Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 114 , L 114 A , L 114 B
Offentligt
2530964_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1006
Den 19. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 1114, forslag til lov om ændring af lov om miljøbe-
skyttelse (Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af
eksisterende miljøzoner og fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler) stillet den 4. februar
2022.
Spørgsmål nr. 1 til L 114
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 4/2-22 fra Danmarks Frie AutoCampere om deres prin-
cipielle kommentarer til lovforslaget, jf. L 114 - bilag 3?”.
Svar
Danmarks Frie AutoCampere (DFAC) henvender sig med en bekymring om, hvorvidt berørte bilejere
vil få tilstrækkelige muligheder for at indrette sig på miljøzonekravene.
DFAC støtter op om intentionerne om at nedbringe mængden af partikelforurening i de tæt befolkede
områder i de store byer, men for at sikre berørte autocamperejere passende muligheder for at indrette
sig på miljøzonekravene foreslår DFAC, at beboere undtages fra reglerne i tre år, hvis der ikke kan ef-
termonteres et partikelfilter til under 6.000 kr. Derudover ønsker DFAC, at der indføres et "mekaniker
fradrag" på arbejdslønnen for eftermontering af partikelfilter og at der ydes tilskud til den del af mon-
teringen, der overstiger 6.000 kr. før mekanikerfradrag. DFAC foreslår endvidere, at der etableres sær-
lige samkøringspladser og P-pladser uden for miljøzonen, og at der på sådanne pladser kan købes
"miljøbillet" til enkeltture i miljøzonen, og at adgang for køretøjer med handicap parkeringskort kan få
adgang mod halv betaling.
Miljøministeriet bemærker, at de bagvedliggende analyser af skærpede miljøzoner (Rapport fra COWI
oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF), Alm. del, Samling: 2018-19 (1. samling), bilag 267)
peger på, at langt de fleste bilejere vil indrette sig på miljøzonereglerne ved at skifte til et nyere køretøj
eller en benzinbil, der opfylder miljøzonekravene. Der kan dog være tilfælde, hvor det vil give bedst
mening for de berørte at eftermontere et partikelfilter. Hovedparten af de berørte personbilsejere vil
have mulighed for at eftermontere et partikelfilter. Autocampere er en gruppe af køretøjer, hvor efter-
montering af partikelfilter dog ikke nødvendigvis er en mulighed.
For køretøjer, hvor det ikke er muligt at finde et partikelfilter, der passer til bilen og umiddelbart kan
eftermonteres, vil Miljøstyrelsen fastsætte en række undtagelser. Dette skal sikre, at reglerne ikke ram-
mer berørte bilejere urimeligt hårdt. Miljøstyrelsen har i perioden 17. december 2021 til 4. februar
2022 haft en bekendtgørelse i høring, hvor disse undtagelser er nærmere beskrevet.
Med lovforslaget og den udmøntende bekendtgørelse ønsker regeringen at forbedre luftkvaliteten i
landets største byer. Samtidig er der opmærksomhed på, at reglerne vil kunne ramme nogle berørte
bilejere hårdere end andre. Derfor vil der komme særlige overgangsordninger og dispensationsmulig-
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
L 114 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/2-22 fra Danmarks Frie AutoCampere om principielle kommentarer til lovforslaget, til miljøministeren
heder for beboere i miljøzonerne og andre, der kan have et særligt behov. Med udkastet til bekendtgø-
relse om bl.a. undtagelser foreslås det at indfase reglerne således, at beboere undtages kravene de før-
ste 12 måneder efter, miljøzonen får virkning. Der er endvidere foreslået undtagelser til sygehusbesøg,
natarbejde, specialbyggede handicapkøretøjer samt 6 ture for køretøjer, hvor det ikke er muligt at ef-
termontere et partikelfilter.
De foreslåede undtagelser, der for størstedelen vil være i en kortere overgangsperiode, vurderes ikke at
underminere lovforslagets intention om forbedring af luftkvaliteten, mens det vurderes, at DFAC's for-
slag om, at diseldrevne personbiler uden partikelfilter skal kunne købe ubegrænset adgang til kørsel i
miljøzoner, vil kunne nedsætte effekten af forslaget.
De dieseldrevne personbiler, der ikke har et partikelfilter, betaler i dag en årlig partikeludledningsaf-
gift på 1.000 kr. Ved at eftermontere et partikelfilter til ca. 6.000 kr. vil bilejeren leve op til miljøzone-
kravet og undgå den årlige afgift. Herudover er der med aftale om Miljøinitiativer i grønne byer og en
hovedstad i udvikling taget hensyn til, at en ekstra udgift på 6.000 kr. for eftermontering af et partikel-
filter kan være indgribende for nogle. Der er derfor afsat 25 mio. kr. i 2022-23, hvor op til 10.000 bor-
gere i lavindkomstgrupper kan ansøge om tilskud på 2.000 kr. til eftermontering af et partikelfilter.
Afslutningsvis kan det bemærkes, at der vil være en hørings- og varslingsperiode, inden kravene vil
kunne få virkning i den pågældende kommune, så de berørte får god tid til at indrette sig på de nye
krav. De første miljøzoner forventes indført i løbet af 2023.
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
2