Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 115 Bilag 1, L 115 A Bilag 1, L 115 B Bilag 1, L 115 C Bilag 1
Offentligt
2522186_0001.png
Til STAR/BM
Hermed fremsendes tekniske bemærkninger til forslag om ny sanktion fra Akademikerne.
Med venlig hilsen
Anne Sofie Fogtmann
Chefkonsulent
T +45 2249 5867
E
[email protected]
Akademikerne
|
akademikerne.dk
|
twitter.com/ACakademikerne
|
T: +45 3369 4040
Akademikerne er talerør for 447.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0002.png
Høringssvar med tekniske bemærkninger til sanktionsfor-
slag.
Akademikerne vil først og fremmest gerne kvittere for et godt samarbejde med
øvrige parter og Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med trepartsforhandlin-
gerne i efteråret 2021 om imødegåelse af arbejdskraftmangel.
Akademikerne vil i forbindelse med høringen af lovforslagene alene bemærke
tekniske justeringer og præciseringer til forslaget om nye sanktioner, som dels vil
sikre ensartet behandling af borgere og medlemmer samt dels øge fokus på sam-
talens indhold snarere end at blot at øge krav og bindinger til kasser og jobcentre.
Akademikernes tekniske bemærkninger er følgende:
-
Antallet af dage skal fastlægges, så der skabes en ensartet administration
heraf på tværs af måneder og beskæftigelsesaktører (kasserne).
Samtalen som følge af mindre jobsøgning bør for alle grupper af jobparate
ledige kunne foretages digitalt/ telefonisk, således at dette nye krav i en
forvejen samtale-tæt kontaktforløb ikke øger belastningen hos kasserne
urimeligt meget.
Dokumentation af jobsøgning bør være efter gældende bestemmelser (og
ikke ved krav om fx upload af ansøgninger som nævnt i lovforslaget for
nuværende).
Den 3. januar 2022
Sagsnr. S-2021-1549
Dok.nr. D-2022-210
asf/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
-
-
Med venlig hilsen
Anne Sofie Fogtmann
D: 22495867
E: [email protected]
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0003.png
Hermed fremsendes Høringssvar fra Cabi ang. Udmøntning af Trepartsaftaler.
Venlig hilsen
Helle Mark Overgaard
Kontorassistent
Cabi
I
Åboulevarden 70, 3.
I
8000 Aarhus C
Tlf. 86128855
I
www.cabiweb.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0004.png
Høringssvar vedr. Udmøntning af Treparts-
aftale om mangel på arbejdskraft
Tak for tilsendte høringsmateriale.
Cabi har følgende bemærkninger til forslagets § 1:
Cabi bifalder lovforslaget, og vi ser frem til at understøtte jobcentre og virksomheder med at
sikre, at unge, der ikke på nuværende tidspunkt magter at tage en uddannelse kommer på ar-
bejdsmarkedet. Det gavner både den enkelte unge, virksomhederne, der aktuelt har rekrutte-
ringsudfordringer, og samfundet som et hele.
Varighed af virksomhedspraktik og løntilskud
Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at
Den jobrettede indsats for den unge skal tilrette-
lægges ud fra en individuel vurdering af, hvordan den unge på bedst mulig vis hjælpes videre i job.
For nogle unge vil virksomhedspraktik eller løntilskud være vejen til at opnå ordinært job.
Det er Cabis erfaring, at en større andel unge vil have brug for en længere indkøringsperiode
for at få fodfæste i en praktik på en ny arbejdsplads. Dette er særligt med tanke på, at mange
af de unge, der er i målgruppen for en jobrettet indsats frem for uddannelse, vil være uden ar-
bejdsmarkedserfaring og samtidigt have en række andre udfordringer af varierende sværheds-
grad.
Vi har dog bemærket, at der ikke medfølger ændringer i regler om tilbud, hvilket på sigt kan
vise sig uhensigtsmæssigt, hvis man skal skabe bæredygtige forløb for disse unge.
Cabi lægger i denne sammenhæng en særlig vægt på, at personer omfattet af § 6, nr. 4, de
uddannelsesparate, der vil kunne blive selvforsørgende indenfor et år, har uændret regelsæt
om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud. Det betyder, at et tilbud om virksomhedspraktik kan
have en varighed på op til fire uger. I bemærkningerne peger I på, at jobcentrene med fordel i
tilrettelæggelsen af den jobrettede indsats kan lade sig inspirere af JobFirst-metoden. I Job-
First har det netop vist sig, at man igennem en virksomhedspraktik i kombination med lønnede
timer kan oparbejde sig kompetencer, der medfører flere lønnede timer på virksomheden.
Denne proces vil for mange unge ikke kunne lykkes på fire uger, trods at man forventer, at de
vil kunne komme i job eller uddannelse indenfor det kommende år. Derfor ses der et behov
for, at man i de særlige jobrettede forløb for personer i målgruppe 6.4 sidestiller borgerne
med målgruppe 6.5 i relation til varigheden af virksomhedspraktik og løntilskud.
En sådan sidestilling vil give mulighed for, at der - forhåbentligt i kombination med lønnede
timer - kan bevilges virksomhedspraktik på op til 13 uger med mulighed for forlængelse, og
løntilskud vil kunne gives i op til seks måneder hos såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Dette for at understøtte, at unge, der har behov for en lidt længere løbebane til at kunne nå i
mål med jobbet, også får den mulighed.
1
Sag: 300173 Ekstern kommunikation 2021
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0005.png
Bro mellem job og uddannelse
Cabi bifalder, at en jobrettet indsats vil skulle tilrettelægges, så den - så vidt muligt - under-
støtter et langsigtet uddannelsesmål. Derved lægger vi en særlig vægt på, at LAB § 53 i relati-
on til tilbudsafgivning fortsat gør sig gældende. De unge i målgruppe 6.4 og 6.5 skal dermed i
tilbud med henblik på, at de hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Med denne bestemmelse
sikres det, at såvel den unge som jobcentermedarbejderne, trods den jobrettede indsats, fort-
sat har øje for, at der skal være en kobling mellem det kommende job og perspektivet for ud-
dannelse på sigt.
Som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, kan der arbejdes på, at jobbet i sig selv
bliver en lærlingeaftale eller et mesterlæreforløb, men det kan også være en ung, der via
ufaglært arbejde i en periode, opnår kompetencer og en tro på egen formåen i en grad, som
gør, at de bliver i stand til at tage en uddannelse. Derfor har det afgørende betydning, at der i
MinPlan beskrives strategier for koblingen mellem job og en senere uddannelse.
2
Sag: 300173 Ekstern kommunikation 2021
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Til STAR
Hermed følger DA’s høringssvar om lovforslag, der udmønter Trepartsaftale om mangel på
arbejdskraft.
Med venlig hilsen
Jørgen Bang-Petersen
Chefkonsulent
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0007.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],
[email protected]
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høringssvar om lovforslag, der udmønter Trepartsaf-
tale om mangel på arbejdskraft
Dansk Arbejdsgiverforening har den 14. december 2021 i Beskæftigelses-
rådet modtaget høring om forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-
kedet m.v. (Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft:
Forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og for-
bud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres al-
der).
Lovforslaget udmønter tre dele af Trepartsaftale om mangel på arbejds-
kraft, der blev indgået den 6. oktober 2021:
Forsøg med jobrettet indsats for unge.
Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned.
Forbud mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres
alder.
5. januar 2022
JBP
Dok ID: 188358
DA har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Forsøg med jobrettet indsats
DA finder, at der med formuleringen af § 30a i lovforslagets § 1 nr. 1 om,
at ”jobcentret kan vælge at deltage i forsøg med jobrettet indsats”, fast-
sættes en bestemmelse om, at det bliver frivilligt for kommunerne, om de
overhovedet vil være med i forsøget med en jobrettet indsats for unge.
Det er efter DA’s opfattelse ikke intentionen med at gennemføre et lands-
dækkende forsøg. I sin yderste konsekvens kan forsøget falde på gulvet,
hvis ikke tilstrækkeligt mange kommuner melder sig.
DA er samtidig skeptisk over for, at det er op til jobcentret at vurdere, om
de vil deltage. Det læser DA på den måde, at der lægges op til, at forsøgs-
deltagelse er en administrativ beslutning. DA finder, at det i givet fald bør
være en politisk beslutning i kommunen.
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0008.png
DA skal på den baggrund anbefale, at lovforslagets § 30a formuleres såle-
des, at alle kommuner
skal
deltage i forsøget, og at det herefter er op til
jobcentrene konkret at vurdere, hvilke af kommunens unge som i praksis
kommer til at indgå.
DA finder det endvidere hensigtsmæssigt at bemyndige beskæftigelses-
ministeren til bl.a. at fastsætte nærmere regler om forsøgets evaluering. I
den forbindelse skal DA anbefale, at både metode i evalueringen og vur-
dering af resultaterne forankres i Beskæftigelsesrådet. Det bør efter DA’s
vurdering skrives ind i lovforslagets bemærkninger.
Rådighed
DA er enig i at afgrænse et 50 pct. ledighedskrav for at være omfattet af
den nye sanktion for dagpengemodtagere på grundlag af udbetaling af
dagpenge. Gennem den bestemmelse vil også modtagere af supplerende
dagpenge kunne få sanktion ved ingen jobsøgning.
DA er enig i den foreslåede udmøntning af trepartsaftalen, så der fastsæt-
tes bestemmelser om, at sanktionen for manglende jobsøgning for dag-
pengemodtagere bliver en effektiv karantæne for selvforskyldt ledighed,
hvor medlemmet ikke kan få udbetalt dagpenge i 3 uger.
Ved at anvende den bestemmelse kan a-kasserne administrere sanktionen
efter gældende regler.
DA finder ikke, at det klart fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
et medlem af en arbejdsløshedskasse skal sanktioneres ved udeblivelse fra
en indkaldt rådighedssamtale, fordi medlemmet ikke har registreret job-
søgning.
