Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning af trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 02.02.2022).

Vi genoptager mødet.

Under normale omstændigheder ville jeg have givet en røffel til den minister, der ikke var til stede, men jeg synes, der er et undskyldende moment i, at der har været den hurtige behandling, der af forskellige årsager har været.

Forhandlingen er åbnet. Først er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er dejligt, at der er lidt fleksibilitet, så jeg kan komme til at afløse i formandsstolen. Det her lovforslag, L 115, udmønter jo en trepartsaftale, som regeringen har indgået. Den indeholder sådan lidt forskelligt: dels et bedre match mellem ledige og virksomhederne – og det er noget, som vi i Dansk Folkeparti har snakket meget om – dels skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager et job, dels en styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job, dels hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft. Det sidste punkt er, så vidt jeg kan se, ikke indeholdt i det her lovforslag.

Det, det drejer sig om, er også, at de unge, der er på uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som er under 30 år og ingen erhvervskompetence har, får mulighed for at tage et almindeligt job. Det er noget, som jeg også har talt meget for, for det er ikke alle unge, der lige er klar til at tage en uddannelse. I den forbindelse skal man jo sikre, at de unge også kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, og kommer de ind i et job, er det muligt, at de ad den vej alligevel kan komme til at tage en uddannelse. Så det er en god ting. Det er noget, jeg faktisk har snakket om flere gange, så det er jo positivt, at det er med nu her. Det er bare lidt ærgerligt, at ministeren ikke – heller ikke den tidligere minister – ville være med til det, uden at det skulle ind over en trepartsaftale, men lad det nu ligge. Vi kan godt støtte det.

Hvad angår sanktionerne imod dem, der er uddannelsesparate eller jobparate og modtagere af kontanthjælp, synes jeg også, det er i orden, at man sikrer, at de lever op til de krav, der er. Det er sådan, at man allerede i dag kan sanktionere dem, hvis de ikke lever op til kravene, og det bliver så skærpet fremover. Reglerne bliver også skærpet over for dagpengemodtagerne, sådan at de, hvis de ikke har søgt job 1 måned, også kan få en sanktion. Det er der meget rimelighed i, men selvfølgelig kan der være nogle årsager til, at de ikke gør det, og derfor er det også vigtigt at påpege noget. Nu havde vi jo på et samråd i går det oppe, at hvis der gives sanktioner, så skal der partshøres. Man må ikke bare sanktionere uden at have hørt, hvad årsagen er til det. Der kan være mange årsager til det, og folk kan være uden skyld i, at de ikke har søgt eller taget et job. Så på den måde skulle det også gerne være sikret.

Noget af det, som også ligger i det, og som vi er lidt mere skeptiske over for, er forbuddet mod, at en arbejdsgiver anmoder ansøgeren om at oplyse sin alder ved indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgningen. Når man sender en jobansøgning ind, som man ikke skal skrive sin alder på, så er der jo også et cv, og det lægger man altid ved. Det vil sige, at arbejdsgiveren til enhver tid kan se, hvilken alder man har, for der står, hvornår man er begyndt på arbejdsmarkedet. Så det er vi sådan lidt skeptiske over for.

Derfor vil jeg egentlig anmode om, at ministeren vil skille den del ud af lovforslaget, så det bliver et lovforslag for sig selv. Så vil Dansk Folkeparti stemme gult til det med alder, for vi er meget usikre på, hvordan det kommer til at fungere, og vi synes, at det ville være mere reelt, at man lavede en ekstra indsats for at få seniorer i job i stedet for at sige, at arbejdsgiveren ikke må kende ansøgerens alder. I værste fald kan det, hvis ikke arbejdsgiverne kender alderen, ende med, at så kommer ansøgerne til jobsamtale, og så får de at vide, at de ikke er egnede alligevel. Der tror jeg, at man skal have en anden tilgang, hvad angår samtalen med arbejdsgiveren, og ikke bare sige, at arbejdsgiveren ikke må anmode om at få oplyst alder.

Men hvis vi får skilt den del ud i et lovforslag for sig selv, kan Dansk Folkeparti stemme for forslaget, og så vil vi stemme gult til den del, der indeholder det med alder, hvis det kan lade sig gøre. Jeg vil anmode ministeren om at overveje, om det kan lade sig gøre, og hvis ikke det kan skilles ud, er vi nødt til at stemme gult til hele forslaget, selv om vi egentlig er enige i det meste af det, der foreslås i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så går vi videre til Socialdemokratiets ordfører, hr. Henrik Møller.

