget en kreditværdighedsvurdering af

forbrugeren. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt

i en ejendomskreditaftale på samme størrelse uden statsga-

ranti. Resultatet af kreditværdighedsvurderingen skal sand-

synliggøre, at forbrugeren kan overholde sine forpligtelser i

henhold til ejendomskreditaftalen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal afgive i

forbindelse med ansøgning om garanti. Erhvervsministeren

kan endvidere fastsætte regler om, hvordan oplysningerne

skal afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgi-

ves digitalt.

Kapitel 5

Vilkårsaftale

§ 11.

Det er en betingelse for udstedelse af statsgaranti

efter denne lov, at der mellem Finansiel Stabilitet og ejen-

domskreditgiver er indgået en vilkårsaftale om ydelse af

statsgaranti.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om vilkårsaftalen, jf. stk. 1, herunder regler om hvilke

oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindel-

se med indgåelse af vilkårsaftalen. Erhvervsministeren kan

endvidere fastsætte regler om, hvordan disse oplysninger

skal afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgi-

ves digitalt.

Kapitel 6

Garantiprovision

§ 12.

Ejendomskreditgivere og forbrugere omfattet af

denne lov skal betale en samlet garantiprovision til staten.

Stk. 2.

Garantiprovisionen, der skal betales af forbruge-

ren, udgør årligt en procentsats af restgælden på den statsga-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ranterede del af ejendomskreditaftalen. Garantiprovisionen

opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

Stk. 3.

Garantiprovisionen, der skal betales af ejendoms-

kreditgiveren, afhænger af den underliggende risiko opgjort

ved belåningsomfang i forhold til boligejendommens vær-

di. Ved belåning af ejendom med statsgaranti fastsættes ga-

rantiprovisionen ud fra en gennemsnitlig garantiprovision

for belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejen-

dommens kontantværdi.

Stk. 4.

Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis

af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder

statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 19, stk.

1. For ejendomskreditaftaler, der indfries i løbet af termins-

perioden, beregnes alene en forholdsmæssig garantiprovisi-

on. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter

terminsperiodens udløb.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

garantiprovisionen, herunder om beregningen og betalingen

af garantiprovisionen.

Kapitel 7

Betaling under statsgarantien

§ 13.

Staten indestår for betaling af opgjorte tab omfattet

af statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne her-

for er opfyldt.

Stk. 2.

I opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien ind-

regnes forfaldne, ikke betalte terminsydelser inkl. moraren-

ter og omkostninger.

Stk. 3.

Ved betalinger under statsgarantien i medfør af

stk. 1, indtræder staten i ejendomskreditgiverens krav mod

forbrugeren for den statsgaranterede del.

Stk. 4.

Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring

mod forbrugeren i medfør af retsplejelovens § 578, kan

Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse af ud-

betalingen under statsgarantien.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

udbetalinger under statsgarantien, betingelserne herfor, pro-

ceduren forbundet hermed samt opgørelsen af tab.

Kapitel 8

Overtagelse, ændringer og transport af

ejendomskreditaftalen

§ 14.

Overtager erhververen af en boligejendom en ek-

sisterende ejendomskreditaftale, kan statsgarantien oprethol-

des, såfremt betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§

2-6, 10 og 11 er opfyldt, og overtagelsen sker inden ordnin-

gens ophør i medfør af § 23, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle el-

ler samlever adkomst på den belånte ejendom ved overtagel-

se til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og overtager

vedkommende samtidig eksisterende ejendomskreditaftaler,

videreføres eventuelle statsgarantier til disse ejendomskre-

ditaftaler.

Stk. 3.

Har flere forbrugere i fællesskab optaget lån til er-

hvervelse af en boligejendom med statsgaranti, medfører en

forbrugers udtræden af ejendomskreditaftalen ikke, at stats-

garantien bortfalder, såfremt ejendomskreditaftalen i øvrigt

kan opretholdes af den eller de tilbageværende forbrugere.

Stk. 4.

Konvertering af en ejendomskreditaftale med stats-

garanti kan ske til et nyt lån inden for samme belåningsin-

terval som den oprindelige ejendomskreditaftale. Det nye

lån udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til

indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med ind-

frielse og ydelse af lån. Det statsgaranterede beløb på det

nye lån modsvarer i sådanne situationer restgælden på den

oprindelige, statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.

Stk. 5.

Indgår forbrugeren nye ejendomskreditaftaler med

prioritet forud for de statsgaranterede ejendomskreditaftaler

eller omlægger forbrugeren eksisterende foranstående ejen-

domskreditaftaler, hvorved de statsgaranterede ejendoms-

kreditaftalers prioritetsstilling forringes, må det ikke føre til,

at de statsgaranterede ejendomskreditoraftaler rykkes på en

måde, så de ligger ud over 90 pct. af ejendommens kontant-

værdi på det pågældende tidspunkt.

Stk. 6.

Skifter forbrugeren ejendomskreditgiver, kan en

eksisterende statsgaranti følge med forbrugeren under for-

udsætning af, at den overtagende ejendomskreditgiver er

omfattet af § 3, stk. 1, og har indgået, eller senest på over-

tagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finansiel

Stabilitet, jf. § 11. Ved aftaleindgåelsen med forbrugeren

omfattes den nye ejendomskreditgiver af reglerne i denne

lov.

Stk. 7.

Overdrager ejendomskreditgiveren ejendomskre-

ditaftalen til en anden ejendomskreditgiver, som er omfattet

af § 3, stk. 1, skal der forinden være indgået en vilkårsaftale

mellem Finansiel Stabilitet og denne anden ejendomskredit-

giver, jf. § 11.

Stk. 8.

Overdrager ejendomskreditgiveren ejendomskre-

ditaftalen til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3,

stk. 1, bortfalder statsgarantien. Det samme gælder, hvis

ejendomskreditgiverens krav på betaling under garantien

borttransporteres, pantsættes eller på anden måde overdra-

ges til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om de forhold, der er nævnt i stk. 1-8.

Kapitel 9

Ejendomskreditgivernes oplysningspligter

§ 15.

Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendoms-

kreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal hvert

kvartal sende en oversigt over de statslige garantiforpligti-

gelser på ejendomskreditaftalerne pr. ultimo kvartalet til Fi-

nansiel Stabilitet.

Stk. 2.

Vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke oplysnin-

ger, ejendomskreditgivere skal sende i medfør af stk. 1.

§ 16.

Ejendomskreditgivere, som har udstedt ejendoms-

kreditaftaler med statsgaranti efter denne lov, skal årligt

senest den 1. maj indsende en ledelseserklæring vedrørende

det foregående år. Ledelsen skal erklære sig om oplysninger

om hovedstolene og risiciene på lånene samt om beregnin-

gen af garantiprovision, jf. § 12. Ledelsen skal desuden

erklære sig om ejendomsværdiansættelser og kreditværdig-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

hedsvurderinger foretaget i forbindelse med nye statsgaran-

tier i løbet af det foregående år.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder

om indholdet og grundlaget for erklæringen.

§ 17.

Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra

Finansiel Stabilitet indsende oplysninger om ejendomskre-

ditaftaler og forbrugere, som er omfattet af statsgarantiord-

ningen. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode om mate-

rialet, der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen

og ejendomsvurderingen.

Stk. 2.

Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra

Finansiel Stabilitet indsende en erklæring fra selskabets ge-

neralforsamlingsvalgte revisor. Finansiel Stabilitet anmoder

herom, når Finansiel Stabilitet under hensyntagen til ejen-

domskreditgivers udgifter hertil vurderer det nødvendigt at

få den generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af de i

medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de for-

hold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16 vedrører. Fi-

nansiel Stabilitet skal i sin anmodning fastlægge, hvilken

slags erklæring revisor skal afgive, hvad revisor skal erklære

sig om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser

§ 18.

Ordningen i medfør af denne lov administreres af

Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.

§ 19.

Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger

under de udstedte garantier, afholdes i første omgang af

de modtagne garantiprovisioner. Omkostninger herudover

afholdes af staten.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for

aktiviteterne i medfør af denne lov.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug

for ordningen.

§ 20.

Finansiel Stabilitet skal i sit regnskab medtage op-

lysninger om status på anvendelse af ordningen og udgifter-

ne hertil.

§ 21.

Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildle-

dende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at

overholde sine forpligtelser efter denne lov, skal Finansiel

Stabilitet give meddelelse til Finanstilsynet herom.

§ 22.

Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller vildle-

dende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at

overholde sine forpligtelser efter denne lov, kan Finansiel

Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren fra fremadrettet

at kunne yde lån med statsgaranti i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Hvis Finansiel Stabilitet får kendskab til, at vilkå-

rene for at stille statsgaranti for en konkret ejendomskredit-

aftale ikke var opfyldt på tidspunktet for aftaleindgåelsen,

bortfalder statsgarantien og ejendomskreditgiver kan ikke

gøre krav gældende under statsgarantien. Det samme gæl-

der, hvis ejendomskreditgiveren er i restance med den ga-

rantiprovision, som betales i medfør af § 12, stk. 3, eller

hvis ejendomskreditgiver undlader at kræve det statsgarante-

rede lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af § 7, stk.

Stk. 3.

Ejendomskreditgiveren må ikke ophæve en ejen-

domskreditaftale som følge af bortfald af statsgarantien i

medfør af stk. 2.

Kapitel 11

Udløb

§ 23.

Der kan ikke gives statsgaranti efter denne lov til

ejendomskreditaftaler, hvor ansøgningen, jf. § 10, er modta-

get efter den 1. juli 2025.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

§ 24.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Postnumre omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2

Følgende postnumre er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2:

3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751 (Østermarie), 3760 (Gudhjem), 3782 (Klemen-

sker), 3790 (Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby), 4242 (Boeslunde), 4244 (Agersø), 4245

(Omø), 4261 (Dalmose), 4262 (Sandved), 4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle), 4480

(Store Fuglede), 4490 (Jerslev Sjælland), 4571 (Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands

Odde), 4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772 (Langebæk), 4791 (Borre), 4792 (Askeby),

4793 (Bogø By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863 (Eskilstrup), 4871 (Horbelev), 4872

(Idestrup), 4874 (Gedser), 4880 (Nysted), 4891 (Toreby L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster Ulslev), 4895

(Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912 (Harpelunde), 4913 (Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo),

4941 (Bandholm), 4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944 (Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952

(Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970 (Rødby), 4983 (Dannemare), 4990 (Sakskøbing),

5400 (Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brenderup Fyn), 5471 (Søndersø), 5540 (Uller-

slev), 5560 (Aarup), 5592 (Ejby), 5620 (Glamsbjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683 (Haarby),

5771 (Stenstrup), 5772 (Kværndrup), 5853 (Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871 (Frørup), 5874

(Hesselager), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure), 5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900 (Rudkøbing),

5932 (Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953 (Tranekær), 5960 (Marstal), 5965 (Birkholm),

5970 (Ærøskøbing), 5985 (Søby Ærø), 6210 (Barsø), 6230 (Rødekro), 6240 (Løgumkloster), 6261 (Bre-

debro), 6270 (Tønder), 6280 (Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330 (Padborg), 6340 (Kruså),

6360 (Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov), 6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augustenborg), 6500

(Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535 (Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621

(Gesten), 6622 (Bække), 6623 (Vorbasse), 6630 (Rødding), 6670 (Holsted), 6682 (Hovborg), 6690 (Gør-

ding), 6771 (Gredstedbro), 6780 (Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818 (Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre

Nebel), 6852 (Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893 (Hemmet), 6900 (Skjern),

6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk), 6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971 (Spjald), 6973 (Ørnhøj),

6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby), 7150 (Barrit), 7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Søn-

der Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder Felding), 7323 (Give), 7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup

J), 7490 (Aulum), 7540 (Haderup), 7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650

(Bøvlingbjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673 (Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm), 7741 (Frø-

strup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755 (Bedsted Thy), 7760 (Hurup Thy), 7770 (Vestervig), 7790

(Thyholm), 7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Højslev), 7850 (Stoholm Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870

(Roslev), 7884 (Fur), 7900 (Nykøbing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M), 7980 (Vils),

7990 (Øster Assels), 8444 (Balle), 8500 (Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nimtofte), 8585

(Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762 (Flemming), 8766 (Nørre Snede), 8830 (Tjele),

8832 (Skals), 8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Allingåbro), 8970 (Havndal), 8983 (Gjerlev J),

8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev), 9330 (Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup),

9382 (Tylstrup), 9460 (Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550 (Mariager), 9560 (Hadsund), 9575

(Terndrup), 9610 (Nørager), 9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640 (Farsø), 9670

(Løgstør), 9681 (Ranum), 9690 (Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740 (Jerslev J), 9750 (Østervrå), 9760

(Vrå), 9830 (Tårs), 9850 (Hirtshals), 9870 (Sindal), 9881 (Bindslev), 9940 (Læsø), 9981 (Jerup), 9982

(Ålbæk).

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Boligmarkedet i nogle yderområder af landet har været

udfordret siden finanskrisen. Det betyder blandt andet, at

nogle forbrugere i disse områder har haft sværere ved at

finansiere deres boligkøb. Hensigten med lovforslaget er

derfor at skabe bedre mulighed for at opnå finansiering,

særligt i landdistrikter, i tilfælde hvor det ikke er muligt at

optage lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti.

Målgruppen for lovforslaget er forbrugere, der er vurderet

kreditværdige, men som har vanskeligt ved at få boliglån

pga. forhold vedr. ejendommens placering eller omsættelig-

hed. Med en garantiordning løftes en del af risikoen ved

boligfinansiering væk fra ejendomskreditgiverne og over på

staten, så ejendomskreditgiverenes incitament til at låne ud

til de omfattede boligejendomme i modellen forbedres.

Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendom-

me med handelspriser på under 8.000 kr. pr. kvadratme-

ter har mulighed for at blive omfattet af statsgarantiordnin-

gen. Herudover kan boligejendomme med en handelspris

på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter blive

omfattet af statsgarantiordningen, hvis boligejendommen er

beliggende i et af de postnumre, som er oplistet i bilag 1.

Lovforslaget udspringer dels af regeringens forståelsespa-

pir ”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og rege-

ringens udspil ”Tættere på – Flere uddannelser og stærke

lokalsamfund” fra maj 2021.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Statsgaranti på en del af boligbelåning i landdistrik-

ter

2.1.1. Gældende ret

På almenboligområdet findes der regler om, at staten kan

stille statsgaranti for visse lån i forbindelse med finansiering

af almene boliger. Der findes dog ikke i dag en ordning,

hvorefter staten kan stille garanti for dele af forbrugerens

belåning, som forbrugeren ønsker at optage i forbindelse

med køb af boligejendomme i dele af Danmark, f.eks. i

landdistrikter.

