Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner, og fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 27.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den socialdemokratiske ordfører står klar på talerstolen. Velkommen til hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo sådan, at luftforureningen er for høj i Danmark, og det er den, fordi der er alt for mange danskere, som både dør for tidligt og bliver syge som følge af luftforureningen i vores byer. Det går selvfølgelig ikke. Der skal selvfølgelig være mulighed for at trække vejret frit uden at bekymre sig om forurenende partikler, som gør os syge.

Kommunerne skal have mulighed for at bekæmpe luftforureningen, og det får de så bl.a. med det her værktøj i det lovforslag, som vi behandler i dag. Vi giver vores fem største kommuner mulighed for at forbyde dieseldrevne personbiler uden partikelfilter i miljøzonerne, og det skal sikre, at miljøzonerne understøtter formålet om at forbedre luftkvaliteten i vores store byer.

Med det her lovforslag udmønter vi dele af aftalen om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling, som vi indgik sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i september i år. Ud over at give kommunerne mulighed for at forbyde dieseldrevne personbiler uden partikelfilter i miljøzonerne foreslår vi at fremrykke ikrafttrædelsesdatoen for de eksisterende krav om partikelfilter til dieseldrevne varebiler med 2 år til den 1. juli 2023. Som det er nu, træder kravene først i kraft den 1. juli 2025.

Vi skal tage luftforureningen i vores byer meget alvorligt. En af de største kilder til luftforurening er udledninger fra trafikken, og med det her lovforslag bliver det muligt for kommunerne at gribe endnu et værktøj i værktøjskassen. Vi skal også kunne indånde frisk luft i vores store byer, og Socialdemokratiet bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par ønsker om korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Også tak til ordføreren for talen. Det eneste, jeg bare lige vil spørge om, er den praktiske gennemførelse. Vi har jo i høringssvarene set, at der fra branchen bliver givet udtryk for bekymring i forhold til i det hele taget rent praktisk at kunne få partikelfiltre, fordi der har været en coronapandemi, og der har været nogle leveranceproblemer, som vi jo har oplevet i mange sammenhænge, og derfor har man spurgt, om den her fremrykning rent faktisk kan gennemføres. Hvordan forholder Socialdemokratiet sig til den problemstilling?

Ordføreren.

Det er jo klart, at vi ser med stor alvor på de leveranceproblemer, der kan være, men også med hensyn til høringssvaret, som ordføreren refererer til, er svaret, at vurderingen stadig væk er, at dem, som skal stå med den udfordring, vil kunne overholde det.

Jeg vil dog også lige bemærke, at det her jo er en sag, som er lidt alvorlig, når det gælder dieseldrevne personbiler. Vi kan jo læse i det høringssvar, der er blevet givet, at 63 pct. af partikelforureningen i storbyerne og dermed også 49 pct. af NOx-udledningen i dag er fra dieseldrevne personbiler, og det er jo klart, at det betyder, at det er noget, vi skal tage alvorligt, og det vil sige, at det også skal være så hurtigt som overhovedet muligt. Og så længe vurderingen er, at det stadig væk kan nås inden for perioden, så holder vi selvfølgelig fast i det.

Hr. Jacob Jensen.

Det vil jeg så vende tilbage til om lidt, når jeg får chancen. Det er egentlig ikke intentionen, jeg spørger til – det er mere den bekymring, der bliver rejst, om, hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre, og hvordan vi så som folkevalgte forholder os til det, altså at vi i givet fald vedtager noget, som branchen siger de simpelt hen ikke kan gennemføre, uanset om de gerne ville. Det er mere den problemstilling, jeg tænker kan være en udfordring. Men det kan vi selvfølgelig vende tilbage til under udvalgsbehandlingen, også i forhold til hvad det er for nogle vurderinger, der ligger til grund for, at man siger, at det godt kan lade sig gøre, når branchen i sit høringssvar siger, at det ikke kan lade sig gøre, som de ser det.

Ordføreren.

Vi tager det selvfølgelig også op i udvalget, men vi skal også være opmærksomme på, at branchen, bl.a. FDM, jo påfører datoen den 1. januar 2023, hvor det faktisk er den 1. juli 2023, så der altså er 7 måneder yderligere. Så udgangspunktet for deres høringssvar er jo heller ikke helt korrekt, og derfor må vi tage svaret fra ministeriet om, at det stadig væk godt kan overholdes, for pålydende.

Næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er et fint lovforslag, men det er bare sådan for opklaringens skyld, at jeg vil spørge: Hvorfor er det kun de store byer, som skal have lov til det her? Som jeg læser forslaget, er det Aarhus, København, Aalborg og Odense. Altså, hvorfor giver man ikke bare byer lov til at håndtere de udfordringer, der er, f.eks. Viborg, hvis man nu havde en situation, hvor man gik over grænseværdierne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det har jo været et ønske fra de store kommuner, at de kunne få lov til at indskærpe deres miljøzoner med partikelfiltre i forhold til dieseldrevne personbiler, og det er jo så et ønske, man har efterfulgt. Allerede nu foregår der jo også diskussioner om, om det måske er noget, der kan udvides til andre kommuner, som skulle være interesserede i det. Men det her er jo på baggrund af et ønske fra de pågældende kommuner.

Hr. Jens Rohde.