Det her har jo egentlig en – jeg ved ikke, om man kan sige spøjs – baggrund, men hvis man spoler filmen lidt tilbage og går til sidste år omkring september måned, så var der før ophævelsen af restriktionerne vel ingen tvivl om, at det, der var et meget væsentligt omdrejningspunkt, var spørgsmålet om, at der nu formentlig var en masse virksomheder, som ville dreje nøglen om; vi ville opleve et hav af konkurser i forbindelse med de restriktioner, der var omkring coronaen. Men det, vi jo sådan set oplevede, næsten dagen efter at restriktionerne var ophævet, var, at der kom en debat og en efterspørgsel, hvor man siger: Nu mangler vi arbejdskraft.

Der er ingen tvivl om, at vi jo i forhold til prognoserne har set ind i, at vi godt ved, at vi på sigt kommer til at mangle hænder og især uddannet arbejdskraft – det har vi sådan set også prøvet at tage højde for. Men lige præcis den her situation kom meget hurtigt og meget voldsomt. Og man kan egentlig sige, at når vi står med nogle udfordringer her, så er det jo på en positiv baggrund, forstået på den måde, at det går rigtig godt i Danmark; det går faktisk så godt, at vi efter alt at dømme har opnået den højeste vækst i 15 år. Ledigheden er historisk lav. I december var ledigheden nede på 2½ pct.

Man kan sige, tallene taler deres eget sprog; vi har klaret os utrolig godt gennem krisen, og det skyldes selvfølgelig ikke mindst danskerne og de danske virksomheder. Men det skyldes også den krisepolitik, som regeringen sammen med et bredt og ansvarligt flertal i Folketinget har ført. Med nogle massive investeringer og hjælpepakker har vi holdt hånden under de danske virksomheder og de danske lønmodtagere.

Men som sagt har den her positive udvikling afledt nogle udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og hvis vi skal undgå at bremse væksten og fremgangen for dansk økonomi, så kræver det jo selvfølgelig, at vi også gør noget. Det er også derfor, at regeringen indgik en trepartsaftale om manglen på arbejdskraft med arbejdsmarkedets parter og KL tilbage i oktober måned 2021. Med trepartsaftalen sætter vi ind på fire forskellige områder, nemlig bedre match mellem ledige og virksomheder; skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job; styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job, og endelig hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Lovforslaget her har til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, der kræver lovændringer. For det første – som også nævnt før – foreslås det, at vi igangsætter et forsøg, hvor jobcentrene får en mulighed for at igangsætte en jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats til personer under 30 år. Forsøget skal få flere unge med ud på arbejdsmarkedet på den korte bane, men samtidig skal indsatsen bero på en konkret vurdering og også den unges eget ønske om jobrettet indsats.

For det andet foreslås det, at rådighedsreglerne skærpes. Det betyder, at vi i en afgrænset periode skruer op for sanktionsindsatsen, hvis den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ikke søger job, som vedkommende er pålagt at skulle søge.

For det tredje foreslås det at indføre et forbud mod at screene jobansøgere på baggrund af alder. I sidste uge kom det frem i en evaluering, at halvdelen af de ledige seniorer oplever at blive fravalgt på grund af deres alder. Det synes vi er helt skævt. Derfor handler det her også om nogle balancer: Manglen på arbejdskraft skal ikke alene løses ved udenlandsk arbejdskraft; den lave ledighed giver også nogle muligheder for at få nogle af dem, der står bagest i jobkøen, med i den jobfest, vi har. Det er jeg glad for at arbejdsgiverne også forpligter sig til i trepartsaftalen.

I Socialdemokratiet tager vi selvfølgelig den her mangel på arbejdskraft alvorligt, fordi den kan være med til at være en stopklods for den vækst og den fremgang, som dansk økonomi har lige nu. Så derfor er det ikke alene den her trepartsaftale, der er. Vi har også landet en reformaftale her i slutningen af januar, som også meget gerne skulle være med til at frigøre nogle hænder til glæde for dansk erhvervsliv. På den baggrund kan vi fra Socialdemokratiets side bakke op om lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og det ser ikke ud til, at der er nogen fra Venstre. Så er det Halime Oguz, ordføreren for SF. Værsgo.