Som DA læser lovforslaget, vil en udeblivelse fra rådighedssamtalen blot
indebære indkaldelse til en ny rådighedssamtale. Efter DA’s opfattelse
bør en udeblivelse fra alle rådighedssamtaler sanktioneres efter de gæl-
dende regler.
Ved også at fastsætte en bestemmelse om sanktion af dagpengemodtagere
fra udeblivelse fra rådighedssamtalen vil reglerne blive ens for dagpenge
og kontanthjælpsydelser, så både udeblivelse fra samtaler og manglende
jobsøgning sanktioneres hver for sig.
Anmodning om alder ved jobansøgning
DA har ikke bemærkninger til udmøntningen i lovforslaget af trepartsaf-
talens element om forbud mod, at arbejdsgivere må anmode ansøgere om
at oplyse deres alder.
Side 2/3
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0009.png
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 3/3
Jørgen Bang-Petersen
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0010.png
Vedlagt høringssvar fra Danske A-kasser.
Med venlig hilsen
Pernille Møller Kristensen
Danske A-kasser
Staunings Plads 3, 2. sal
1790 København V
T: 4697 1709 M:3165 3422
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0011.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected]
Sara Shin Rahbek Nagel, [email protected], Özlem Saföz, [email protected], Anders Faurholdt Lillelund,
[email protected], og Cecilie Hertil Thygesen, [email protected]
HØRING OM FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN
AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV OM AKTIV
SOCIALPOLITIK, LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG
LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ
ARBEJDSMARKEDET MV. (UDMØNTNING AF TREPARTSAFTALE OM
MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT)
5. januar 2022
Danske A-kasser takker for høringen vedrørende lovforslaget, der udmønter trepartsaftalen om
mangel på arbejdskraft.
Ledige skal naturligvis være aktivt jobsøgende for at kunne modtage dagpenge. At søge job er en del
af rådighedsforpligtelsen. De ledige skal naturligvis også søge job med henblik på at komme i
arbejde. Sådan er det også for langt de fleste ledige – de søger derfor som altovervejende hovedregel
også de job, de både kan og skal.
Vi anerkender, at der kan findes eksempler på ledige, der af den ene eller anden grund ikke søger job i
tilstrækkeligt omfang eller ikke registrerer deres jobsøgning i en joblog som de skal.
A-kasserne følger i dag op over for disse ledige – og sanktionerer de ledige, som viser sig ikke at stå til
rådighed, fx fordi de ikke søger job. Efter gældende regler er det muligt for a-kasserne at træffe
afgørelse om tab af retten til dagpenge, hvis et medlem ikke søger job i tilstrækkeligt omfang og
dermed lever op til sin rådighedsforpligtelse. Sådanne afgørelser træffer a-kasserne allerede i dag.
At kun ganske få ledige ikke registrerer jobsøgning eller søger job som de skal, kan man se i den
joblogmåling, som STAR offentliggør hver måned. Målingerne fra 2021 viser, at det gennemsnitligt er
under 2 % af de ledige, der i en måned ikke har registreret jobsøgning. I målingerne man kan også se,
at a-kasserne er gode til at følge op over for ledige på dagpenge uden registreret jobsøgning.
Målingerne viser således, at de 2 % falder til ca. 0,1 % af alle ledige i de to efterfølgende måneder.
Det vil sige, at de få medlemmer, der i en enkelt måned ikke registrerer jobsøgning, retter op i de
efterfølgende måneder. Endelig kan man af den sanktionsmåling, som STAR offentliggør hvert
kvartal, se, at a-kasserne også sanktionerer ledige med tab af dagpengeret og arbejdskrav, hvis de
ikke søger job som de skal og lever op til deres rådighedsforpligtelse.
Så alle målinger viser, at a-kasserne følger op på de lediges jobsøgning og anvender gældende
sanktionsmuligheder over for de ledige medlemmer, der ikke lever op til kravene.
Set i det lys, finder vi ikke, at der er behov for en ny midlertidig sanktion med nye, midlertidige regler
og ny omfattende administration, som skal sikre, at der følges
særskilt
op over for ledige uden
jobsøgning i en kalendermåned.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det forhold, at den nye sanktion skal administreres ved siden af den almindelige joblog-
administration, tilfører kun dagpengesystemet yderligere kompleksitet. Og taler desværre kun ind i
en manglende tillid til, at de ledige bare rigtig gerne vil i arbejde. En manglende tillid som også de
mange ledige, som den ikke er tiltænkt, vil kunne mærke – og som desværre siger noget om synet på
de ledige. Et syn, som vi mener, at der er behov for at ændre.
Da aftalen nu er indgået, har vi følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ledighedsbegrebet
Det er generelt Danske A-kassers opfattelse, at begreber og definitioner bør bruges ens på tværs af
regler på samme område. Med det mener vi, at et begreb bør dække over den samme forståelse
uafhængigt af lov, bekendtgørelse og bestemmelse.
Efter den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, skal et medlem pålægges en sanktion, hvis medlemmet ikke
har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 % ledighed. Det følger af
bemærkningerne, at ledigheden i den sammenhæng skal opgøres efter gældende regler om, hvornår
et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Dage, hvor et ledigt medlem ikke er
forpligtet til at være aktivt jobsøgende, tæller ikke med i opgørelsen af de 50 % ledighed.
Den overordnede forståelse af begrebet ”ledighed” i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven er, at
et medlem ikke arbejder på fuld tid, er tilmeldt som jobsøgende i jobcentret og/eller får udbetalt
dagpenge.
Det er vores opfattelse, at ”ledighed” i forslaget til § 63, stk. 1, nr. 6, bryder med den generelle
forståelse af begrebet ”ledighed”. Et medlem, der f.eks. går i fuldtidsarbejde midt i måned er ikke
ledigt, blot fordi medlemmet bevarer sin tilmelding måneden ud for at beskytte sig mod urimelige
belægningsregler. Modsat er et medlem rent faktisk ledigt, selvom medlemmet er omfattet af
mindre intensiv indsats i en periode frem mod, at medlemmet ikke længere er ledigt.
Vi er bekymrede for, om den nye anvendelse af begrebet ledighed vil bidrage til, at medlemmerne
ikke kan gennemskue deres rettigheder og pligter efter loven, herunder vedrørende den nye
sanktion.
Vi foreslår derfor, at bestemmelsen omformuleres, så der i stedet for ”mindst 50 % ledighed” står, at
medlemmet skal pålægges en sanktion ved manglende jobsøgning i en kalendermåned, ”hvor
medlemmet i mindst 50 % af måneden har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende”.
Alternativt kan der indsættes et 2. pkt. i nr. 6, hvor det tydeligt fremgår, hvad der forstås ved
ledighed i denne sammenhæng. F.eks. ”Ved ledighed efter 1. pkt. forstås de dage i en
kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende”.
Opgørelsen af ”mindst 50 % ledighed”
Vi finder det positivt, at de ”mindst 50 % ledighed” skal opgøres på baggrund af antallet af dage i en
kalendermåned, hvor medlemmet er forpligtet til at være aktivt jobsøgende.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Vi mener dog, at det er vigtigt, at det bliver sikret, at reglen rammer ens i alle årets måneder – da det
ellers er vilkårligt og bestemt af antallet af kalenderdage i den enkelte måned, om der skal gives en
sanktion eller ej. Og dermed også svært at vejlede medlemmet om reglen. Hertil kommer, at det vil
være kompliceret, dyrt og med en forhøjet risiko for fejl at skulle have en IT-opsætning, der skal
ændres alt afhængig af kalenderdage i den aktuelle måned.
Vi mener derfor, at de 50 % skal defineres som et fast antal kalenderdage uafhængigt af antallet af
dage i den konkrete måned. Vi foreslår, at de ”mindst 50 % ledighed” fast defineres som
mindst 15
dage uanset måned,
og at den definition kommer til at fremgå af reglerne.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at opgørelsen af de ”mindst 50 % ledighed” skal ske
efter de gældende regler for, hvilke dage i måneden et medlem skal være aktivt jobsøgende. Hertil er
det vigtigt at pointere, at der
ikke
findes eksisterende regler, der i fuldt omfang beskriver, på hvilke
dage et medlem er forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Der findes i dag alene omfattende
brugervejledninger og kodelister, der beskriver det omvendte - altså hvornår et medlem er fritaget
fra pligten til at være aktivt jobsøgende.
Det er afgørende, at det er helt klart for alle a-kasser, hvordan opgørelsen af de 50 % skal ske, så
opgørelsen sker ens på tværs af a-kasser. Er det ikke tydeligt, risikerer vi, at reglen vil blive fortolket
og dermed administreret forskelligt i a-kasserne. Det vil kunne betyde, at et medlem ville kunne blive
pålagt en sanktion i én a-kasse, som medlemmet ikke ville være blevet pålagt i en anden a-kasse,
alene fordi 50 %-reglen blev administreret forskelligt. Det vil efter vores opfattelse være problematisk
rent retssikkerhedsmæssigt.
Vi vil derfor opfordre til, at det af enten bekendtgørelse eller vejledning kommer til at fremgå,
hvordan de ”mindst 50 % ledighed” skal opgøres. Vi mener, at det vil være nødvendigt med en
udtømmende liste over de forhold, som betyder, at dage i perioden tæller, henholdsvis ikke tæller,
med i opgørelsen af de ”mindst 50 % ledighed” efter den foreslåede regel. Vi vil opfordre til, at den
udtømmende liste kommer til at lægge sig tæt op ad de registreringer, vi kender, og som i dag også
indgår i a-kassernes vejledning om forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende. I den forbindelse vil vi
opfordre til, at de første 2 ugers ledighed frem til tidspunktet for senest rettidige afholdelse af en CV-
samtale ikke medregnes i opgørelsen. Det vil efter vores opfattelse være problematisk, hvis et
medlem skal sanktioneres for manglende jobsøgning i en periode, hvor medlemmet har været ledigt,
men endnu ikke er vejledt om sine forpligtelser eller om konsekvenserne af manglende jobsøgning –
eller har fået fastlagt kravene til sin jobsøgning.