Der findes regler i den finansielle regulering, der har til

formål at sikre, at boligkreditgivere foretager en kreditvær-

dighedsvurdering af forbrugeren forud for bevillingen af

et lån. Der findes ligeledes regler om værdiansættelse af

fast ejendom til brug for låneudmålingen. Den foreslåede

ordning fraviger ikke sådanne krav.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at forbedre lånemulighederne for købe-

re af en ejerbolig i landdistrikterne, så der også i fremtiden

er liv i landdistrikterne.

Lovforslaget skal bidrage til at understøtte bedre lånemu-

ligheder, idet det samtidig fastholdes, at de omfattede ejen-

domme værdiansættes efter gældende regler.

Da målgruppen for lovforslagets statsgarantiordning er

forbrugere, som ønsker at købe ejerboliger, er det efter Er-

hvervsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at ordningen

alene omfatter lån med pant i boligejendomme, hvor ejen-

dommen skal anvendes til helårsbolig for forbrugeren. Mu-

ligheden for at stille en statsgaranti på den yderste del af bo-

liglån i landdistrikterne er udelukkende tiltænkt forbrugere,

der ønsker at købe en boligejendom som primær bolig. Den

foreslåede statslige garantiordning kan derfor ikke anven-

des til finansiering af erhvervsejendomme, fritidshuse eller

fleksboliger i landdistrikter.

Modellen for en statsgaranti på den yderste del af boliglån

i landdistrikterne bør efter Erhvervsministeriets opfattelse

indebære, at der skal afdrages på den del af lånet, der er

statsgaranteret. Den statsgaranterede del af lånet kan have

en løbetid på op til 30 år, som det kendes fra traditionelle

realkreditlån. Modellen i lovforslaget er ikke til hinder for,

at ejendomskreditgiver kan aftale en kortere løbetid end de

30 år med forbrugeren.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der etableres en ordning,

hvor staten ved Finansiel Stabilitet gives mulighed for at

udstede en garanti på den yderste del af boligbelåning i

landdistrikter.

Den foreslåede ordning afgrænses sådan, at boligejendom-

me med handelspriser på under 8.000 kr. pr. kvadratme-

ter har mulighed for at blive omfattet af statsgarantiordnin-

gen. Herudover kan boligejendomme med en handelspris

på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter blive

omfattet af statsgarantiordningen, hvis boligejendommen er

beliggende i et af de postnumre, som er oplistet i bilag 1.

Ved afgrænsningen af de i alt 227 postnumre oplistet i

bilag 1 er der lagt vægt på to kriterier. Kriterierne er hen-

holdsvis den gennemsnitlige kvadratmeterpris (vægtet areal)

for bolighandler i postnummeret, og om postnummeret er

beliggende i en kommune længere væk fra en større by.

For så vidt angår det første kriterie – den gennemsnitlige

kvadratmeterpris (vægtet areal) for bolighandler i postnum-

meret – er en række danske postnumre direkte omfattet af

bilag 1 på baggrund af et udtræk fra Finans Danmarks bolig-

markedsstatistik over kvadratmeterpriser (vægtet areal) på

postnummerniveau i perioden 3. kvartal 2020 til og med 2.

kvartal 2021. Disse postnumre er således kendetegnet ved,

at der i perioden har været tilstrækkeligt mange handler til,

at en gennemsnitlig kvadratmeterpris kunne opgøres.

I nogle egne af Danmark er det med de tilgængelige sta-

tistikker ikke muligt at opgøre en gennemsnitlig kvadratme-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

terpris (vægtet areal) på grund af for få handler i postnum-

meret. Et udtræk fra Finans Danmarks boligmarkedsstati-

stisk over kvadratmeterpriser (vægtet areal) på postnummer-

niveau i perioden 3. kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021

viser eksempelvis, at der i denne periode er 130 postnumre,

hvor der ikke er data for kvadratmeterpriser på grund af for

få handler.

Sådanne postnumre vil derfor i stedet være medtaget i

bilag 1 på baggrund af det andet kriterie, nemlig om post-

nummeret er beliggende i en kommune længere væk fra en

større by. I regeringens Regional- og landdistriktspolitiske

redegørelse 2021 opdeles kommuner i tre kategorier, hvor

”kommune længere væk fra en større by” er én af kategori-

erne. Denne kategori består af kommuner, hvor kommunens

største by har færre end 45.000 indbyggere, og hvor median-

borgeren har mere end en halv times kørsel i bil til en by

med 45.000 indbyggere eller mere.

Erhvervsministeriet har på baggrund af data fra Finans

Danmarks boligmarkedsstatistik lavet en beregning, som vi-

ser, at cirka 74 af de 130 postnumre, hvor der i perioden 3.

kvartal 2020 til og med 2. kvartal 2021 ikke var data for

kvadratmeterpriser (vægtet areal) på grund af for få handler,

opfylder kravet om at ligge i en ”kommune længere væk

fra en større by”, således som dette begreb er defineret i

regeringens Regional- og landdistriktspolitiske redegørelse

2021. Disse postnumre er derfor medtaget i bilag 1.

Den maksimale handelspris på 10.000 kr. pr. kvadratmeter

skal modvirke, at mere attraktive boligejendomme i et post-

nummer med en lav gennemsnitlig kvadratmeterpris kan få

adgang til ordningen.

Lovforslaget indebærer, at ejendomskreditgivere som øn-

sker at gøre brug af ordningen, skal indgå en vilkårsaftale

med Finansiel Stabilitet om ydelse af statsgaranti for dele

af visse ejendomskreditaftaler. Vilkårsaftalen kan indgås før

udstedelse af statsgarantier, og skal medvirke til at sikre, at

ansøgninger om statsgaranti til konkrete ejendomskreditafta-

ler kan bevilliges hurtigst muligt efter en kort sagsbehand-

ling i Finansiel Stabilitet.

De ejendomskreditgivere, der falder ind under lovforsla-

gets anvendelsesområde, er i dag underlagt regler om blandt

andet kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse. Disse

regler vil ligeledes være gældende ved anvendelse af stats-

garantiordningen. Med henblik på at medvirke til, at der

foretages forsvarlige vurderinger på de ejendomme, hvor der

ydes statsgaranti på en del af belåningen, vil der for nogle

kreditgivere stilles øgede krav. Dette indebærer blandt andet,

at ejendommens kontantværdi skal fastsættes af en vurde-

ringssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner

og erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Den vur-

deringssagkyndige skal være uafhængig af kreditbevillings-

processen. Det foreslås desuden, at ejendomskreditgiverne

årligt skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen er-

klærer sig om oplysninger om hovedstolene og risiciene på

lånene samt om beregningen af garantiprovision.

Staten skal modtage en garantiprovision for statsgaranti-

en. Med lovforslaget vil der blive fastsat rammer for, hvor-

dan garantiprovisionen skal beregnes. Garantiprovisionen

vil dels bestå af en betaling fra forbrugeren i niveauet 1

pct. af det garanterede beløb årligt, og dels af en betaling

fra ejendomskreditgiveren. Betalingen fra ejendomskreditgi-

veren vil afhænge af den underliggende risiko opgjort ved

belåningsomfang i forhold til boligejendommens værdi og

vil blive fastsat ud fra en gennemsnitlig garantiprovision

for belåning i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af ejen-

dommens kontantværdi. Lovforslagets forslåede ordning vil

desuden medføre, at ejendomskreditgiverens risiko på ejen-

domskreditaftalerne reduceres, og ved beregning af garanti-

provision tages hensyn til, at der skal være sammenhæng

mellem ejendomskreditgiverens garantiprovision og den ri-

siko, som staten fjerner fra ejendomskreditgiveren.

Ejendomskreditgiveren har allerede i medfør af det almin-

delige kundeforhold kontakt med forbrugeren. Derudover

er ejendomskreditgiveren i forbindelse med indgåelse af

ejendomskreditaftaler underlagt en række oplysnings-, vej-

lednings- og rådgivningsforpligtelser over for forbrugeren,

som gælder uafhængigt af muligheden for statsgaranti på

en del af lånet/lånene. Selvom statsgaranti kan udgøre en

betingelse for, at ejendomskreditgiveren vil yde et lån til

forbrugeren, stilles statsgarantien over for ejendomskredit-

giveren og ikke over for forbrugeren. På denne baggrund

findes det mest hensigtsmæssigt, at ejendomskreditgiveren

også varetager kommunikationen med forbrugeren om stats-

garantiordningen.

Statsgarantiordningen forudsætter således, at ejendoms-

kreditgiveren varetager kommunikationen med forbruge-

ren, forestår lånesagsbehandlingen, og foretager de nødven-

dige vurderinger, herunder kreditværdighedsvurdering og

værdiansættelse, som også er nødvendige for statsgaranti-

en. Samtidig er det vurderet relevant at sikre, at ejendoms-

kreditgiveren bærer en del af risikoen, så sund kreditgivning

understøttes, hvorfor der med forslaget lægges op til, at

staten dækker 90 pct. af tabet, mens ejendomskreditgiveren

fortsat bærer de resterende 10 pct. af risikoen.

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der lø-

bende indsamles erfaringer med den nye lovgivning og mo-

dellen for statsgaranti for en del af boligbelåning efter dia-

log med den finansielle sektor. Erhvervsministeriet foreslår

derfor med lovforslaget, at ordningen begrænses til at gælde

i tre år. Efter tre år vil der efter lovforslaget ikke være mu-

lighed for at indgå nye aftaler under statsgarantiordningen.

Erhvervsministeriet vil indhente bidrag fra myndigheder

og relevante interessenter, herunder den finansielle sektor,

der har berøring med ordningen. Erfaringerne fra de berør-

te myndigheder og organisationer vil dermed kunne danne

baggrund for overvejelser om et eventuelt behov for at for-

længe ordningen, eventuelt med præciseringer eller ændrin-

ger.

Der henvises til lovforslagets § 23 og bemærkningerne

hertil.

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekven-

ser for det offentlige. Med lovforslaget er der mulighed for

at opnå statsgaranti på den yderste del af boligbelåningen

i landdistrikter, såfremt betingelserne i medfør af loven for

at kunne modtage statsgaranti, er opfyldt. Der afsættes et

beløb på 21 mio. kr. årligt til ordningen i risikopræmie på

finansloven.

Både ejendomskreditgivere og forbrugere vil skulle betale

en garantiprovision til staten. Betalingen af garantiprovision

sker til Finansiel Stabilitet, som administrerer ordningen på

vegne af staten. Staten vil da modtage garantiprovisionerne

fratrukket de administrative omkostninger i Finansiel Sta-

bilitet til at dække en andel af statens risikopræmie. Den

resterende del af statens risikopræmie dækkes af staten.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekven-

ser for det offentlige, idet Finansiel Stabilitet skal etable-

re det administrative set-up til at kunne håndtere ordnin-

gen. Implementeringskonsekvenserne vurderes at være be-

grænsede. Det vurderes, at lovforslaget lever op til digita-

liseringsklar lovgivning, idet det følger af lovforslaget, at

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at op-

lysninger til Finansiel Stabilitet skal indgives digitalt. Lov-

forslaget indeholder desuden elementer af objektive kriterier

for, at loven kan finde anvendelse på udstedelse af statsga-

rantier.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske kon-

sekvenser for de ejendomskreditgivere, som gør brug af

ordningen. Det skyldes, at statsgarantien på en del af finan-

sieringen skal give forbrugerne, som er fysiske personer,

mulighed for at belåne ejendomme, som ejendomskreditgi-

verne ellers ikke ville yde lån til. Ejendomskreditgiverne

forventes derfor at ville yde lån, som de ikke ellers ville yde,

og de vil derfor kunne øge låneomfanget.

De ejendomskreditgivere, som ønsker at anvende ord-

ningen, kan få behov for at udvikle IT-systemer eller an-

dre administrative foranstaltninger for at håndtere garanti-

erne. Ordningen er frivillig at benytte. Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovfor-

slaget medfører administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udste-

delse af bekendtgørelser, som kan indebære administrative

konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 10, stk.

4, § 11, stk. 2 og § 16, stk. 2. De administrative konsekven-

ser ved lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil blive

vurderet i forbindelse med udmøntningen af bestemmelserne

ved bekendtgørelser.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-

lering ikke er relevante, da lovforslaget ikke vurderes at

påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og

anvende digitale teknologier eller forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgere i bred forstand. Lovforslaget forventes

dog at have en positiv konsekvens for de borgere, hvor ord-

ningen finder anvendelse, og som derved kan få mulighed

for at opnå belåning til erhvervelse af en boligejendom, hvor

de ellers ville have fået afslag fra ejendomskreditgiver.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovfor-

slaget vurderes derudover ikke at indeholde statsstøtte om-

fattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordningens

formål er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der ellers

ikke kan opnå lån til erhvervelse af boligejendom i landdi-

strikterne på grund af forhold omkring ejendommen. Ord-

ningen er således rettet mod fysiske personer og ikke virk-

somheder, der udøver økonomisk aktivitet, hvorfor den fal-

der uden for statsstøttereglerne. Statsgarantiordningen er

åben for alle ejendomskreditgivere, som opererer på det

danske marked, jf. lovforslagets § 4, og ordningen fungerer

på den måde, at statsgarantien vil blive stillet overfor ejen-

domskreditgiveren med henblik på, at ejendomskreditgiver

efterfølgende kan finansiere forbrugerens erhvervelse af en

boligejendom, der ikke kan finansieres på almindelige vilkår

uden en statsgaranti.

Aktiviteter i medfør af lovforslagets foreslåede ordning,

vil derfor ikke skulle afvente en godkendelse af Europa-

Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. decem-

ber 2021 til den 10. januar 2022 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Be-

skæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,

CBS, CEPOS, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibs-

kredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendoms-

kredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanaly-

tikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, DI Byg-

geri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Ejendom-

Danmark, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,

Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Interne Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Forsvarsministeriet, FSR – dan-

ske revisorer, Fødevarer-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,

Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Kirkemini-

steriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kommu-

neKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,

Københavns Universitet, Landsdækkende Banker, Landdi-

strikternes Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pen-

10. Sammenfattende skema

geinstitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for udviklings-

samarbejde og nordisk samarbejde, Mybanker, Parcelhuse-

jernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Re-

visornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, SMV Danmark, So-

cial- og Ældreministeriet, Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet (SØIK), Statsministe-

riet, Sundhedsministeriet, Syddansk Universitet, Søfartssty-

relsen, Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrations-

ministeriet og Økonomistyrelsen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Både ejendomskreditgivere og forbrugere

vil skulle betale en garantiprovision til sta-

ten. Betalingen af garantiprovision sker til

Finansiel Stabilitet, som administrerer ord-

ningen på vegne af staten. Den modtagne

garantiprovision anvendes i første række

til at dække tab forbundet med ordningen,

idet Finansiel Stabilitet herefter videresen-

der eventuelt modtaget overskydende ga-

rantiprovision til statskassen.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes at medføre øko-

nomiske konsekvenser for det offentli-

ge. Med lovforslaget er der mulighed for

at opnå statsgaranti på den yderste del

af boligbelåningen i landdistrikter, såfremt

betingelserne er opfyldt. Der afsættes et

beløb på 21 mio. årligt til ordningen i risi-

kopræmie på finansloven.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at have imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige,

idet Finansiel Stabilitet skal etablere det

administrative set-up til at kunne håndtere

ordningen. Implementeringskonsekvenser-

ne for Finansiel Stabilitet vurderes at være

begrænsede.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have positive

økonomiske konsekvenser for de ejen-

domskreditgivere, som gør brug af ordnin-

gen. Det skyldes, at statsgarantien på en

del af finansieringen skal give forbrugerne

mulighed for at opnå et lån i ejendomme,

som ejendomskreditgiverne ellers ikke vil-

le yde lån til. Ejendomskreditgiverne for-

ventes derfor at ville yde lån, som de ikke

ellers ville yde, og lovforslaget vil derfor

kunne øge låneomfanget.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

De ejendomskreditgivere, som ønsker at

anvende ordningen, kan få behov for at

udvikle IT-systemer eller andre admini-

strative foranstaltninger for at håndtere ga-

rantierne. Ordningen er frivillig at benytte.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-

gulering (OBR) vurderer, at disse konse-

kvenser for erhvervslivet er under 4 mio.

kr.