Tak for det, formand. For en god ordens skyld skal jeg lige sige, at jeg ikke er ordfører på området – det er min kollega hr. Karsten Hønge, som desværre ikke har mulighed for at være her.

Med lovforslaget er der tale om en udmøntning af trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft fra oktober 2021. Med aftalen sættes der ind på fire områder: bedre match mellem ledige og virksomheder, skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job, styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job og endelig hjælp til virksomheder med at rekruttere europæisk arbejdskraft. Trepartsaftaler er en hjørnesten i den danske model, og derfor støtter SF selvfølgelig også lovforslaget.

Jeg vil desuden gerne benytte lejligheden til særlig at fremhæve den del, der vedrører seniorers arbejdsmarkedstilknytning. For selv om arbejdsgiverne råber op om mangel på arbejdskraft, er det desværre tydeligt, at det på det danske arbejdsmarked er alt for svært at komme tilbage i job, hvis man først bliver ledig, når man er fyldt 50 år. Over hver femte private arbejdsgiver frasorterer ansøgere på grund af alder. Det viste en analyse fra Konsulenthuset ballisager så sent som i efteråret 2021. Det er simpelt hen ikke i orden, og det er jo helt absurd, når vi taler om mangel på arbejdskraft og vi i øvrigt skal arbejde længere og længere inden folkepensionsalderen. Der er tale om aldersdiskrimination her. Derfor er vi i SF rigtig glade for, at der med lovforslaget indføres et forbud imod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af en jobansøgning. Man skal ikke fravælges på grund af sin alder. Tværtimod skal vi værdsætte de mange mennesker, der intet hellere vil end at finde sig et arbejde, men ikke har en chance.

Som sagt støtter SF lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i rækken. Radikale Venstre er ikke til stede, så det er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Forslaget er jo et trepartsforhandlingsresultat, og efter min opfattelse består det af fire store dele, hvoraf ikke alle har noget med hinanden at gøre, og derfor vil jeg i lighed med hr. Bent Bøgsted også foreslå, at lovforslaget bliver delt op, og det kan vi jo så bede om skriftligt eller få ministerens kommentar til sidst på ordførerrækken.

Den første og vigtigste del, efter min mening, og den, der har mest perspektiv, er den del med forsøg med jobrettet indsats for unge. For det er lidt mærkeligt, at vi har et beskæftigelsessystem, som kræver, at man går ind i en uddannelse, uanset om man er afklaret på, hvad det er, der er ens livsperspektiv, og der er rigtig mange unge, der ikke er modne til det på det tidspunkt, hvor de kommer ud af skolen, og som til gengæld ville have en meget god erfaringsopbygning af at komme ud i arbejde. Så det er efter min mening et meget godt forsøg at kigge på, om man ikke kunne få mere ud af det.

Den anden del af det er, at der skal laves nogle særlige sanktioner for udvalgte grupper, og det er et af de punkter, som jeg gerne vil forholde mig lidt skeptisk til, fordi det simpelt hen ikke er gennemarbejdet. Og når jeg siger det, er det jo, fordi det er fuldstændig uadministrerbart. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har tænkt på, at der kan indtræde en social begivenhed midt i en måned. Man kan f.eks. fylde år, eller man kan blive gift, eller man kan få et barn, eller der kan ske noget inden for et månedsforløb, der gør, at man pludselig skal skifte sats. Det er ikke administrerbart, det kan ikke måles, og det kan ikke gennemføres. Så derfor er der rigtig meget i den del af lovforslaget, der ikke er færdigbearbejdet. For retssikkerheden fordrer jo, at man ved, hvad det er, man er underkastet, og det kan blive meget svært at få hold på. Så den del er en ommer.

Så er der spørgsmålet om afholdelse af rådighedssamtalen, og der vil jeg sige, at vi har nogle ikke særlig sikkert dokumenterede resultater af 2 års specialsituation i forbindelse med corona. For os er det synligt, at det for nogle grupper vil være en rigtig god styrke at få bedre samtaler, hvis man kan holde dem elektronisk eller telefonisk, men for andre grupper er det selvfølgelig en stor belastning, hvis de har svært ved at betjene et it-system. Så derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på, at hvis folk ønsker de fysiske møder, skal det være helt sikkert, at man kan få dem. Men det er glimrende at fortsætte i det spor, hvor vi forsøger at kigge på, om man kan gøre de her ting mere smidigt.