Det er også fint nok, men man kunne jo godt som princip sige, at det skal man have lov til at afgøre lokalt, uanset hvor mange indbyggere, hvor stor en befolkningstæthed osv. man har. Altså, hvis man er udfordret på grænseværdierne, bør man vel i princippet, uanset hvor man befinder sig i landet, have lov til at indføre de her miljøzoner.

Ordføreren.

Jamen principielt har jeg heller ikke noget imod, at kommunerne har nogle ønsker omkring miljøzoner osv. Jeg har ikke hørt om det. Jeg har ikke hørt om, at Viborg, som er eksemplet, skulle være interesseret i det, men jeg synes da, at det kunne være en spændende debat, hvis bl.a. Viborg eller nogle af de andre mindre kommuner, som jo ikke har så stor en trængsel af personbiler, også ville kaste sig ind i kampen for at få miljøzoner og en klimadebat.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. I Dansk Folkeparti synes vi sådan set også, at det her er et udmærket lovforslag. Der er dog én ting i det. Vi synes, at det er fint med de her miljøzoner, men i forhold til at man fremrykker en tidligere aftale omkring partikelfiltre på varevogne, synes ordføreren ikke, at det er problematisk at føre erhvervspolitik på den måde? Først laver man nogle rammer, og erhvervslivet kan så sige, at nu kommer der noget ny lovgivning, og det kan man indrette sig efter og lave sine afskrivninger efter, og så – fordi der har været en forhandling om, om de her byer skulle have det; jeg ved jo godt, hvordan sådan noget kommer i stand; ved en forhandling er der nogle, der vil have lidt mere – laver man pludselig om på de rammevilkår, som erhvervslivet har haft, altså at man nu skal udfase sit køretøj 2 år før. Synes ordføreren ikke, det er udfordrende, at man sådan flakker i sin politiske tilgang til, hvordan man laver lovgivning, i det her tilfælde miljølovgivning?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke genkende billedet af, at vi skulle flakke. Den proces, som ordføreren også kommer med her, kan jeg heller ikke genkende. Der er jo ingen tvivl om, at forurening i storbyerne er et alvorligt problem. Det er noget, som Socialdemokratiet tager meget alvorligt. Det er klart, at vi i den her aftale selvfølgelig går derhen, hvor vi understøtter en indsats imod forureningen i storbyerne. Det gør vi selvfølgelig så hurtigt, som det kan lade sig gøre, sådan som vi vurderer det. Det mener vi jo stadig væk, og derfor synes vi selvfølgelig stadig væk, at det her ikke er at skabe en eller anden erhvervssituation, tror jeg du kaldte det. Det synes jeg egentlig ikke. Det her er sådan set at tage forurening i storbyerne alvorligt.

Hr. René Christensen.

Det er vi sådan set fuldstændig enige i, og det har man også gjort. Først sagde man så til erhvervslivet, at de køretøjer, som de har, skal være udfaset i 2025. Nu laver man så en ny aftale, hvor man siger, at nu skal de køretøjer udfases i 2023, altså 2 år før, næsten lige om lidt. Kan ordføreren ikke se, at det er meget svært at foretage investeringer ude i erhvervslivet, når man får nogle rammevilkår, som så kan blive lavet om med meget, meget kort varsel og med en hurtigere indfasningsperiode end det, man ellers har været vant til? Og så er vi fuldstændig enige i intentionerne om, at vi skal have mindre partikelforurening. Det tror jeg ikke der er nogen der er uenig i.

Ordføreren.

Nu skal man jo tænke på, at det her er ældre køretøjer, altså i forhold til de her partikeldrevne personbiler. Det er køretøjer, som typisk er fra før 2011. Oven i det er der jo også allerede nu en støtteordning til eventuelle bilejere, som har svært ved at betale for ekstraudstyr, som så bl.a. vil være partikelfiltre i de her personbiler. Så jeg synes faktisk, at man har taget hånd om det. Jeg synes faktisk, at man har taget den problemstilling, som ordføreren nævner, alvorligt. Derfor synes jeg egentlig ikke, at det er helt retvisende.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne lægge mig lidt i slipstrømmen af hr. Jens Rohde, for som svar på hans spørgsmål siger ordføreren, at de principielt ikke har noget imod det, og at det med, om man skal lade flere kommuner gøre det her, er en interessant debat. Altså, det er jo en gammel debat, og vi har jo presset på for, at det skulle være flere end de her fem store kommuner, der skulle have de her muligheder for at beskytte deres borgere mod luftforurening. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke har lagt op til, at der er flere byer, der skal have de her muligheder?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at det her er en problematik, som er der, hvor der er rigtig mange mennesker og rigtig mange biler. Og det er i vores fem største kommuner. Det er der jo ikke noget hemmeligt i. Det er jo så det, man har taget udgangspunkt i, da man forhandlede om det her. Det synes jeg egentlig er fair nok, når det nu også er et ønske i de pågældende kommuner. Jeg synes, at det lidt er at afspore indholdet i det her lovforslag, når man begynder at tale om Viborg eller begynder at tale om mindre kommuner, hvor der jo slet ikke er det antal dieselbiler eller personbiler, som har problemer med deres partikelfilter. Så jeg synes egentlig, at vi skal holde os til det her lovforslag.

Hr. Carl Valentin.

Jamen det er jo, fordi debatten også op til, at det her lovforslag blev fremsat, har handlet om det. Så jeg synes sådan set, det er fair nok.

