Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF), om, at lovforslaget deles i tre lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Forsøg med jobrettet indsats for unge)
B. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Sanktion for job-parate ledige, der ikke søger job i 1 hel kalendermåned)
C. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder).]
Delingen af lovforslaget er vedtaget.
Herefter er ændringsforslag nr. 5 til det udelte lovforslag bortfaldet.
Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)?
Det er vedtaget.
Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)?
Det er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under C nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)?
Det er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.