Det vurderes, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er relevante.

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Administrative konsekvenser

for borgere

Lovforslagets forventes ikke at have admi-

nistrative konsekvenser for borgere i bred

forstand. Lovforslaget forventes dog at ha-

ve en positiv konsekvens for de borgere,

hvor ordningen finder anvendelse, og som

derved kan få mulighed for at opnå belå-

ning til erhvervelse af en boligejendom,

hvor de ellers ville have fået afslag fra

ejendomskreditgiver.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Lovforslaget vurderes derudover ikke at

indeholde statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da ordningen formål

er at hjælpe forbrugere (fysiske personer), der ikke ellers kan opnå lån til erhvervelse

af boligejendom i landdistrikterne på grund af forhold omkring ejendommen. Ordningen

er således målrettet til fysiske personer og ikke virksomheder, der udøver økonomisk

aktivitet, hvorfor den falder uden for statsstøttereglerne. Statsgarantien i medfør af

ordningen vil blive stillet over for ejendomskreditgiveren, med henblik på at ejendoms-

kreditgiver efterfølgende kan finansiere forbrugerens erhvervelse af en ejendom.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at der ved boligejendom forstås

en ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede

bruttoetageareal på handelstidspunktet kan henføres til ejen-

domskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, jf. § 5, stk. 1,

nr. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer, at et realkreditlån kan finansiere op

til 80 pct. af boligens værdi, når der er tale om en bolig i

ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”.

Definitionen af en boligejendom i den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 1, nr. 1, har til hensigt at omfatte

de samme ejendomme, som i realkreditmæssig henseende er

omfattet af ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”,

jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og realkredit-

obligationer, og som kan belånes med op til 80 pct. af

boligens værdi i et realkreditinstitut. Ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug” skal således udgøre mindst 80

pct. af ejendommes samlede bruttoetageareal, idet ejendom-

men i modsat fald ikke kan belånes med op til 80 pct. i

et realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om realkreditlån

og realkreditobligationer. Kravet om, at ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug” skal udgøre mindst 80 pct. af

ejendommens samlede bruttoetageareal, gælder i hele ejer-

perioden, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt.

Finanstilsynet har i medfør af § 14, stk. 1, i lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer, hjemmel til at fastsætte

regler om, hvilke ejendomme der hører til i ejendomska-

tegorien ”ejerboliger til helårsbrug”. Hjemlen er udnyttet

i Finanstilsynets bekendtgørelse om afgrænsning af ejen-

domskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden

ejendomskategori (ejendomskategoribekendtgørelsen). Det

fremgår af § 2, stk. 1, i ejendomskategoribekendtgørelsen,

at ”ejerboliger til helårsbrug” omfatter ejendomme som

parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder og anpart-

slejligheder, der lovligt kan benyttes til helårsbeboelse for

ejeren. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 2, i ejendoms-

kategoribekendtgørelsen, at tofamilieshuse, som ejes af én

ejer/familie, også er omfattet af ejendomskategorien ”ejer-

boliger til helårsbrug”, når mindst én af lejlighederne benyt-

tes af ejeren selv. Stuehuse til landbrugsejendomme er deri-

mod som hovedregel ikke omfattet af ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug”, jf. ejendomskategoribekendtgø-

relsens § 2, stk. 4.

For så vidt angår udlejning af en ejerbolig til helårsbrug

fremgår det af § 2, stk. 3, i ejendomskategoribekendtgørel-

sen, at en af ejeren udlejet ejendom – forudsat at denne

ejendom er et parcelhus, rækkehus, kædehus, ejerlejlighed

eller anpartslejlighed, som er omfattet af ejendomskategori-

bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som lovligt kan benyttes

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

til helårsbeboelse – fortsat hører til i ejendomskategorien

”ejerboliger til helårsbrug”, hvis 1) ejendommen er udlejet i

henhold til en lejeaftale, som har en maksimal restløbetid på

3 år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for tilstrækkeligt

begrundet i ejerens forhold, eller 2) ejeren efter lejelovgiv-

ningen kan opsige lejeren med henblik på selv at benytte det

lejede.

Den samme afgrænsning skal anvendes på boligejendom-

me omfattet af definitionen i lovforslagets § 1, nr. 1.

Definitionen i lovforslagets § 1, nr. 1, har som nævnt

ovenfor til hensigt at skulle omfatte de samme ejendomme,

som i realkreditmæssig henseende er omfattet af ejendoms-

kategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, og som kan belånes

med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Ved tvivl om hvor-

vidt en boligejendom falder inden for eller uden for lovfor-

slagets definition, vil det afgørende derfor være, hvorvidt

boligejendommen

kan

belånes med op til 80 pct. i et realkre-

ditinstitut. Der er ikke noget krav om, at boligejendommen

skal

belånes med 80 pct. i et realkreditinstitut, endsige at

boligejendommen skal belånes med et realkreditlån, da lov-

forslaget omfatter samtlige de ejendomskreditgivere, som er

defineret i lovforslagets § 3.

Det følger modsætningsvis af den foreslåede § 1, nr. 1,

at ejendomme, der erhverves med henblik på udlejning,

med undtagelse af de ovenfor nævnte tofamilieshuse som

ejes af én ejer/familie, og med undtagelse af den type udlej-

ning/fremleje, som er beskrevet i ejendomskategoribekendt-

gørelsens § 2, stk. 3, ikke er omfattet af lovens definition på

en boligejendom.

Det følger også modsætningsvis af den foreslåede § 1, nr.

1, at fritidshuse, hvorved forstås beboelsesejendomme, der

er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt

og/eller ejendomme, der kun lovligt kan anvendes til ophold

en del af året, ikke er omfattet af lovens definition på en

boligejendom.

Planlovens bestemmelser om fleksboliger giver ejeren af

en helårsbolig mulighed for at benytte sin helårsbolig som

ferie- og fritidsbolig. Fleksboliger er omfattet af definitionen

på en boligejendom i den foreslåede § 1, nr. 1. Det er imid-

lertid ikke hensigten med ordningen at yde statsgaranterede

lån til erhvervelse af helårsboliger, som i realiteten anvendes

som fritidshuse. Fleksboliger er derfor specifikt undtaget fra

ordningens anvendelsesområde i medfør af lovforslagets §

4, stk. 2.

Det foreslås i

§ 1, nr. 2,

at en ejendomskreditaftale skal

defineres som en aftale, hvormed en ejendomskreditgiver

yder, eller giver tilsagn om at yde, kredit sikret ved pant i en

boligejendom til brug for erhvervelse af ejendommen.

Det er således afgørende, at der er tale om en boligejen-

dom omfattet af definitionen i § 1, nr. 1, og at kreditten ydes

med henblik på erhvervelse af ejendommen.

I den foreslåede bestemmelse fremgår desuden forudsæt-

ningen om, at den foreslåede statsgarantiordning alene fin-

der anvendelse ved nyerhvervelser af boligejendomme, og

således ikke på ejendomskreditaftaler til ejendomme, som

allerede ejes af forbrugeren.

Det bemærkes, at definitionen på en ejendomskreditaftale

er snævrere end definitionen på en ”boligkreditaftale”, som

er omfattet af boligkreditdirektivets artikel 4, og er gennem-

ført i dansk ret i § 2, nr. 1, i bekendtgørelsen om god skik

for boligkredit.

Det foreslås i

§ 1, nr. 3,

at en ejendomskreditgiver de-

fineres som en virksomhed omfattet af § 4, der som led

i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed yder ejen-

domskreditaftaler.

Ejendomskreditgiveren er med andre ord den virksomhed,

som faktisk yder det statsgaranterede lån til forbrugeren.

Det bemærkes, at definitionen på en ejendomskreditgiver

er snævrere end definitionen på en ”boligkreditgiver”, som

er omfattet af boligkreditdirektivets artikel 4, og er gennem-

ført i dansk ret i § 2, nr. 7, i bekendtgørelsen om god skik

for boligkredit.

Det foreslås i

§ 1, nr. 4,

at en forbruger defineres som

en fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som

er omfattet af dette lovforslag, ikke handler som led i sin

erhvervsmæssige virksomhed.

Den foreslåede definition medfører, at juridiske personer

ikke vil være omfattet af lovens forbrugerbegreb.

Det foreslås i

§ 1, nr. 5,

at der ved kreditværdighedsvur-

dering skal forstås en grundig vurdering af forbrugerens

kreditværdighed foretaget af ejendomskreditgiver før indgå-

elsen af en ejendomskreditaftale, som er omfattet af dette

lovforslag, og i overensstemmelse med kreditaftalelovens §

7 c samt regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed og § 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskre-

ditselskaber.

Forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering

af en forbruger, før der indgås en kreditaftale, følger direkte

af § 7 c, stk. 1 og 2, i kreditaftaleloven, som implementerer

artikel 8 i forbrugerkreditdirektivet.

Derudover er bemyndigelsesbestemmelserne i § 43, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed og § 8 a, stk. 2, i lov

om ejendomskreditselskaber udnyttet til at udstede bekendt-

gørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit,

som i §§ 19 og 20 indeholder detaljerede regler om kredit-

værdighedsvurderingen på boligkreditområdet. Reglerne i

bekendtgørelsen om god skik for boligkredit er gældende for

samtlige virksomheder omfattet af lovforslagets § 3.

En ejendomskreditgiver omfattet af lovforslagets § 3, skal

således, jf. § 19 i bekendtgørelsen om god skik for boligkre-

dit, før indgåelsen af en ejendomskreditaftale foretage en

grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og heri

inddrage de relevante oplysninger for at fastslå sandsynlig-

heden for, at forbrugeren har vilje og evne til at opfylde sine

forpligtelser i henhold til ejendomskreditaftalen. Ejendoms-

kreditgiveren må alene indgå en ejendomskreditaftale med

forbrugeren, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen

sandsynliggør, at forbrugeren kan overholde ejendomskre-

ditaftalen.

Vurderingen af kreditværdighed foretages, jf. § 20 i be-

kendtgørelsen om god skik for boligkredit, på grundlag af

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

oplysninger om forbrugerens indtægter og udgifter og an-

dre finansielle og økonomiske forhold, der er nødvendige,

tilstrækkelige og forholdsmæssigt afpassede. Oplysninger

skal indhentes fra relevante kilder, herunder fra forbruge-

ren. Ejendomskreditgiveren gør forbrugeren opmærksom på,

at retsvirkningen af utilstrækkelige oplysninger, som inde-

bærer, at kreditværdighedsvurderingen ikke kan foretages,

er, at ejendomskreditten ikke kan bevilges. Kreditværdig-

hedsvurderingen må ikke basere sig alene på værdien af en

fast ejendom.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at statsgarantiordningen kun kan benyt-

tes til at stille garanti for ejendomskreditaftaler indgået med

forbrugere i forbindelse med køb af en ny boligejendom.

Det er dermed en forudsætning, at ejendomskreditmod-

tageren er en forbruger, og således en fysisk person, der

ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed,

jf. definitionen i lovforslagets § 1, nr. 4. Det er ligeledes

en forudsætning, at forbrugeren skal erhverve en ny ejen-

dom. Statsgarantiordningen omfatter således ikke nye ejen-

domskreditaftaler til en ejendom, som forbrugeren allerede

ejer

For afgrænsning af boligejendomme henvises til definitio-

nen i den foreslåede § 1, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, nr. 1,

at statsgarantien kan stilles

for ejendomskreditaftaler, som er ydet af penge- eller real-

kreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark.

Ved pengeinstitut med hjemsted i Danmark forstås en fi-

nansiel virksomhed omfattet af § 5, stk. 1, litra a, i lov

om finansiel virksomhed, og som i henhold til § 7 i lov

om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksom-

hed som pengeinstitut. Ved realkreditinstitut med hjemsted

i Danmark forstås en finansiel virksomhed omfattet af §

5, stk. 1, litra b, i lov om finansiel virksomhed, og som i

henhold til § 8, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed har

tilladelse til at udøve virksomhed som realkreditinstitut.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, nr. 2,

at statsgarantien kan stilles

for ejendomskreditaftaler, som er ydet af kreditinstitutter,

som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union

eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, og som driver virksomhed her i landet,

herunder gennem filialetablering eller grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed.

Kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, og som gennem filialer

eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser udøver

virksomhed i Danmark, er som udgangspunkt under tilsyn

i deres hjemland. Sådanne kreditinstitutter skal dog også,

med visse undtagelser, efterleve bestemmelserne i lov om

finansiel virksomhed, hvilket er nærmere reguleret i § 1, stk.

4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, nr. 3,

at statsgarantien kan stilles

for ejendomskreditaftaler, som er ydet af ejendomskreditsel-

skaber, som i medfør af § 3 i lov om ejendomskreditselska-

ber har tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskre-

ditselskab.

Finanstilsynet skal i medfør af § 6, i lov om ejendoms-

kreditselskaber oprette et register over ejendomskreditsel-

skaber, som har en sådan tilladelse. Registeret skal være

offentligt tilgængeligt.

I medfør af den foreslåede definition af ejendomskredit-

giver i § 1, nr. 3, skal ejendomskreditselskabet som led

i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed, yde ejen-

domskreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om ejendomskre-

ditselskaber.