Men lad mig spørge om noget andet. Jeg synes egentlig godt, at vi kunne gå den vej, at vi på miljøområdet, ligesom vi har på mange andre områder, har nogle lidt klarere målsætninger. Derfor vil jeg høre, om Socialdemokratiet vil være med til at lave en indsats, hvor vi sætter nogle mere konkrete mål for, hvornår vi får nedsat antallet af dødsfald og antallet af personer med luftvejslidelser som følge af luftforureningen.

Ordføreren.

Jamen vi skal jo allerede nu forvente, og at vi får nedsat antallet af både dødsfald og syge på grund af partikelforurening. Det synes jeg allerede at vi håndterer med sådan et lovforslag som det her, og det synes jeg vi skal glæde os over.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Og tak til regeringen for med det her forslag at sætte fokus på bedre miljøbeskyttelse, grønnere byer og ikke mindst mindre luftforurening.

Det foreslås at give kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg mulighed for at beslutte, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af deres eksisterende miljøzoner, så der vil være et forbud mod at køre i dieseldrevne personbiler uden partikelfilter. Derudover foreslås det også at fremrykke tidspunktet for, at alle dieseldrevne varebiler skal have monteret et partikelfilter, med 2 år til den 1. juli 2023, hvor det efter de gældende regler er krævet, at det skal være før den 1. juli 2025.

I Venstre anerkender vi fuldstændig den problemstilling, der bliver rejst. Det er et stort problem specielt i de større bysamfund, at vi har partikelforurening, herunder også fra biler, der kører uden partikelfiltre. Vi har også set – og det er vi sådan set rigtig glade for – at der er blevet givet meget positive tilkendegivelser netop fra kommunalbestyrelserne i de fem store byer, herunder også fra Venstres medlemmer i disse, så vi er positive over for, at forslaget lægger op til en, kan man sige, frivillig ordning, hvor kommunerne selv får mulighed for at afgøre, hvorvidt dieseldrevne personbiler skal være omfattet af den eksisterende miljøzone. Derfor kan vi som udgangspunkt godt støtte den intention og dermed også den del af forslaget, som omfatter det her.

Men som også den beskedne dialog, jeg for et øjeblik siden havde med Socialdemokratiets ordfører, gav udtryk for, skal vi i hvert fald lige i udvalgsarbejdet have stillet et par spørgsmål om, hvordan den praktiske gennemførelse så kan ske. For én ting er, at vi kan lave noget lovgivning her i Tinget, men hvis der ude i den virkelige verden er problemer med at fremskaffe de partikelfiltre, som der bliver krævet, så giver det en helt anden problemstilling – så er det nogle helt andre størrelser, vi har med at gøre – men det skal ikke hindre os i at kigge i den retning. Men som sagt har vi har noteret os høringssvarene fra bl.a. AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd, som siger, at der kan være problemer med det her. Jeg har så forstået, at ministeriet vurderer, at det forholder sig anderledes, og at det godt kan lade sig gøre, så vi skal selvfølgelig have fundet ud af, hvem der – i gåseøjne – har ret, eller hvordan vurderingerne, der ligger til grund for det her, er kommet frem.

Én ting er i hvert fald sikker: Der skal gøres noget ved den partikelforurening, der er generelt og i det her tilfælde specifikt i forhold til de større bysamfund. Det kan ske på mange måder, og det kan også ske ved det her. Man kan sige, at det jo, som det også blev sagt før, er de ældste biler, vi taler om, som ikke har fået påmonteret partikelfiltre, og det vil sige, at der jo alt andet lige ad åre alligevel vil ske en udskiftning af bilparken og dermed også af de ældste biler. Så man kan sige, at det her måske vil fremrykke en effekt en smule, men den effekt, vi vil se, vil nok alligevel komme inden for nogle år, fordi de ældste biler jo alt andet lige vil blive udskiftet og dermed blive udskiftet til nogle grønnere biler med partikelfiltre eller måske endda til elbiler osv.

Når alt det er sagt, er vi positive over for intentionen, og vi er også positive over for den del af forslaget, som netop giver den her mulighed i de fem kommunalbestyrelser, men vi har som sagt nogle spørgsmål til, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, hvis der er en problemstilling i forhold til at få fremskaffet de partikelfiltre, som der bliver efterspurgt her.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er lidt i tvivl, for Venstre er positivt stemt over for lovforslaget, men har nogle enkelte spørgsmål. Støtter man lovforslaget, eller hvad gør man? Er der støtte til det her lovforslag?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi har tre behandlinger af lovforslag i Folketinget. Det har vi jo af en grund. Ved førstebehandlingen gennemgår vi ligesom lovforslaget og kommer med vores umiddelbare tilkendegivelse, og det er også det, jeg har gjort. Ved andenbehandlingen kan der så være nogle ændringsforslag, og ved tredjebehandlingen kommer man så med sin endelige stillingtagen.

Der tænker jeg, at vi også i den her sammenhæng, ligesom vi gør med så mange andre lovforslag, har mulighed for netop at spørge ministeren og ministeriet, hvad det er, der ligger til grund for den vurdering, man er kommet med, og så se, om der måske er nogle ting i praktikken, der kan justeres ind, så vi også rent faktisk får den effekt, som lovforslaget efterspørger. Det er sådan set blot det, jeg lægger op til. Men vi er meget positive over for at kigge på det her, netop fordi der er en problemstilling, som skal håndteres, og det er sådan set det, lovforslaget lægger op til, som vi ser det.

