Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 114 Bilag 1, L 114 A Bilag 1, L 114 B Bilag 1
Offentligt
2519757_0001.png
Miljø-
Fødevareudvalget
-- AKT 109075 -- BILAG 1 -- [ Forside
og
--
]
Fødevareudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Miljø- ogA - Bilag 1,L 114 B 2021-22
L 114 - Bilag 1,L 114
- Bilag 1
Offentligt
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler omfattes af eksisterende
miljøzoner og fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler)
Høring fra den 6. oktober til den 19. november 2021
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
Autobranchen
Banedanmark
DA – Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Erhverv
Danske Handicaporganisationer
Datatilsynet
De Danske Bilimportører
DI Transport
DTL
FDM
Frederiksberg Kommune
ITD – Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport
Kræftens Bekæmpelse
Københavns Kommune
Motorhistorisk Samråd
Odense Kommune
Purefi A/S
Rådet for Grøn Omstilling
Sydtrafik
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0002.png
-- AKT 109075 -- BILAG 2 -- [ Autobranchen ] --
København d. 19. november 2021
Høringssvar fra AutoBranchen Danmark vedr. J.nr. 2021- 9542 (Miljøzoner for dieselpersonbiler).
AutoBranchen Danmark er overordnet tilfreds med den politiske aftale og lovforslaget, der er sendt i
høring. Det er et samfundsansvar at forbedre luftkvaliteten i byerne, hvilket dette lovforslag vil
medvirke til, hvis det vedtages. Lovforslaget går målrettet og udelukkende efter de køretøjer, der
udgør et miljøproblem i byerne
–
dieselbiler uden partikelfiltre, hvilket AutoBranchen Danmark
bifalder.
Herunder beskrives vores betænkeligheder og kritikpunkter ved lovforslaget.
§10:
AutoBranchen Danmark er enige i paragraffens formål om, at give de berørte bilejere et betydeligt
varsel om, at deres køretøj ikke længere vil have mulighed for at køre i de pågældende miljøzoner. Vi
mener dog ikke, at de foreslåede ni måneder er tilstrækkeligt henset til de store konsekvenser, det
kan have for de enkelte bilejere, at de mister muligheden for at anvende deres bil i miljøzonerne. Om
end det er et nødvendigt samfundshensyn, kan lovforslaget have betydelige konsekvenser for de
pågældende borgere, derfor mener AutoBranchen Danmark at fristen bør være 12 måneder.
På den korte bane er en forlænget frist af endnu større vigtighed, fordi bilforhandlernes mulighed for
at levere biler er særligt udfordret frem mod 2023. Mange bilfabrikker og leverandører til
bilfabrikkerne har været lukket i perioder over det sidste halvandet år grundet COVID-19. Det skaber
en kolossal mangel på biler og komponenter dertil på verdensplan. Derfor er der uhørt lange
leveringstider på nye biler i de fleste tilfælde mellem 6 og 12 måneder.
Konsekvensen har været, at mange bilkøbere i Europa har købt brugte biler i stedet, hvilket har
overophedet brugtvognsmarkedet. Dermed er der akut mangel på både nye og brugte biler.
Denne specielle situation forventes ikke løst det næste års tid, og dermed er der en reel risiko for, at
de af lovforslaget berørte bilejere kan få meget svært ved at finde en erstatning for det køretøj, der
ikke må køre miljøzonerne. Leveringstiderne er særligt lange for de grønne biler, som de berørte
borgere helst burde søge imod. Derfor opfordrer AutoBranchen Danmark til, at de 9 måneder
ændres til 12 måneder.
Tilskud til eftermontering af partikelfilter:
AutoBranchen Danmark støtter som beskrevet lovforslaget, men vi har bekymringer om
brugbarheden af den tilskudsordning til eftermontering af partikelfiltre, der beskrives i
bemærkningernes punkt tre.
AutoBranchen Danmark
│
Langebrogade 1
│
1411 København K
│
Tlf. 33 31 45 55
│
[email protected]
│
www.abdk.dk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0003.png
Det er vores vurdering, at eftermontering langtfra kan ske på alle af de berørte køretøjer. Vi har
bemærket at FDM har rejst samme problematik i offentligheden, ligesom AutoBranchen Danmark
selv har. Ligeså har vi gjort Miljøministeren opmærksom på problemet.
Af bemærkningerne fremgår en pris på eftermontering på ca. 6.000 kr. Når vi har forhørt os hos
medlemmer, vurderes det beløb at i nogen tilfælde at være nærmere 10.000 kr.
Med henblik på afklaring af pris og mulighederne for eftermontering på forskellige modeller, har vi
henvendt os til Miljøstyrelsen. Styrelsen oplyste, at den pt. ikke har et overblik over, hvilke
bilmodeller, der kan eftermonteres partikelfiltre på. Tilsvarende var der usikkerhed om prisen for
eftermontering.
Selvom Miljøstyrelsen lod os forstå, at der er en markedsanalyse på vej, der skal belyse området, er
AutoBranchen Danmark fortsat kritisk over for anvendeligheden af tilskudsordningen. Vi finder det
kritisabelt, at der angiveligt ikke findes dokumentation for, hvor mange af de berørte bilmodeller, der
vil kunne anvende tilskudsordningen.
AutoBranchen Danmark opfordrer derfor til, at den forhøjede skrotpræmie for dieselbiler videreføres
og udvides til at omfatte alle dieselbiler uden partikelfilter.
AutoBranchen Danmark
│
Langebrogade 1
│
1411 København K
│
Tlf. 33 31 45 55
│
[email protected]
│
www.abdk.dk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0004.png
-- AKT 109075 -- BILAG 3 -- [ Banedanmark ] --
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0005.png
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0006.png
-- AKT 109075 -- BILAG 4 -- [ DA ] --
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0007.png
-- AKT 109075 -- BILAG 5 -- [ Dansk Bilbrancheråd ] --
Miljøministeriet
Departementet
Eksport og Miljøteknologi
Fremsendt pr. e-mail: [email protected]
Cc: [email protected]
Taastrup, den 16. november 2021
Vedr. j. nr. 2021-9542; Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøzoner til dieselpersonbiler)
Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høring.
INDSTILLING
Dansk Bilbrancheråd kan IKKE indstille ændringen til vedtagelse som den foreligger i udkast,
idet de eksisterende kommuner ved anvendelse af ændringen vil kunne gøre
forbrugerbilister bilmæssigt insolvente med et varsel på 9 måneder – en periode, der end
ikke dækker produktionstiden på en fabriksny bil – og da slet ikke en fabriksny el- eller
hybrid-bil.
Dernæst er det helt igennem uhørt af fremrykke ikrafttræden af de allerede fastlagte krav til
erhvervskøretøjer med 2 år. Da reglerne blev indført i 2019 planlagde erhvervet grundigt de
kommende år, ligesom der blev indkøbt køretøjer ud fra den berettigede forventning, at der
forelå en klar lovgivning om endelig indfasning i 2025.
Om baggrunden herfor bemærkes følgende.
1.
BAGGRUNDEN FOR LOVFORSLAGET
Det er noteret, at Miljøministeriet vurderet, at dieselpersonbiler udgør en væsentlig årsag til
NOx-udledningen i de større byer, dvs. indenfor miljøzonerne. Dette udsagn er ikke
dokumenteret ved noget empiri, og allerede af den grund synes lovforslaget vanskeligt
tilgængeligt – og syner mere af kommunalpolitisk behovsafdækning end et egentligt
miljømæssigt behov.
Med Danmarks ekstremt høje afgiftstryk – de seneste års reguleringer til trods – så skal en
bil til såvel privat- som erhvervsbilisme holde i mange år; det er ganske simpelt en økonomisk
nødvendighed for forbrugere og erhvervsdrivende, fordi det er så dyrt at købe en ny. Således
viser undersøgelser, at biler generelt bliver op mod 20 år gamle, førend de er udtjent.
Netop en lang levetid på bilerne er godt for miljøet generelt set; der er et markant miljøaftryk
på produktionen af en ny bil (ca. 9 ton CO2), der kræver mange års brug at retfærdiggøre
– og det er også værd at notere, at el- og hybridbilers samlede miljøaftryk er ekstremt højt;
uanset de i selve kørselsøjeblikket ikke forurener.
Dansk Bilbrancheråd arbejder som brancheorganisation for at skabe de bedste rammevilkår for mere end 1800 bilvirksomheder.