Generelt til lovforslagets § 3, stk. 1, bemærkes derudover,

at der i lov om finansiel virksomhed, § 43, stk. 2, og i

lov om ejendomskreditselskaber, § 8 a, stk. 2, findes to be-

myndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god

praksis for finansielle virksomheder og ejendomskreditsel-

skaber. Bemyndigelsesbestemmelserne er udnyttet til at ud-

stede bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, som er

gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovforsla-

gets § 3, stk. 1.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at i situationer, hvor ejendoms-

kreditaftalen er ydet af et realkreditinstitut, og en anden

ejendomskreditgiver har stillet garanti, indgået en modreg-

ningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaftalen, eller

på anden måde indestår over for realkreditinstituttet for tab

på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, så kan

statsgarantien ydes til denne anden ejendomskreditgiver.

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengein-

stitutter og realkreditinstitutter, hvor pengeinstitutterne for-

midler ejendomskreditaftaler for realkreditinstitutterne og

varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af re-

alkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pengeinstituttet

almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang

eller på anden måde stiller sikkerhed for dele af det formid-

lede lån. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at ordningen

også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være nød-

vendigt at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som

bærer risikoen på den statsgaranterede del af ejendomskre-

ditaftalen.

Det bemærkes, at det enkelte realkreditinstituts mulighed

for at anvende statsgarantien til nedvægtning i de nævnte

tilfælde vil afhænge af, om den konkrete aftale mellem pen-

geinstituttet og realkreditinstituttet opfylder kravene i kapi-

talkravsforordningens artikel 214, da både den oprindelige

garanti og regarantien skal opfylde kravene til garantier i

artikel 213 og artikel 215, stk. 1, bortset fra at regarantien

ikke behøver at være direkte.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at erhvervsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om statsgarantiordningens anvendelse

på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder regler der tager høj-

de for, at det kan være en anden ejendomskreditgiver end

realkreditinstituttet, der indsender ansøgningen og varetager

opkrævning og afregning af garantiprovisionen, samt at be-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

taling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til en

anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.

Med bemyndigelsen er det muligt at tage højde for situati-

onen, hvor en garanti ikke udstedes direkte til ejendomskre-

ditgiver, men i stedet til en formidler, f.eks. et pengeinstitut,

som indestår for den del af en ejendomskreditaftale, som

vil være omfattet af statsgarantien. Hermed kan erhvervsmi-

nisteren ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler, som

blandt andet kan tage højde for, at det kan være en anden

ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der indsender

ansøgningen og varetager opkrævning og afregning af ga-

rantiprovisionen, samt at betaling under statsgarantien i dis-

se tilfælde skal ske til en anden ejendomskreditgiver end

realkreditinstituttet.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 1,

at statsgarantiordningen

skal omfatte boligejendomme beliggende i Danmark med

en handelspris på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter. Det fore-

slås derudover i

§ 4, stk. 1, nr. 2,

at statsgarantiordningen

skal omfatte boligejendomme beliggende i Danmark med en

handelspris på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadrat-

meter, hvis boligejendommen er beliggende i et postnummer

omfattet af bilag 1.

Det betyder, at den foreslåede statsgarantiordning omfat-

ter boligejendomme i hele Danmark med en handelspris på

under 8.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), og at den

foreslåede statsgarantiordning derudover omfatter boligejen-

domme i visse dele af Danmark med en handelspris på

mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet

areal). Ved handelspris forstås den pris, som boligen faktisk

er handlet til, og som fremgår af skødet.

Handelsprisen pr. kvadratmeter udregnes på baggrund af

det vægtede areal, som er en sædvanlig og anerkendt be-

regningsmetode på området, som er godkendt af Finanstil-

synet. Vægtningsmetoden benyttes også i statistikkerne for

bolighandel i Danmark, herunder Finans Danmarks bolig-

markedsstatistik.

Som en undtagelse til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås det i

§ 4, stk. 2,

at boligejendomme med tilladelse som fleksbolig,

jf. § 41 a i lov om planlægning, ikke skal være omfattet af

statsgarantiordningen.

Det er således ikke hensigten at yde statsgaranterede lån

til erhvervelse af helårsboliger, som i realiteten anvendes

som fritidshuse.

Fleksboliger er helårsboliger uden bopælspligt, som kan

anvendes som fritidshuse, men som ejeren også kan flytte

permanent ind i og anvende som helårsbolig. Hvis der til-

meldes personer på fleksboligens adresse i folkeregisteret,

ophører tilladelsen som fleksbolig.

En fleksboligtilladelse er gældende fra den meddeles

til det tidspunkt, hvor boligen igen benyttes som helårsbo-

lig. Når en boligejendom har fleksboligtilladelse, bliver det-

te noteret i BBR (Bygnings- og Boligregisteret), men ejeren

kan til enhver tid selv framelde fleksboligtilladelsen på den

relevante kommunes selvbetjeningsløsning. Herefter går der

få dage, før den nye registrering fremgår af BBR.

Det forhold, at statsgarantiordningen ikke omfatter fleks-

boliger, afskærer således ikke forbrugere fra at opnå lån

med statsgaranti til køb af boligejendomme, som tidligere

har været anvendt som fleksbolig. I sådanne tilfælde bør

ejendomskreditgiveren dog sikre sig, at køber og sælger har

aftalt, at fleksboligtilladelsen skal være afmeldt senest den

dag, hvor køber (forbrugeren) overtager ejendommen. På

den måde kan ejendomskreditgiveren være betrygget i, at

forbrugeren ikke har til hensigt at videreføre ejendommens

anvendelse som fleksbolig. I de statsgaranterede låns løbe-

tid vil det således være i strid med betingelserne i dette

lovforslag, hvis forbrugeren (gen)ansøger om tilladelse til at

anvende boligejendommen som fleksbolig. I så fald finder

bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 4, anvendelse, hvilket

betyder, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfri-

else straks.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at statsgaranti kan ydes til seriel-

ån og annuitetslån med en løbetid på højst 30 år.

Afdragsfrihed er således ikke en mulighed for den del af

lånet, der er statsgaranteret. Det skyldes, at det reducerer

statens risiko, når kunden afdrager på den del af lånet, som

staten garanterer. Ved lån i yderområderne er det i de tilfæl-

de, som lovforslaget omhandler, vurderingen, at låntagerne

i vidt omfang bliver mødt af krav om afdrag, hvorfor det

er forsvarligt at opstille som krav i ordningen. Lånene kan

have en løbetid på op til 30 år, som det kendes fra traditio-

nelle realkreditlån. Ejendomskreditgiveren kan dog betinge

sig, at løbetiden er kortere for at yde et lån, og det er muligt,

at ejendomskreditgiveren i nogle tilfælde vil tilbyde kortere

løbetid, f.eks. 10 eller 20 år på den garanterede del.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at tillægslån, herunder lån til

tilbygning og ombygning, ikke er omfattet af statsgaranti-

ordningen.

Dette skal ses i sammenhæng med definitionen på en ejen-

domskreditaftale i lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der skal

være tale om ejendomskreditaftale til brug for erhvervelse af

ejendommen.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6,

at en forbruger til enhver tid kun kan

have statsgaranti under ordningen til køb af én boligejen-

dom.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at ordningen om

statsgaranterede lån til erhvervelse af en boligejendom kun

kan benyttes til de ejendomskreditaftaler, der etableres ved

erhvervelse af boligejendommen, og at en forbruger kun

kan have statsgaranti på én boligejendom ad gangen. Be-

stemmelsen udelukker dog ikke ægtefæller, samlevende el-

ler samboende i et bofællesskab fra at optage ét fælles lån

omfattet af ordningen. I sådanne tilfælde, hvor ægtefæller,

samlevende eller samboende i et bofællesskab optager ét

fælles lån, anses samtlige i lånet deltagende parter for at

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

have opbrugt muligheden for én garanti pr. forbruger, og

parterne kan derfor først benytte ordningen igen, når ejen-

dommen er solgt, eller de ikke længere deltager i det fælles

lån.

Til § 7

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at Finansiel Stabilitet efter an-

søgning, jf. § 10, meddeler tilsagn om statsgaranti for nye

ejendomskreditaftaler, når betingelserne i §§ 2-6 og 11 er

opfyldt.

Det følger heraf, at Finansiel Stabilitet skal meddele til-

sagn om statsgaranti, når lovforslagets betingelser er op-

fyldt.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at statsgarantien kan

dække belåningen i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. af

ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet.

Lovforslagets § 7, stk. 2, 1. pkt., fastsætter således det

belåningsinterval, som statsgarantien kan ligge i.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

at kontantværdien skal

opgøres af ejendomskreditgiveren efter reglerne i § 10 i lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Denne bestemmelse fastlægger således grundprincipper-

ne for den værdiansættelse af ejendommen, som ejendoms-

kreditgiveren skal foretage forud for indgåelsen af en ejen-

domskreditaftale.

Det bemærkes, at det følger af § 22 i bekendtgørelsen om

god skik for boligkredit, at ejendomskreditgivere ved ydelse

af ejendomskreditaftaler skal anvende pålidelige standarder

fastsat af virksomheden selv eller tredjemand ved fastlæg-

gelsen af værdien af den faste ejendom, som ligger til grund

for ejendomskreditaftalen. Pålidelige standarder er de regler,

der fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 416 af 27. april 2017

om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling

samt i § 2 i bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2017 om

værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles

til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditob-

ligationer og særligt dækkede obligationer.

Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit

er gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovfor-

slagets § 3. Dermed vil den samme værdiansættelsesmetode

skulle anvendes af alle ejendomskreditgiverne, som er om-

fattet af lovforslaget.

Ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets § 3 skal

således ansætte en kontantværdi af boligejendommen til

brug for låneudmålingen. Denne værdi skal ligge inden

for det skønnede beløb, som boligejendommen kan handles

til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion

mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på

normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har hand-

let på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden

tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj

pris, må ikke indgå i værdiansættelsen. Det følger heraf,

at værdiansættelsen ikke nødvendigvis er identisk med han-

delsprisen, og at værdiansættelsen også kan være lavere end

handelsprisen.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 3. pkt.,

at ejendomskreditgiveren

skal sikre, at kontantværdien fastsættes af en vurderingssag-

kyndig, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og

erfaringer til at foretage en værdiansættelse. Det foreslås

endvidere i

§ 7, stk. 2, 4. pkt.,

at den vurderingssagkyndige

skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

I medfør af §§ 12 og 33 f i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer er der udstedt regler om realkreditin-

stitutters værdiansættelse og låneudmåling samt regler om

værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles

til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditob-

ligationer og særligt dækkede obligationer. Disse regler er

kun gældende for realkreditinstitutter samt for pengeinstitut-

ters værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som

stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obliga-

tioner. Ejendomskreditselskaber er således ikke omfattet af

reglerne. Det følger af reglerne, at besigtigelse og værdian-

sættelse af fast ejendom skal foretages af en vurderingssag-

kyndig ansat i instituttet, jf. forordning (EU) nr. 575/2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber artikel 208, stk. 3, litra b. Reglerne giver også mu-

lighed for brug af vurderingssagkyndige, der ikke er ansat

i instituttet, såfremt visse betingelser overholdes. Reglerne

fastsætter desuden krav om besigtigelse af den faste ejen-

dom, der skal værdiansættes, samt dokumentationskrav.

For at sikre, at alle statsgaranterede ejendomskreditaftaler

indgås på baggrund af en forsvarlig opgørelse af ejendom-

mens kontantværdi, foreslås det i § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt.,

at ejendomskreditgiveren sikrer, at kontantværdien fastsæt-

tes af en vurderingssagkyndig. Den vurderingssagkyndige

skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer

til at foretage værdiansættelsen. Såfremt den vurderingssag-

kyndige er ansat hos ejendomskreditgiveren, skal den vurde-

ringssagkyndige være uafhængig af kreditbevillingsproces-

sen. Den vurderingssagkyndige kan også være en person,

som ikke er ansat hos ejendomskreditgiveren, eksempelvis

en tilknyttet ejendomsmægler. Kravet om anvendelse af en

vurderingssagkyndig vil gælde for alle ejendomskreditgive-

re omfattet af lovforslagets § 3.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at statsgarantien løber, indtil

den garanterede del af ejendomskreditaftalen er fuldt ud

afdraget, medmindre § 22, stk. 2, finder anvendelse.

Det første led af bestemmelsen indebærer, at værdien af

den garanterede del af lånet til enhver tid kan opgøres. Det

andet led i bestemmelsen henviser til, at statsgarantien i

visse tilfælde kan være bortfaldet i medfør af den foreslå-

ede lov. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis kredit-

værdighedsvurderingen eller ejendomsvurderingen lider af

væsentlige mangler, jf. det foreslåede § 22, stk. 2.

Det foreslås i

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

at det statsgaranterede

lånebeløb forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren tag-

er ejendommen i brug til andre formål end boligejendom,

således som dette begreb er defineret i lovforslagets § 1, nr.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at der ikke

ydes statsgaranterede lån til ejendomme, som anvendes til

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

andet end boligejendom. I henhold til lovforslagets § 1, nr.

1, udgør en boligejendom ”en ejerbolig, hvor mindst 80

pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal på handels-

tidspunktet kan henføres til ejendomskategorien ”ejerboliger

til helårsbrug”, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer. ”

Om den nærmere afgrænsning af begrebet boligejendom

henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 1, og det her anførte om Finanstilsynets bekendtgørelse

om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån

ved overgang til anden ejendomskategori (ejendomskatego-

ribekendtgørelsen). Det følger af § 2, stk. 3, i ejendomska-

tegoribekendtgørelsen, at en af ejeren udlejet ejendom –

forudsat at denne ejendom er et parcelhus, rækkehus, kæ-

dehus, ejerlejlighed eller anpartslejlighed, som er omfattet

af ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som

lovligt kan benyttes til helårsbeboelse – fortsat hører til

i ejendomskategorien ”ejerboliger til helårsbrug”, hvis 1)

ejendommen er udlejet i henhold til en lejeaftale, som har en

maksimal restløbetid på 3 år, og hvor tidsbegrænsningen må

anses for tilstrækkeligt begrundet i ejerens forhold, eller 2)

ejeren efter lejelovgivningen kan opsige lejeren med henblik

på selv at benytte det lejede.

Den afgrænsning, som anvendes i ejendomskategoribe-

kendtgørelsen, skal også anvendes ved vurderingen af, om

ejendommen er taget i brug til andre formål end boligejen-

dom, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder

til indfrielse straks, følger direkte af lovforslagets § 7, stk.

4, men skal af hensyn til forbrugeren også fremgå af den

ejendomskreditaftale, som indgås mellem ejendomskreditgi-

veren og forbrugeren, jf. § 10, stk. 2. Ejendomskreditgive-

rens mulighed for at følge op og reagere på dette aftalevilkår

har sammenhæng med ejendomskreditgiverens almindelige

gode kundekendskab. For så vidt angår selve statsgarantien

består denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesproces-

sen pågår. Garantien kan således ikke bortfalde i denne situ-

ation, så længe låntager har en forpligtelse i henhold til den

statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen over for ejen-

domskreditgiver. Det afhænger af det interne aftaleforhold

mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren, hvorvidt der

også skal ske indfrielse af lån uden for den statsgaranterede

del (f.eks. indfrielse af et realkreditlån i intervallet mellem

0 pct. 60 pct. af ejendommens kontantværdi) som følge af

boligejendommens ændrede anvendelse.

Lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., er i øvrigt ikke til hinder

for, at ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien

og i stedet aftaler med forbrugeren, at der skal indgås en ny

låneaftale uden statsgaranti.

Det foreslås endvidere i

§ 7, stk. 4, 2. pkt.,

at det stats-

garanterede lånebeløb forfalder til indfrielse straks, hvis for-

brugeren får tilladelse til at anvende boligejendommen som

fleksbolig, jf. § 41 a i lov om planlægning.

Begrundelsen for at indsætte denne bestemmelse er, at det

ikke er hensigten at yde statsgaranterede lån til erhvervel-

se af helårsboliger, som i realiteten anvendes som fritidshu-

se. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 4, stk. 2.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder

til indfrielse straks, hvis en af lovforslaget omfattet bolig-

ejendom tages i brug til fleksboligformål, følger direkte

af lovforslagets § 7, stk. 4, men skal af hensyn til forbru-

geren også fremgå af den ejendomskreditaftale, som ind-

gås mellem ejendomskreditgiveren og forbrugeren, jf. §

10, stk. 2. Ejendomskreditgiverens mulighed for at følge

op og reagere på dette aftalevilkår har sammenhæng med

ejendomskreditgiverens almindelige kundekendskab og her-

under også det forhold, at ejendomskreditgiveren typisk vil

have et løbende abonnement på kundens adresseoplysnin-

ger hos CPR. For så vidt angår selve statsgarantien består

denne uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen

pågår. Det afhænger af det interne aftaleforhold mellem

ejendomskreditgiveren og forbrugeren, hvorvidt der også

skal ske indfrielse af lån uden for den statsgaranterede del

(f.eks. indfrielse af et realkreditlån i intervallet 0-60 pct.

af ejendommens kontantværdi) som følge af boligejendom-

mens ændrede anvendelse.

Lovforslagets § 7, stk. 4, 2. pkt., er i øvrigt ikke til hinder

for, at ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien

og i stedet aftaler med forbrugeren, at der skal indgås en ny

låneaftale uden statsgaranti.

Det foreslås i

§ 7, stk. 5,

at statsgarantien, hvis der er etab-

leret flere ejendomskreditaftaler med statsgaranti for samme

boligejendom, beregnes for hvert enkelt lån for sig.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 7,

stk. 3, og skal sikre, at værdien af den garanterede del af

lånet til enhver tid kan opgøres.

Statsgarantien skal beregnes for hvert enkelt lån, fordi

ordningen med statsgaranti på belåning i intervallet mellem

60 pct. og 90 pct. af en boligejendoms kontantværdi mulig-

gør flere forskellige lånetyper med forskellig løbetid, f.eks.

et 10-årigt boliglån i intervallet mellem 80 pct. og 90 pct.

og et realkreditlån med længere løbetid i intervallet mellem

60 pct. og 80 pct. For at kunne opgøre værdien af den garan-

terede del af lånet er det således nødvendigt, at garantien

beregnes for hvert enkelt lån.

Til § 8

Det fremgår af det foreslåede

§ 8, stk. 1,

at statsgarantien

ydes som en direkte garanti overfor ejendomskreditgiveren,

jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen har sammenhæng med artikel 213, stk. 1,

litra a, i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af

forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen),

hvorefter det blandt andet er et krav til garantier, at kredit-

risikoafdækningen skal være direkte, for at kreditinstituttet

kan opnå en lavere risikovægt på kreditaftalen.

Som en undtagelse til § 8, stk. 1, fremgår det af det fore-

slåede

§ 8, stk. 2,

at når et realkreditlån formidles af en

anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, og den-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ne anden ejendomskreditgiver har stillet garanti, indgået en

modregningsaftale omfattende tab på ejendomskreditaftalen,

eller på anden måde har indestået for tab på den statsgaran-

terede del af ejendomskreditaftalen, så kan statsgarantien

udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskredit-

givers garanti, modregning eller indeståelse over for realkre-

ditinstituttet.

Der findes i dag en række samarbejder mellem pengein-

stitutter og realkreditinstitutter, hvor pengeinstitutterne for-

midler ejendomskreditaftaler for realkreditinstitutterne og

varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af re-

alkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pengeinstituttet

almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang

eller på anden måde stiller sikkerhed for dele af det formid-

lede lån. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at ordningen

også kan anvendes i de situationer, hvor det kan være nød-

vendigt at stille statsgarantien over for pengeinstituttet, som

bærer risikoen på den statsgaranterede del af ejendomskre-

ditaftalen

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel

213-215 i kapitalkravsforordningen, som omhandler garan-

tier og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige

sektor. Når den oprindelige garanti opfylder kravene til ga-

rantier i kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, følger

det af artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som i øvrigt

skal opfylde kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke

behøver at være direkte.

Det følger af det foreslåede

§ 8, stk. 3,

at Finansiel Stabi-

litet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer statsga-

rantien eller regarantien på den konkrete ejendomskreditaf-

tale.

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, har således til formål at sik-

re ejendomskreditgiveren en kontrakt vedrørende kreditrisi-

koafdækningen, som udtrykkeligt dokumenterer den forplig-

telse, garantistilleren har påtaget sig. Garantierklæringen er

ejendomskreditgiverens kontrakt og dokumentation, jf. ka-

pitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra d, sammen-

holdt med kapitalkravsforordningens artikel 215, stk. 1, litra

Det foreslåede

§ 8, stk. 4,

fastsætter de overordnede

krav til garantierklæringen. Garantierklæringen skal således

i henhold til

§ 8, stk. 4, nr. 1,

identificere den underliggende

ejendomskreditaftale; i henhold til

§ 8, stk. 4, nr. 2,

indehol-

de oplysning om størrelsen og løbetiden på den underliggen-

de ejendomskreditaftale; og i henhold til

§ 8, stk. 4, nr. 3,

indeholde oplysninger om, hvilke betalinger statsgarantien

dækker, og hvorledes ejendomskreditgiveren får rettidig be-

taling, hvis statsgarantien forfalder, jf. lovforslagets § 13.

Det foreslås i

§ 8, stk. 5,

at erhvervsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om statsgarantien, herunder betingel-

serne for udbetaling under statsgarantien samt indholdet af

garantierklæringen.

Ved fastsættelsen af de nærmere regler skal der blandt

andet tages hensyn til, at det er hensigten, at garantistillel-

sen skal kunne opnå anerkendelse som ufinansieret kredit-

risikoafdækning i henhold til kapitalkravsforordningen. Ufi-

nansieret kreditrisikoafdækning defineres i kapitalkravsfor-

ordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59, som en ”teknik til kre-

ditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved

et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til

at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse el-

ler andre nærmere angivne kredithændelser”. Det er hensig-

ten, at statens forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde

af forbrugerens misligholdelse skal respektere de relevante

betingelser for behandling af garantier som ufinansieret kre-

ditrisikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel 213

og 215, sammenholdt med artikel 214, således at ejendoms-

kreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til, opnår en

kapitallettelse i kapitalkravet.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9, 1. pkt.,

at statsgarantien udgør 90 pct.

af ejendomskreditaftalen eller ejendomskreditaftalerne i be-

låningsintervallet mellem 60 pct. og 90 pct.

En risikodeling på 90/10 betyder, at staten dækker 90 pct.

af eventuelle tab på ejendomskreditaftalen eller ejendoms-

kreditaftalerne i belåningsintervallet mellem 60 pct. og 90

pct., og at ejendomskreditgiveren dækker de resterende 10

pct. Den foreslåede risikodeling skal ses som et supplement

til de øvrige værn i ordningen mod utilsigtet brug (krav

til kreditværdighedsvurdering, værdiansættelse, prissætning

samt grænse på kvadratmeterpris) og har derudover også

den virkning, at det højst er 90 pct. af den samlede belåning

under ejendomskreditaftalen, som kan opnå anerkendelse

som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til kapital-

kravsforordningen.

Det foreslås endvidere i

§ 9, 2. pkt.,

at tab skal bæres pro

rata med ejendomskreditgiver, eller, i tilfælde omfattet af

lovforslagets § 8, stk. 2, med den formidlende ejendomskre-

ditgiver (garantimodtager).

Det betyder, at ejendomskreditgiveren og staten hver især

hæfter for en andel af tabet, nemlig henholdsvis 1/10 og

9/10.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at ansøgning om statsgaranti

skal indsendes til Finansiel Stabilitet af ejendomskreditgive-

ren.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om ejendoms-

kreditgiveren, ejendomskreditaftalen, den omfattede bolig-

ejendom og forbrugeren. Oplysningerne i ansøgningen skal

være tilstrækkelige til, at Finansiel Stabilitet kan vurdere,

om den konkrete ansøgning overholder betingelserne i lo-

vens §§ 2-7, idet det i øvrigt kræves, at ejendomskreditgive-

ren har indgået en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet efter

lovforslagets § 11. De nærmere krav til ansøgningens ind-

hold forventes udmøntet i en bekendtgørelse, jf. nedenfor.

Såfremt ejendomskreditgiveren ikke forinden indsendelse

af ansøgningen om statsgaranti har indgået en vilkårsaftale

med Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 11, vil vilkår-

saftalen skulle indgås på dette tidspunkt. Ejendomskreditgi-

verens ansøgning efter § 10 vil i så fald yderligere skulle

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

indeholde de oplysninger, som efter regler udstedt i medfør

af § 11, stk. 2, kræves for at indgå en vilkårsaftale.

Det forudsættes i bestemmelsen, at ejendomskreditgiveren

varetager kommunikationen med forbrugeren.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

at det af ejendomskre-

ditaftalen skal fremgå, at der kan videregives oplysninger

om forbrugeren mellem ejendomskreditgiveren og Finansiel

Stabilitet.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 1, at Finansiel

Stabilitet til enhver tid kan anmode en ejendomskreditgi-

ver om at fremsende oplysninger om ejendomskreditafta-

ler og forbrugere (låntagere), som er omfattet af statsga-

rantiordningen. Finansiel Stabilitet kan blandt andet anmo-

de ejendomskreditgiveren om det materiale, der ligger til

grund for kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurde-

ringen. Ejendomskreditgiveren vil dermed have en retlig

forpligtelse til at videregive det pågældende materiale. Vi-

deregivelse af eventuelle personoplysninger vil derfor have

hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra c. For at sikre en gennemsigtig behandling af personop-

lysninger, forpligtes ejendomskreditgiveren efter § 10, stk.

2, til at oplyse forbrugeren om, at ejendomskreditgiveren

kan videregive oplysninger om forbrugeren til Finansiel Sta-

bilitet.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2, 2. pkt.,

at det skal fremgå

af ejendomskreditaftalen, at det statsgaranterede lånebeløb

forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren tager ejen-

dommen i brug til andre formål end boligejendom eller får

tilladelse til at anvende ejendommen som fleksbolig, jf. § 7,

stk. 4.

Lovforslagets § 7, stk. 4, har til formål at sikre, at der

ikke ydes statsgaranterede lån til ejendomme, som anvendes

til andet end boligejendom, jf. definitionen i § 1, nr. 1, og

at der ikke ydes statsgaranterede lån til helårsboliger, som

tages i brug som fleksboliger.

Det forhold, at det statsgaranterede lånebeløb forfalder

til indfrielse straks i sådanne situationer, følger direkte af

lovforslagets § 7, stk. 4, men skal af hensyn til forbrugeren

også indsættes som et aftalevilkår mellem ejendomskreditgi-

veren og forbrugeren. Vilkåret skal derfor fremgå af den

ejendomskreditaftale, som indgås mellem de to parter. Det

afhænger af det interne aftaleforhold mellem ejendomskre-

ditgiveren og forbrugeren, hvorvidt der også skal ske indfri-

else af lån uden for den statsgaranterede del (f.eks. indfrielse

af et realkreditlån i intervallet mellem 0 pct. og 60 pct.) som

følge af en boligejendoms ændrede anvendelse.

For så vidt angår konsekvensen af, at ejendomskreditgive-

ren undlader at overholde sine forpligtelser efter det foreslå-

ede § 10, stk. 2, 2. pkt., henvises til lovforslagets § 22.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

at ejendomskreditgiveren før

indsendelse af ansøgningen skal foretage en kreditværdig-

hedsvurdering af forbrugeren. Vurderingen skal foretages

med udgangspunkt i en ejendomskreditaftale på samme stør-

relse uden statsgaranti.

Kreditværdighedsvurderingen omfatter efter det forslåede

§ 1, stk. 5, en grundig vurdering af forbrugerens kreditvær-

dighed foretaget af ejendomskreditgiver før indgåelsen af

en ejendomskreditaftale. Kreditværdighedsvurderingen skal

foretages i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c

og regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed og § 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditsel-

skaber. Bemyndigelsen i de nævnte love er udnyttet til at

udstede bekendtgørelse om god skik for boligkredit, som

indeholder regler om kreditværdighedsvurdering i §§ 19 og

20. Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit

er gældende for samtlige virksomheder omfattet af lovfor-

slagets § 3.

Ejendomskreditgiveren må således kun indgå en ejen-

domskreditaftale med forbrugeren, hvis resultatet af kre-

ditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at forbrugeren

kan overholde sine forpligtelser efter ejendomskreditafta-

len. Vurderingen af kreditværdighed skal foretages på

grundlag af oplysninger om forbrugerens indtægter og ud-

gifter og andre finansielle og økonomiske forhold. Oplys-

ninger skal indhentes fra relevante kilder, herunder fra

forbrugeren. Ejendomskreditgiveren skal gøre forbrugeren

opmærksom på, at retsvirkningen af utilstrækkelige oplys-

ninger, som indebærer, at kreditværdighedsvurderingen ikke

kan foretages, er, at kreditten ikke kan bevilges. Kreditvær-

dighedsvurderingen må ikke alene basere sig på værdien af

en fast ejendom.

Det foreslås i

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

at erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger ejen-

domskreditgiveren skal afgive i forbindelse med ansøgning

om garanti. Det foreslås endvidere i

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplys-

ningerne skal afgives, herunder regler om at oplysningerne

skal indgives digitalt.

Dette kan blandt andet omfatte regler om, at ejendoms-

kreditgiver skal indsende oplysninger om den foretagne

ejendomsvurdering og kreditværdighedsvurdering, den på-

gældende ejendomskreditaftale, samt øvrige oplysninger om

ejendommen og forbrugeren. Erhvervsministeren kan derud-

over indføre regler om, hvordan oplysningerne skal afgives,

samt regler om at oplysningerne skal indgives digitalt. Dette

medfører, at erhvervsministeren kan indføre krav om, at

ejendomskreditgiveren skal benytte en bestemt digital løs-

ning ved indsendelse af oplysningerne til Finansiel Stabili-

tet.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at der som betingelse for udste-

delse af statsgaranti efter denne lov skal indgås en vilkårsaf-

tale om ydelse af statsgaranti mellem Finansiel Stabilitet og

den pågældende ejendomskreditgiver.