Mindre intensiv indsats
Som det også fremgår flere steder af bemærkningerne til lovforslaget, er et medlem, der er omfattet
af mindre intensiv indsats, ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Perioder, hvor der er
registreret mindre intensiv indsats, skal efter forslaget derfor ikke medregnes i opgørelsen af ”mindst
50 % ledighed” i måneden. Det betyder dog også, at selve registreringen af mindre intensiv indsats i
DFDG kan blive afgørende for, om medlemmer vil blive indkaldt til en samtale og efterfølgende
pålagt en sanktion i form af 3 ugers karantæne. Det er på nuværende tidspunkt kun jobcentrene (og
a-kasserne i forsøgsordningen), der kan foretage registreringen i systemerne. Vores erfaring er dog
desværre, at jobcentrenes registrering ikke altid sker, selvom medlemmet efter reglerne kan
omfattes af mindre intensiv indsats.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Med den nuværende administration kan det være ret tilfældigt, om der er sket en registrering, hvilket
med den foreslåede sanktion vil kunne få den konsekvens, at det også vil være ret tilfældigt, om
medlemmet indkaldes til en samtale på grund af manglende jobsøgning og i sidste ende pålægges en
sanktion.
Danske A-kasser mener derfor, at det er afgørende for at kunne sikre en korrekt og ensartet
administration af den foreslåede sanktion, at a-kasserne får mulighed for at kunne registrere mindre
intensiv indsats på lige fod med jobcentrene. Herudover bør det være muligt for a-kasserne at
dispensere for en manglende registrering og i forbindelse med udtræk til og ved en samtale med
medlemmet at stille medlemmet som om, der var sket (korrekt) registrering af mindre intensiv
indsats tidligere i ledighedsforløbet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kravet om aktiv jobsøgning også gælder for
medlemmer som er i arbejde i en måned. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det dog ikke
meningen, at medlemmet skal pålægges en sanktion, hvis medlemmet går i fuldtidsarbejde midt i en
måned. Dette gælder dog kun, hvis medlemmet har været omfattet af reglerne om mindre intensiv
indsats forud for fuldtidsarbejdet.
I flere brancher går medlemmerne i arbejde med kort varsel, hvilket i høj grad bidrager til et fleksibelt
arbejdsmarked.
For disse medlemmer er det i dag ikke naturligt at kontakte jobcentret for at få registreret mindre
intensiv indsats, da registreringen er uden praktisk betydning. Det vil efter vores opfattelse være
ganske bureaukratisk og et problem for fleksibiliteten, hvis den foreslåede sanktion betyder, at disse
medlemmer fremover altid bør kontakte jobcentret for at få foretaget en registrering, der er uden
praktisk betydning. Ellers vil de kunne blive pålagt en sanktion for ikke at have søgt job i måneden.
Med dagpengereformens månedsudbetaling fulgte en urimelig belægningsregel, der betyder, at
medlemmer bliver straffet med dobbelt fradrag, hvis de afmelder sig i perioder med fuldtidsarbejde,
hvis de har weekendarbejde eller arbejde med varierende timetal. Danske A-kasser har påpeget dette
i flere omgange. For at undgå den urimelige belægning er det derfor besluttet, at et medlem kan
forblive tilmeldt jobcentret, hvis medlemmet f.eks. går i fuldtidsarbejde midt i måneden. I forhold til
opgørelsen af ”mindst 50 % ledighed” vil det dog kunne få den konsekvens, at medlemmet er
forpligtet til at være aktivt jobsøgende, fordi medlemmet er tilmeldt jobcentret. Det er efter vores
opfattelse helt urimeligt, hvis en regel om tilmelding måneden ud, som skal sikre, at man ikke
rammes af belægningsreglerne, kan føre til, at man i stedet kan pålægges en sanktion for manglende
jobsøgning.
Vi vil derfor opfordre til, at det gøres tydeligt, at et medlem ikke skal pålægges en sanktion, hvis
medlemmet går i fuldtidsarbejde i løbet af en måned, og at dette gælder, uanset om der er sket en
egentlig registrering af mindre intensiv indsats og uanset om medlemmet er tilmeldt jobcentret
måneden ud.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Samtalen
Vi er positive over for, at samtalen omkring den manglende jobsøgning/registrering af jobsøgning vil
kunne indgå som én af de to lovpligtige rådighedssamtaler, som a-kasserne er forpligtede til at
afholde inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed.
Vi mener dog, at det er helt unødvendigt, at a-kassen rent faktisk skal afholde samtalen med et
medlem, der forud for samtalen har foretaget korrekt registrering af sin jobsøgning. Det er efter
vores opfattelse spild af ressourcer og formålsløst, at a-kasserne skal afholde en samtale med
medlemmet, når medlemmet allerede har efterlevet kravene i a-kassens agterskrivelse. Vi ser derfor
gerne, at a-kasserne alene skal afholde samtalen med de medlemmer, der ikke har (efter-)registreret
deres jobsøgning forud for samtalen.
Alternativt bør det som minimum være muligt for a-kasserne at afholde en digital eller telefonisk
samtale med de medlemmer, der er udtrukket til samtale, men som har efterregistreret
jobsøgningen forud for samtalen.
Herudover mener vi, at det bliver administrativt tungt at skulle holde en samtale, som ikke har kunnet
holdes, med et medlem der er kommet i arbejde, hvis medlemmet igen melder sig ledigt mindre end
3 måneder efter måneden med manglende jobsøgning. Vi ser helst, at en samtale her ikke skal
holdes.
Gyldige grunde
I den gældende lovs bestemmelser omkring selvforskyldt ledighed ved afslag og ophør fremgår det af
lovens ordlyd, at et medlem kun bliver selvforskyldt ledig i de omhandlede situationer, hvis
medlemmet agerer uden en fyldestgørende grund.
I den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 6, er ordene ”fyldestgørende grund” imidlertid udeladt. Det
harmonerer ikke med, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at de
gyldige grunde også finder anvendelse ved sanktion for manglende jobsøgning. Vi har svært ved at
se, hvordan reglerne om gyldige grunde i bekendtgørelsen skal finde anvendelse uden en hjemmel i
loven. Vi mener derfor, at § 63, stk. 1, nr. 6, bør formuleres sådan, at medlemmet alene bliver
selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet ikke har en fyldestgørende grund til den manglende
jobsøgning.
Sanktionen
Efter det foreslåede skal sanktionen for den manglende jobsøgning bestå i en karantæne for
selvforskyldt ledighed efter de gældende regler. Efter gældende regler er der tale om en karantæne
på 3 uger, dvs. 111 timer for fuldtidsforsikrede og 90 timer for deltidsforsikrede.
I bemærkningerne til det foreslåede er der dog nævnt et kronebeløb, som sanktionen højst ville
kunne svare til. Det er ikke normal praksis for a-kasserne at opgøre karantæner som kronebeløb, og vi
ser derfor gerne, at det afsnit udgår af bemærkningerne, og at det i stedet alene fremgår, at
sanktionen består i en karantæne på 3 uger, dvs. 111 henholdsvis 90 timer.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Fastholdes det, at selve beløbet skal fremgå, bør det fremgå korrekt. Det nævnte beløb på 13.395 kr.
svarer pga. afrundinger ikke til 111 timers dagpenge med højeste dagpengesats for
fuldtidsforsikrede, når det skal opgøres efter månedsudbetalingsreglerne. For et medlem med
højeste dagpengesats vil 3 ugers karantæne svare til, at medlemmet vil blive modregnet for op til
13.397 kr.
Med venlig hilsen
KAREN LOUISE RIIS
Vicedirektør
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0017.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vedhæftet er Datatilsynet høringssvar i sagen med styrelsens j.nr.: 21/14484.
Med venlig hilsen
Sara Koch Jørgensen
Fuldmægtig, cand.jur.
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0018.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
3. januar 2022
J.nr. 2021-11-0766
Dok.nr. 428692
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejds-
markedet m.v.
1.
Ved e-mail af 14. december 2021 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at lovforslaget bl.a. indeholder forslag
om, at der indføres et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af
deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af joban-
søgning.
Af udkastets § 4, nr. 1, fremgår, at der i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-
kedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages bl.a. følgende ændrin-
ger:
”1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering,
indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.«”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Om forholdet til databeskyttelsesreglerne fremgår af udkastets afsnit 3:
”Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at behandlingen af personoplysninger
kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
I forbindelse med forslaget om at indføre et forbud mod, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere
om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøg-
ning, kan det bemærkes, at indsamler en arbejdsgiver oplysninger om en ansøgers alder, er
der tale om behandling af personlysninger i databeskyttelsesforordningens forstand, jf. forord-
ningens artikel 4, stk. 2. Behandling – herunder indsamling – af oplysninger om en ansøgers
alder skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og skal dermed overholde
de grundlæggende principper i artikel 5.
Indsamler en arbejdsgiver oplysninger om en ansøgers alder, som ikke er nødvendige i forhold
til formålet, nemlig at vurdere, om ansøgeren er kvalificeret til en ledig stilling, overtrædes et
grundlæggende princip i artikel 5, stk. 1, litra c.
Det er således i overensstemmelse med grundprincippet om dataminimering i artikel 5, stk. 1,
litra c, at der med forslaget foreslås, at en arbejdsgiver i forbindelse med rekruttering ikke må
kræve oplysninger om en ansøgers alder - hverken i jobansøgning eller gennem elektroniske
rekrutteringssystemer.
Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behandling af nye oplysningstyper eller nye for-
mer for behandlinger.”
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at en arbejdsgiver, forudsat at det ikke vil stride
imod anden lovgivning, kan have andre og legitime formål med at indsamle oplysninger om en
ansøgers alder end til brug for at vurdere, om en ansøger er kvalificeret til en ledig stilling,
f.eks. til brug for udarbejdelsen af statistik. Dette kunne f.eks. være statistik over, hvilken de-
mografi ansøgerne har.