Hr. Kasper Roug.

Tak til ordføreren for, at han lige minder mig om, hvordan lovgivningsarbejdet nu engang fungerer. Det er jeg rigtig glad for.

Jeg er også rigtig glad for – mindst lige så glad for – at ordføreren lægger op til, at man ser velvilligt på lovforslaget, så vi selvfølgelig skal se, om vi kan finde hinanden, i forhold til at vi selvfølgelig er pragmatiske og Venstre også er pragmatiske omkring lovforarbejdet. Så jeg siger selvfølgelig bare tak for svaret og, hvad skal man kalde det, vel næsten også belæringen.

Ordføreren.

Nej, det var ikke udtryk for nogen belæring, det var sådan set blot for at give udtryk for, at når vi har et lovforslag, kan der jo altid være – og det er der så i det her tilfælde, som vi ser det – nogle praktiske ting, som jeg mener det er vigtigt også i forhold til branchen at vi får afklaret. Det synes jeg at vi skylder hinanden, og det skylder vi branchen. For det vigtigste er jo sådan set det mål, der ligger i lovforslaget. Og hvis det mål ikke kan nås af nogle grunde, som ligger uden for det her hus, synes jeg, det er vigtigt, at vi så også får forholdt os til det. Og det er sådan set blot det, jeg lægger op til. Men jeg håber, vi finder hinanden i den her sammenhæng.

Der er yderligere en kort bemærkning, og det er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for den positive ordførertale. Jeg har også bare et afklarende spørgsmål. Lovforslaget har jo så to hovedpunkter: Det ene er fremrykning af ikrafttrædelsen af det her med dieselvarebiler, og der kan jeg forstå at der er noget praktik, der måske skal afklares, før Venstre kan give sin holdning til kende. Men hvad med det andet hovedpunkt, som er også at lade de her miljøzoner omfatte dieseldrevne personbiler? Hvad er Venstres holdning til det?

Ordføreren.

Det er vi positive over for, altså i forhold til dieseldrevne personbiler uden partikelfilter vel at mærke. Det er vi meget positive over for, fordi det netop er der, hvor man kan se, at der er en stor partikelforurening. Men igen tror jeg også, at vi her, uanset om vi laver den her lovgivning eller ej, vil se en udskiftning i bilparken, sådan at de ældste biler, der ikke i dag har de her partikelfiltre, også vil forsvinde. Men hvis det her kan være med til at fremrykke den proces, er vi meget positive over for det.

Fru Zenia Stampe.

Ja, og så bliver jeg lidt i tvivl om, om det så betyder, at Venstre alligevel ikke vil stemme for det her, fordi Venstre mener, at udviklingen vil gøre arbejdet for os, så vi ikke behøver at skubbe på. Hvad er svaret på det? Er man for regulering her, eller krydser man fingre for, at udviklingen kommer af sig selv?

Ordføreren.

Nej, det siger jeg ikke. Vi er for den del af det, som jeg også gav udtryk for før. Jeg siger bare, at jeg tror, at effekten af at være for det her – og det bliver givetvis gennemført – skal man i hvert fald bare lige sætte op imod, at hvis ikke vi gjorde det, ville det nok ske alligevel måske en lille smule senere. Det er jo ingen skade til, og jeg synes, det er fint og positivt, at vi kan gøre det her. Som sagt har vi bare lige nogle spørgsmål til den anden del af det.

Men det, at vi skal sætte ind over for partikelforurening på de fronter, vi kan – også rent praktisk – synes jeg er fint. Derfor er vi positive over for det her.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi står her med et lovforslag, der ligesom har to ben at gå på.

Det første ben er den del, der handler om, at kommunerne København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg får mulighed for at beslutte, at de i deres eksisterende miljøzoner vil have forbud mod dieseldrevne personbiler uden partikelfilter. Det synes vi sådan set er rigtig godt. Men jeg vil ikke opfordre til, at man gør det. Jeg vil lægge op til, at man kan tage det ude i den pågældende kommunalbestyrelse, og så må man der vælge, hvordan man vil håndtere den mulighed, man får. Det er jo ikke sådan, at Folketinget nu pålægger kommunerne, at nu skal det være sådan. Det er en mulighed, kommunalbestyrelserne får, og vi er helt trygge ved, at man træffer de beslutninger, der ikke alene er bedst for borgerne, men også bedst for miljøet. Jeg må bare sige, at vi jo ved, at partikelforurening faktisk er forholdsvis farligt, og den skal vi af med, hvis vi kan lykkes med det. Så det er sådan set helt okay.

Så ligger der en anden del i det, og det er, at man gerne vil fremrykke den her udfasning af varebiler uden partikelfilter. Det er sådan lidt noget andet. Det er erhvervskøretøjer, og det, man bare skal huske her, er, at dem, der kører i gamle erhvervsbiler, ikke er store virksomheder. Store virksomheder har som regel leaset deres biler og har dem i en kort periode, og derfor kommer de ikke ind under det her. Dem, man netop rammer ved at fremrykke udfasningen – og vi mener faktisk, at det skal udfases i 2025; det er slet ikke det, vi vil diskutere, for det skal udfases – er jo de små erhvervsdrivende. Det er de erhvervsdrivende, som om lørdagen kommer på grønttorvet i nogle af de pågældende byer og sælger deres grøntsager og andet; det er dem, som har en ældre varevogn. De får nu lavet om på den afskrivningsmodel, de hidtil har haft, eller den investering, det er, i forhold til at de skal ud at købe sig en ny bil.