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Netop valget af bil for både privat- og erhvervsbilister, der har behov for at køre ind og ud
af miljøzonerne, bliver vanskeliggjort af, at der også er kommuner, der påtænker at indføre
0-emmissionszoner. Imidlertid må det konstateres, at infrastrukturen omkring ladestandere
på ingen vis er eller forventes at dække behovet allerede fra 2023. KUN såfremt
ladeinfrastrukturen er på plads senest samtidig med
beslutningen
om at gøre dieselbiler
ulovlige, kan borgerne træffe valget om andet køretøj på oplyst grundlag.
2.
PRAKTISKE FORHOLD – OM EFTERMONTERING OG ØKONOMI
Der er allerede nu en række helt konkrete vanskeligheder ved at eftermontere partikelfiltre
– også på personbiler. Først og fremmest har mange køretøjer ikke aktuelt, fysisk plads til et
eftermonteret partikelfilter. Dette er i sig selv en udfordring.
Derudover er partikelfiltre ikke ”plug-and-play”-løsninger. Hver enkelt køretøj skal have
monteret et specialtilpasset partikelfilter, der blandt andet skal kobles korrekt på bilens
styresystem. Dette forhold – sammenholdt med udgiften til partikelfilteret i sig selv –
indebærer, at prisen for eftermontering af et partikelfilter kan være ret betragtelig; selv for
”nyere” persondieselbiler.
Dernæst noterer Dansk Bilbrancheråd sig, at det estimeres, at der er 18.000 private biler, der
bliver berørt eller knap 1 % af den danske vognpark. Der virker herefter uhørt at anvende
så stort et magtapparat på det beskedne antal køretøjer.
Ministeriets opfattelse er, at den enkelte bilejer højst får en udgift på 2.200 kr. ved bilskifte.
Denne opfattelse er helt uden faktabelæg - og altså udtryk for et massivt fejlskud. De
borgere, der forventes at blive særlig hårdt ramt af at blive tvunget til et førtidigt bilskift (i
utide – om man vil) på grund af miljøzonekrav til private biler, vil ikke have mulighed for at
købe ny bil uden udbetaling. Det må og skal der tages højde for.
Ses der på økonomien, så vil montering af partikelfilter på de anslåede køretøjer, altså
(forudsat de overhovedet kan skaffes) give borgerne et umiddelbart skattetryk på i alt 108
mio. kr. Dette samlede tal har ministeriet behændigt undladt at regne sammen i
høringsmaterialet.
Det er da også bemærkelsesværdigt, at netop de økonomiske konsekvenser for borgerne
ikke er medtaget i lovforslagets sammenfattende skema; pkt. 11.
3.
DISPENSATIONSORDNINGEN
Det er helt afgørende, at der hjemles en effektiv dispensationsordning, således at der ikke
kun gives dispensation til borgere, der har et særligt behov, fx handicap-relateret, men også
borgere, der ikke har den økonomiske ramme/mulighed for udskiftning af bil, som
lovforslaget direkte vil afstedkomme.
Belært af dispensationsordningerne fra erhvervskøretøjer, er det også helt oplagt nødvendigt
at dispensationer gives for en realistisk periode på mindst 12 måneder for private køretøjer
for beboere. 3 måneders dispensation for en familie indenfor miljøzonen vil for eksempel
være fuldstændig grotesk – og særligt i lyset af produktionstiden for nye køretøjer, der
aktuelt ligger på op mod 1 år for især el- og hybridkøretøjer.
Det kan undre, at Miljøministeriet forventer, at de primære dispensationer til, at privatbiler
vil skulle gives med sigte på deltagelse i offentlige aktiviteter af samfundsmæssig interesse.
Kørsel mellem egen bopæl og arbejde vil næppe falde under denne kategori, og Dansk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0009.png
Bilbrancheråd noteret sig, at denne mulighed overhoved ikke nævnes – endsige som
hovedårsag til at søge dispensation – fra ministeriets side.
4.
UDSTRÆKNING AF BETINGET OBJEKTIVT ANSVAR
Med det stillede forslag skal private bilejere hæfte på objektivt grundlag for den kørsel, der
køres i vedkommende bil. Det er klart, at den private bilejer har råderetten over sin bil og
over hvem, der kører i den – men igen at ramme bilejerne med et objektivt ansvar; som nu
omfatter parkeringsbøder, fartbøder, vanvidsbilisme og forestående også kørsel ind i
miljøzoner med visse køretøjer, er ikke et retssamfund værdigt, hvor de primære
udgangspunkter (normalt) er, at det er den, der bryder loven, der straffes – og at man er
uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Dansk Bilbrancheråd skal derfor stille i forslag, at det objektive ansvar betinges yderligere,
således at det skal være tilstrækkeligt, at der henvises til vedkommende fører samt til, at der
ikke gælder en 3-måneders periode for tilbagekaldelse af en erkendelse.
I den sammenhæng er det også relevant at påpege et problem i den påtænkte hjemmel til
at politiet kan tilbageholde bilen indtil bøden er betalt. Henset til det forventeligt helt
uproportionale heri, opfordres ministeriet til at holde nøje øje med netop dette punkt.
***
På ovenstående grundlag kan Dansk Bilbrancheråd IKKE indstille lovforslaget til vedtagelse,
som den er fremsendt i udkast.
Venlig hilsen
Dansk Bilbrancheråd
Erik S. Rasmussen
Direktør, advokat
Tlf: 40 41 43 99 - [email protected]
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0010.png
-- AKT 109075 -- BILAG 6 -- [ Dansk Erhverv ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Miljøministeriet
Slotholmsgade 12
1216, København K
Den 19. november 2021
J. nr. 2020-9542 Høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring
af lov om miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøzoner til dieselpersonbiler).
Dansk erhverv har modtaget ovennævnte høring den 6. oktober og har følgende kommentarer.
Dansk Erhverv støtter tiltag, der er med til at nå de danske klimamål. Det er en bunden opgave,
der både vil formindske vores klimaaftryk og styrker innovation og udvikling på alle områder -
ikke mindst transportehvervet. På den baggrund kan vi kun støtte forslaget i sin helhed, med få
kommentarer.
Som det blev gjort helt klart under Corona, så er transportehvervet helt centralt for at landet hæn-
ger sammen og at erhvervslivet kan fortsætte sit virke. Derfor skal Dansk Erhverv appellere til, at
følgende elementer tages op til vurdering, når forslag om miljøzoner tages op til behandling:
At, det overvejes, hvorvidt forsyningssikkerheden bliver usikker, hvis der indføres en miljøzone i
et ønsket område. Det kunne fx være, hvorvidt det omfattede areals størrelse eller fremkommelig-
hed giver udfordringer.
At, diversiteten af den erhvervsmæssige kørsel giver udfordringer. Der er stor forskel på udskift-
ningscyklus på et køretøj, der leverer varer eller ydelser.
At, der kontinuerligt skal skeles til, hvile reelle valgmuligheder køretøjets ejer har for at efterleve
de miljømæssige krav for deres køretøjer.
Dansk erhverv arbejder allerede målrettet for, at transportehvervet kan levere hurtigt, sikkert og
grønt. Det sker, blandt andet, igennem projektet GreenMile, hvor der samarbejdes med Den Eu-
ropæiske Investeringsbank, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Cowi og en række af de
mest toneangivende transportører.
Vi står, som altid, klar til at svare på spørgsmål, kommentarer og stiller op til bilaterale møder.
[email protected]
cgr
Side 1/2
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0011.png
DANSK ERHVERV
Med venlig hilsen,
Christoffer Greenfort
Chefkonsulent for Transport
Side 2/2
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0012.png
-- AKT 109075 -- BILAG 7 -- [ Danske Handicaporganisationer ] --
Til Miljøministeriet,
[email protected]
Cc. [email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
15. november 2021 /
mol_dh
Sag 19-2021-00664
Dok. 555957
Høringssvar: vedr. miljøzoner j.nr. 2020-9542
DH har følgende generelle bemærkninger:
Vedrørende miljøbeskyttelsesloven
Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg
mulighed for at skærpe deres eksisterende miljøzone til at omfatte dieselpersonbiler uden et partikelfilter.
Mange mennesker med handicap er gennem bilstøttereglerne bevilget dieselbil. Ved gennemlæsning af
lovforslaget har vi noteret os, at der nævnes mulighed for at give dispensationer i særlige tilfælde. Vi ser
dog ikke, at handicapbiler nævnes eksplicit, og det fremstår uklart, hvilke krav der gælder til dispensations-
mulighederne.
Lovforslaget bør eksplicit nævne, at dispensationen skal gælde biler – bevilget som handicapbil efter ser-
vicelovens § 114.