Såfremt dette er tilfældet, vil det normalt ikke være i strid med databeskyttelsesreglerne, her-
under det nævnte princip om dataminimering, hvis arbejdsgiveren indsamler sådanne oplys-
ninger.
Disse nuancer ses ikke beskrevet i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreglerne. Hertil
kommer, at det omtalte princip om dataminimering i databeskyttelsesforordningen skal ses i
lyset af bl.a. anden lovgivning. Det er således ikke korrekt at tale om, at et forbud kan være i
overensstemmelse - eller i strid - med princippet om dataminimering.
Datatilsynet skal derfor henstille, at de oven for kursiverede afsnit omskrives for at tage højde
herfor eller alternativt helt slettes.
For god ordens skyld bemærker Datatilsynet, at databeskyttelsesreglerne i sagens natur ikke
er til hinder for, at der indføres et forbud som det foreslåede.
Datatilsynet har herudover noteret sig, at lovforslaget ikke giver anledning til behandling af nye
oplysningstyper eller nye former for behandlinger.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
Side 2 af 2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0020.png
Hermed vedlægges der et høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B) og
et høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
Venlig hilsen
Camilla Kjær Mårtonsson
|
Overassistent
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K
Dir. tlf.: 3337 7888
Mobil: 4136 1651
[email protected]
www.deg.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0021.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 5. januar 2022
Vedrørende sagsnr.: 21/14484
Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
–
Bestyrelserne (DEG-B) kvitterer for muligheden for at afgive
høringssvar vedr. ovenstående høring.
Der henvises til organisationernes selvstændige høringssvar.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Lotte Mollerup
Chefkonsulent
–
rådgivning
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0022.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 5. januar 2022
Vedrørende sagsnr.: 21/14484
Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
–
Lederne (DEG-) kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. ovenstående høring.
For de unge uddannelseshjælpsmodtagere,
der efter eget ønske gives en jobrettet indsats efter ”forsøg
med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning”, jf. høringsbrevet, mener DEG-L, at der
bør indtænkes et uddannelsesperspektiv i den jobrettede indsats, således, at der arbejdes hen imod, at den
jobrettede indsats på sigt kan konverteres til fx en ordinær læreplads.
Derudover har foreningen ingen bemærkninger til høringen.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Lotte Mollerup
Chefkonsulent
–
rådgivning
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0023.png
Til rette vedkommende,
Høringssvar vedhæftet mail.
Venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent og Jurist
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0024.png
Journalnr.
Jurist
Telefon
Merethe Laursen
22 68 23 05
[email protected]
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
E-mail
Dato: 04. januar 2022
J.nr. 21/14484
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
DUKH ønsker at knytte kommentar til forslag om sanktion for jobparate ledige, der ikke søger
arbejde i en måned.
Det anses for problematisk at erstatte fakultativ bestemmelse om, at der kan tildeles sanktion, hvis
den jobparate ikke har rimelig grund til ikke at have været aktiv jobsøgende, med en bestemmelse
hvor der tildeles sanktion, hvis der ikke er søgt job i en måned.
Som eksempelvis psykisk sårbar på arbejdsmarkedet, kan der være mange gode grunde til, at
man ikke har været aktivt jobsøgende i en måned. Sanktion bør derfor først tildeles efter en
vurdering af baggrunden for den manglende jobsøgning.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0025.png
Kære Sara Shin Rahbek Nagel,
FA beklager den forkerte henvisning til BM og fremsender derfor tilrettet version.
Under henvisning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings høring af 14. december
2021 følger hermed Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
E:
[email protected]
T:
+4 53 38 16 23
M:
+45 23 82 53 24
Amaliegade 7
1256 København K
Fra:
David Luxhøj-Pedersen
Sendt:
5. januar 2022 18:10
Til:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Emne:
Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar over udkast til ændring lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. - J.nr. 21/14484
Kære Sara Shin Rahbek Nagel,
Under henvisning til Beskæftigelsesministeriets høring af 14. december 2021 følger hermed
Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
E:
[email protected]
T:
+4 53 38 16 23
M:
+45 23 82 53 24
Amaliegade 7
1256 København K
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0026.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att. Sara Shin Rahbek Nagel
Høringssvar over udkast til ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-
kedet m.v.
5. januar 2022
DLP
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har følgende be-
mærkninger:
FA støtter lovforslagets del om at forbyde negativ aldersdiskrimination og sikre at rekrutterings-
processen er lige for alle ansøgere uanset alder.
FA gør opmærksom på, at den supplerende tekst til lovforslaget, hvorefter ”Forslaget
ændrer ikke
på, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne anmode om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse,
uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, hvor det er sagligt og hensigtsmæssigt efter lovens
undtagelsesmuligheder”
bør fremgå direkte af lovteksten.
Herudover bør det af lovteksten tillige fremgå direkte hvilke undtagelsesmuligheder, der refereres
til. Det er således meget vigtigt, at der ikke hersker tvivl om, hvad der henvises til – dette i særde-
leshed, fordi der med den ny lovtekst reguleres situationer, som ikke tidligere har været reguleret,
jf. anvendelsen af begreberne ”indlevering,
indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøg-
ning”,
som er helt nye og specifikke og ikke reguleret af den gældende forskelsbehandlingslov,
herunder heller ikke af relevante, specifikke undtagelsesregler.
Der er således stærkt behov for enten, at de specifikke undtagelsesmuligheder direkte opregnes
– alternativt, at der specifikt henvises til de steder i forskelsbehandlingsloven, hvor de findes.
FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning til.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen,
Juridisk konsulent
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0027.png
Kære I
Se vedlagte høringssvar fra FH
Med venlig hilsen
Thomas Werlauff
Konsulent, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6423 / Mobil: 2812 0358 / Mail:
[email protected]
Fagbevægelsens Hovedorganisation /
www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0028.png
Sagsnr. 21-3290
Vores ref. TWE/kiak
4. januar 2022
Høringssvar om udkast til lovforslag om udmøntningen af
Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft
Beskæftigelsesministeriet har den 14. december sendt et lovudkast i høring, der udmønter
trepartsaftale om mangel på arbejdskraft af 6. oktober 2021. FH takker for det fremsendte
lovudkast og har nedenstående bemærkninger til lovforslaget og den valgte udmøntning af
trepartsaftale om mangel på arbejdskraft.
Vedr. sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned
Uproportionel udmøntning af ny sanktion
FH anerkender, at der med trepartsaftalen er indgået aftale om at indføre en ny sanktion ved
manglende jobsøgning. Det er dog FH’s opfattelse, at det havde været mere hensigtsmæssigt,
hvis sanktionen i højere grad var proportionel med forseelsen
og udmøntet som en ”så længe”
sanktion. Brugen af karantæne flugter ikke med den eksisterende regelanvendelse, hvor
karantæner gives ift.
selvforskyldt ledighed og ”så længe” sanktioner anvendes i
forbindelse
med manglende rådighed. FH noterer sig, at den nye sanktion fritages for reglerne om
gentagelsesvirkning, da det aldrig har været en del af drøftelserne i forbindelse med
trepartsforhandlingerne. Derudover er det fornuftigt, at rådighedssamtalen om den manglende
registrerede jobsøgning vil kunne indgå som en af de to lovpligtige rådighedssamtaler.
Præcisering af formuleringen om manglende jobsøgning
Det bør præciseres, at
”manglende
jobsøgning” betyder ingen jobsøgningen i den pågældende
kalendermåned, og at medlemmet ikke kan sanktioneres efter reglerne om den nye sanktion,
så længe medlemmet har søgt blot ét job i den pågældende kalendermåned.
Herudover bør det præciseret, at
”jobsøgning”
forstås bredt, og ikke kun som skriftlige
ansøgninger. På dele af arbejdsmarkedet er det kutyme, at jobsøgning foregår via personligt
fremmøde og ikke via skriftlig ansøgning. Det fremgår desuden af aftaleteksten, at ledige skal
have en sanktion,
”
hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel
kalendermåned
”.
Det må betyde, at hvis de ledige har søgt job
–
uanset hvordan, skal der ikke
sanktioneres. Følgelig bør formuleringen om
”upload af jobansøgning”
i det fremsendte
udmøntningsnotat og lovudkast om sanktionering justeres.
Opgørelse af ledighed ved nytilmelding
Det følger af de nugældende regler, at et forsikret medlem skal indkaldes til en CV-samtale
med a-kassen senest 14 dage efter tilmelding som ledig. Medlemmet skal efter
rådighedsreglerne stå til rådighed fra første ledighedsdag, men rådgives først om pligten til at
registrere jobsøgning/joblogge i forbindelse med CV-samtalen, ligesom medlemmet her
orienteres om, hvordan man joblogger. Opgørelsen af ledighedsperiode uden registreret
jobsøgning bør således først påbegyndes fra datoen efter CV-samtalens afholdelse og ikke fra
medlemmets første ledighedsdag.
Opgørelse ved manglende afmelding
Det er vigtigt, at ledige dagpengemodtagere, som tager arbejde, og som dermed efterlever
intentionerne i lovgivningen, ikke bliver straffet med en sanktion, hvis de glemmer at afmelde
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
sig jobcenteret. Det er således problematisk, at perioder med tilmelding som ledig medregnes
til ledighedsperioden i de tilfælde, hvor medlemmet har haft arbejde den pågældende dag,
men ikke har afmeldt sig.
Eftersom medlemmet var registreret som tilmeldt i jobcenteret, vil dagen tælle med i
opgørelsen som en ”ledig dag”.
Hvis der senere ved indsendelse af dagpengekortet oplyses
om løntimerne, og der sker fradrag i dagpengene, så har medlemmet ikke gjort noget forkert
ved ikke at afmelde sig den pågældende dag, men kan blive straffet herfor via de nye
sanktionsregler.