Vi har i princippet egentlig ikke noget imod, at det bliver i 2023. Vi synes bare, vi skal passe på med det her med – vi har også selv prøvet det, men derfor kan man jo alligevel godt sige det – at man først laver en aftale og så efterfølgende strammer den yderligere. Det sender i hvert fald nogle forkerte signaler i forhold til erhvervslivet. Det her er jo en form for ekspropriation for nogle af dem, for de har måske en ældre varevogn, hvor det bestemt ikke kan betale sig at få påsat et partikelfilter, og så skal de ud at foretage den investering væsentlig tidligere.

Så jeg håber, at man måske kunne opdele forslaget. Vi vil rigtig gerne stemme ja til, at kommunalbestyrelserne får mulighed for at træffe den her beslutning, men vi vil også gerne have lov til at stemme nej til den sidste del og sige, at når der er en aftale om udfasning i 2025, skal man holde fast i det, og vi vil selvfølgelig tage op i udvalgsarbejdet, om det er en mulighed at dele lovforslaget. Ellers må vi jo gøre vores stilling op, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Men igen til det om at lægge det ud til kommunalbestyrelserne at træffe nogle beslutninger om miljø i forhold til deres borgere: Ja, den kompetence skal man selvfølgelig have ude lokalt, og det vil vi gerne stemme ja til.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Dermed kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Hvis der er noget, vi politikere elsker, er det magt, og det er der god grund til, for magt er også muligheden for at ændre vores samfund i den retning, som vi tror på. Men når vi er folkevalgte, er vores opgave ikke bare at rage den der meget populære magt til os, men at fordele magten på en måde, som er retfærdig. Og det er præcis det, som det her forslag handler om. Det handler nemlig om at tage en lille smule af magten fra os selv og give den ud til nogle kommunalpolitikere, hvor den retmæssigt hører hjemme.

De skal have magten til at beslutte at beskytte deres borgere mod luftforurening, hvis de gerne vil det. Og det er det, vi gør her. De skal have ret til at bestemme over deres egen by. De skal have ret til at kunne sige klart, at de der forurenende dieselbiler, der giver vores børn astma og slår vores bedsteforældre ihjel, vil vi gerne forbyde i vores byer. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver dem den her magt. Vi giver konkret magten til København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg, og det er jeg selvfølgelig megastolt af både som københavner, men også som grøn folkesocialist.

Når det er sagt, synes jeg også, at regeringen her skulle være gået lidt længere. Set med SF's øjne burde sådan set alle kommuner og ikke bare de fem største have muligheden for at indføre miljøzoner i bymæssige områder af en vis størrelse. De der nye Eurokrav skal set med SF's øjne gælde fuldt ud for både partikler og NOx, når de træder i kraft, og der skal således ikke være noget smuthul, hvor kørsel tillades, alene fordi man eftermonterer et partikelfilter. Og for personbiler skal der stilles krav om Euro 5-normer eller bedre.

Der er altså nogle mangler i lovforslaget her og også nogle problemer i forhold til montering af åbne versus lukkede partikelfiltre. Man kunne jo have valgt at stille krav om lukkede partikelfiltre, fordi de åbne partikelfiltre ikke er lige så effektive i forhold til at beskytte miljøet. Det kunne også være stærkt med nogle lidt klarere meldinger fra regeringen om, hvad målet med indsatsen er. Jeg spurgte ind til det lige før og spurgte: Vil regeringen være med til en indsats, hvor vi sætter konkrete mål for, hvornår vi får nedsat antallet af dødsfald og personer med luftvejslidelser som følge af luftforureningen? Det ville jeg synes kunne være interessant.

I Socialistisk Folkeparti ser vi meget gerne, at der bliver arbejdet videre med en samlet plan, hvor også brændeovne og luftforurening fra landbrug kan indgå og diskuteres i forhold til virkemidler. Men vi glæder os meget over lovforslaget her, som vi jo sådan set også selv har været med til at kæmpe igennem. Derfor støtter vi selvfølgelig også op om det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Det var bare til bemærkningen fra hr. Carl Valentin om SF's miljøpolitik. Det gik på, at man gerne ville give kommunalbestyrelser mere magt til ligesom lokalt at håndtere forskellige miljøproblemstillinger, i det her tilfælde luftforurening. Er det sådan et generelt princip for SF's miljøpolitik, at det er noget, man gerne vil lægge ud, sådan at folk netop kan have magten over deres egen by, som jeg tror hr. Carl Valentin formulerede det?

Ordføreren.

Jeg kan godt komme i tanker om tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, fordi man så lokalt vil flytte nogle forskellige ting rundt, og at vi så har svært ved at træffe nogle beslutninger herindefra. Så det er ikke, fordi vi vil føre al miljøpolitik ud i kommunerne. Men generelt prøver vi faktisk at lave en lovgivning og kæmpe for en lovgivning, som sørger for, at man lokalt har ret til at træffe nogle beslutninger, der beskytter borgerne mod f.eks. luftforurening.

Hr. Jacob Jensen.