Vilkårsaftalen skal medvirke til at sikre, at ansøgninger

om statsgaranti til konkrete ejendomskreditaftaler kan bevil-

liges hurtigst muligt efter en kort sagsbehandling i Finansiel

Stabilitet.

Vilkårsaftalen skal indeholde oplysninger om de lånepro-

dukter, som ejendomskreditgiveren vil udbyde under stats-

garantiordningen. Låneprodukterne skal overholde betingel-

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

serne i § 5, stk. 1. Ejendomskreditgiverne vil i øvrigt være

underlagt de almindelige regler, der gælder ved formidling

af boliglån til forbrugere. Dette omfatter blandt andet regler-

ne om god skik m.v. i bekendtgørelsen om god skik for

boligkredit. Det forventes derfor, at låneprodukterne under

ordningen vil blive udbudt på sædvanlige og rimelige vilkår.

I medfør af den forslåede § 15, stk. 2, skal vilkårsafta-

len fastlægge hvilke oplysninger, ejendomskreditgivere skal

fremsende i medfør af § 15, stk. 1. Dermed skal vilkårsafta-

len nærmere fastlægge, hvordan ejendomskreditgivere, som

har udstedt ejendomskreditaftaler med statsgaranti efter den-

ne lov, skal sende oversigter over de statslige garantiforplig-

telser på ejendomskreditaftalerne til Finansiel Stabilitet.

Vilkårsaftalen skal endvidere indeholde bestemmelser

om garantiprovision samt om ejendomskreditgiverens oplys-

ningsforpligtelser efter denne lov.

Det forudsættes i bestemmelsen, at vilkårsaftalen kan ind-

gås før ejendomskreditgiveren indsender konkrete ansøgnin-

ger om statsgaranti efter § 10. Ved at indgå vilkårsaftalen

på forhånd, sikres det, at efterfølgende ansøgninger om

statsgaranti til konkrete ejendomskreditaftaler kan bevilliges

hurtigt efter en kort sagsbehandling i Finansiel Stabilitet.

Selvom der er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel

Stabilitet og ejendomskreditgiveren, skal ejendomskreditgi-

veren i forbindelse med konkrete ansøgninger om statsga-

ranti fortsat opfylde ansøgningskriterierne efter § 10. Kon-

krete ansøgninger om statsgaranti skal i øvrigt overholde

betingelserne i lovens §§ 2-7. En vilkårsaftale er dermed

ikke ensbetydende med, at ejendomskreditgiveren i den kon-

krete lånesag automatisk har ret til at udstede ejendomskre-

ditaftalen med statsgaranti.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

at erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om vilkårsaftalen, herunder

regler om hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal

afgive i forbindelse med indgåelse af vilkårsaftalen.

Bemyndigelsen forventes blandt andet udnyttet til at ind-

føre regler der sikrer, at Finansiel Stabilitet får de nødvendi-

ge oplysninger for at vilkårsaftalen kan indgås. Dette kan

omfatte oplysninger om ejendomskreditgiveren, herunder

oplysning om de låneprodukter, som ejendomskreditgiveren

vil udbyde under ordningen.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

at erhvervsministeren

også kan fastsætte regler om, hvordan oplysningerne skal

afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgives

digitalt.

Dette medfører, at erhvervsministeren kan indføre krav

om, at ejendomskreditgiveren skal benytte en bestemt digital

løsning ved indsendelse af oplysninger til Finansiel Stabili-

tet i forbindelse med at vilkårsaftalen indgås.

Til § 12

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at ejendomskreditgivere og

forbrugere omfattet af denne lov skal betale en samlet ga-

rantiprovision til staten.

Den opkrævede garantiprovision udgør betaling for garan-

tistillelsen. Garantiprovisionen skal anvendes til at dække

forventede omkostninger og tab ved statsgarantiordningen

og dermed være med til at finansiere ordningen. Risikoen

for tab til staten er indregnet i garantiprovisionen.

Den samlede garantiprovision består dels af en garantipro-

vision fra forbrugeren, jf. stk. 2, og dels af en garantiprovisi-

on fra ejendomskreditgiveren, jf. stk. 3.

Størrelsen på garantiprovisionerne fra henholdsvis forbru-

geren og ejendomskreditgiveren fastsættes i de forslåede §

12, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

at garantiprovisionen,

der skal betales af forbrugeren, skal udgøre en årlig procent-

sats af restgælden på den statsgaranterede del af ejendoms-

kreditaftalen.

Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet årligt at

udgøre 1 pct., og den skal beregnes ud fra restgælden på det

samlede garanterede beløb under ejendomskreditaftalen. I

takt med at forbrugeren afdrager på lånet, vil det garanterede

beløb falde, og forbrugeren vil dermed tilsvarende skulle

betale en lavere garantiprovision. Procentsatsen vil blive

fastsat i bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af stk. 5,

men forventes i udgangspunktet at være i niveauet 1 pct.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

at garantiprovisionen

fra forbrugeren skal opkræves af ejendomskreditgiveren på

vegne af staten.

Ejendomskreditgiveren er dermed ansvarlig for, at garan-

tiprovisionen fra forbrugeren videresendes fra ejendomskre-

ditgiveren til staten som en del af den samlede garantiprovi-

sion, der betales i overensstemmelse med den foreslåede §

12, stk. 4. Det vil være Finansiel Stabilitet som administra-

tor af ordningen på vegne af staten, der modtager garanti-

provisionen fra ejendomskreditgiver.

Ved forbrugerens manglende betaling af garantiprovisio-

nen efter § 12, stk. 2, vil det skyldige beløb blive forsøgt

inddrevet. I modsætning til hvad der gælder for restancer

med ejendomskreditgiverens garantiprovision, jf. § 22, stk.

2, er det ikke hensigten, at restance fra forbrugeren skal

medføre, at statsgarantien pr. automatik bortfalder. I vilkårs-

aftalen efter lovforslagets § 11, stk. 1, kan Finansiel Stabi-

litet fastsætte vilkår om, hvordan forbrugerens manglende

betaling skal håndteres.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

at garantiprovisionen,

der skal betales af ejendomskreditgiver, afhænger af den

underliggende risiko opgjort ved belåningsomfang i forhold

til boligejendommens værdi.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ejendomskredit-

giverens betaling for statsgarantien vil være afhængig af

risikoen for staten og ejendomskreditgiveren. Det lægges

således til grund, at ejendomskreditgiver, uden hensyntagen

til statsgarantien, vil have en højere risikomargin, når belå-

ningsomfanget af boligejendommen er højere målt i forhold

til boligejendommens værdi. På den baggrund vil garanti-

provisionen, med hjemmel i det forslåede stk. 5, blive fastsat

som en trappeordning, hvor ejendomskreditgiveren betaler

den højeste garantiprovision for belåning i intervallet 80 til

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

90 pct. af boligejendommens værdi. For lavere intervaller

betales en mindre garantiprovision.

Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal derudover

afspejle den risiko, som staten fjerner fra ejendomskreditgi-

veren. Statsgarantien er efter den foreslåede § 9, begrænset

til 90 pct. af det garanterede beløb. Ved fastsættelse af ejen-

domskreditgiverens garantiprovision skal der derfor tages

hensyn til, at ejendomskreditgiverens tabsrisiko vil udgøre

10 pct. af det garanterede beløb.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3, 2. pkt.,

at ved belåning af ejen-

dom med statsgaranti fastsættes garantiprovisionen ud fra

en gennemsnitlig garantiprovision for belåning i intervallet

mellem 60 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi.

Den gennemsnitlige garantiprovision forventes i udgangs-

punktet at udgøre i niveauet 1,25 pct. af det garanterede be-

løb. Garantiprovisionen skal beregnes ud fra restgælden på

lånet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der

kun foretages belåning med statsgaranti i intervallet mellem

80 pct. og 90 pct., vil garantiprovisionen være højere end

det gennemsnitlige niveau og tilsvarende, at hvis belåning er

i intervallet mellem 60 pct. og 70 pct. vil garantiprovisionen

være lavere end det gennemsnitlige niveau.

Det foreslås i

§ 12, stk. 4,

at den samlede garantiprovision

skal betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finan-

siel Stabilitet. Garantiprovisionen tilfalder statskassen efter

omkostninger er afholdt, jf. det foreslåede § 20, stk. 1. Med

bestemmelsen foreslås det desuden, at der for ejendomskre-

ditaftaler, der indfries i løbet af terminsperioden, alene be-

regnes en forholdsmæssig garantiprovision. Endelig foreslås

det, at garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter

terminsperiodens udløb.

Det vil være Finansiel Stabilitet, der som administrator af

ordningen på vegne af staten, modtager garantiprovisionen

fra ejendomskreditgiver.

Det foreslås i

§ 12, stk. 5,

at erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler om garantiprovision, herunder regler om be-

regningen og betalingen af garantiprovisionen.

Med bemyndigelsen vil de nærmere principper for bereg-

ningen og betalingen af garantiprovision blive fastsat i be-

kendtgørelsen. Dette kan blandt andet omfatte principper

for beregning af garantiprovision på forskellige lånetyper, i

forskellige belåningsintervaller og for forskellige ejendoms-

kreditgivere.

Det kan derudover være bestemmelser om opgørelse af

garantiprovision ved ophør af statsgarantien, for eksempel i

forbindelse med indfrielse af det statsgaranterede lån.

Til § 13

Det fremgår af det foreslåede

§ 13, stk. 1,

at staten inde-

står for betaling af opgjorte tab omfattet af statsgarantien og

foretager betaling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er således staten, ved Finansiel Stabilitet, jf. det fore-

slåede § 18, der foretager udbetaling til ejendomskreditgive-

ren under statsgarantien. Tab i forbindelse med udbetaling

under garantien bæres af staten.

I medfør af det foreslåede

§ 13, stk. 2,

indregnes forfaldne,

ikke betalte terminsydelser inkl. morarenter og omkostnin-

ger i opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien.

Det fremgår af det foreslåede

§ 13, stk. 3,

at ved betalinger

under statsgarantien i medfør af stk. 1, indtræder staten i

ejendomskreditgiverens krav mod forbrugeren for den stats-

garanterede del.

Det indebærer, at når Finansiel Stabilitet på vegne af sta-

ten har foretaget udbetaling til ejendomskreditgiver, kan Fi-

nansiel Stabilitet på vegne af staten forsøge at inddrive tabet

fra forbrugeren.

Det følger af det foreslåede

§ 13, stk. 4,

at hvis ejen-

domskreditgiverens restfordring mod forbrugeren nedsættes

i medfør af retsplejelovens § 578, kan Finansiel Stabilitet

kræve en tilsvarende nedsættelse af udbetalingen under

statsgarantien.

Det følger af § 578 i retsplejeloven, at hvis en pant- eller

udlægshaver, der ved auktionen har købt ejendommen til

en pris, som ikke gav ham fuld dækning, gør sit krav gæl-

dende som personlig fordring mod skyldneren eller andre,

kan retten nedsætte fordringen i det omfang, det ved sene-

re salg af ejendommen eller på anden måde godtgøres, at

auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på

auktionstidspunktet.

I den særlige situation, hvor retsplejelovens § 578 fin-

der anvendelse, kan Finansiel Stabilitet således, efter at

have udbetalt garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebe-

taling. Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den

periode, hvor ejendomskreditgiveren har en eksponering

overfor forbrugeren (låntageren). Ejendomskreditgiveren vil

således ikke opleve et tab på den del, der er statsgaranteret,

og der er ingen risiko for, at en del af det garanterede beløb

ikke er dækket. Bestemmelsen skal derimod medvirke til at

sikre, at ejendomskreditgiveren alene får dækket sit tab, men

ikke får dobbeltdækning, fordi ejendomskreditgiveren både

får betaling under statsgarantien og en yderligere gevinst

ved realisation af ejendommen.

Det foreslåede stk. 4, skal derfor sikre, at en eventuel ned-

sættelse i medfør af retsplejelovens § 578 samtidig krone for

krone afspejles i den udbetaling til ejendomskreditgiveren,

som staten har foretaget under garantien.

I medfør af det foreslåede

§ 13, stk. 5,

fastsætter erhvervs-

ministeren nærmere regler om udbetalinger under statsga-

rantien, betingelserne herfor, proceduren forbundet hermed

samt opgørelsen af tab.

Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte

regler om opgørelsen af tab under statsgarantien, herunder

hvilke omkostninger der medregnes, og hvornår tabet opgø-

res. Bemyndigelsen kan desuden anvendes til at fastsætte

nærmere regler om proceduren forbundet med at opgøre

tabet, herunder hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal

give til Finansiel Stabilitet til brug for udbetaling.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at hvis erhververen af en bo-

ligejendom overtager en eksisterende ejendomskreditaftale,

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

så kan statsgarantien opretholdes, såfremt betingelserne for

at opnå statsgaranti efter §§ 2-6, 10 og 11 er opfyldt, og

overtagelsen sker inden ordningens ophør i medfør af § 23,

jf. dog stk. 2 og 3.

Formålet med denne bestemmelse er at fastslå, at overta-

gelse af statsgaranterede ejendomskreditaftaler i forbindelse

med ejerskifte kræver, at lovforslagets betingelser opfyldes

på ny. Dette medfører bl.a., at boligejendommens handels-

pris fortsat skal ligge inden for grænserne i lovforslagets §

4. Bestemmelsen skal med andre ord sikre, at alle statslige

garantier ydes på lige vilkår, og at lovforslagets bestemmel-

ser iagttages, når en statslig garanti skal være en del af

boligejendommens finansiering. Ejendomskreditgiver skal i

den forbindelse blandt andet også have foretaget en kredit-

værdighedsvurdering af den nye køber (forbrugeren), jf. §

10, stk. 3.

Er betingelserne for at opnå statsgaranti opfyldt, og ønsker

den nye køber (forbrugeren) at overtage en eksisterende

ejendomskreditaftale med statslig garanti, og ejendomskre-

ditgiveren i øvrigt godkender dette, er lovforslaget ikke til

hinder for, at forbrugeren overtager forpligtelsen. Det er

dog en forudsætning, at overtagelsen sker senest den 1. juli

2025, hvor ordningen ophører, jf. det foreslåede § 23, med-

mindre lovforslagets § 14, stk. 2 eller 3, finder anvendelse.

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, er ikke til hinder for, at ejen-

domskreditaftalen kan overtages uden statsgaranti. Dette vil

være et forhold mellem ejendomskreditgiveren og forbruge-

ren.

