Tak for det. Som den socialdemokratiske ordfører allerede gjorde opmærksom på, tager det her lovforslag sit udgangspunkt i en aftale, vi har lavet, mellem regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten – »Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling«, som den hedder. Den bygger videre på de miljøzoner, der allerede eksisterer i de fem bykommuner, som de er udnævnt til at være, og som har tilladelse til at oprette miljøzoner. Det gælder København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. De omfatter i dag de tunge dieselkøretøjer og varebiler.
Aftalen giver de pågældende kommuner ret til at skærpe miljøzonekravene til også at omfatte dieselpersonbiler. Det er jo der, nyskabelsen er i lovforslaget. Man kan sige, at vi på den måde langt om længe opfylder, men kun delvis, et løfte, vi gav vælgerne helt tilbage i 2019 i et fælles betænkningsbidrag dengang i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 191 fra den tidligere regering, og med enigheden om en beretning, vi var fælles om i 2020, i forbindelse med et beslutningsforslag, det var nr. 98, fra Enhedslisten. Her lovede vi faktisk, at miljøzonerne skulle omfatte dieselpersonbiler, men vi lovede også, at det hen ad vejen skulle omfatte flere kommuner. Det er jo derfor, at jeg siger »delvis«, for ikke alle kommuner får med det her lovforslag mulighed for at oprette skærpede miljøzoner.
Man kan så sige, at det faktisk er på vej. I forhold til den føromtalte aftale, som jeg indledte med at fortælle om, i den del af aftalen, som handler om luftpartnerskabet, er vi faktisk blevet enige om, at muligheden for at udbrede miljøzoner til andre byer og kommuner faktisk skal undersøges. Så man kan sige, at det er på vej. Det er en lidt omstændelig proces, vil jeg nok sige, al den stund at det jo handler om, at give kommunerne mulighed for og frihed til at oprette sådan nogle zoner, når vi nu har fastlagt kriterierne for dem. Så okay, det går lidt langsomt, vil jeg sige, og det har vi også ligesom sagt i forhandlingerne, men det er så der, vi er nået til.
Det gælder også for nulemissionszonerne, som jo også er en del af vores fælles storaftale, hvor vi også der er blevet enige om at ændre miljøbeskyttelsesloven, forventelig allerede i den nye folketingssamling, vi kommer til til efteråret. Her er vi også enige om, at nulemissionszoner skal udbredes til alle kommuner. Enhedslisten synes jo generelt, at det går for langsomt med den grønne omstilling, men vi er faktisk ganske godt tilfredse med, at der sker noget nu med hensyn til miljøzoner og nulemissionszoner, og at det sker inden for de nærmeste år. Vi har specielt presset på for, at netop kommunerne gives muligheden for at indføre disse zoner. Så må det være op til borgerne at presse på over for de lokale magthavere, om jeg må kalde dem sådan, de lokale byråd, borgmestre osv., altså presse på for den grønne omstilling i deres respektive kommuner.
Med hensyn til skærpelse af kravene til miljøzonerne i det her lovforslag, altså netop om at lade zonerne omfatte dieselpersonbiler, har vi været meget opmærksomme på de dispensationsmuligheder, som loven indeholder. Det er vi selvfølgelig, fordi det nødig skulle komme dertil, at dispensationerne fuldstændig undergraver intentionen om at bekæmpe partikeludledningen fra dieselkøretøjer, som er den værste forureningskilde til den sundhedsskadelige partikeludledning, og som koster dødsfald hvert eneste år, selvfølgelig især i byerne. Vi konstaterer, at dispensation og undtagelser først og fremmest baserer sig på, at de ikke udstedes, hvis der er mulighed for at eftermontere et partikelfilter på køretøjet. Til det formål afsætter vi jo så altså også en pulje på 25 mio. kr. til dem, for hvem sådan en udgift kan være uoverkommelig. Det er oplyst, at det koster ca. 6.000 kr. for et filter, så også på den måde synes jeg at vi prøver at tage højde for, at alle kan opfylde kravene. Vi noterer os også, at der stilles nye krav til disse partikelfiltre, hvis de forbedres gennem teknologisk udvikling. Det er jo nok så vigtigt, for der sker formentlig en teknologisk udvikling.
Så er der hele spørgsmålet om fremrykning af kravene for varebiler. Altså, sådan som jeg har læst bemærkningerne til lovforslaget, handler det om ca. 140 varebiler, så jeg synes ikke, at problemet er så stort, som nogle ordførere måske forsøger at gøre det til. Så det omfatter altså et meget begrænset antal køretøjer. Og så må vi også sige, at udviklingen her jo også går rigtig stærkt, ligesom den gør på bilfronten i det hele taget. Elektriske varebiler buldrer også frem i øjeblikket, så der er ingen grund til at give lov til, at gamle dieselhakkere skal kunne køre rundt og svine helt frem til 2025.
Vi har også lidt et problem med udenlandske køretøjer, og den ordning, man lægger op til, synes vi virker meget omstændelig og svær at administrere og kontrollere. Man afviser at bruge en mærkatordning, og der kan vi forestille os, at man får samme bøvl med opkrævning af bøder via ANPG, altså automatisk nummerpladegenkendelse, som man faktisk har med afgiftsopkrævning for de tunge køretøjer på vores rastepladser.
Så ville jeg også have sagt noget om betinget objektivt ansvar, men det kan jeg ikke nå, kan jeg se på tiden, så det stopper jeg med.