Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 115 Bilag 1, L 115 A Bilag 1, L 115 B Bilag 1, L 115 C Bilag 1
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 115
Folketinget 2020-21
Skriftlig fremsættelse (2. februar 2022)
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning
af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende
forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige
sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener
jobansøgere på baggrund af deres alder)
(Lovforslag nr. L 115 )
Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes
Landsforening indgik den 6. oktober 2021
Trepartsaftale om
mangel på arbejdskraft.
Aftalen skal på den korte bane bidrage til at afhjælpe
manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarke-
det. Med trepartsaftalen sættes der ind på fire områder:
- Bedre match mellem ledige og virksomheder
- Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger
og tager job
- Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job
- Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk ar-
bejdskraft
Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af trepart-
saftalen, der kræver lovændring.
For det første udmønter lovforslaget igangsættelsen af
et forsøg, hvor alle jobcentre vil få mulighed for at give
en jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats til
visse uddannelseshjælpsmodtagere. Den unge vil efter en
konkret vurdering og den pågældendes eget ønske kunne
undtages fra uddannelsespålægget og i stedet få en jobrettet
indsats. Formålet med forsøget er at få flere unge i job på
den korte bane og skabe styrket viden om arbejdet med den
jobrettede indsats. Forsøget løber fra og med den 1. april
2022 til og med den 31. december 2023.
For det andet udmønter lovforslaget en skærpelse af
rådighedsreglerne. Dagpengemodtagere, åbenlyst uddannel-
sesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate modta-
gere af kontanthjælp mv. skal indkaldes hurtigst muligt til
en samtale og have en sanktion, hvis de ikke har levet op til
rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den
nye sanktion vil være midlertidig og gælde fra og med den
1. april 2022 til og med den 31. december 2023.
På visse områder vil reglerne blive udmøntet forskelligt i
forhold til kontanthjælps- og arbejdsløshedsforsikringsområ-
det. Det skyldes, at der er forskellige hensyn at tage inden
for de respektive områder, herunder særligt at kontanthjælp
er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark.
For det tredje udmønter lovforslaget et forbud mod, at
arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres
alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading
eller indtastning af jobansøgning. Det skal sikre, at joban-
søgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog
være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt
formål. Det kan f.eks. være ved ansættelse af ungarbejdere
og positiv særbehandling af ældre ansøgere for at fremme
deres beskæftigelsesmuligheder, f.eks. i form af seniordage.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2022, dog
med undtagelse af forbud mod, at arbejdsgivere screener
ansøgere på bagrund af deres alder, der foreslås at træde i
kraft 1. juli 2022.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
villige behandling.
BE009227
Beskæftigelsesmin.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, J.nr. 22/01389