Det sidste element er spørgsmålet om aldersdiskrimination ved ansøgning, og der er jeg ikke sikker på, vi rammer rigtigt her, men det er et udmærket forsøg at gøre det på den måde. Det kræver dog, at vi også kigger på en omindretning af jobnet for arbejdsgivere, fordi det for arbejdsgivere er pærelet at skrive, at de vil have en mellem 25 og 45 år, og så kommer kun de ansøgere ud, der opfylder den betingelse, og lige netop sådan en søgemekanisme må jo fjernes fra jobnet, hvis vi ønsker at mene noget alvorligere med det her. Men det her er formentlig ikke tilstrækkeligt til at imødegå den aldersdiskrimination, der foregår i jobsøgningssammenhæng, og derfor tror jeg, at vi måske skal nå frem til nogle mere omfattende indsatser ud over dem, vi allerede har vedtaget omkring ekstrapræmier ved praktik og ved job med løntilskud og sådan nogle ting, som jo også er forsøgsvise. Så lad os tage dem, og så må vi lige prøve at få udbygget de andre, så de kommer til at virke.

Jeg vil lige sige, at det afhænger af opdelingen, og at det afhænger af svar på en del spørgsmål, vi har omkring udførbarheden af det, hvordan vi stemmer til sidst. Så det vil fremgå af udvalgsarbejdet.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Niels Flemming Hansen, De Konservative, som ordfører.

Mange tak for det. Som det også tidligere er blevet sagt fra talerstolen her i dag, er der jo tale om en trepartsaftale. Vi mener, at manglen på arbejdskraft i Danmark er stor – den er jo nærmest enorm – og derfor glæder det mig da, at arbejdsmarkedets parter gik sammen i en trepartsaftale vedrørende manglen på arbejdskraft. Det glæder mig også, at man lavede forsøg med en jobrettet indsats for unge og sanktioner for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned, og derudover lavede man et forbud mod, at arbejdsgivere må anmode ansøgere om at oplyse deres alder.

Der er jo altid torne og tidsler i forslag, og der er også Matador Mix i forslag, og det er der sådan set også i det her. Vi synes jo, at intentionen med forslaget er god, og vi bakker det også op. Men vi vil klart påpege, at vi ikke finder det godt, at der kun er tale om frivillighed i jobcentrene og ligeledes i kommunerne, således at de selv kan vælge, hvorvidt de ønsker at være med i et forsøg eller ej. Og så synes vi, at punktet om, at arbejdsgivere ikke må anmode ansøgere om at oplyse deres alder, er en lille smule tosset. Jeg er med på, at der er forskel på det private arbejdsmarked og det offentlige arbejdsmarked, men vi vil selvfølgelig også gerne se, at ministeren piller det ud, hvis han har mulighed for det. Ellers vil vi forsøge at få fjernet de torne i udvalgsbehandlingen. Men som udgangspunkt bakker vi op om forslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Jette Gottlieb.

Jeg vil lige spørge til det der med, at kommunerne ikke må have frit valg, med hensyn til om de vil benytte ordningen eller ej. Hvis man nu gjorde det sådan, at det var udvalget, altså beskæftigelsesudvalget i de enkelte kommuner – så det var et politisk niveau – der tog stilling til, om man ville benytte ordningen eller ej, var det så bedre, end hvis det er jobcenteret, som administrativt kan beslutte det?

Ordføreren.

Ja, det ville jeg umiddelbart give ordføreren for Enhedslisten ret i.

Fru Jette Gottlieb.

Jamen skal vi så ikke bare gøre det? (Niels Flemming Hansen (KF): Det er det).

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken. Nye Borgerlige er her ikke, og så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Vi har med et lovforslag at gøre, som rummer flere elementer, og jeg vil først nævne to positive elementer. Det ene er, at mennesker, som er på uddannelseshjælp, kan få en jobrettet indsats fra deres jobcenter frem for en uddannelsesrettet indsats fra deres jobcenter. Det synes vi er en rigtig god idé. Det er ikke nødvendigvis sådan, at uddannelse altid er det rigtige for folk, der har brug for at være en del af det her samfund og komme i arbejde hellere tidligt end sent. Derfor er det godt, at man der åbner for – på forsøgsbasis, og hvorfor man ikke gør det permanent, ved jeg ikke – at de kan få en jobrettet indsats.

Så er der et andet element, som handler om strammere rådighedsregler for visse grupper. Også det er ikke permanent, men midlertidigt. Vi ville gerne gøre det permanent, men kort tid er bedre end ingen tid, så også det stemmer vi for.