Derfor bør det være muligt for medlemmet at berigtige denne oplysning til rådighedssamtalen
med a-kassen, hvis den pågældende har været i arbejde, men i den forbindelse har glemt at
framelde sig jobcenteret. Dette følger retten til at berigtige egne oplysninger, som er af
principiel betydning.
Registrering af mindre intensiv indsats
Korrekt registreringen af mindre intensiv indsats (MII) er helt centralt, når der indføres en ny
sanktion. Det er kun jobcentrene (og forsøgs-a-kasserne i a-kasseforsøget), der kan registrere
mindre intensiv indsats. Der er dog mange dagpengemodtagere, som ikke bliver registreret
med mindre intensiv indsats af jobcenteret, ofte fordi de fx går i job og der ikke er samtaler
eller aktiviteter i jobcenteret i perioden. Derfor foreslås det, at a-kasserne får mulighed for at
registrere mindre intensiv indsats, da det ikke må være en manglende/mangelfuld registrering,
der resulterer i en sanktion.
Afholdelse af rådighedssamtale
Det bør præciseres, at medlemmer uden registreret jobsøgning i en kalendermåned skal
kontaktes af a-kassen og indkaldes til en rådighedssamtale af a-kassen, hvis de
reelt
ikke har
søgt arbejde - men at medlemmet som udgangspunkt kan nøjes med at efterregistrere
jobsøgningen, hvis de har søgt arbejde, men blot har glemt at registrere det. Medlemmer, som
har efterregistret deres jobsøgning, skal ikke til samtale. En fastholdelse af kravet om
afholdelse af en samtale vil betyde unødvendigt ressourcespild for den ledige samt a-kasserne.
Derudover bør det præciseres, at samtalen i a-kassen kan afholdes som en fysisk samtale,
men efter en konkret vurdering alternativt kan afholdes som en telefonisk eller virtuel samtale.
Manglende lovgivning ift. joblog-dage
Begrebet joblog-dage er ikke defineret i den eksisterende lovgivning. Det er et begreb, som
tilhører STARs metodeanvisninger. Det vil give vejlednings- og retssikkerhedsmæssige
udfordringer, hvis ikke det tydeligt fremgår af lov og regler, hvilke dage der tæller med i de 50
pct. Derudover bør antallet af joblog-dage defineres som et fast antal kalenderdage uagtet
antallet af kalenderdage i måneden for at sikre smidig implementering og administration. Når
antallet af joblog-dage opgøres, skal der ske fratræk af de dage, hvor medlemmet ikke skal
stå til rådighed.
Lovændring fremfor bekendtgørelsesændring
FH finder det kritisabelt, at Beskæftigelsesministeriet forventer at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau om forholdet mellem reglerne om tab af dagpengeret som følge af
manglende rådighed (300-timers-arbejdskrav) og reglerne om den nye sanktion for manglende
jobsøgning. Det er ikke elementer, som kan håndteres på bekendtgørelsesniveau, men som
kræver inddragelse af Folketinget.
Side 2 af 3
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Partshøring før sanktionering
Det fremgår af forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke forud for
en sanktionering skal foretage en vurdering af, om personen har haft rimelig grunde til ikke at
være jobsøgende /opfylde forpligtigelsen i en hel kalendermåned.
FH mener, at dette forslag tilsidesætter personens retssikkerhed, når der ikke foretages en
partshøring, inden en sanktion iværksættes. Ved en partshøring får kommunen mulighed for
at vurdere, om der har været rimelig grunde til at personen ikke opfyldte sin forpligtigelse.
Der kan være rimelig grunde til stede, der betyder, at personer har været forhindret i at
opfylde sin forpligtelse og derfor bør der ikke kunne sanktioneres, før der har fundet en
partshøring sted.
Side 3 af 3
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0031.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hermed fremsendes Forhandlingsfællesskabets høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. – sagsnr. 21/14484.
Med venlig hilsen
Eva Agerlin
Chefkonsulent
Løngangstræde 25, 1.
1468 København K
Direkte tlf. 3347 0615
Mobil tlf. 5137 6907
E-mail:
[email protected]
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0032.png
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0033.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Der henvises til styrelsens sagsnr. 21/14484.
Med venlig hilsen Sinja Laursen
SINJA KONGSHØJ LAURSEN
SPECIALKONSULENT
LIGEBEHANDLINGSAFDELINGEN
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
TELEFON +45 91325632
[email protected]
MENNESKERET.DK
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0034.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
E-mail sendt til
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325632
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/03645-2
5. JANUAR 2022
HØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV
BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV OM AKTIV
SOCIALPOLITIK, LOV OM
ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG LOV OM
FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ
ARBEJDSMARKEDET M.V.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 14.
december 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet m.v.
Instituttet finder det positivt, at styrelsen med lovudkastet indfører et
forbud i forskelsbehandlingsloven mod, at arbejdsgivere screener
jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering,
indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning.
Instituttets har i et policy brief fra 2020
1
anbefalet, at der sikres mere
åbenhed omkring alder i ansættelsesprocessen, fordi det kan være
svært at løfte bevisbyrden for aldersdiskrimination. Arbejdsstyrken i
Danmark forøges over de kommende år, fordi der dels er flere ældre
arbejdstagere, og fordi arbejdstagerne dels skal være flere år på
arbejdsmarkedet. Det betyder, at den ældste del af arbejdsstyrken
kommer til at udgøre en større del af arbejdsmarkedet i de kommende
år. Djøfs undersøgelse fra 2020 baseret på data fra Danmarks Statistik
1
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/
Policy%20Brief%20aldersdiskrimination%20august%202020_tilg%C3%A
6ngeliggjort.pdf
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
viser, at kun 13 % af alle nyansatte lønmodtagere var over 55 år i 2019.
Det er derfor væsentligt, at ældre arbejdstagere får lige adgang til nye
stillinger, så det ikke fører til et mere fastlåst arbejdsmarked.
Det er Instituttets vurdering, at lovudkastet kan være med til at
forebygge forskelsbehandling på grund af alder i
ansættelsessituationer.
Instituttet har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget som
vedrører 1) forsøg med jobrettet indsats for unge og 2) sanktion for
jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned.
Der henvises til styrelsens j.nr. 21/14484.
Med venlig hilsen
Sinja Laursen
SPECIALKONSULENT
2/2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0036.png
Kære alle
Hermed fremsendes KL’s høringssvar til lovforslag, der udmønter
Trepartsaftale om mangel på
arbejdskraft.
Høringssvaret har samme indhold som høringssvaret til præhøringen, med en tilføjelse om den del der af
lovforslaget, der omhandler
Forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres
alder.
Med venlig hilsen
Ellen Sveistrup Dahl
Chefkonsulent
Beskæftigelse og Integration
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3444
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0037.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
Sara Shin Rahbek Nagel,
[email protected],
Özlem Saföz,
[email protected],
Anders
Faurholdt Lillelund,
[email protected]
og Cecilie Hertel Thygesen,
[email protected],
Høringssvar til lovforslag der udmønter Trepartsaftale om
mangel på arbejdskraft
KL har den 14. december 2021 modtaget udkast til lovforslag om
udmøntningen af Trepartsaftale med svarfrist den 5. januar 2022. KL
bemærker, at på grund af den meget korte høringsfrist, har det ikke
været muligt at drøfte lovforslaget med kommunerne, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt.
KL ser de to initiativer -
forsøg med jobrettet indsats for unge og sanktion
for jobparate ledige der ikke søger arbejde i en måned
– som to gode
målrettede initiativer, som kan fungere hurtigt og smidigt. KL undrer sig
derfor over, at der er lagt op til en så bureaukratisk model for
implementering. Noget der virkede simpelt at forstå og implementere,
bliver gjort bøvlet for kommunerne.
Forsøg med jobrettet indsats
KL stiller sig undrende overfor, at der er behov for udmøntning på
bekendtgørelsesniveau for at monitorere og evaluere forsøget. Det virker
voldsomt, og der kan sagtens gennemføres en evaluering af forsøget
uden bekendtgørelser.
Da bemyndigelsesbestemmelsen i bekendtgørelsen er meget bredt
affattet, og den påtænkte anvendelse samtidig ikke er fyldestgørende
beskrevet, bliver det uklart for kommunerne, hvad det kommer til at
betyde af ekstra opgaver. Det trækker i en helt forkert retning, at
medarbejderne skal bruge tid på et uigennemskueligt regelsæt.
KL er enig i den beskrevne tilgang, hvor kommunerne skal registrere at
de unge er undtaget fra uddannelsespålægget. Det må være tilstrækkelig
registrering, da målet for forsøget må være, at de unge kommer i ordinær
beskæftigelse sekundært i uddannelse.
Sanktion for jobparate ledige der ikke søger arbejde i en måned
KL vurderer, at den forslåede model til implementering af sanktioner for
kontanthjælpsmodtagere, som ikke har søgt job i en måned, virker
unødigt kompliceret. Det kan gøre det vanskeligt at nå at implementere
det i kommunerne allerede fra den 1.april 2022. KL bidrager gerne med
forslag til, hvordan modellen justeres, så forslaget kan implementeres i
foråret.
Dato: 4. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-04383
Dok. ID: 3166303
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0038.png
Forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af
deres alder
For så vidt angår de foreslåede ændringer til lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, lovforslagets § 4, skal KL
bemærke, at det er KL’s klare opfattelse, at kommunerne allerede
overholder lovens krav om, at der kun i særlige tilfælde må lægges vægt
på ansøgeres alder ved besættelse af ledige stillinger i kommunerne. KL
er, jf. trepartsaftalen, enig i formålet med disse ændringer, samtidig med
at fravigelsesmuligheden bevares i det hidtidige § 5, stk. 2, som ifølge
lovforslaget bliver § 5, stk. 3.
Det har ikke været muligt at behandle denne del af KL's høringssvar
politisk inden for tidsfristen, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk
behandling.