Den nuværende formulering, hvor muligheden udelukkende er nævnt i følgebrevet, og som en generel
henvisning til, at miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven og
den tekniske miljøzonebekendtgørelse, giver ikke tilstrækkelig gennemsigtighed ift. hvilke forhold, ejere af
handicapbiler fremover kan forvente i de byer, som er omfattet af muligheden for at indføre skærpede krav.
En dispensation bør tildeles automatisk for alle handicapbiler uanset geografi.
Det bør nævnes eksplicit, at der gives adgang til efter en konkret vurdering at bevilge eftermonteret parti-
kelfilter.
Vedrørende bilstøtte efter servicelovens § 114
Vi forventer, at der i de kommende år kan forventes mange nye lovændringer, som følger af grøn omstilling.
Vi mener, at enhver lovændring bør screenes for mulige konsekvenser for de borgere, som kan blive berørt
af dem. Love er i mange tilfælde forbundne kar, som har betydning for hinanden, og dette er et godt ek-
sempel.
En reaktion på den foreslåede ændring af miljøbeskyttelsesloven bør derfor, efter vores opfattelse, være, at
man foretager en grundig gennemgang af bilstøttereglerne.
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0013.png
Bevilling af støtte til køb af bil indebærer i dag en otteårig bevillingsperiode. De borgere, som er afhængige
af bilstøtten, har brug for tryghed omkring deres bevilling, og de har brug for, at den bevilgede bil er tids-
svarende i forhold til den bilpark, der i øvrigt eksisterer. Mennesker med handicap har ikke brug for at leve
’på dispensationer’, som i nogle tilfælde kan føre til ubehagelige konfrontationer ved kørsel i de særlige mil-
jøzoner. Samtidig er det afgørende, at også handicapbilerne kan bidrage til den grønne omstilling.
Det bør derfor tydeliggøres i bilstøttereglerne, at bilerne, som skal holde i otte år skal være den bedst eg-
nede, men også, at bevillingen skal tage højde for udviklingen i relation til grøn omstilling i bevillingsperio-
den. Det betyder, at såfremt der findes et mere miljøvenligt alternativ, skal dette tillægges vægt i vurderin-
gen af, hvilken bil der er bedst egnet.
I tillæg hertil bør bilreglerne gennemgås med henblik på at sikre, at miljørigtige biler reelt kan blive et alter-
nativ til de biler, der i dag bevilges. Dette indebærer eksempelvis muligheden for bevilling af ladestander
ved borgerens bopæl.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0014.png
-- AKT 109075 -- BILAG 8 -- [ Datatilsynet ] --
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til [email protected] med kopi til [email protected]
2. november 2021
J.nr. 2021-11-0725
Dok.nr. 410005
Sagsbehandler
Kasper Viftrup
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpelse af
miljøzonekrav til at omfatte dieseldrevne personbiler)
Ved brev af 6. oktober 2021 har Miljøministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-
ninger til overstående lovforslag. Datatilsynet har i den forbindelse alene taget stilling til de for-
slåede ændringer til loven.
Udkastet giver ikke Datatilsynet anledning til konkrete bemærkninger.
Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at tilsynet forudsætter, at databeskyttelsesforord-
ningen
1
og databeskyttelsesloven
2
vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af per-
sonoplysninger, der vil ske som følge af bekendtgørelsens bestemmelser.
For god ordens skyld vedhæftes Datatilsynets udtalelse til Lov om ændring af lov om miljøbe-
skyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Digital håndhævelse af miljøzoner).
Med venlig hilsen
Kasper Viftrup
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0015.png
-- AKT 109075 -- BILAG 9 -- [ Datatilsynet2 ] --
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Cc:
[email protected]
7. januar 2022
J.nr. 2021-11-0725
Dok.nr. 430906
Sagsbehandler
Malene Højbjerg
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (ændringer i § 1, nr. 21
samt § 1, nr. 23)
Ved e-mail af 6. december 2021 har Miljøministeriet fremsendt ændringer til ovenstående lov-
forslag med henblik på Datatilsynets eventuelle bemærkninger.
Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet – efter lovforslaget har været i høring – har indsat et
nyt forslag til § 1, nr. 23, der indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger mel-
lem Sund og Bælt og Miljøstyrelsen i forhold til kommunikation om miljøzoner. Derudover har
Miljøministeriet ændret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.
1.
§ 1, nr. 23, har følgende ordlyd:
”23.
I § 15 f indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S varetager opgaver vedrørende den nationale kommunika-
tion om kommunalbestyrelsers beslutninger om at lade køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, omfatte
af en eksisterende miljøzone.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser der omfatter køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, af en eksisterende
miljøzone indgår aftale med Sund og Bælt Holding A/S om kommunikation jf. stk. 5.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger om køretøjer nævnt
i § 15 b, stk. 3, der er omfattet af miljøzoner mellem den relevante kontrolmyndighed og Sund
og Bælt Holding A/S.«”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a., at den forslåede bestemmelse
[stk. 7] skal sikre, at Miljøministeren kan fastsætte reger om, at Miljøstyrelsen kan sende op-
lysninger, om de køretøjsejere, som vil blive omfattet af nye miljøzonekrav til Sund og Bælt
Holding A/S med henblik på at Holding A/S kan udsende breve med e-Boks til de berørte.
Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at udvekslingen af oplysninger mellem Miljøstyrel-
sen og Sund og Bælt A/S alene angår oplysninger, som er nødvendige for at Sund og Bælt
Holding A/S kan varetage deres opgaver.
2.
§ 1, nr. 21, har følgende ordlyd:
”21. I § 15 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for køretøjer der anvendes privat fastsætte regler om undtagelser
fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 15 b, stk. 3, nr. 1. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, betingelser, tidsbegrænsning, dokumentation, registrering, og om
tilsyn.«”
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, som nu er ændret, fremgår det bl.a., at det
forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
oplysninger og eventuel dokumentation, som en registrering af en undtagelse skal indeholde,
eksempelvis indkaldelse til hospital eller speciallæge.
Endvidere fremgår det, at det vurderes, at Miljøstyrelsen må behandle denne type helbreds-
oplysning i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f, da dokumentationen
vil være nødvendig for at der kan fastlægges et krav på en tidsbegrænset undtagelse. Doku-
mentation i form af helbredsoplysninger vil blive opbevaret af Miljøstyrelsen i 30 dage, for at
give Miljøstyrelsen tid til at føre stikprøvekontrol. Derefter vil oplysningerne blive slettet. Det
forventes, at der for specifikke undtagelser vil blive fastsat tidsbegrænsninger for hvor længe,
man er undtaget miljøzonekravet, det kunne f.eks. være 24 timer for hospitalsbesøg.
Herudover fremgår det, at det forventes, at der med hjemmel i den gældende § 15 e, stk. 2, i
miljøbeskyttelseslovens, vil blive fastsat regler, der pålægger Miljøstyrelsen at sende oplys-
ninger til Sund og Bælt Holding A/S om, hvilke køretøjer (registreringsnummer og køretøjets
nationalitet) der er undtaget miljøzonekrav, samt oplysninger om, hvilke miljøzoner og hvilke
perioder undtagelsen gælder i. Dette sker med henblik på, at Sund og Bælt Holding A/S kan
slette registreringer af disse køretøjer.
Datatilsynet har noteret sig Miljøministeriets vurdering af, at behandlingen af helbredsoplys-
ninger til brug for dokumentation kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra f.
Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at oplysningerne opbevares af Miljøstyrelsen i 30 dage
med henblik på stikprøvekontrol.
Datatilsynet forudsætter, at udvekslingen af oplysninger mellem Miljøstyrelsen og Sund og
Bælt A/S alene angår oplysninger, som er nødvendige for at Sund og Bælt Holding A/S kan
varetage deres opgaver.
4.
Datatilsynet forudsætter i øvrigt at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgø-
relser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget, hvis disse vil have betyd-
ning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. data-
beskyttelseslovens § 28.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Malene Højbjerg
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0017.png
-- AKT 109075 -- BILAG 10 -- [ De Danske Bilimportører ] --
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0018.png
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0019.png
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0020.png
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0021.png
-- AKT 109075 -- BILAG 11 -- [ DI Transport ] --
19. november 2021
RUN
DI-2018-17657
Deres sagsnr.: 2020-9542
Til Miljøministeriet
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse
(miljøzonekrav for dieselpersonbiler)
Miljøministeriet har den 6. oktober 2021 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøzonekrav til at omfatte dieseldrevne personbiler).
DI Transport har følgende bemærkninger til det fremsendte:
DI Transport støtter de sundhedsmæssige hensyn bag miljøzonerne. I lyset af, at
dieseldrevne varebiler allerede er omfattet af reglerne i de gældende miljøzoner, så kan DI
Transport støtte, at kommunerne får lov til at omfatte dieseldrevne personbiler i de
eksisterende miljøzoner i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.