Man kan f.eks. sige, at nu giver man så en mulighed til Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune osv. Men hvis nu de ikke benytter sig af den mulighed, vil hr. Carl Valentin så komme og trække det igennem fra Christiansborgs side og sige, at så skal de gøre det på den måde? Vi havde jo et eksempel forleden. Det var i en helt anden sammenhæng, men princippet er jo det samme. Vi diskuterede de her naturnationalparker, og der vil man så gerne trække det igennem fra Christiansborgs side, selv om de er imod det lokalt. Så det er mere for lige at forstå, hvad SF's politik går på i den her sammenhæng. Det er en mulighed, man giver nu, men hvis nu de ikke benytter sig af den mulighed, vil SF så efterfølgende sige, at så skal de gøre det, for så kommer man med et krav om, at der skal være den her fremrykning, og at der skal være de har miljøzoner, som skal opretholdes?

Ordføreren.

Vi kommer ikke lige om lidt til at komme ud og sige, at nu skal København gøre det her, som vi nu giver dem muligheden for. Nej, det gør vi ikke. Men jeg synes, at det er en lidt anden debat end sådan noget som naturnationalparker. Nu er det ikke lige mit område, men der er også et større formål med det overordnet set, som ikke bare handler om lokalmiljø, men som handler om biodiversitet og mange af de debatter, der er her. Så synes jeg også, det giver mening, at vi kan træffe nogle beslutninger herfra, f.eks. om, at vi ønsker mere vild natur.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak til hr. Carl Valentin for talen. Jeg er meget, meget enig i alt, hvad SF her viderebringer fra talerstolen. Jeg sidder jo ikke i Miljøudvalget, og derfor vil jeg bare gøre opmærksom på, at alle de grænseværdier, som hr. Carl Valentin efterspørger, har de allerede i Tyskland. Det er både for Euro 5- og Euro 6-normerne og for NOx, som jo er nok så vigtigt – det var ikke for at lave en, apropos, erase and rewind, men alligevel. Det er meget vigtigt at have fokus på NOx. Så jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at man jo kan trække på nogle oplysninger og lade sig inspirere af andre lande. Jeg håber, at hr. Carl Valentin i udvalgsbehandlingen får held med det, der blev sagt fra talerstolen her.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for både vittigheder og gode tips. Det skal jeg nok tage med videre.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe. Velkommen til fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget, al den stund vi har indgået en aftale med regeringen om de punkter, der indgå i det her lovforslag. Der er også flere punkter i vores aftale, som er vigtige, der handler om luftmiljø, som altså ikke er en del af det her lovforslag. Der er bl.a. noget om brændeovne, som også ligger os meget på sinde, fordi der er rigtig meget luftforurening, der kommer fra egentlig relativt få brændeovne.

Men i dag er det miljøzoner, vi diskuterer, og det handler om trafikken i de store byer. Der er jo altid en relevant diskussion i forhold til de store byer, for skal man fastsætte regler for de store byer ud fra dem, der bor der, eller dem, der pendler til byerne, eller dem, der driver erhverv i byerne? Og lige præcis i den her sag valgte vi jo – og det var måske ikke helt tilfældigt op til kommunalvalget – at lave den her aftale for at vise, at det er dem, der bor i byerne, der har førsteretten, når vi taler om luftmiljø. Det er af hensyn til dem, der vælger at bo der – om man så er gammel med potentielt dårlige lunger og risiko for KOL, eller om det er børnefamilier, der vælger at lade deres børn vokse op i byen. Det er af hensyn til dem, vi laver de her regler.

Det kan godt være, at det er lidt bøvlet, hvis man er erhvervsdrivende og har investeret i en varebil, der kører på diesel og endnu ikke har fået et partikelfilter. Det erkender vi. Det er træls. Men vi har foretaget den prioritering, at det er vigtigst, at vi beskytter dem, der bor i byerne. Der skal være mulighed for at skabe ren luft for dem, der bor der.

Det er derfor, at vi støtter op om det her forslag, og det er også derfor, vi er rigtig glade for mange af de andre ting, der ligger i vores ren luft-aftale, som så bliver udmøntet i andre lovforslag. Og ja, det er lidt bøvlet for nogle, men det er vi villige til at tage skraldet for, fordi vi synes, at formålet er så vigtigt, at det kan vi godt stå på mål for.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg gerne vil høre, hvad Radikale Venstre mener om at gøre det til et alment gældende princip, altså et alment princip for de lokale beslutningstagere.

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg rigtig glad for, for jeg skulle selvfølgelig have sagt i min ordførertale, at det også er en del af den aftale, vi har indgået med regeringen, som vi jo er glade for. Selvfølgelig havde vi allerhelst set, at den her mulighed sådan set var tilgængelig for alle kommuner. Det kunne vi ikke få regeringen med på. Til gengæld har vi jo besluttet at nedsætte sådan et luftpartnerskab også med repræsentanter fra mellemstore kommuner netop med henblik på at undersøge muligheden for at udbrede miljøzoner, men jo egentlig også skærpede krav til brændeovne osv., til alle kommuner. Så der er slet ikke nogen tvivl fra vores side om, at nu tager vi de store byer først, fordi det er der, problemet er størst, men vi er også interesserede i, at det bliver udbredt til alle 98 kommuner, sådan at beslutningerne træffes af de borgere og deres repræsentanter, altså dem, der bor i de respektive kommuner og byer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Henning Hyllested. Velkommen.