Dato: 4. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-04383
Dok. ID: 3166303
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Morten Mandøe
Camilla Tanghøj
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra Kristelig Fagbevægelse.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0040.png
Jeg vedhæfter Ledernes høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv social politik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet (Udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft), jf. høring af 14. december
2021.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Analysechef
Mobil 2428 2466
[email protected]
Twitter @KimMLaursen
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S
Tlf. 3283 3283
.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0041.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik, lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
Lederne har den 14. december 2021 modtaget høring om forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social
politik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod for-
skelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Med lovforslaget udmøntes tre dele af Trepartsaftale om mangel på ar-
bejdskraft indgået den 6. oktober 2021.
Indledningsvis skal Lederne påpege, at aftalen ikke løser de aktuelle pro-
blemer med mangel på arbejdskraft. Lederne ser derfor frem til, at rege-
ringen kommer med forslag, der kan løse de akutte problemer med man-
gel på arbejdskraft. Aftalen indeholder dog enkelte positive elementer.
Lederne har følgende bemærkninger til de enkelte elementer i lovforsla-
get:
Forsøg med jobrettet indsats for unge
Lederne finder positivt, at unge uden en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse på uddannelseshjælp eller overgangsydelse, kan få en jobrettet
indsats frem for en indsats målrettet uddannelse. Mange unge på uddan-
nelseshjælp har oplevet nederlag i folkeskolen og måske på en ungdoms-
uddannelse, og er derfor langt fra motiverede for yderligere uddannelse
her og nu. For mange i gruppen vil det derfor give mere mening at få et
job, som en vej ind på arbejdsmarkedet, hvor de så via relevant efterud-
dannelse kan opnå varigt fodfæste.
Lederne så derfor gerne, at muligheden for, at disse unge får en jobrettet
indsats blev en permanent mulighed og ikke kun et forsøg.
Forbud mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres
alder
Lederne finder det positivt, at der med forslaget taget et skridt i den rigtige
retning, så jobansøgere vurderes på baggrund af deres kompetencer og
kvalifikationer og ikke på baggrund af deres alder.
1/2
København
den 5. januar 2022
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0042.png
Sanktioner for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned
Lederne kan støtte, at man øger fokus på jobparate lediges jobsøgning,
særligt i en situation, hvor der er akut mangel på medarbejdere i både den
private og den offentlige sektor.
Lederne skal dog samtidig pege på, at det er vigtigt, det sker målrettet, så
mulige sanktioner rettes mod ledige, der reelt ikke står til rådighed.
Lederne finder det derfor positivt, at ledige dagpengemodtagere omfattet
af reglerne om en mindre intensiv indsats, ikke vil være omfattet af den
foreslåede sanktion, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Lederne skal i
den forbindelse foreslå, at a-kasserne selv får adgang til at registrere pe-
rioder med en mindre intensiv indsats, som det gælder i forbindelse med
a-kasseforsøget. Lederne vil samtidig foreslå, at det bliver muligt at regi-
strere disse perioder seks uger bagudrettet.
Lederne har tidligere peget på, at muligheden for at holde samtaler digitalt
eller telefonisk bør gøres permanent. Både a-kasser og jobcentre har
gode erfaringer med at holde samtaler digitalt eller telefonisk under
suspensionerne i forbindelse med covid-19.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at rådighedssamtalen
skal afholdes, uanset at medlemmet har registreret og dokumenteret job-
ansøgninger inden rådighedssamtalen. Lederne vil foreslå, at det i disse
situationer bliver muligt at afholde rådighedssamtalen digitalt eller telefo-
nisk, som det har været tilfældet under suspensionerne i forbindelse med
covid-19.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
2/2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0043.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Svar fra Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen - Høring over forslag til lov om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. - 21/14484.
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail:
[email protected]
_________________________________
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: [email protected]
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid: 9.00 – 15.00 alle hverdage
_________________________________
Fortrolige og personfølsomme oplysninger
skal sendes til [email protected]
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0044.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet – jeres j.nr. 21/14484
Ligebehandlingsnævnet har følgende bemærkninger til den del af lov-
forslaget, som vedrører forslag om ændring af forskelsbehandlingslovens
§ 5:
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, at forsla-
get om ændring af § 5, stk. 2, indebærer, at det fremover vil være di-
rekte forskelsbehandling på grund af alder, hvis en arbejdsgiver anmoder
om oplysninger om en ansøgers alder i jobansøgningen eller gennem
elektroniske rekrutteringssystemer. Hvis forbuddet overtrædes, vil det
kunne straffes med bøde efter forskelsbehandlingslovens § 8.
Ligebehandlingsnævnet kan efter forslaget behandle klager over over-
trædelse af forbuddet i den foreslåede § 5, stk. 2. Nævnet kan ikke ud-
stede en bøde, og en anmeldelse af overtrædelse af forbuddet vil derfor
skulle indgives til politiet.
Ligebehandlingsnævnet bemærker hertil, at nævnet heller ikke vil kunne
tilkende en godtgørelse for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse
i § 5, stk. 2, om forbud mod, at en arbejdsgiver anmoder om oplysninger
om en ansøgers alder i forbindelse mod en jobansøgning.
Forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, hjemler således alene mulighed
for at tilkende en godtgørelse ved overtrædelse af lovens §§ 2-4, som
blandt andet omhandler forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse.
5. januar 2022
J.nr. 21-55221
Ankestyrelsen
Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Ligebehandlingsnævnet bemærker endvidere, at der må forventes et
større antal klagesager i anledning af den foreslåede bestemmelse.
Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 1, stk. 7, kan en klage indbrin-
ges af den, der har retlig interesse i sagen.
I sager om afslag på ansættelse efter de nugældende regler vil en klager
efter nævnets praksis have retlig interesse i sagen, hvis den pågældende
kan dokumentere at have ansøgt stillingen eller er blevet afholdt fra at
søge som følge af oplysninger i ansøgningen, som tyder på, at vedkom-
mende f.eks. på grund af sin alder alligevel ikke ville komme i betragt-
ning til stillingen.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, må det forventes,
at det vil være tilstrækkeligt til at dokumentere en retlig interesse i en
klage over overtrædelse af bestemmelsen, at klageren enten har søgt
den opslåede stilling eller oplyser at have afholdt sig fra at søge som
følge af, at arbejdsgiveren har anmodet om oplysninger om ansøgernes
alder i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.
Et meget stort antal personer må således forventes at kunne godtgøre
en retlig interesse i en sådan klage, og med en selvstændig klageadgang
til Ligebehandlingsnævnet over manglende overholdelse af den foreslå-
ede § 5, stk. 2, må forslaget derfor forventes at medføre betydelige ad-
ministrative konsekvenser.
Som nævnt vil nævnet efter det foreliggende udkast ikke kunne tilkende
en godtgørelse for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 5,
stk. 2, selvom klageren måtte få medhold i en klage herom. Nævnet vil
alene kunne henvise klageren til at indgive en politianmeldelse, men vil
ikke kunne tilkende klageren en økonomisk godtgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at Ligebehandlingsnævnet som hidtil vil
kunne tilkende en godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingslo-
vens § 2, hvis en ansøger til en ledig stilling er blevet udsat for ulovlig
forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslag på en an-
søgning.
Ved vurderingen af en sådan klage vil nævnet kunne inddrage samtlige
sagens faktiske oplysninger. Nævnet vil herunder kunne inddrage en op-
lysning om, at den indklagede arbejdsgiver har anmodet om ansøgerens
alder i forbindelse med indgivelse af ansøgningen. Det vil bero på en
konkret vurdering af sagens omstændigheder, om det i sig selv vil være
2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
tilstrækkeligt til at fastslå, at klageren har påvist faktiske omstændighe-
der, der giver anledning til at formode, at den pågældende har været ud-
sat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med et afslag
på en ansøgning.
Ankestyrelsen har som sekretariat for Ligebehandlingsnævnet vurderet
de økonomiske omkostninger ved forslaget. Ligebehandlingsnævnet for-
ventes med det nye forslag at modtage 50 sager om året. Der er tale om
et forsigtigt skøn, da der er tale om en ny bestemmelse og dermed et
usikkert grundlag for vurderingen. Det øgede antal sager vurderes at
medføre merudgifter på 0,7 mio. kr. årligt for Ligebehandlingsnævnet.
På vegne af nævnet
Anne Louise Bødker Petersen
3
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0047.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høring vedrørende Forslag til Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Til lovforslagets § 2, nr. 4:
Den 5. januar 2022
J.nr. 21-55221
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
Følgende fremgår af den foreslåede ordlyd i aktivlovens §39, stk. 2:
”Stk. 2. Uanset at en person ikke opfylder kravet i nr. 8 om, at hvis
personen uden rimelig grund ikke har registreret sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte
frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen i perioden fra og med den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke skulle have hjælpen
nedsat efter § 40. I stedet vil gælde, at en person, der har undladt at
være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for
jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel
kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skal have hjælpen nedsat
efter § 40.”
Ankestyrelsen forstår ordlyden således, at det foreslås, at kommunens
mulighed for at sanktionere efter § 39, nr. 8, i perioden fra 1. april 2022
til 31. december 2023 er suspenderet, og at kommunen i stedet alene
skal sanktionere en borger, hvis § 13 a, stk. 4, 1. pkt., ikke kan anses
for overholdt.
Følgende fremgår imidlertid af bemærkningerne (til nr. 4, side 57, sidste
afsnit):
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
”En person, der senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret
og registeret, at personen har været jobsøgende i forudgående
kalendermåned, vil ikke skulle have en sanktion efter forslaget til § 39,
stk. 2. Kommunen vil i stedet skulle undersøge, om betingelserne for at
sanktionere efter forslaget til § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, er
opfyldt. Hvis personen har overholdt aftalen om jobsøgningsaktiviteter,
skal personen heller ikke have en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om
aktiv socialpolitik.”
Bemærkningerne giver anledning til tvivl om, hvorvidt kommunen
alligevel fortsat skal anvende sanktionsmuligheden i § 39, nr. 8, hvis
kommunen ikke kan sanktionere borger efter den nye bestemmelse i §
39, stk. 2.