Så er der et tredje element, som vi er skeptiske over for, og det er, at arbejdsgivere ikke på samme måde som i dag må tage udgangspunkt i eller bruge informationer om en jobansøgers alder, når de skal finde ud af, hvem der skal til samtale. Det synes vi for det første er grundlæggende forkert at man ikke må, og for det andet tror vi heller ikke rigtig, at det vi have nogen som helst virkning. Det er forkert, for der er jo alle mulige hensyn, som en arbejdsgiver kan tage, når en stilling skal besættes. Nogle arbejdsgivere kan til visse jobfunktioner foretrække ansøgere, der kommer fra Jylland, frem for ansøgere, der kommer fra København. Og nogle gange kan de også foretrække en mand frem for en kvinde eller en kvinde frem for en mand. Og nogle gange kan de foretrække en ung, og andre gange kan de foretrække en, der er lidt ældre. Det er helt afhængigt af, hvad det er for en stilling, og hvad det er for et match, der skal være på virksomheden. Har man for mange gamle nisser på arbejde, kan det være, man hellere vil have nogle unge ind også, og har man for mange rollinger på arbejde, kan det være, man gerne vil have nogle med erfaring. Der kan være alle mulige hensyn at tage, som gør, at alder kan spille en rolle. Derfor synes vi, det er underligt. De ved i forvejen, at lovgivningen er der, og at man ikke må aldersdiskriminere, men det her er så et yderligere redskab, der skal forhindre arbejdsgivere i at tage udgangspunkt i alder. Det kan vi ikke støtte. Så medmindre forslaget bliver delt, vil vi stemme hverken for eller imod dette forslag. Hvis det bliver delt, vil vi stemme for alt det, vi synes er positivt, og så vil vi stemme imod det, som vi synes er negativt.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Frie Grønne er her ikke, så derfor er det hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Der er meget rigtigt i det, hr. Ole Birk Olesen sagde her fra talerstolen. Ude i den virkelige verden vil det jo altid være sådan, at arbejdsgiverne i sidste ende selv kommer til at træffe et valg om, hvem man ansætter, ud fra de præferencer, man har – og så kan vi stille nok så så mange krav. Det ændrer ikke ved, at det provokerer mig ganske betragteligt, når dansk erhvervsliv råber på arbejdskraft og beder os herinde i Folketinget om at lave aftaler, hvor vi nedsætter beløbsgrænsen og gør alt muligt for at øge arbejdsudbuddet, og der så er arbejdsgivere, der ikke vil ansætte os, der er over 50 år. Det er simpelt hen så grotesk, at jeg næsten ikke har ord for det.

Det er jo lovgivning om aldersdiskrimination, men i virkeligheden er det nok mest signalværdien, der er der, og principielt har jeg det meget svært med al det der signallovgivning. Vi vil alligevel sige, at vi støtter op om det, og vi støtter lovforslaget, fordi det jo også er en udmøntning af en trepartsaftale, og jeg har stor respekt for trepartsaftaler. Derfor skal jeg ikke pinde det meget mere ud og køre rundt i det, men blot sige, at vi kommer til at stemme for.

Tak til ordføreren. Og så er Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, mødt frem og får ordet nu. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal beklage, at jeg ikke var til stede, da lovbehandlingen begyndte. Det skal jeg bestræbe mig på ikke gentager sig.

Vi støtter det her lovforslag. Det er jo på baggrund af en trepartsaftale indgået i efteråret, og det stiller som sagt større krav til unge og hjælper også unge, som med fordel kan tage udgangspunkt i et forløb, der er jobrettet, i stedet for et forløb, der alene er uddannelsesrettet. Det er positivt, og trepartsaftalen skal jo også på den korte bane forsøge at afhjælpe den enorme mangel, vi har på arbejdskraft, som virksomhederne efterhånden meget længe har råbt op om.

Man kan så sige, at isoleret set bibringer den trepartsaftale, der er indgået, ikke et meget større arbejdsudbud. Jeg har spurgt beskæftigelsesministeren om, hvad det her vil føre til af ekstra beskæftigelse, og jeg tror, at tallet var sådan cirka et rent nul ifølge den måde, man regner på. Så signalet er der, det er godt, og vi synes også, det er fint, at sanktionerne strammes for mennesker, der er på kontanthjælp og dagpenge, hvis man ikke ønsker at bidrage. Så det støtter vi også op om.

