Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V og DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner)
B. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler).]
Delingen af lovforslaget er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-5, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (V og DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), eller om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.