Det følger af det foreslåede

§ 14, stk. 2,

at såfremt forbru-

gerens efterlevende ægtefælle eller samlever erhverver ad-

komst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden

i uskiftet bo eller ved arv, og vedkommende samtidig over-

tager eksisterende ejendomskreditaftaler, videreføres even-

tuelle statsgarantier til disse ejendomskreditaftaler.

Det er med den foreslåede bestemmelse hensigten at sikre,

at en efterlevende ægtefælle eller samlever kan omfattes af

statsgarantiordningen, selvom lovforslagets betingelser i for-

hold til boligejendommens handelspris m.v. ikke er opfyldt

på det tidspunkt, hvor vedkommende erhverver adkomst til

den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet

bo eller ved arv.

Statsgarantiordningen forudsætter efter den forslåede §

23, at ansøgningen, jf. § 10, er modtaget senest den 1.

juli 2025. Bestemmelsen i § 14, stk. 2, skal derfor også

sikre, at eksisterende statsgaranterede ejendomskreditaftaler

kan opretholdes, selvom den efterlevende ægtefælle eller

samlever først opnår adkomst til den belånte ejendom efter

ordningens udløb. Den foreslåede bestemmelse er dermed

en undtagelse til § 14, stk. 1, hvorefter statsgarantien ikke

kan videreføres ved overtagelse af eksisterende ejendoms-

kreditaftaler med statsgaranti efter ordningens udløb.

Af det foreslåede

§ 14, stk. 3,

følger, at hvis flere forbru-

gere i fællesskab har optaget lån til erhvervelse af en bolig-

ejendom med statsgaranti, medfører en forbrugers udtræden

af ejendomskreditaftalen ikke, at statsgarantien bortfalder,

såfremt ejendomskreditaftalen i øvrigt kan opretholdes af

den eller de tilbageværende forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt en ejen-

domskreditaftale er indgået med to eller flere forbrugere

i forening som debitor, og en af disse ønsker at udtræde,

så vil den statslige garanti ikke bortfalde alene fordi den

ene part, efter aftale med ejendomskreditgiver, udtræder af

den eksisterende ejendomskreditaftale. Dette kan f.eks. være

tilfældet i en skilsmissesituation. Ejendomskreditgiver vil

skulle foretage en ny kreditværdighedsvurdering af den eller

de tilbageværende forbrugere, som forbliver debitorer for

låneengagementet.

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, finder også anvendelse efter

den 1. juli 2025 og er dermed en undtagelse til § 14, stk.

1, hvorefter statsgarantien ikke kan videreføres ved overta-

gelse af eksisterende ejendomskreditaftaler efter ordningens

udløb.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 4, 1. pkt.,

at kon-

vertering af en ejendomskreditaftale med statsgaranti kan

ske til et nyt lån inden for samme belåningsinterval som den

oprindelige ejendomskreditaftale.

Forbrugeren har således ifølge denne bestemmelse frihed

til at foretage normale konverteringer af ejendomskreditaf-

taler i det statsgaranterede låneinterval på mellem 60 pct.

og 90 pct. af ejendommens kontantværdi, idet bestemmel-

sen også skal respekteres ved konvertering af én samlet

ejendomskreditaftale, som griber ind i det statsgaranterede

låneinterval, og hvor der er statsgaranti på den yderste del

(f.eks. én samlet ejendomskreditaftale i belåningsintervallet

mellem 0 pct. og 80 pct.). Der er ikke i bestemmelsen

krav om, at restløbetiden skal fastholdes ved konvertering,

og forbrugeren vil derfor have mulighed for at konverte-

re en ejendomskreditaftale med statsgaranti til et nyt lån

med ændret løbetid, så længe konverteringen sker inden for

samme belåningsinterval som den oprindelige ejendomskre-

ditaftale.

Kravet om, at konverteringen skal ske inden for samme

belåningsinterval som den oprindelige ejendomskreditaftale,

har sammenhæng med lovforslagets § 7, stk. 5, som fastslår,

at statsgarantien, hvis der er etableret flere ejendomskredit-

aftaler med statsgaranti for samme boligejendom, skal be-

regnes for hvert enkelt lån for sig.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 7, stk. 5, muliggør

ordningen med statsgaranti på belåning i intervallet mellem

60 pct. og 90 pct. af en boligejendoms kontantværdi for-

skellige lånetyper med forskellig løbetid, f.eks. et 10-årigt

boliglån i intervallet mellem 80 pct. og 90 pct. og et 20-årigt

realkreditlån i intervallet mellem 60 pct. og 80 pct. For at

kunne opgøre værdien af den garanterede del af lånet er

det nødvendigt, at garantien beregnes for hvert enkelt lån

for sig. For tilsvarende at kunne beregne størrelsen af det

garantibeløb, som på konverteringstidspunktet kan overføres

til et nyt lån, er det i en konverteringssituation nødvendigt,

at konverteringen sker inden for samme belåningsinterval

som den oprindelige ejendomskreditaftale.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 4, 2. pkt.,

at det

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

nye lån udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende

til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med

indfrielse og ydelse af lån.

Bestemmelsen indebærer, at det nye lån efter konvertering

kan være større end indfrielsesbeløbet på grund af sædvan-

lige låneomkostninger, differencerenter m.v., men samtidig

må lånekonverteringen ikke resultere i et provenu for for-

brugeren. Den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen

kan ikke forhøjes ved konvertering, jf. det foreslåede 3.

pkt., hvorfor eventuelle omkostninger forbundet med kon-

verteringen ikke vil være statsgaranteret.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 4, 3. pkt.,

at det

statsgaranterede beløb på det nye lån modsvarer restgælden

på den oprindelige, statsgaranterede del af ejendomskredit-

aftalen.

Denne bestemmelse har ligesom det forslåede 1. pkt. sam-

menhæng med lovforslagets § 7, stk. 5, og muligheden for at

have forskellige statsgaranterede lån med forskellig løbetid

i intervallet mellem 60 pct. og 90 pct. Det forhold, at det

statsgaranterede beløb i konverteringssituationen skal mod-

svare restgælden på den oprindelige, statsgaranterede del af

ejendomskreditaftalen, betyder, at den til enhver tid værende

værdi af den statsgaranterede del ikke kan forhøjes ved en

konvertering. Hvis værdien af den statsgaranterede del er

nedbragt fra 100.000 kr. til 90.000 kr., er det således kun et

garantibeløb på 90.000 kr., som ved konvertering vil kunne

overføres til en ny ejendomskreditaftale inden for samme

belåningsinterval som den oprindelige ejendomskreditaftale

(eksempelvis intervallet mellem 60 pct. og 80 pct. eller in-

tervallet mellem 0 pct. og 80 pct.).

Ejendomsværdien på konverteringstidspunktet har ikke

betydning for statsgarantien, da det afgørende for statsgaran-

tien er, at den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen

ikke forhøjes ved konverteringen. Statsgarantiordningen in-

debærer derfor ikke, at der stilles krav om en ny værdian-

sættelse ved konvertering af ejendomskreditaftalen.

Det følger af det foreslåede

§ 14, stk. 5,

at hvis forbru-

geren indgår nye ejendomskreditaftaler med prioritet forud

for de statsgaranterede ejendomskreditaftaler eller omlægger

eksisterende foranstående ejendomskreditaftaler, hvorved de

statsgaranterede ejendomskreditaftalers prioritetsstilling for-

ringes, så må det ikke føre til, at de statsgaranterede ejen-

domskreditaftaler rykkes på en måde, så de ligger ud over

90 pct. af ejendommens kontantværdi på det pågældende

tidspunkt.

Lovforslagets § 14, stk. 5, adresserer dermed foranståen-

de, ikke-statsgaranterede ejendomskreditaftaler i belånings-

intervallet mellem 0 pct. og 60 pct.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbrugere fort-

sat kan indgå nye eller omlægge eksisterende foranstående

ejendomskreditaftaler, så længe at der ikke sker en forryk-

kelse af de statsgaranterede aftaler, som indebærer, at aftalen

ikke længere er inden for 90 pct. af ejendommens kontant-

værdi på det pågældende tidspunkt.

Det er ejendomskreditgiver, der over for Finansiel Stabi-

litet skal kunne fremlægge en ejendomsvurdering i overens-

stemmelse med § 7, som viser, at statsgaranti-grænsen på 90

pct. er overholdt.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 6, 1. pkt.,

at ved

skifte af ejendomskreditgiver, kan en eksisterende statsga-

ranti følge med forbrugeren under forudsætning af, at den

overtagende ejendomskreditgiver er omfattet af lovforsla-

gets § 3, stk. 1, og har indgået, eller senest på overtagelses-

tidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet,

jf. § 11.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at statsgarantiord-

ningen ikke bliver en barriere for forbrugere, som i de

statsgaranterede låns løbetid ønsker at skifte ejendomskre-

ditgiver. Statsgarantien kan derfor opretholdes ved skifte

af ejendomskreditgiver under forudsætning af, at den over-

tagende ejendomskreditgiver er omfattet af personkredsen

i lovforslagets § 3, stk. 1, og har indgået, eller senest på

overtagelsestidspunktet indgår, en vilkårsaftale med Finan-

siel Stabilitet.

Det fremgår derudover af det foreslåede

§ 14, stk. 6, 2.

pkt.,

at den nye ejendomskreditgiver, ved aftaleindgåelsen

med forbrugeren, omfattes af reglerne i dette lovforslag.

Det betyder, at den nye ejendomskreditgiver skal leve op

til samme regelsæt for igangværende statsgarantiforpligtel-

ser som den oprindelige ejendomskreditgiver, og herunder

blandt andet overholde de foreslåede bestemmelser om ejen-

domskreditgiverens oplysningspligter m.v.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 7,

at hvis ejen-

domskreditgiveren overdrager ejendomskreditaftalen til en

anden ejendomskreditgiver, som er omfattet af § 3, stk.

1, skal der forinden være indgået en vilkårsaftale mellem

Finansiel Stabilitet og denne anden ejendomskreditgiver, jf.

§ 11.

Bestemmelsen fastslår, at en ejendomskreditaftale – under

respekt af, hvad der i øvrigt måtte være aftalt med forbru-

geren – frit kan overdrages til andre ejendomskreditgivere

omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, idet det dog er nød-

vendigt af hensyn til statsgarantiordningens administration

samt beregning og indbetaling af garantiprovision m.v., at

der forinden er indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel

Stabilitet og den nye ejendomskreditgiver.

Det fremgår af det foreslåede

§ 14, stk. 8, 1. pkt.,

at hvis

ejendomskreditgiveren overdrager ejendomskreditaftalen til

en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, bortfalder

statsgarantien.

En ejendomskreditaftale med statsgaranti kan således kun

opretholdes af de ejendomskreditgivere, som er nævnt i lov-

forslagets § 3, stk. 1, og som alle er underlagt tilsyn af

Finanstilsynet.

Lovforslagets § 14, stk. 8, 1. pkt., regulerer alene, hvorle-

des der skal forholdes med den bagvedliggende statsgaranti,

og er derfor ikke til hinder for, at ejendomskreditaftaler

overdrages efter de almindelige regler. Den bagvedliggende

statsgaranti kan dog kun opretholdes – og i tilfælde af mis-

ligholdelse udbetales – til ejendomskreditgivere omfattet af

personkredsen i lovforslagets § 3, stk. 1.

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I forlængelse af hvad der fremgår af 1. pkt., fastslår lov-

forslagets

§ 14, stk. 8, 2. pkt.,

at statsgarantien bortfalder,

hvis ejendomskreditgiverens krav på betaling under garan-

tien borttransporteres, pantsættes eller på anden måde over-

drages til en tredjemand, der ikke er omfattet af lovforsla-

gets § 3, stk. 1.

Bestemmelsen har til formål at forebygge omgåelser og

misbrug, idet det indkapsles, at statens betalinger i henhold

til statsgarantien ikke kan udbetales til andre end de ejen-

domskreditgivere, som er omfattet af ordningen.

I medfør af det foreslåede

§ 14, stk. 9,

kan erhvervsmini-

steren fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt

i stk. 1-8.

Med bestemmelsen kan der blandt andet fastsættes nær-

mere regler om meddelelser til Finansiel Stabilitet, når en

ny forbruger bliver debitor på en ejendomskreditaftale eller

en eksisterende forbruger udtræder. Der kan også fastsættes

nærmere regler om de oplysninger, der skal tilgå Finansiel

Stabilitet, når en ejendomskreditaftale konverteres til en ny

ejendomskreditaftale med statsgaranti, eller når forbrugeren

omlægger eksisterende foranstående ejendomskreditaftaler.

Til § 15

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 1,

at ejendomskre-

ditgivere, som har udstedt ejendomskreditaftaler med stats-

garanti efter denne lov, hvert kvartal skal sende en oversigt

over de statslige garantiforpligtelser på ejendomskreditafta-

lerne pr. ultimo kvartalet til Finansiel Stabilitet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

Finansiel Stabilitet har mulighed for løbende at administrere

og overvåge status på ejendomskreditaftalerne med statsga-

ranti efter ordningen, herunder statens risiko.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-

ditgivere kvartalsvist skal fremsende oversigter med oplys-

ninger om, hvilke lån ejendomskreditgiver har udstedt efter

ordningen i denne lov.

Det følger af det foreslåede

§ 15, stk. 2,

at vilkårsaftalen,

jf. § 11, fastlægger hvilke oplysninger, ejendomskreditgivere

skal sende i medfør af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes, at nærmere

oplysninger om, hvilke oplysninger og oversigter, som Fi-

nansiel Stabilitet løbende skal modtage for at administrere

ordningen bedst muligt, vil fremgå af vilkårsaftalen mellem

ejendomskreditgiver og staten ved Finansiel Stabilitet. Om-

fanget af oplysninger skal begrænses til det nødvendige for

at kunne administrere loven korrekt.

Til § 16

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

at ejen-

domskreditgivere, som har udstedt ejendomskreditaftaler

med statsgaranti efter denne lov, årligt senest den 1. maj skal

indsende en ledelseserklæring vedrørende det foregående år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-

ditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti efter denne

lov, skal sikre sig, at der udarbejdes en sådan ledelseserklæ-

ring, som fremsendes til Finansiel Stabilitet.

Ved det foregående år menes det kalenderår, der ligger

forud for indberetningsfristen.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

at ledelsen

skal erklære sig om oplysninger om hovedstolene og risicie-

ne på lånene samt om beregningen af garantiprovision, jf. §

12.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at væsentli-

ge faktorer som hovedstol og risici på ejendomskreditaftaler

med statsgaranti samt provisionsberegninger har ledelses-

mæssigt fokus, med henblik på at sikre korrekte oplysninger

til Finansiel Stabilitet.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 1, 3. pkt.,

at ledelsen

desuden skal erklære sig om de foretagne ejendomsværdian-

sættelser og kreditværdighedsvurderinger foretaget i forbin-

delse med nye statsgarantier i løbet af det foregående år.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at de oplys-

ninger og vurderinger, som ligger til grund for Finansiel

Stabilitets udstedelse af garantier på vegne af staten, i førs-

te omgang underlægges en kontrol af ejendomskreditgiver

selv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledelsen skal

erklære sig om, at ejendomskreditgiveren har udført kredit-

værdighedsvurderinger og værdiansættelse af ejendomme i

overensstemmelse med gældende lovgivning forud for ud-

stedelse af ejendomskreditaftaler med statsgaranti.