DI Transport er enige i, at benzindrevne personbiler ikke skal omfattes af miljøzonerne,
da de teknisk ikke kan sidestilles med dieseldrevne personbiler for så vidt angår partikel-
og NOx-udledning.
Endvidere er DI Transport enige i, at sanktionerne skal svare til overtrædelse af reglerne
om miljøzoner for varebiler.
Med venlig hilsen
Rune Noack
*SAGDI-2018-17657*
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0022.png
-- AKT 109075 -- BILAG 12 -- [ DTL ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K.
Deres ref.:
Vor ref.: SBP
Dato: 19.11.2021
DTL-Danske Vognmænds høringssvar på udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven
(Skærpelse af miljøzoner til at omfatte dieseldrevne personbiler)
DTL-Danske vognmænd mener, at miljøzoner er en udmærket foranstaltning til at sætte ind over for
lokale forureningsproblemer med kvælstofilter og partikler i byområder.
Som bekendt har diesellastbiler gennem mange år været omfattet af miljøzoner og senest er varebiler
kommet med. Ud fra et miljømæssigt sigte har det undret, at miljøzonerne hidtil ikke har omfattet
personbiler, som må vurderes at være en betydelig kilde til den tilbageværende forurening fra
trafikken.
DTL støtter således, at miljøzonerne skærpes til at omfatte dieselpersonbiler, da det må forventes at
have en gunstig virkning på indsatsen for at mindske forureningsproblemer fra trafikken i byområder.
Ydermere vil DTL i forbindelse med eventuelle kommende skærpelser og udvidelser af miljøzonerne
efterspørge en mere balanceret tilgang til køretøjerne, så personbiler som udgangspunkt også
omfattes.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Chefkonsulent
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
1270 København K
Tel. 7015 9500
[email protected]
www.dtl.eu
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0023.png
-- AKT 109075 -- BILAG 13 -- [ FDM ] --
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
19-11-2021
Dir. tlf.
+45 45 27 07 13
E-Mail
[email protected]
Sagsnr.
S21-7599
Ref: DBL/
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttel-
se (Skærpelse af miljøzoner til dieselpersonbiler)
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-
ninger.
Mulighed for eftermontering af partikelfilter
Det er et faktum at en lang række ejere af ældre dieselpersonbiler uden par-
tikelfilter vil blive ramt af disse regler. Særligt problematisk er, at der vil
være en stor del for hvem, det er praktisk eller økonomisk umuligt at efter-
montere et partikelfilter.
Det følger af Det Digitale Motorregister, at der er ca. 157.000 diesel vare- og
personbiler uden partikelfilter i Danmark. Disse biler vil som udgangspunkt
være euro 4-biler eller ældre. Det forekommer uklart, hvor mange modeller,
det reelt er muligt at anskaffe et godkendt filter til, da der historisk ikke har
været et europæisk eftermarked til euro 4-biler. Det er endvidere tvivlsomt,
om der vil blive udviklet filtre til den meget begrænsede danske bilpark, bl.a.
fordi det koster minimum 50.000 euro at få en ny godkendelse til en given
bilmodel. Der vil ganske enkelt ikke være nok eksemplarer af en given mo-
del i Danmark til, at dette kan danne grundlag for den nødvendige investe-
ring.
For de biler, hvor det er muligt at eftermonteret et partikelfilter, kan det
blive en meget bekostelig affære. Det har FDM allerede erfaret med varebi-
lerne, der som bekendt også omfatter papegøjepladebiler, der ofte blot er
personbiler, hvor sæder er pillet ud. Erfaringerne herfra viser, at det ikke er
utænkeligt, at eftermontering af et partikelfilter kan koste op imod 50.000
kr., eller mere. Det er derfor langt fra sikkert, at der vil være tale om en
udgift som forbrugere har økonomi til at bære, eller som giver mening i for-
hold til bilens værdi i øvrigt.
Dertil kommer, at FDM's erfaringer fra den danske indførelse at tillægget til
ejerafgiften for biler uden partikelfilter viser, at et eftermonteret partikelfil-
ter på en bil, der ikke er tiltænkt et sådant, kan give mange tekniske og me-
kaniske problemer på bilen
–
problemer, der kan være dyre af afhjælpe.
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0024.png
FDM opfordrer derfor til, at man nøje overvejer, hvordan man vil håndtere
de ældre dieselpersonbiler uden partikelfilter, og hvordan vil holde hånden
under de berørte bilejeres privatøkonomi.
Ejerhæftelse
FDM er bekymret over den del af forslaget, der medfører ejerhæftelse for
ulovlig kørsel i en miljøzone. En sådan retstilstand vækker stor retssikker-
hedsmæssig bekymring. Grundlæggende bør det ikke være således, at hen-
synet til en let sagsbehandling hos myndighederne vægtes højere end bor-
gernes retssikkerhed.
Som bilist skal man naturligvis overholde loven, og kører man ulovligt i en
miljøzone, skal man også bøde for det. Men at man lægger op til, at det er
bilens ejer, der straffes for en forseelse, og ikke nødvendigvis den, der har
overtrådt loven, er et juridisk skråplan. Problemstillingen er reel i forhold til
privat lån og leje af disse biler.
Som FDM ser forslaget, giver man køb på helt basale retssikkerhedsprincip-
per, som vi i Danmark er vant til; nemlig at man ikke kan straffes for en
forseelse, man ikke har begået. Der er ingen tvivl om, at en gennemførelse
af lovforslaget reelt vil betyde, at man kommer til at straffe nogle for en for-
seelse, de ikke har begået.
Med venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0025.png
-- AKT 109075 -- BILAG 14 -- [ Frederiksberg Kommune ] --
Miljøministeriet
Slotsholmen 12
1216 København K
Høring til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyt-
telse (skærpelse af miljøzonen med dieselpersonbiler), j.
nr. 2020-9542
19. nov. 2021
J.nr..: 09.10.04-G01-1-21
Frederiksberg Kommune har modtaget ovennævnte lovforslag med høringsfrist til den 19. no-
vember 2021.
Frederiksberg Kommune skal i den sammenhæng anføre følgende;
Dieselpersonbiler står for ca. 63 % af partikeludslippet fra trafikken og 50 % af NOx-udslippet.
Lovforslaget kommer med forslag om at udvide den eksisterende zone med krav til dieselper-
sonbiler om enten at overholde Euronorm 5 eller være monteret med et godkendt partikelfilter.
Derudover indeholder forslaget en fremrykning af kravet til dieselvarebiler, således at de allerede
fra 1. juli 2023 (mod 2025) skal overholde krav om Euronorm 6 eller være monteret godkendt
partikelfilter. Lovforslaget anføres at omfatte ca. 100.000 køretøjer på landsplan, hvoraf dog kun
ca. 18.000 forventes at blive direkte berørt (køre i zonerne). Loven anføres at kunne træde i kraft
fra 1. januar 2023
Frederiksberg Kommune er generelt positiv overfor lovforslaget, selv om Frederiksberg Kom-
mune gerne have set, at lovforslaget var mere ambitiøst. En styrkelse af indsatsen overfor særligt
partikelforureningen er, jf. også Frederiksberg Kommunes Strategi for ren luft 2030, nødvendig,
hvis vi skal have gjort noget ved den sundhedsskadelige partikelforurening, som jf. DCE/Århus
Universitet seneste opgørelser, hvis der også medtages effekten af sod/ultrafine partikler, andra-
ger over 4600 for tidlige dødsfald om året på landsplan. WHO har senest sænket retningslinjerne
for partikelforurening fra 10 til 5 mikrogram/m3, hvilket vi i Danmark pt. er meget langt fra af
kunne opfylde. Der vil derfor forsat være behov for, at der er stor fokus på tiltag der mindsker
luftforureningen, både lokalt, nationalt og i EU-regi.
Frederiksberg Kommune skal derfor forslå at forslaget gøres mere ambitiøs og fremtidssikkert
ved f.eks., som i anført i kommunens Strategi for ren luft 2030:
”Et konkret forslag bør udarbejdes ud fra en afvejning af miljømæssige og tekniske hensyn samt
de økonomiske udgifter for brugerne, og sætte krav mindst svarende til Euronom 5b og/eller
anvendelse af godkendte partikelfiltre med tilsvarende effekt også overfor ultrafine partikler. Kra-
vene i zonen bør gøres dynamiske, dvs. løbende tilpasses udviklingen i Euronormer. Det bør
derudover overvejes om der kan ske en hurtigere indfasning af Euronom 5 for varebiler samt om
entreprenørmaskiner (arbejdsmaskiner, ikke vejgående maskiner) kan inddrages.”