Der er jo i den grad brug for, at vi får flere mennesker, flere hænder, flere hoveder i gang med at besætte alle de job, der er ubesat, både i den offentlige og i den private sektor. Det er jo både i ældreplejen, på vores hospitaler, i vores virksomheder, hvor aftaler om ordrer ikke bliver indgået.

Vi vil også gerne sige, at vi sådan set står klar til at arbejde videre med at få indgået aftaler, der gør, at vi får et større arbejdsudbud, men det her lovforslag støtter vi op om, og vi håber også på, at det kan få en hurtig behandling, så de små elementer, der er i det her lovforslag, kan komme ud at virke hurtigst muligt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken og går over til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Og tak til partierne for tilkendegivelserne og opbakningen til det her lovforslag. Mangel på arbejdskraft er jo, som hr. Hans Andersen lige var inde på, et emne, som har regeringens fulde opmærksomhed. Siden sommeren sidste år har vi hørt fra virksomheder rundtom i Danmark, at der mangler arbejdskraft; nogle må endda sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen. Og det er vi jo i sagens natur som samfund ikke tjent med – vi har heller ikke råd til det.

I oktober 2021 indgik regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. Lovforslaget, vi behandler i dag, udmønter en del af initiativerne fra aftalen. Jeg og regeringen er helt klar over, at denne aftale ikke løser alle mangeludfordringer, men den giver svaret på nogle af dem, og den er helt afgjort et skridt i den rigtige retning.

Den første del af lovforslaget handler om bedre match af unge. Vi har i Danmark alt for mange unge, som hverken er i job eller i uddannelse. Det skal vi ganske enkelt have løst. Nu prøver vi på en ny måde. Med lovforslaget igangsætter vi et forsøg, hvor landets kommuner får mulighed for at give unge en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Det handler om at tage udgangspunkt i den enkelte unge. Og der vil være nogle, som har mest gavn af at starte på en uddannelse, men der vil altså også være nogle, som har mest gavn af at komme i arbejde med det samme. Her foreslår vi at give kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatsen sammen med den unge. Det betyder ikke, at vi skal have færre unge, der tager en uddannelse, tværtimod. Det handler om at tage udgangspunkt i den enkelte unge, og for nogle vil et job være det, der på et senere tidspunkt kan vise sig at være vejen til en uddannelse.

Den anden del af lovforslaget handler om en ny sanktion for ledige, der ikke søger job. Man skal som ledig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det kan der ikke være to meninger om. At stå til rådighed indebærer også, at man er aktivt jobsøgende. Med forslaget om en ny, midlertidig sanktion er aftaleparterne enige om, at ledige fremover bliver indkaldt til en rådighedssamtale og efterfølgende mødt af en sanktion, hvis de ikke har søgt job i en hel kalendermåned.

Den tredje og sidste del af lovforslaget handler om seniorer og aldersdiskrimination. I sidste uge offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet en evaluering af puljen til en særlig indsats for seniorer. Ifølge evalueringen har halvdelen af de ledige seniorer oplevet at blive valgt fra til et job på grund af deres alder – halvdelen! Jeg synes ikke, det er i orden, og jeg synes, det er hyklerisk, at vi hører virksomheder skrige på arbejdskraft, når vi samtidig har dygtige, erfarne ledige gående rundt, som oplever, at døren er lukket, når de gerne vil arbejde. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med trepartsaftalen blev enige om at gøre det forbudt for arbejdsgivere at kræve aldersoplysninger ved jobansøgning. Det løser ikke alle problemer, det er jeg fuldstændig klar over, men det betyder, at arbejdsgiverne faktisk skal åbne ansøgningen og cv'et og forholde sig til indholdet, når de ansætter nye medarbejdere. Så er man som ledig senior i det mindste igennem det første nåleøje. Og jeg håber, at vi med denne del af lovforslaget kan øge mulighederne for, at seniorer bliver vurderet på baggrund af deres kvalifikationer og erfaring og ikke på baggrund af deres alder. Aldersdiskrimination hører nemlig ikke til på arbejdsmarkedet, slet ikke i den nuværende situation.

Med lovforslaget tager vi et lille skridt i den rigtige retning, og vi sender samtidig et stærkt signal til virksomhederne. Det var lidt om de tre initiativer, som lovforslaget i dag skal udmønte. De resterende initiativer i trepartsaftalen bliver løbende udmøntet her i starten af 2022.