Vi foreslår, at det præciseres, om de to sanktionsmuligheder begge vil
kunne anvendes i perioden fra den 1. april 2022 til 31. december 2023, og
at det i givet fald præcisereres, hvordan de to sanktionsmuligheder finder
anvendelse sideløbende.
På baggrund af lovforslagets nuværende formulering og vores tvivl, jf.
ovenstående, kan vi ikke på nuværende tidspunkt afgive yderligere
bemærkninger i relation til reglernes anvendelse i praksis, da sådanne
bemærkninger vil forudsætte, at forholdet mellem § 39, stk. 2, og § 39, nr.
8, grundlæggende afklares.
Venlig hilsen
Annedorte Elklit Pedersen
2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Fra:
Søren Carøe (Rflam.org)
Til:
Sara Shin Rahbek Nagel; Özlem Saföz; Anders Faurholdt Lillelund; Cecilie Hertel Thygesen
Cc:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne:
SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. - 21/14484
Dato:
4. januar 2022 09:04:37
Vedhæftede filer:
image002.png
image003.png
image004.png
Tak for opfordringen til at kommentere forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Det fremgår af høringsbrevet, at ovennævnte lovforslag udmønter trepartsaftalen af 6. oktober 2021
om mangel på arbejdskraft.
Vi mener principielt, at det er forkert, at lovforslag sendes i høring, når de baseres på indgåede
aftaler, der reelt ikke står til at ændre.
Vi håber imidlertid, at nedenstående bemærkninger om den nye § 39, stk. 2 i Lov om aktiv
socialpolitik kan få betydning i forbindelse med den efterfølgende administration:
Man erstatter en fakultativ bestemmelse om, at der kan tildeles sanktion, hvis den jobparate ikke
har rimelig grund til ikke at have været aktiv jobsøgende, med en bestemmelse, hvor den
jobparate skal tildeles en sanktion, hvis der ikke er søgt job i 1 måned, uanset om der har været en
rimelig grund hertil eller ej.
Hvis man er jobsøgende og samtidig psykisk sårbar på arbejdsmarkedet (eller på vej ind på
arbejdsmarkedet), kan der være gode grunde til, at man ikke har været aktivt jobsøgende i en
måned, hvilket der bør tages hensyn til, inden der sanktioneres.
Der er én løsning til hvert menneske. Det er derfor nødvendigt at forstå de individuelle udfordringer
og skræddersy løsninger, der passer til. Mange jobcentre har ikke den nødvendige ekspertise, der
skal til for at kunne bistå borgere med komplekse udfordringer optimalt, herunder forklare
virksomhedernes behov for kompetencer. Derfor bliver resultatet ofte, at en borger med fysiske
eller psykiske udfordringer er nødt til at varetage flere deltidsjobs - undertiden i forskellige
virksomheder - for at opnå selvforsørgelse.
Med de nuværende historisk lave ledighedstal bør det som udgangspunkt være et
samfundsproblem og ikke et individuelt problem, at der ikke er tilstrækkeligt arbejdskraft i
samfundet. Der bør derfor ikke anvendes sanktioner over for svage borgere, som er lovligt
undskyldt, hvis de i en periode har mentale udfordringer, der tapper dem for energi til at søge job.
De kan eksempelvis have været aktivt jobsøgende, men fået mange afslag, hvilket får dem til at
miste modet.
Det er derfor ikke rimeligt, at manglende jobsøgning i en måned automatisk udløser en sanktion
uanset rimelig grund. Man skal ikke tvinges til aktiv jobsøgning, hvis man er psykisk sårbar og har en
periode, hvor det er urealistisk at bruge ressourcer på at søge job.
Vi har derudover følgende generelle bemærkninger:
Behov for forudgående afklaring
En stor del af de mennesker, der har psykiske udfordringer, vil formodentlig ikke være jobparate, men
aktivitetsparate. I denne kategori er sanktionsreglerne lidt lempeligere, og det afhænger af en konkret
socialfaglig vurdering, om en borger på offentlig forsørgelse kan deltage i aktiviteter, det være sig
aktiv jobsøgning, uddannelse, mentoring m.v.
En psykisk sårbar, der er vurderet jobparat, vil være pålagt aktiv jobsøgning. Såfremt det ikke kan
lade sig gøre af den ene eller anden årsag, skal sagsbehandleren tage stilling til og skriftligt gøre
rede for, hvilke initiativer der skal sættes i værk.
Det er således sammenfattende vigtigt, at der ikke sanktioneres uden forudgående forsøg på
afklaring.
Behov for et mellemtrin mellem aktivitets- og jobparat
Hvis man ikke er i stand til jævnligt at søge job på grund af midlertidige eller varige forhold, bør man
ikke vurderes jobparat. Jobparate bør være den gruppe borgere, som reelt står til rådighed for
arbejdsmarkedet, og som er
klar
til at træde direkte ind i ordinær beskæftigelse, eventuelt efter en
kort opkvalificerende periode i praktik eller med løntilskud.
Der er langt fra at være reelt jobparat til aktivitetsparat. Derfor mangler der et mellemtrin.
Konsekvensen er, at virksomhederne hyppigt får eller anvises medarbejdere, som reelt ikke er
jobparate.
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det er selvsagt spild af alles tid og ressourcer, når en borger sendes direkte i job, selv om
vedkommende ikke er i stand til at indfri forventningerne. Han eller hun har derimod brug for en
langsommere ”indflyvning” - og har altså heller ikke brug for at blive sidestillet med gruppen af
aktivitetsparate.
Svært at sanktionere jobparate på dagpengeområdet
For den gruppe borgere, der er jobparate, er der i praksis for få reelle sanktionsmuligheder, når de
ikke er jobsøgende.
Det er særligt slemt på dagpengeområdet, hvor der findes mange eksempler på, at der intet sker, når
jobcentrene indstiller til sanktion i a-kasserne. Det er uforståeligt, at det er muligt at møde ledige, der
takker nej til et job til en månedsløn på for eksempel 25.000 kr. for i stedet at hæve kontanthjælp eller
dagpenge, uden at der sanktioneres.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0051.png
Vedhæftet er Rådet for Socialt Udsattes høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Med venlig hilsen
Laura Kofod
Politisk konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m
+45 41 85 10 64
e
[email protected]
w
www.udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
Følg Rådet for Socialt Udsatte på
Facebook
og
Twitter
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0052.png
STAR
[email protected]
23. december 2021
Høringssvar vedr. udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft: Forsøg
med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at
arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder.
Rådet takker for høringen.
Rådet støtter op om, at der laves forsøg med jobrettet indsats til unge under 30 år uden
kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt at gribe de unges motivation, hvor den er. Hvis
en ung ikke ønsker, at starte uddannelse kan det umiddelbart virke fornuftigt i stedet at lade
dem få en jobrettet indsats. I den forbindelse lægger Rådet vægt på at der er tale om et tilbud,
og unge har ret til at vælge fortsat at få en uddannelsesrettet indsats frem for en jobrettet, at
ordningen er midlertidig og der bliver arbejdet grundigt med evaluering af forsøget.
Som en del af aftalen indføres nye sanktioner for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate
kontanthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere, hvis de ikke lever op til krav om
jobsøgning. Det er et opmærksomhedspunkt, at ydelserne på uddannelseshjælp og
overgangsydelse i forvejen er så lave, at de ikke kan dække et beskedent minimumsbudget.
Derfor ser Rådet med bekymring på at der indføres mulighed for yderlige økonomiske
sanktioner over for især disse grupper. Samtidig er de foreslåede sanktioner af et omfang, så
modtagere af andre ydelser også vil kunne risikere at komme under et minimumsbudget. Når
borgere sanktioneres, så deres indkomst ikke længere kan dække de mest basale og faste
udgifter, så øges risikoen for bl.a. gældsætning og hjemløshed. Derfor kan Rådet ikke anbefale,
at udvide sanktionsmulighederne.
Rådet henstiller til at såfremt de nye sanktioner gennemføres, så følges de af udvidet ansvar
for at vejlede, og en opsøgende indsats for at sikre, at ydelsesmodtagere i risiko for sanktioner
er opmærksomme på situationen, og at kommunen derudover er opmærksom og reagere på
evt. konsekvenser ift. fx huslejebetalinger.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0053.png
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup, Sekretariatsleder
SAND – De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tel. 89937060
Mobil 20987921
[email protected]
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0054.png
STAR
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
København 5. januar 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
Overordnede betragtninger
SAND – De hjemløses landsorganisation takker for høringsskrivelsen.
De foreslåede ændringer understøtter en diskurs om, at der bør sanktioneres
tidligere og hårdere overfor ledige; at kontanthjælpsmodtagere over en bred
kam er dovne og ugidelige, og bevidst modsætter sig systemets ”velmenende”,
faste og retningsvisende tiltag.
Vi forventer at de foreslåede stramninger, uagtet målgruppedefinitionen, vil
sive nedad i systemet og ramme en bredere gruppe end de var tiltænkt –
herunder hjemløse.
Lovforslaget tager afsæt i den verserende debat om mangel på arbejdskraft. I
den debat er det meget tydeligt, at ingen – arbejdsgivere, fagforeninger,
politikere eller forskere – indtænker muligheden for at opkvalificere
aktivitetsparate, for at de kan blive de hænder arbejdsmarkedet står og
mangler. De er opgivet.
Dog insisteres der på at aktivitetsparate – herunder hjemløse – skal
underlægges et system som er udviklet til en målgruppe, der er i stand til at
reagere konstruktivt på sanktioner og kontrolforanstaltninger. Det er
veldokumenteret, at det ikke virker at piske folk der ligger ned. Ligesom det er
veldokumenteret at arbejdsmarkedet ikke efterspørger personer med psykiske
problemer, sociale handicaps og/eller misbrugsproblemer. Det bør man tage
konsekvensen af og forholde sig til hvilken indsats og hvilken organisatorisk
forankring indsatsen for hjemløse og andre udsatte borgere skal have. SAND
har f.eks. lavet et borgerforslag om at hjemløse skal ud af jobcenterregi og
over i et socialt regi, hvor man gives mulighed for at arbejde konstruktivt med
de ressourcer den enkelte har. Hvor der arbejdes helhedsorienteret og med et
mere livskvalitetsforbedrende sigte frem for et ensidigt beskæftigelsessigte.