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
En hurtigere indfasning af Euronom 5 for varebiler vil reelt betyde, at alle varebiler vil være mon-
teret med partikelfilter, ligesom inddragelse af de ikke vejgående maskiner, som i 2016 udgjorde
46% af vejtrafikkens totale partikelforurening (Miljøstyrelsen - miljøprojekt 2071,2019)), vil give
større effekt på luftforureningen.
Lovforslaget om at fremrykke kravet til varebilerne om Euro 6 fra 2025 til 2023 forventes ifølge
lovforslaget kun at omfatte 140 køretøjer, og har derfor minimal effekt på luftforureningen. Fre-
deriksberg Kommune støtter også dette forslag, men finder det, jf. førnævnte, ikke tilstrækkeligt
ambitiøst.
Ifølge lovforslaget fastsættes de tekniske krav til partikelfiltrene i en separat bekendtgørelse.
Frederiksberg Kommune skal her gøre opmærksom på vigtigheden af, at der stilles krav om
lukkede filtre – ikke som i bemærkninger til lovforslaget åbne filtre - ved eftermontering. Åbne
filtre har meget begrænset effekt på partikelforureningen og bør, selvom det pt. er gældende for
varebiler, ikke være tilladt for dieselpersonbiler. Ved kontrol af filtrenes effektivitet bør der også
være krav til partikelantal (ultrafine partikler). Såfremt det ikke er teknisk muligt at montere et
lukket filter, bør køretøjet udfases.
Kontrollen med zonen anføres som i dag, at skulle ske digitalt, og primært at ske via faste og
mobile kameraer på vejnettet samt med mulighed for at politiet kan standse og tilbageholde kø-
retøjer. Kontrollen foretages af staten (Sund & Bælt). Frederiksberg Kommune finder dette hen-
sigtsmæssigt, men skal i den sammenhæng gøre opmærksom på vigtigheden af, at kontrollen
er effektiv, og der afsættes de nødvendige statslige ressourcer for en effektiv kontrol.
Lovforslaget anføres at kunne træde i kraft fra 1. januar 2023. Dette virker, efter Frederiksberg
Kommunens opfattelse tidsmæssigt urealistisk, da loven fordrer mindst to kommunale uaf-
hængige beslutninger og offentlig høring samt efterfølgende 9 mdr. offentliggørelse inden ikraft-
trædelsen af zonen er gældende. Det bør derfor overvejes, om man i stedet, ligesom det var
tilfældet ved indførelsen af miljøzonen for varebiler, kan ændre beslutningsprocessen, således
at fastsættelsen og offentliggørelsen sker rent statslig, hvor kommunerne alene skal ”ratificere,
tiltræde” udvidelsen af den eksisterende zone med dieselpersonbiler. Fordelen ved denne model
er også, at det sikres, at man i Danmark har de samme zoneregler overalt.
Det bør desuden overvejes, om Sund & Bælt, ligesom ved miljøzonerne for varebiler, i loven kan
gives bemyndigelse til at bistå kommunerne med den vigtige kommunikation overfor borgeren
ved udvidelse af zonen med personbiler.
Frederiksberg Kommune har i forbindelse med Strategi for ren luft 2030 tilskrevet Regeringen
med henblik på at få ændret de statslige rammer, så de i højere grad medvirker til at understøtte
den grønne transportomstilling og begrænse luftforureningen fra særligt trafikken og brændeov-
nene. Efter kommunens opfattelse er det stadig afgørende at have fokus på dette, såfremt luft-
forureningen effektivt skal bekæmpes.
Lovforslaget anføres at koste kommunerne ca. 10 mio. kr. Lovforslaget medfører ikke økonomisk
kompensation til kommunerne, da det med loven gøres frivilligt for den enkelte kommune, om
den vil benytte loven og indføre miljøzone. Frederiksberg Kommune er meget betænkelig ved
denne lovgivningsmæssige fremgangsmetode, da den i princippet kan anvendes indenfor alle
2
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
områder, også for samfundsmæssigt essentielle opgaver, uden at kommunerne får den nødven-
dige økonomiske kompensation til at udføre opgaven.
For de større bykommuner med intensiv trafik er det ikke en reel mulighed at undlade at anvende
lovgivningen på grund af de afledte problemstillingernes tyngde. Der er derfor tale om lovgivning,
som kommunerne de facto er nødsaget til at anvende, hvorfor der bør sikres den nødvendige
økonomiske kompensation. Også henset til, at anvendelse af lovgivningen medfører væsentlig
mindre belastning af sundhedssystemet og dermed samfundsøkonomiske besparelser.
Høringssvaret gives med forbehold for By-, og Miljøudvalget efterfølgende godkendelse, hvilket
først kan ske 22. november 2021
Venlig hilsen
Jan Bøge Sørensen
Afdelingschef, Vej-, park, og Miljø
/
Niels Kaalund Jensen
Civilingeniør, Miljøkonsulent
Bilag; Frederiksberg Kommune - Strategi for ren luft 2030
3
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0028.png
-- AKT 109075 -- BILAG 15 -- [ ITD ] --
ITD
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Miljøministeriet
Slotholmsgade 12
1216 København K
Journal nummer: 2020-9542
Bemærkningerne er sendt til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Dato: 08-10-2021
Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøzoner til
dieselpersonbiler)
ITD kvitterer for det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, hvor vi har
følgende bemærkninger.
Som det også fremgår af baggrundsmaterialet til lovudkastet, så står personbilerne for langt den største
del af udledningen af skadelige emissioner fra vejene i byerne. Derfor finder ITD det positivt, at
personbilerne på lige fod med den tunge vejgodstransport også omfattes af skærpede miljøzonekrav i
København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense. ITD er imidlertid skeptisk over, at de berørte
bilejere og beboere i miljøzonerne kompenseres for eftermonteringen af partikelfiltrer, hvilket vi anser
som en urimelig forskelsbehandling, da den tunge vejgodstransport ikke fik tilsvarende mulighed ved
vedtagelsen af lovforslag 191 i 2019.
Derudover er det glædeligt, at lovudkastet lægger op til at fremrykke ikrafttrædelsen af de eksisterende
krav om partikelfilter til dieseldrevne varebiler med to år til den 1. juli 2023. ITD havde dog gerne set, at
varebilerne underlægges de samme skæringsdatoer som lastbilerne grundet konkurrencemæssige
hensyn. Omvendt anerkender vi, at det ikke har været muligt grundet tidshorisonten for behandlingen af
lovforslaget.
ITD støtter generelt udkastet til lovforslag om skærpede miljøzoner til dieselpersonbiler.
***
ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.
Med venlig hilsen
ITD
Lasse Kristoffersen
Politisk chefkonsulent
ITD
I Lyren 1 I DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk
CVR: 40990917
Side
1
af
1
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0029.png
-- AKT 109075 -- BILAG 16 -- [ Kræftens Bekæmpelse ] --
19. november 2021
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
Miljøministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
Høringssvar vedr. miljøzoner j.nr. 2020-9542
Kræftens Bekæmpelse har med interesse læst
udkast til lovforslag om ændring af lov om miljø-
beskyttelse (Skærpelse af miljøzoner til dieselpersonbiler).
Dieseludstødning og luftforurening med partikler er kræftfremkaldende. Det er årsag til lunge-
kræft, hjerte-kar sygdomme samt forværringer af astma og nedsat lungefunktion. WHO har
netop opdateret deres anbefalinger om grænseværdier for forurenet luft og sænket grænse-
værdien for fine partikler (PM 2.5). Grænseværdien overskrides i dag i de fleste danske byer.
Derfor er det vigtigt at iværksætte tiltag, som effektivt mindsker luftforureningen i danskernes
hverdag.
I Kræftens Bekæmpelse bakker vi op om, at man med lovforslaget ønsker begrænse luftforure-
ningen ved at give kommunalbestyrelserne i større danske byer mulighed for at skærpe miljø-
zonerne, så de også omfatter dieselpersonbiler.
Vi mener dog, at alle borgere har krav på, at luften er fri for sundhedsskadelige og kræftfrem-
kaldende stoffer. Derfor bør de skærpede miljøzoner omfatte alle større og mellemstore byer.
Vi vil også opfordre til, at man lader Euro 6, der er den nyeste Euronorm, være gældende for
dieseldrevne personbiler i miljøzonen, så man begrænser den lokale luftforurening mest muligt.