Tak for det. Som den socialdemokratiske ordfører allerede gjorde opmærksom på, tager det her lovforslag sit udgangspunkt i en aftale, vi har lavet, mellem regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten – »Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling«, som den hedder. Den bygger videre på de miljøzoner, der allerede eksisterer i de fem bykommuner, som de er udnævnt til at være, og som har tilladelse til at oprette miljøzoner. Det gælder København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. De omfatter i dag de tunge dieselkøretøjer og varebiler.

Aftalen giver de pågældende kommuner ret til at skærpe miljøzonekravene til også at omfatte dieselpersonbiler. Det er jo der, nyskabelsen er i lovforslaget. Man kan sige, at vi på den måde langt om længe opfylder, men kun delvis, et løfte, vi gav vælgerne helt tilbage i 2019 i et fælles betænkningsbidrag dengang i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 191 fra den tidligere regering, og med enigheden om en beretning, vi var fælles om i 2020, i forbindelse med et beslutningsforslag, det var nr. 98, fra Enhedslisten. Her lovede vi faktisk, at miljøzonerne skulle omfatte dieselpersonbiler, men vi lovede også, at det hen ad vejen skulle omfatte flere kommuner. Det er jo derfor, at jeg siger »delvis«, for ikke alle kommuner får med det her lovforslag mulighed for at oprette skærpede miljøzoner.

Man kan så sige, at det faktisk er på vej. I forhold til den føromtalte aftale, som jeg indledte med at fortælle om, i den del af aftalen, som handler om luftpartnerskabet, er vi faktisk blevet enige om, at muligheden for at udbrede miljøzoner til andre byer og kommuner faktisk skal undersøges. Så man kan sige, at det er på vej. Det er en lidt omstændelig proces, vil jeg nok sige, al den stund at det jo handler om, at give kommunerne mulighed for og frihed til at oprette sådan nogle zoner, når vi nu har fastlagt kriterierne for dem. Så okay, det går lidt langsomt, vil jeg sige, og det har vi også ligesom sagt i forhandlingerne, men det er så der, vi er nået til.

Det gælder også for nulemissionszonerne, som jo også er en del af vores fælles storaftale, hvor vi også der er blevet enige om at ændre miljøbeskyttelsesloven, forventelig allerede i den nye folketingssamling, vi kommer til til efteråret. Her er vi også enige om, at nulemissionszoner skal udbredes til alle kommuner. Enhedslisten synes jo generelt, at det går for langsomt med den grønne omstilling, men vi er faktisk ganske godt tilfredse med, at der sker noget nu med hensyn til miljøzoner og nulemissionszoner, og at det sker inden for de nærmeste år. Vi har specielt presset på for, at netop kommunerne gives muligheden for at indføre disse zoner. Så må det være op til borgerne at presse på over for de lokale magthavere, om jeg må kalde dem sådan, de lokale byråd, borgmestre osv., altså presse på for den grønne omstilling i deres respektive kommuner.

Med hensyn til skærpelse af kravene til miljøzonerne i det her lovforslag, altså netop om at lade zonerne omfatte dieselpersonbiler, har vi været meget opmærksomme på de dispensationsmuligheder, som loven indeholder. Det er vi selvfølgelig, fordi det nødig skulle komme dertil, at dispensationerne fuldstændig undergraver intentionen om at bekæmpe partikeludledningen fra dieselkøretøjer, som er den værste forureningskilde til den sundhedsskadelige partikeludledning, og som koster dødsfald hvert eneste år, selvfølgelig især i byerne. Vi konstaterer, at dispensation og undtagelser først og fremmest baserer sig på, at de ikke udstedes, hvis der er mulighed for at eftermontere et partikelfilter på køretøjet. Til det formål afsætter vi jo så altså også en pulje på 25 mio. kr. til dem, for hvem sådan en udgift kan være uoverkommelig. Det er oplyst, at det koster ca. 6.000 kr. for et filter, så også på den måde synes jeg at vi prøver at tage højde for, at alle kan opfylde kravene. Vi noterer os også, at der stilles nye krav til disse partikelfiltre, hvis de forbedres gennem teknologisk udvikling. Det er jo nok så vigtigt, for der sker formentlig en teknologisk udvikling.

Så er der hele spørgsmålet om fremrykning af kravene for varebiler. Altså, sådan som jeg har læst bemærkningerne til lovforslaget, handler det om ca. 140 varebiler, så jeg synes ikke, at problemet er så stort, som nogle ordførere måske forsøger at gøre det til. Så det omfatter altså et meget begrænset antal køretøjer. Og så må vi også sige, at udviklingen her jo også går rigtig stærkt, ligesom den gør på bilfronten i det hele taget. Elektriske varebiler buldrer også frem i øjeblikket, så der er ingen grund til at give lov til, at gamle dieselhakkere skal kunne køre rundt og svine helt frem til 2025.

Vi har også lidt et problem med udenlandske køretøjer, og den ordning, man lægger op til, synes vi virker meget omstændelig og svær at administrere og kontrollere. Man afviser at bruge en mærkatordning, og der kan vi forestille os, at man får samme bøvl med opkrævning af bøder via ANPG, altså automatisk nummerpladegenkendelse, som man faktisk har med afgiftsopkrævning for de tunge køretøjer på vores rastepladser.