SAND vurderer at der er flere unge, der fejlagtigt indplaceres som
uddannelsesparate, til trods for at de har f.eks. psykiske problemer, et
1
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0055.png
eskalerende forbrug af alkohol eller stoffer og/eller har sociale problemer.
Sagsbehandlerne har ganske enkelt ikke kompetencerne til at kunne
gennemskue det eller tid til at forholde sig til det.
Disse unge kan have svært ved at finde sig til rette i det ordinære
uddannelsessystem. Derfor er den udvidede mulighed for at få hjælp til at
komme ind på arbejdsmarkedet, som lovforslaget beskriver, en god idé. Vi vil
dog advare imod at man har et enøjet fokus på beskæftigelse. Det skal også
sikres at den unge vejledes i at det er et tilbud at få jobrettet indsats og ikke et
krav.
KUI-lovgivningen bør også omfatte de 25-30-årige
SAND mener at den sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af
uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for unge under 25 år uden en
ungdomsuddannelse, som KUI-lovgivningen foreskriver, bør skrives tydeligt ind
i nærværende lovforslag. Selvom lovgivningen for kontanthjælpsmodtagere
over 25 år også foreskriver, at der laves en helhedsorienteret og individuel
sagsbehandling på tværs af forvaltningerne, sker det ikke i det nødvendige
omfang.
KUI-lovgivningens eksplicitering af hvordan indsatsen skal være, gavner
borgernes muligheder og øger borgerens retssikkerhed. Den bør derfor
omfatte alle unge, dvs. borgere op til 30 år, så deres muligheder for at få en
helhedsorienteret og individuel funderet indsats ligeledes øges.
Med venlig hilsen
SAND – De hjemløses landsorganisation
2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0056.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hermed fremsendes Ældre Sagens høringssvar vedr. ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Mobil: +45 21 19 59 53
[email protected]
Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96
86 86
Læs vores
privatlivspolitik
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0057.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
cc: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
4. januar 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Ældre Sagen takker for invitation til høring om lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Vores kommentarer drejer
sig om den del af de foreslåede ændringer, der knytter sig til lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Som udgangspunkt vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med den foreslåede ændring af
lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, således at en arbejdsgiver ikke længere må
anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering og uploading af en
jobansøgning. Tal viser, at omtrent hver femte arbejdsgiver frasorterer jobansøgere alene
ud fra deres alder. Selvom der i nogle tilfælde kan være saglige grunde til det, ved vi også, at
når man som senior først er blevet arbejdsløs, er det sværere at få et nyt arbejde. Således
viser tallene, at seniorer i højere grad end resten af arbejdsstyrken er berørt af
langtidsledighed.
Det har store konsekvenser for de berørte seniorer, men ikke mindst for samfundet, da
seniorerne er en stor værdifuld ressource på arbejdsmarkedet, og deres beskæftigelse er en
forudsætning for en robust dansk økonomi, hvor vi har råd til velfærd.
Et forbud mod at screene ansøgninger på baggrund af alder vil i højere grad gøre det muligt
for seniorer at blive indkaldt til jobsamtaler på baggrund af deres kvalifikationer på lige fod
med andre jobsøgende. Det er dog også Ældre Sagens vurdering, at forslaget ikke alene kan
løse udfordringen med at sikre seniorer samme mulighed for at blive ansat på baggrund af
deres kvalifikationer som andre jobsøgende.
Ældre Sagen betragter derfor forslaget som et skridt i den rigtige retning i forhold til at
komme aldersdiskriminationen og fordomme om seniorer på arbejdsmarkedet til livs. Vi
opfordrer imidlertid til, at man politisk fortsat har opmærksomhed på området, ligesom vi
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0058.png
meget gerne kommer med og indgår i drøftelser om konkrete forslag til supplerende
initiativer.
Med venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Side 2 af 2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0059.png
Til rette afdeling i STAR /person i STAR / person i Beskæftigelsesministeriet,
Hermed høringssvar fra Aalborg Kommune til ’Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.’
(Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på
arbejdskraft: Forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at
arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder).
Specifik har Aalborg en enkelt høringsbemærkning til forslagets § 5, stk. 4 og 5:
§ 5, stk. 4. Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter
lovens ikrafttræden vejlede personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden
modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik som åbenlyst uddannelsesparat eller
jobparat, om forslagets § 2, nr. 1 og 4.
§ 5, stk. 5. Forslagets § 2, nr. 1 og 4, finder først anvendelse, når personen er blevet vejledt
efter stk. 4. Stk. 6. Kommunen skal forud for en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv
socialpolitik fra og med den 1. januar 2024 have vejledt personen til en samtale om, at
pågældende vil få hjælpen nedsat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende
uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den
af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3.
Bemærkning – opdatering af STARs vejledningspjecer om alle rettigheder og pligter:
Det fremgår af forslagets § 5, stk. 4 og 5, at jobcentret har vejledningspligt overfor åbenlyst
uddannelsesparate og jobparate hurtigst muligt og senest ved førstkommende samtale efter lovens
ikrafttræden (1/4-22) og igen, når bestemmelsen ophører (1/1-2024). Vejledningen skal således være givet i
en samtale med personen inden forslagets § 2, nr. 1 og 4 kan anvendes og igen være givet, inden LAS § 39,
nr. 8 igen kan anvendes efter 1/1-24.
Det er ønskeligt – og forventeligt – at STAR opdaterer de aktuelle vejledningspjecer for målgrupperne
åbenlyst uddannelsesparate og jobparate forud for ikrafttrædelse af lovgivningen (og forud for ophør
lovgivningen igen d. 1/1-24). Dette med henblik på, at kommunerne kan anvende det materiale i form af
vejledningspjecer, som STAR har forpligtet sig på at opdatere ved ændringer.
Hvis der er spørgsmål til høringsbemærkningen, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Betina Bock Johansen
Konsulent
Job- og Ydelsessekretariatet
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Sønderbro 12
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2717
www.aalborg.dk
facebook.com/aalborgkommune
www.linkedin.com/company/jobcenter-aalborg/
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0060.png
Adressaterne på vedlagte høringsliste
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
E [email protected]
www.star.dk
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehand-
ling på arbejdsmarkedet m.v.
CVR 55568510
14. december 2021
J.nr. 21/14484
(Udmøntning
af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft: Forsøg med jobrettet
indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere
screener jobansøgere på baggrund af deres alder).
Vedlagt sendes ’Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.’ til eventuelle bemærknin-
ger.
Lovforslaget udmønter følgende tre dele af
Trepartsaftale om mangel på arbejds-
kraft,
der blev indgået den 6. oktober 2021:
Forsøg med jobrettet indsats for unge
Forbud mod at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres alder
Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned.
Lovforslaget indeholder for det første forslag om, at der skal igangsættes et forsøg,
hvor alle jobcentre vil få mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelses-
hjælpsmodtagere. Forsøget løber fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2023. Med lovforslaget vil jobcentrene få mulighed for at fravige § 30,
stk. 4-11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. omfatter uddannelses-
pålægget.
Folketinget behandler for tiden et andet lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (L 67), som forventes at træde i kraft den 1. januar 2022, og
som indeholder ændringer til § 30. Vedlagte lovforslag ændrer ikke i § 30, men gi-
ver mulighed for at fravige de nævnte stykker i § 30, og lovforslaget er derfor affat-
tet ud fra de regler, der vil gælde den 1. januar 2022. Der vedlægges til orientering
en oversigt over § 30, som bestemmelsen forventes at se ud efter lovændringen pr.
1. januar 2022 (bilag
1).
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
2522186_0061.png
For det andet indeholder lovforslaget forslag om, at der indføres et forbud mod, at
arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med
indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om en ny sanktion for manglende jobsøg-
ning. Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og
jobparate modtagere af kontanthjælp mv. hurtigst muligt skal indkaldes til en sam-
tale og have en sanktion, hvis de ikke har lever op til rådighedsreglerne og har søgt
job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion vil være midlertidig og gælder fra og
med den 1. april 2022 til og med 31. december 2023.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022 og træder i kraft den 1. april 2022.
Dog forventes reglerne om et forbud mod, at arbejdsgiver screener jobansøgere, at
træde i kraft den 1. juli 2022.
Høringsfrist
Eventuelle bemærkninger til lovforslaget skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering,
[email protected],
Sara Shin Rahbek Nagel,
[email protected],
Özlem
Saföz,
[email protected],
Anders Faurholdt Lillelund,
[email protected]
og Cecilie Hertel
Thygesen,
[email protected],
senest
onsdag den 5. januar 2022, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sara Shin Rahbek Nagel
Fuldmægtig
Arbejdsmarkedspolitisk Center 1
T +45 72 21 74 46
E [email protected]
2
 L 115c - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar m.v., fra beskæftigelsesministeren
Kære Sara,
Mange tak for din tilbagemelding.
Blot lige en præcisering til vores høringsbemærkning:
Når jeg skriver ”Vejledningspjecer om alle rettigheder og pligter”, så er det en henvisning til
lov om aktiv social politik § 35, st. 1, hvoraf det fremgår, at jobcentret har pligt til at vejlede
borger om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med
hjælpen.
I forbindelse med ikrafttræden af ny beskæftigelseslovgivning tilbage til den 1/1-2020,
forpligtede STAR sig på at udarbejde og opdatere ”vejledningspjecer” for hver målgruppe
indeholdende alle aktuelle rettigheder og pligter. Disse vejledningspjecer anvendes af
kommunerne.
Jeg ønsker også dig en glædelig jul og et godt Nytår
Venlig hilsen
Betina Bock Johansen
Konsulent
Tlf. 9931 2717