Vi ser frem til det kommende lovforslag om nulemissionszoner. Det vil have stor betydning for
at mindske borgernes udsættelse for kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer fra lo-
kale forureningskilder i tæt bebyggede områder. I den forbindelse opfordrer vi til et langt
større selvstændigt fokus på at fremme cyklisme, der ikke alene mindsker luftforurening, støj
og trængsel, men også er godt for den enkelte og for folkesundheden.
Med venlig hilsen
Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0030.png
-- AKT 109075 -- BILAG 17 -- [ Københavns Kommune ] --
Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Miljøministeriet
Administrativt høringssvar til lovforslag om ændring af
miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøzonekrav
til at omfatte dieseldrevne personbiler
Miljøministeriet har den 5. oktober 2021 sendt udkast til lovforslag
om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring. Lovforslaget giver
kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Aarhus,
Odense og Aalborg mulighed for at skærpe deres eksisterende mil-
jøzone til også at omfatte dieselpersonbiler uden partikelfilter. Des-
uden omfatter lovforslaget en hurtigere indfasning af krav til varebi-
ler.
Københavns Kommune har et mål om, at luften skal være så ren, at
borgernes sundhed ikke belastes. Københavns Kommune arbejder
derfor for, at luftkvaliteten overholder verdenssundhedsorganisatio-
nen WHO´s retningslinjer for god luftkvalitet.
Københavns Kommune er positiv overfor, at regeringen fremlægger
et forslag til en skærpet miljøzone med hurtigere indfasning af krav
om partikelfiltre på indregistrerede varebiler fra før 1. september
2016 og udvidelse af kravene til også at omfatte dieselpersonbiler
uden partikelfilter. Københavns Kommune har følgende bemærk-
ninger til lovforslaget:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Bemærkninger til implementering af lovforslaget
Bemærkninger til information om de nye regler
Bemærkninger til krav om åbne/lukkede partikelfiltre
Bemærkninger til digital håndhævelse
Mulighed for at stille krav til arbejdsmaskiner og havnetrafik
Småjusteringer i skiltningen
16-11-2021
Sagsnummer
2021-0353441
Dokumentnummer
2021-0353441-1
De enkelte punkter uddybes nedenfor.
Ad 1. Bemærkninger til implementering af lovforslaget
I lovforslaget angives ikrafttrædelsesdatoen for de skærpede krav i mil-
jøzonen til 1. januar 2023. Loven fordrer mindst to kommunale beslut-
ningsprocesser, én før den lovpligtige offentlige høring på 4 uger og én
endelig beslutning efter den offentlige høring. Herefter skal der gå en
periode på 9 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens
endelige afgørelse, til de skærpede krav kan implementeres i miljøzo-
nen.
Mobilitet, Klimatilpasning og
Byvedligehold
Mobilitet
Islands Brygge 37
Postboks 348
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
www.tmf.kk.dk
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0031.png
Mobilitet
2/3
Københavns Kommune vurderer, at de skærpede krav til dieselperson-
biler, med denne proces, tidligst vil kunne implementeres i Miljøzonen i
foråret 2023.
Københavns Kommune vurderer desuden, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, at de 5 miljøzonekommuner i videst muligt omfang implementerer
de nye regler på samme tidspunkt, således at borgerne ikke skal for-
holde sig til forskellige krav i landets miljøzoner.
Ad 2. Bemærkninger til information om de nye regler
Københavns Kommune bemærker, at der på side 40 i bemærkningerne
til lovforslaget står, at
” Statens hovedudgift for skærpede miljøzoner er
66,7 mio. kr. i perioden 2022-2025. Heraf udgør mindreprovenu på 30
mio. kr. og udgifter til digital håndhævelse, håndtering af dispensatio-
ner, information om regler m.v. på 36,7 mio. kr.”
Omvendt fremgår det
af oversigtsskemaet på side 47, at udgifter til blandt andet information
om reglerne er anført under kommunerne.
Københavns Kommune ønsker, at det tydeliggøres, hvem der har an-
svaret for hvilke dele af kommunikationen vedrørende de skærpede krav
i Miljøzonen.
Det bør desuden overvejes, at Sund & Bælt, som ved den forrige æn-
dring af kravene, bemyndiges til at bistå kommunerne med den sam-
lede kommunikationsindsats på landsplan.
Ad 3. Bemærkninger til krav om åbne/lukkede partikelfiltre
Åbne partikelfiltre reducerer ifølge Transportministeriet ca. 30% af par-
tikelmassen, mens et lukket partikelfilter reducerer mindst 90% af parti-
kelmassen.
I forhold til at nå målet om at ”luften i København er så ren,
at borgernes sundhed
ikke belastes”, vurderer Københavns Kommune
derfor, at det er uhensigtsmæssigt, at det med lovforslaget er muligt
fortsat at benytte ældre køretøjer, hvis de opgraderes med et åbent par-
tikelfilter.
Ad 4: Bemærkninger til digital håndhævelse
Københavns Kommune opfordrer til, at Miljøministeriet foretager en
vurdering af om de 15 fastmonterede kameraer og 5 mobile enheder på
landsplan er tilstrækkelige til at sikre en effektiv kontrol, når Miljøzo-
nerne udvides til også at omfatte ældre dieselpersonbiler.
Ad 5: Mulighed for at stille krav til arbejdsmaskiner og havnetrafik
Københavns Kommune opfordrer regeringen til fremadrettet at ud-
arbejde en lovgivning, der muliggør, at der stilles emissionskrav til
arbejdsmaskiner.
Desuden har Københavns Kommune med Kommuneplan 2019 beslut-
tet at arbejde for at indføre en maritim miljøzone, og derfor opfordres
regeringen ligeledes til at udarbejde en lovgivning, der muliggør
dette.
Ad 6. Småjusteringer af skiltningen
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Mobilitet
3/3
I henhold til miljøbeskyttelseslovens §15 a, stk. 6 skal kommunerne
offentliggøre afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning
eller ophævelse af den geografiske miljøzone, og der skal gå en peri-
ode på mindst 14 måneder efter denne offentliggørelse, til miljøzo-
nen har virkning. Dette gælder også ved mindre justeringer i skilt-
ningen. Københavns Kommune finder ikke dette hensigtsmæssigt,
eftersom skiltningen løbende skal tilpasses de trafikale forhold.
Henriette Hall-Andersen
Konstitueret Vicedirektør
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0033.png
-- AKT 109075 -- BILAG 18 -- [ Motorhistorisk Samråd ] --
Sekretariatet
Postadresse:
Nærum Hovedgade 3
DK-2850 Nærum
Tlf:
+45 23 47 41 63
Email: [email protected]
www.motorhistorisk.dk
Dato: 19. november 2021
Side: 1/1
Miljøministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
[email protected]
Att.:
[email protected]
Skærpelse af miljøzoner til at omfatte dieseldrevne personbiler
Motorhistorisk Samråd vil hermed takke for muligheden for at afgive
høringssvar den til udsendte høring.
Motorhistorisk Samråd ser med tilfredshed at man ønsker at videreføre de
undtagelser, der er for historiske dieseldrevne lastbiler og varebiler, således at
også historiske dieseldrevne personbiler kan bibeholde adgangen til
miljøzonerne, såfremt køretøjet er registreret veterankørsel her i landet, eller
er registreret i udlandet og er mere end 30 år gamle.
Da det ovenstående tillige svarer til de typiske regler og krav der gælder i
øvrige Europæiske storbyer, så har vi heller ikke på det område yderligere at
tilføje til denne høring.
Med venlig hilsen
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
Motorhistorisk Samråd har til
formål at fremme bevarelsen
og anvendelsen af motor-
køretøjer af motorhistorisk
interesse i Danmark.
Samrådet varetager de til-
sluttede foreningers fælles
interesser, dvs. overordnede
og generelle opgaver overfor
myndigheder, inden- og
udenlandske organisationer,
herunder medlemskabet af
den internationale veteran-
køretøjsorganisation:
Féderation Internationale Des
Vehicules Anciens (FIVA).
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0034.png
-- AKT 109075 -- BILAG 19 -- [ Odense Kommune ] --
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
By- og Kulturforvaltningen
Miljøministeriet
Slotsholmen 12
1216 København K
Erhverv og Bæredygtighed
Industri og Miljø
Nørregade 36
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4565512410
E-mail
[email protected]
Høringssvar vedr. den foreslåede skærpelse af miljøzonen til også at
omfatte dieselpersonbiler.
DATO
Høring til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, j.nr. 2020-9542
Hermed Odense Kommunes høringssvar på ovennævnte lovforslag med
høringsfrist til den 19. november 2021.