Det følger af det foreslåede

§ 16, stk. 2,

at erhvervsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om erklæringen, jf. stk.

1, herunder om indholdet og grundlaget for erklæringen til

Finansiel Stabilitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-

steren kan fastsætte de nærmere regler om, hvad ledelseser-

klæringen skal indeholde, hvad ledelsen skal erklære sig om,

og på hvilket grundlag erklæringen skal afgives.

Til § 17

Det følger af den foreslåede

§ 17,

at ejendomskreditgive-

ren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal indsende

oplysninger om ejendomskreditaftaler og forbrugere, som

er omfattet af statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan

blandt andet anmode ejendomskreditgiveren om materialet,

der ligger til grund for kreditværdighedsvurderingen og

ejendomsvurderingen.

Med bestemmelsen sikres det, at ejendomskreditgivere har

hjemmel i denne lov til at videregive oplysninger om lånta-

gerne til Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet skal ved sin anmodning iagttage al-

mindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportio-

nalitetsprincippet. Det indebærer, at Finansiel Stabilitet skal

afveje Finansiel Stabilitets behov for at modtage oplysnin-

gerne for at kunne administrere ordningen i medfør af loven

over for ejendomskreditgiverens omkostninger forbundet

med at fremskaffe og indsende oplysningerne til Finansiel

Stabilitet.

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

En anmodning om indsendelse af oplysninger kan eksem-

pelvis være relevant, når en låntager misligholder lånet, eller

hvis Finansiel Stabilitet har grund til at tro, at vilkårene for

at udstede en statsgaranti til en ejendomskreditaftale ikke

var opfyldt på udstedelsestidspunktet.

Med den foreslåede

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

skal ejendomskre-

ditgiveren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet indsende

en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

Det følger af det foreslåede

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

at Finan-

siel Stabilitet fremsætter anmodning om revisorerklæring i

medfør af 1. pkt., når Finansiel Stabilitet under hensyntagen

til ejendomskreditgivers udgifter hertil vurderer det nødven-

digt, at få den generalforsamlingsvalgte revisors vurdering

af de i medfør af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller

af de forhold, som ledelseserklæringen i medfør af § 16

vedrører.

Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet alene kan fremsæt-

te en anmodning om revisorerklæring, hvis der i det konkre-

te tilfælde er særlige omstændigheder, der gør en revisorer-

klæring nødvendig. Dette kan for eksempel være tilfældet,

hvis der er mistanke om, at ejendomskreditgiveren har af-

givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller mistanke

om, at ejendomskreditgiveren ikke har foretaget en forsvar-

lig kreditværdighedsvurdering eller ejendomsvurdering. I

vurderingen af, om det kan anses for nødvendigt at indhente

en revisorerklæring, skal proportionalitetsprincippet inddra-

ges. Der skal herunder tages hensyn til de omkostninger,

som indhentelse af revisorerklæringen vil påføre ejendoms-

kreditgiver. Der skal desuden tages hensyn til, at revisor skal

have kvalifikationer til at erklære sig om de forhold, der

anmodes om.

Finansiel Stabilitet skal i medfør af det foreslåede

§ 17,

stk. 2, 3. pkt.,

i sin anmodning fastlægge hvilken slags er-

klæring, revisor skal afgive, hvad revisor skal erklære sig

om, samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.

Finansiel Stabilitet skal dermed i anmodningen fastlæg-

ge hvilke handlinger, der forventes at skulle foretages som

grundlag for revisorerklæringen. Det kan for eksempel være

i hvilket omfang erklæringen kan baseres på stikprøver eller

gennemgang af ejendomskreditgivers forretningsgange m.v.,

som ligger til grund for den pågældende handling eller vur-

dering, eller om erklæringen skal baseres på gennemgang

af enkeltstående engagementer. Finansiel Stabilitet skal i

anmodningen desuden fastlægge, hvilken grad af sikkerhed

erklæringen skal afgives med.

Til § 18

Det følger af den foreslåede

§ 18,

at ordningen i medfør

af denne lov administreres af Finansiel Stabilitet på vegne af

den danske stat.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være Finansiel

Stabilitet, der administrerer ordningen, herunder behandling

af ansøgninger, udstedelse af statsgarantier samt overvåg-

ning og rapportering om anvendelse af ordningen. At Finan-

siel Stabilitet administrerer ordningen på vegne af staten,

betyder også, at Finansiel Stabilitet sikrer rettidig udbetaling

til ejendomskreditgivere under garantien.

Finansiel Stabilitets etablering, formål m.v. er reguleret

i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, jf. lovens kapitel 12. Det følger af lovens

§ 61, stk. 3, at forvaltningsloven, lov om offentlighed i

forvaltningen (offentlighedsloven) og arkivloven ikke finder

anvendelse for Finansiel Stabilitet. De beføjelser, som Fi-

nansiel Stabilitet tildeles med det foreliggende lovforslag,

ændrer ikke ved den nuværende ordning, hvorefter Finansiel

Stabilitet ikke er omfattet af de nævnte love.

Finansiel Stabilitet skal i sin administration af ordningen

dog i relevant omfang overholde almindelige forvaltnings-

retlige principper om f.eks. proportionalitet, ligebehandling,

inhabilitet og forbuddet mod at sætte skøn under regel, lige-

som Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutnin-

ger.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ka-

pitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af

fortrolige oplysninger finder anvendelse på bestyrelsesmed-

lemmer, direktører, revisorer og øvrige ansatte i Finansiel

Stabilitet.

Til § 19

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at omkostninger til ordningen,

herunder udbetalinger under de udstedte garantier, i første

omgang afholdes af de modtagne garantiprovisioner. Om-

kostninger herudover afholdes af staten.

For ejendomskreditgiveren vil statsgarantien dermed ud-

gøre en eksponering mod en medlemsstats centralregering,

jf. art. 114, stk. 4, i kapitalkravsforordningen.

Et eventuelt overskud fra ordningen efter betaling af om-

kostninger til ordningen og udbetalinger under de udstedte

garantier, tilfalder staten.

Af det foreslåede

§ 19, stk. 2,

fremgår, at Finansiel Stabi-

litets egenkapital ikke hæfter for aktiviteterne i medfør af

denne lov.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at det ikke vil være

Finansiel Stabilitet, som hæfter for eventuelle tab på garan-

tier udstedt i medfør af loven, men derimod staten, som

hæfter endeligt for aktiviteter i medfør af loven.

Af det foreslåede

§ 19, stk. 3,

fremgår, at Finansiel Stabili-

tet kan yde kredit til staten til brug for ordningen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabili-

tet kan lægge ud, f.eks. hvis administrationen af ordningen

overstiger garantiprovisionerne eller ved udbetalinger under

de enkelte garantier, så der ikke skal anmodes om udbetaling

fra staten hver gang.

Til § 20

Det foreslås i

§ 20,

at Finansiel Stabilitet i sit regnskab

skal medtage oplysninger om status på anvendelse af ord-

ningen og udgifterne hertil.

Af Finansiel Stabilitets regnskab vil oplysninger om an-

vendelse af ordningen, herunder oplysninger om modtagne

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

garantiprovisioner og udbetalinger under garantierne, frem-

gå. Ordningen vil ikke have en resultatmæssig påvirkning

af Finansiel Stabilitets regnskab, da ordningen etableres på

statens regning og risiko. Overskydende garantiprovision vil

således blive modsvaret af en forpligtelse over for staten, og

udbetalinger under garantien modsvares af et krav på staten.

Til § 21

Finanstilsynet er efter lov om finansiel virksomhed samt

lov om ejendomskreditselskaber udpeget som tilsynsmyn-

dighed i Danmark for de selskaber, som er omfattet af

lovforslagets § 3. Visse af ejendomskreditgiverenes forplig-

telser efter nærværende lovforslag er også reguleret i anden

lovgivning. Det gælder blandt andet for kreditværdigheds-

vurderinger og ejendomsvurderinger.

Det foreslås derfor i

§ 21,

at Finansiel Stabilitet skal give

meddelelse til Finanstilsynet, såfremt en ejendomskreditgi-

ver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller und-

lader at overholde sine forpligtelser efter denne lov.

Med orienteringen sikres det, at Finanstilsynet bliver op-

mærksom på ejendomskreditgiverens urigtige eller vildle-

dende oplysninger, eller ejendomskreditgiverens manglende

overholdelse af sine forpligtelser efter denne lov. Finanstil-

synet vil derefter have mulighed for at tage stilling til, om

der er forhold, der kan give anledning til tilsynsmæssige

reaktioner som en del Finanstilsynets almindelige tilsyn med

overholdelsen af de love, som Finanstilsynet fører tilsyn

med.

Hvorvidt Finanstilsynet vælger at iværksætte tilsynsreakti-

oner efter anden lovgivning, vil ikke påvirke Finansiel Sta-

bilitets mulighed for at gøre sanktioner efter den foreslåede

§ 22 gældende. På tilsvarende vis er den foreslåede bestem-

melse ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan politian-

melde ejendomskreditgivere, hvis der er grundlag herfor.

Til § 22

Det følger af det foreslåede

§ 22, stk. 1,

at hvis en ejen-

domskreditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-

ger, eller en ejendomskreditgiver undlader at overholde sine

forpligtelser efter denne lov, så kan Finansiel Stabilitet ude-

lukke ejendomskreditgiveren fra fremadrettet at kunne yde

lån med statsgaranti i medfør af denne lov.

Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at udelukke en

ejendomskreditgiver fra at yde ejendomskreditaftaler med

statsgaranti, hvis denne afgiver urigtige oplysninger eller

ikke overholder sine forpligtelser efter loven, f.eks. i forbin-

delse med ydelse af ejendomskreditaftaler eller i den løben-

de rapportering.

Som et eksempel på manglende overholdelse af ejendoms-

kreditgiverens forpligtelser efter denne lov, kan også næv-

nes den i § 22, stk. 2, 2. pkt., beskrevne situation, hvor

ejendomskreditgiveren får kendskab til, at forbrugeren tager

ejendommen i brug til andre formål end boligejendom eller

får tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbo-

lig, jf. § 7, stk. 4, men undlader at reagere på dette.

Finansiel Stabilitets beslutning om udelukkelse skal være

proportional med den eller de handlinger eller undladelser

fra ejendomskreditgiverens side, som begrunder udelukkel-

sen.

I medfør af det foreslåede

§ 22, stk. 2, 1. pkt.

bortfalder

statsgarantien og ejendomskreditgiver kan ikke gøre krav

gældende under statsgarantien, hvis Finansiel Stabilitet får

kendskab til, at vilkårene for at stille statsgaranti for en

konkret ejendomskreditaftale ikke var opfyldt på tidspunktet

for aftaleindgåelsen.

Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis kreditværdig-

hedsvurderingen eller ejendomsvurderingen lider af væsent-

lige mangler, eller hvis ejendommen ikke er omfattet af ord-

ningen, for eksempel på grund af ejendommens erhvervs-

mæssige anvendelse m.v. For så vidt angår boligejendomme,

som senere tages i brug til andre formål, herunder fleksbo-

ligformål, henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 4.

Det foreslåede

§ 22, stk. 2, 2. pkt.

bestemmer, at såfremt

en ejendomskreditgiver er i restance med den garantiprovi-

sion, som skal betales i medfør af § 12, stk. 3, eller hvis

ejendomskreditgiver undlader at kræve det statsgaranterede

lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af § 7, stk. 4, så

bortfalder statsgarantien, og ejendomskreditgiveren kan ikke

gøre krav gældende under statsgarantien.

En ejendomskreditgiver skal i hele den statsgaranterede

ejendomskreditaftales løbetid betale en garantiprovision til

staten, jf. § 12, stk. 3. Konsekvensen af manglende beta-

ling af ejendomskreditgiverens garantiprovision er, at stats-

garantien ophører, hvilket også følger af almindelige for-

mueretlige regler. Finansiel Stabilitet underretter i sådanne

tilfælde ejendomskreditgiveren om statsgarantiens ophør,

idet det dog ikke er hensigten, at helt undskyldelige fejl el-

ler force majeure begivenheder hos ejendomskreditgiveren,

f.eks. strejker, større it-mæssige udfordringer eller generelle

systemnedbrud, skal føre til statsgarantiens ophør.

Finansiel Stabilitets beslutning om, at ejendomskreditgi-

ver ikke kan gøre krav gældende under garantien, og at

garantien dermed bortfalder, skal være proportional med den

eller de handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgive-

rens side, som begrunder beslutningen.

Det følger af det foreslåede

§ 22, stk. 3,

at en ejendoms-

kreditgiver ikke må ophæve en ejendomskreditaftale som

følge af bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 2.

Dette skal beskytte forbrugeren, således at ejendomskre-

ditgiveren fejlagtige anvendelse af reglerne eller restance

med betalingen af egen garantiprovision ikke kommer for-

brugeren til skade.

Til § 23

Det følger af det foreslåede

§ 23,

at der ikke kan gives

statsgaranti efter denne lov til ejendomskreditaftaler, hvor

ansøgningen, jf. § 10, er modtaget efter den 1. juli 2025.

Statsgarantiordningen efter denne lov er dermed tidsbe-

grænset og udløber den 1. juli 2025, hvorefter der ikke

længere kan ansøges om nye aftaler om statsgaranti under

ordningen. Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at

modellen for en statsgaranti på den yderste del af boliglån i

L 116 - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

landdistrikterne skal evalueres i samarbejde med myndighe-

der og interesseorganisationer i den finansielle sektor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejendomskre-

ditgivere kan søge om at gøre brug af ordningen fra den 1.

juli 2022 frem til og med den 1. juli 2025, jf. den foreslåede

§ 24. Den 1. juli 2025 vil være skæringsdato for ansøgning

om nye statsgarantier. Det betyder, at ansøgninger skal være

modtaget i Finansiel Stabilitet senest denne dato.

Loven i sin helhed gælder fortsat, idet bestemmelsen alene

indebærer, at der ikke kan indgås nye aftaler under ordnin-

gen.

De statsgarantier, der er udstedt inden denne dato, løber

indtil det statsgaranterede beløb er fuldt afdraget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 24

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at finansieringsaf-

taler i forbindelse med ejendomshandler indgået før ikraft-

trædelsestidspunktet, ikke kan indeholde en statslig garanti

efter denne lov.

Til § 25

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.