Endnu en gang tak for behandlingen i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Tak for ordet.

Fru Jette Gottlieb.

Jeg vil bare spørge om ministerens holdning til det med at opdele lovforslaget. Er ministeren åben over for, at vi deler lovforslaget op i sine bestanddele?

Ministeren.

Som udgangspunkt har jeg det sådan, at der jo her er tale om en trepartsaftale, som også hviler på nogle balancer, og man kan jo, når man læser de tre initiativer, som indgår i lovforslaget, næsten se, at de har forskellige balancepunkter. Der er jo ikke nogen tvivl om, at arbejdstagerne har skullet indgå en eller anden form for kompromis eller i hvert fald give nogle indrømmelser for at få strammet sanktionsreglerne. Modsat er der heller ikke nogen tvivl om, at arbejdsgiverne også har skullet gå på kompromis med nogle synspunkter for at acceptere et forsøg med forbud mod at anmode om at få oplyst alder på ansøgningstidspunktet. Derfor synes jeg, at de balancer skal ses i sin helhed.

Når det er sagt, er vi selvfølgelig åbne over for at diskutere det med udvalget, hvis der er ønske om opdeling af lovforslaget, og det tænker jeg vi kan drøfte videre efter lovbehandlingen i dag.

Fru Jette Gottlieb.

Så har jeg et andet spørgsmål. I fremsættelsen af lovforslaget står der som sidste punkt, at der vil være hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft. Hvad indebærer det, hvor står det i lovforslaget, og hvad handler det om?

Ministeren.

Det er ikke et initiativ, der kræver nogen lovændring. Vi afsatte jo i trepartsaftalen et beløb til, at konsulater, ambassader m.v. kunne assistere virksomheder med at rekruttere arbejdskraft rundtomkring i EU, og det er noget af det, der bliver udmøntet her i løbet af første halvdel af 2022.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ministerens svar til fru Jette Gottlieb gjorde mig lidt nysgerrig. Kan ministeren forklare lidt om, hvorfor det er, at fagbevægelsen i Danmark har noget imod, at sanktionsregler bliver strammet, så folk, der ikke reelt søger et arbejde, bliver ramt af sanktioner? Hvad er det i fagbevægelsen, der gør, at man synes, at folk i højere grad end det, som det her lovforslag lægger op til, skal have mulighed for ikke reelt at søge arbejde uden at blive ramt af sanktioner?

Ministeren.

Altså, jeg tror ikke, jeg kan redegøre for, hverken hvad der er arbejdsgivernes eller arbejdstagernes synspunkt på specifikke problemstillinger. Men der er vel altid et generelt hensyn – det er også et hensyn, mange politiske partier har – med hensyn til at finde de rigtige balancer mellem rådighed og sanktion. Det er selvfølgelig også noget af det, der er blevet diskuteret i trepartsforhandlingerne om den her aftale, og hvor vi så også er blevet enige om at stramme på sanktionsreglerne, i hvert fald i en periode.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det lyder bare på ministeren, som om det, at der er sanktioner, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, når man modtager dagpenge eller kontanthjælp, i virkeligheden er noget, der ligesom går imod fagbevægelsens interesser. Man kan også nogle gange få den opfattelse, at det er, som om de i fagbevægelsen ikke går så meget op i samfundets bedste, men bare går op i, at deres medlemmer skal have det så godt som muligt, herunder at der ikke er voldsomme sanktioner, hvis de siger nej til et arbejde. Men jeg synes, det var en flot indrømmelse fra ministerens side at sige, at det er den slags interesser, som også ministeren arbejder for nu, hvor han jo også er minister for fagbevægelsen i det her land.

Ministeren.

Jamen jeg er sådan set også minister for arbejdsgiverne. Jeg er faktisk også minister for hr. Ole Birk Olesen, om han vil det eller ej. Og mine politiske synspunkter indebærer jo altid at forsøge at finde de rigtige balancer mellem ret og pligt, mellem rådighed og sanktion. I Socialdemokratiet og i regeringen bakker vi op om, at vi har stramme sanktionsregler, når vi samtidig har nogle ret præcise rådighedsregler, hvilket alt sammen taler ind i, at vi også har et generøst og med den nye reformaftale lidt mere generøst arbejdsløshedsforsikringssystem. Men det handler jo alt sammen altid om balancer, og jeg synes også, at det her er udtryk for nogle fornuftige balancer.

Så siger vi tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.