Da det ifølge lovforslaget er dieselpersonbiler, der står for ca. 63 % af
partikeludslippet fra trafikken og 50 % af NOx-udslippet, finder vi, at det er en
væsentlig forbedret mulighed, vi med loven får for at handle lokalt.
Odense Kommune er positiv stillet overfor de muligheder som lovforslaget giver,
og vil gerne knytte nedenstående bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkninger
Selvom udledningen i Odense overholder EU’s krav og WHO’s nuværende
retningslinjer viser vores kortlægning, at der stadig er betydeloge samfunds- og
sundhedsmæssige omkostninger i kommunen forbundet med partikeludledningen
fra trafikken. Derfor ser vi positivt på de muligheder lovforslaget giver kommunen
for aktivt at være medvirkende til at nedbringe generne for borgerne i kommunen.
Vi ønsker ambitiøse, fleksible og fremtidssikrede handlemuligheder for
kommunerne i lovgivningen, så fremtidige ændringer/udvidelser ikke vil kræve
tilsvarende lange proces som den der nu er angivet i lovgivningen.
Det bør være muligt løbende at skærpe kravene i miljøzonen, under hensyntagen
til miljømæssige, tekniske og øknomiske forhold. Det gælder både for køretøjer
der allerede er omfattet, men bør også kunne inddrage andre typer af
køretøjer/matriel som f.eks. non-road aktiviteter på byggepladser.
Fremrykningen af kravet for varebilerne om Euro 6 fra 1. juli 2025 til 1. juli 2023
støtter Odense Kommune. Men da det kun forventes at omfatte 140 køretøjer, har
det nok minimal effekt på luftforureningen. Kravene til partikelfiltrene, der
fastsættes i en separat bekendtgørelse, bør være til lukkede filtre ved
eftermontering, da de åbne filtres effekt er begrænset. Ved kontrol af filtrenes
effektivitet bør der også være krav til ultrafine partikler.
Den nuværende digitale kontrol med zonen via faste og mobile kameraer, samt
politiets mulighed for at standse og tilbageholde køretøjer, synes Odense
17. november 2021
REF.
MTHO
JOURNAL NR.
09.10.04-P00-4-19
1/3
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0035.png
Kommune fungerer fuldt tilfredsstillende. Der er derfor et ønske om at kontrollen
fortsat vil skulle foretages af staten/Sund & Bælt.
Den umiddelbare vurdering i Odense er, at der vil skulle flere kamaraer til for at
sikre en tilfredsstillende og dækkende kontrol af dieselpersonbiler, og dermed en
forøgelse af den nuværende kontrol. Det er vigtigt, at der sikres en effektiv
kontrol, så den mest mulige effekt af miljøzonen kan sikres.
Det er Odense Kommunes indtryk, at de professionelle transportører har haft
nemt ved at forstå og indordne sig efter de gældende regler, men at
kommunikationen til private ejere af varebiler og på sigt dieselpersonbiler er mere
en kompliceret opgave, som vi finder meget vigtig at lykkedes med.
Det er vores vurdering, at opgaven som Sund & Bælt varetager på vegne af
kommunerne på miljøzoneområdet i dag, ved den kommende udvidelse af
opgaven vil blive udbudspligtig. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis Sund &
Bælt kan gives bemyndigelse i lovgivningenn, som de er givet på andre områder,
til at kunne bistå kommunerne med det borgerrettede arbejde, heriblandt
kommunikationen.
Med den i lovforslaget skitserede proces der indebærer to politiske behandlinger,
en offentlig høring, samt 9 måneders offentliggørelse før miljøzonen kan træde i
kraft, er det ikke Odense Kommunes forventning, at vi vil kunne nå en
implementering til den 1. januar 2023. Vi er opmærksommme på, at ikrafttræden
gerne må ske senere, men vi finder det mest hensigtsmæssigt, at der sættes en
realistisk frist, så miljøzonerne i de fem byer kan træde i kraft på samme tid. Ikke
mindst i forhold til den kommunikationsopgave, der ligger i forhold til de nye
omfattede køretøjer af lovgivningens skærpede krav.
Beslutningsprocessen omkring implementeringen af de seneste skærpelser af
miljøzonen finder vi langt mere hensigtsmæssig, så derfor håber vi at I vil
overveje om man kan ændre beslutningsprocessen, så fastsættelsen og
offentliggørelsen sker rent statslig. Så skal kommunerne bare vælge om de vil
tiltræde udvidelsen, så miljøzonen dermed kommer til at omfatte
dieselpersonbiler.
Generelt
Det skal bemærkes, at Odense Kommune i samarbejde med DCE har foretaget
en kortlægning af luftforureningen, der dækker kommunen som areal. Der er også
i den forbindelse udarbejdet et virkemiddelkatalog. Kortlægningen og
virkemiddelkataloget skal på sigt danne udgangspunkt for en luftkvalitetsstrategi
for Odense Kommune. En del af de virkemidler, der er nævnt i kataloget for
Odense Kommune forudsætter ændret lovgivning, heriblandt omfattelsen af de
foreslåede dieselpersonbiler i miljøzonen.
Det glæder os derfor, at der nu er lovgivning på vej, der giver kommunerne nye
muligheder, både indenfor de eksisterende miljøzoner, men også muligheder for
begrænsning af brændeovne og oprettelse af nulemissionszoner.
Det er Odense Kommunes ønske, at der fortsat arbejdes med rammerne for
kommunernes muligheder for at forbedre luftkvaliteten.
Kommunernes samlede omkostninger med lovforslaget implementering er anslået
til ca. 10 mio. kr., hvor der ikke er lagt op til økonomisk kompensation til
kommunerne. Indførelsen af miljøzonens skærpede krav er en frivillig ordning.
2/3
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0036.png
Med det fokus der er på luftkvalitet og de helbredsmæssige omkostninger både
på det personlige plan og det økonomiske, er det næppe sandsynligt, at
kommunerne ikke vil indføre de skærpede krav.
Vi er bevidste om, at indtægten fra inddrivelse af bøder ikke står mål med statens
omkostninger teknisk og administrativt, men skærpelsen af kravene vurderes på
såvel lokalt som nationalt plan at kunne bevirke væsentlige samfundsøkonomiske
besparelser på sundhedsvæsenet og Odense Kommune mener derfor, at det vil
være rimeligt, at kommunerne får en økonomisk kompensation for at påtage sig
opgaven med indførelsen.
Venlig hilsen
Christopher M. Rau
Kontorchef Industri og Miljø
3/3
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0037.png
-- AKT 109075 -- BILAG 20 -- [ Purefi ] --
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0038.png
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0039.png
-- AKT 109075 -- BILAG 21 -- [ Rådet for Grøn Omstilling ] --
J.nr. 2020-9542
19. november 2021
Høringssvar om miljøzoner
Først og fremmest skal vi bemærke, at det er ærgeligt at en skærpelse af
miljøzonerne kommer så sent, at effekten på luftforureningen bliver forholdsvis
begrænset. Set i lyset af bl.a. WHOs nye anbefalinger er et krav om partikelfilter
et helt utilstrækkeligt krav.
Af samme grund
anbefaler vi, at kun personbiler, der lever op til Euro 6
kan
køre i miljøzonerne. Dette er efter vores vurdering helt nødvendigt hvis man skal
tage WHOs anbefalinger seriøst og substantielt nedbringe luftforureningen af
særligt NOx.
Vi finder endvidere at der generelt i reguleringen bør bruges de af EU fastsatte
Euro-normer i stedet for andre definitioner. Selvom vi er bekendt med
baggrunden herfor, finder vi at man bør rydde op i rodet, i stedet for at lave
nyt rod.
Vi skal endvidere anbefale, at kommunerne generelt
får friere rammer
til at
bekæmpe luftforurening i byerne
–
uden statslig godkendelse
–
og som
minimum udvider typen af byer, der kan etablere miljøzoner til
også at omfatte
mellemstore byer.
Vi finder det besynderligt at man I Danmark fastholder en
betydelig statslig kontrol, i modsætning til i mange andre europæiske lande,
og i praksis har brugt denne kontrol til at sikre at der ikke blev handlet adækvat
på udfordringerne med luftforurening.
Vi imødeser med forventning de kommende rammer for nul-emissionszoner og
bidrager gerne konstruktivt hertil.
Med venlig hilsen
Jeppe Juul
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
1
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0040.png
-- AKT 109075 -- BILAG 22 -- [ Sydtrafik ] --
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0041.png
-- AKT 109075 -- BILAG 23 -- [ Aalborg Kommune ] --
#BREVFLET#
Aalborg Kommune, Mobilitetsplanlægning, BLF
Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
Miljøministeriet Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
By- og Landskabsforvaltningen
Mobilitetsplanlægning, BLF
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
+4599312374
Sagsnr.: 2021-071987
Dok.nr.: 2021-071987-8
Mandag 9-15
Tirsdag 9-15
Onsdag 9-15
Torsdag 9-17
Fredag 9-14
26.11.2021
Høringssvar Aalborg Kommune. Høring af udkast til lov om ændring af miljøbeskyt-
telsesloven (skærpelse af miljøzoner til at omfatte dieseldrevne personbiler).
Aalborg Kommune har modtaget ovennævnte lovforslag med høringsfrist d. 19/11 2021. Aalborg
Kommune vil i den forbindelse gerne kommentere.
Lovforslaget kommer med forslag om at udvide den eksisterende miljøzone med krav til dieselper-
sonbiler om enten at overholde Euronorm 5 eller være monteret med et godkendt partikelfilter.
Derudover indeholder forslaget en fremrykning af kravet til dieselvarebiler, således at de allerede
fra 1. juli 2023 (mod 2025) skal overholde krav om Euronorm 6 eller være monteret godkendt par-
tikelfilter. Lovforslaget anføres at omfatte ca. 100.000 køretøjer på landsplan, hvoraf dog kun ca.
18.000 forventes at blive direkte berørt (køre i zonerne). Loven anføres at kunne træde i kraft fra
1. januar 2023. Aalborg Kommune er generelt positiv overfor lovforslaget og har følgende overord-
nede kommentarer der uddybes yderligere efter punkterne i nedenstående.
•
•
Aalborg kommune støtter en skærpelse af kravene til miljøzonen til også at omfatte diesel-
personbiler.
Aalborg Kommuner anerkender, at det er en beslutning der kan træffes af de enkelte kom-
munalbestyrelser. Dog er kommunen af den opfattelse, at det bør være en generel skær-
pelse i Miljøbeskyttelsesloven, således at der sikres ensartede krav til miljøzoner i Dan-
mark.
Tidsplanen for ikrafttrædelse vurderes urealistisk, medmindre offentliggørelsen sker fra
statslig side som var tilfældet ved sidste skærpelse.
Ved skærpelse af kravene bør der udvides med yderligere kontrolforanstaltninger.
Som tilfældet var ved sidste skærpelse af krav i miljøzonerne, ville det være en ide at koor-
dinere informationsindsatsen og med assistance fra Sund&Bælt, hvorfor dette bør indføjes
i teksten.
•
•
•
Kontrollen med zonen anføres som i dag, at skulle ske digitalt, og primært at ske via faste og mo-
bile kameraer på vejnettet samt med mulighed for at politiet kan standse og tilbageholde køretø-
jer. Kontrollen foretages af staten (Sund & Bælt). Aalborg Kommune finder dette hensigtsmæssigt,
men skal i den sammenhæng gøre opmærksom på vigtigheden af, at kontrollen er effektiv, og der
afsættes de nødvendige statslige ressourcer for en effektiv kontrol. Ved udvidelse af miljøzonen til
også at omfatte dieseldrevne personbiler, kan der opstå et behov for flere kontrolpunkter, da kør-
selsmønsteret adskiller sig fra den trafik der kontrolleres i dag. Aalborg Kommune forventer, at
personbilerne i langt højere grad end varebiler og i særdeleshed den tunge trafik benytter andre
adgangsveje til miljøzonen end det helt overordnede vejet.
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0042.png
Lovforslaget anføres at kunne træde i kraft fra 1. januar 2023. Dette virker, efter Aalborg Kommu-
nens opfattelse tidsmæssigt urealistisk, da loven fordrer mindst to kommunale uafhængige beslut-
ninger og offentlig høring samt efterfølgende 9 mdr. offentliggørelse inden ikrafttrædelsen af zo-
nen er gældende. Det bør derfor overvejes, om man i stedet, ligesom det var tilfældet ved indfø-
relsen af miljøzonen for varebiler, kan ændre beslutningsprocessen, således at fastsættelsen og
offentliggørelsen sker rent statslig, hvor kommunerne alene skal ”ratificere, tiltræde” udvidelsen af
den eksisterende zone med dieselpersonbiler. Fordelen ved denne model er også, at det sikres,
at man i Danmark har de samme zoneregler overalt.
Det bør desuden overvejes, om Sund & Bælt, ligesom ved miljøzonerne for varebiler, i loven kan
gives bemyndigelse til at bistå kommunerne med den vigtige kommunikation overfor borgeren ved
udvidelse af zonen med personbiler.
Venlig hilsen
By- og Landskabsudvalget
Aalborg Kommune
Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.
Har du brug for hjælp til Digital Post, kan du ringe til Den Digitale Hotline på 7020 0000.
Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.
2/2
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0043.png
-- AKT 109075 -- BILAG 24 -- [ Aarhus Kommune ] --
Mobilitet og Anlæg
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Miljøministeriet
Slotsholmen 12
1216 København K
11. november 2021
Side 1 af 2
Høring til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(skærpelse af miljøzonen med dieselpersonbiler), j.nr.2020-9542
TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune har modtaget ovennævnte lovforslag med høringsfrist til
den 19. november 2021
Aarhus Kommune skal i den sammenhæng anføre følgende:
Dieselpersonbiler står for ca. 63 % af partikeludslippet fra trafikken og 50 %
af NOx-udslippet. Lovforslaget kommer med forsalg om at udvide den eksi-
sterende miljøzone med krav til dieselpersonbiler som enten skal overholde
euronorm 5 eller have monteret godkendt partikelfilter. Her udover fremryk-
ning af kravet til dieselvarebiler, således at de allerede fra 1. juli 2023 skal
overholde krav om euronorm 6 eller have monteret godkendt partikelfilter,
mod tidligere i 2025.
Med lovforslaget berøres ca. 100.000 køretøjer på landsplan, hvor af ca.
18.000 forventes direkte berørt, da de kører i zonerne. Forslaget lægger op
til at træde i kraft fra 1. januar 2023.
Aarhus Kommune er generelt positiv over for lovforslaget og muligheden for
at sætte begrænsninger for private dieselbiler og deres færdsel i miljøzonen.
Kommunen ser det som et fornuftigt værktøj, der spiller ind i kommunes mål
i Klimahandlingsplanen om at være CO
2
neutral i 2030.
Kontrollen med zonen anføres som i dag, at skulle ske digitalt, men primært
med faste og mobile kameraer på vejnettet samt med mulighed for. at politiet
kan standse og tilbageholde køretøjer. Kontrollen foretages i dag af Sund &
Bælt for staten. Denne løsning ser Aarhus Kommune som en god løsning,
der bør fortsætte.
Det er dog for Aarhus Kommune vigtigt at pointere, at en omfattende og god
kontrol af zonen er vigtig for at sikre miljøzonens effekt. Det er derfor nød-
vendigt, at der afsættes de nødvendige statslige ressourcer for at sikre en
effektiv kontrol.
Lovforslaget anføres at kunne træde i kraft 1. januar 2023. Dette virker efter
Aarhus Kommunes opfattelse som værende ikke realistisk, da en tiltrædelse
af loven vil kræve to politiske behandlinger i byrådet, 4 ugers høring samt 9
måneders offentliggørelse og indfasning, før loven kan træde i kraft.
Aarhus Kommune finder det problematisk, at sagsbehandlingen for at kunne
imødekomme det ønske, der vil være for at tiltræde lovforslaget, skal igang-
Mobilitet og Anlæg
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Direkte telefon: 41 85 65 73
Direkte e-mail:
[email protected]
Sagsbehandler:
Martin Løv Simonsen
Mobilitet, Anlæg og Drift
Aarhus Kommune
Sags nr. 21/108724
 L 114b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2519757_0044.png
sættes inden lovforslaget er endeligt vedtaget, endog før høringsfristen er
udløbet.
Aarhus kommune vurderer derfor, at det tidligst mulige ikrafttrædelsestids-
punkt for kravet til personbiler i miljøzonen i Aarhus vil være 1. juli 2023.
Dette dog stadig med forventning om at lovforslaget vedtages i sin nuvæ-
rende form.
Det bør desuden overvejes, om Sund & Bælt, ligesom ved miljøzonerne for
varebiler, i loven kan gives bemyndigelse til at bistå kommunerne med den
vigtige kommunikation overfor borgerne ved udvidelse af zonen med per-
sonbiler.
11. november 2021
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Trine Buus Karlsen
Chef for Byrum
Teknik og Miljø
Martin Løv Simonsen
Ingeniør