Så ville jeg også have sagt noget om betinget objektivt ansvar, men det kan jeg ikke nå, kan jeg se på tiden, så det stopper jeg med.

Så siger jeg tak til Enhedslistens ordfører, også for at overholde tiden ganske perfekt. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Niels Flemming Hansen, velkommen.

Mange tak for det. Det er jo ikke normalt, at jeg står her som ordfører på dette udvalgs område og holder en tale, men jeg er vikar for den legendariske og altid smilende Mona Juul, og jeg vil så forsøge at se, om jeg kan gøre det nogenlunde lige så godt. Jeg læser i hvert fald op af den tale, hun har skrevet til mig.

Der er jo ingen tvivl om, at vi i de her år har brug for at stoppe op og tænke nyt, når det drejer sig om transport og klima, og når det drejer sig om trængsel og mange mennesker på samme sted – også når det drejer sig om sundhed. Hvert år dør ca. 900 personer af bilos, så det er helt centralt at se på, hvordan vi gør bilparken grønnere og byens luft renere. Det vil vi Konservative meget gerne være med til at se på, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ønsker at reducere udledningen og luftforureningen.

Spørgsmålet er dog, om det her forslag overhovedet batter noget, eller om der bare er tale om symbolpolitik til gene for dem, der allerede har planlagt ud fra tidligere gældende lov. Så nemt er det heller ikke at skaffe nye biler, som høringssvarene også siger, og så nemt er det altså heller ikke lige at finde midlerne dertil på kort sigt. Den del har vi simpelt hen brug for at få noget mere viden om, og derfor glæder vi os til at følge udvalgsarbejdet, men stiller os naturligvis positive over for forslaget. Vi ser frem til udvalgsarbejdet og er glade for at kunne støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Kristendemokraterne, og det er hr. Jens Rohde. Velkommen.

Tak for det. Det kan jeg gøre meget hurtigt. Jeg synes, det er et glimrende lovforslag, og jeg synes bare, det skulle have været bredt ud til samtlige kommuner. Og så deler jeg de synspunkter, som hr. Carl Valentin kom med – og fru Zenia Stampe i øvrigt også. Og med disse ord giver jeg en varm støtte til forslaget og dets retning. Tak.

Tak til hr. Jens Rohde. Så har alle ordførere, der har ønsket det, haft ordet, og hermed kan jeg give ordet til miljøministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse. Jeg har egentlig også lyst til at starte med at sige, at det efterhånden er 14 år siden, at den første miljøzone blev indført, og siden dengang er reglerne også blevet skærpet ad et par omgange. I 2020 blev håndhævelsen af reglerne langt mere effektiv, fordi vi indførte den her digitale kontrol baseret på automatisk aflæsning af nummerplader. Heldigvis kan vi jo også se, at luftforureningen falder i byerne, så vores indsatser virker.

Men der er bare stadig alt for mange danskere, der dør for tidligt eller bliver syge som følge af luftforurening, særlig i de største byer, hvor mange mennesker bor, arbejder og færdes til daglig. Og vi ved, at trafikken er en af de største kilder til forureningen i byerne. Særlig i myldretiden er forureningen fra trafikken dominerende på vores travle gader, og derfor er det relevant at se på, hvordan miljøzonereglerne kan skærpes.

Med den aftale, vi har lavet, »Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling«, og det her lovforslag tager vi et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre renere luft i Danmark. De fem nuværende miljøzonekommuner, København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, får nu mulighed for at skærpe deres miljøzoner. Kommunerne har allerede miljøzoner for den tunge trafik og for varebiler, men med skærpelsen kan kommunerne lade dieseldrevne personbiler omfatte af deres eksisterende miljøzoner. Der er en grund til, at der i miljøzoner fokuseres på ældre dieselkøretøjer, som ikke har partikelfilter. Vi ved, at dieselsod er kræftfremkaldende, og at ældre dieselkøretøjer generelt også udleder mere CO2 end nyere køretøjer. Derfor giver det mening netop at udvide miljøzonekravene til at omfatte dieseldrevne personbiler. På den måde reducerer vi partikelforureningen fra de ældste og mest forurenende biler i de største danske byer.

For at sikre en effektiv håndhævelse af miljøzonereglerne for personbiler foreslår vi at videreføre de regler for betinget objektivt ansvar og udstedelse af administrative bødeforelæg, der allerede gælder i miljøzonerne i dag. Jeg er med på, at reglerne vil kunne ramme nogle hårdere end andre, og derfor vil der også være særlige overgangsordninger og dispensationsmuligheder for beboere i miljøzonerne og andre, der kan have et særligt behov. De dieseldrevne personbiler, der ikke har et partikelfilter, betaler i dag en årlig partikeludledningsafgift på 1.000 kr., men ved at montere et partikelfilter til ca. 6.000 kr. vil bilejeren leve op til miljøzonekravet og undgå den årlige afgift. Så i langt de fleste tilfælde vil det ikke være nødvendigt at udskifte bilen for at få adgang til miljøzonen.

Vi har også afsat en pulje, som giver op til 10.000 berørte bilejere i de lavere indkomstgrupper mulighed for at ansøge om tilskud på 2.000 kr. til eftermontering af et partikelfilter. For de køretøjsejere, der ikke kan få et partikelfilter til deres bil, vil der være en række muligheder for at blive undtaget fra reglerne i en kortere eller længere periode netop af hensyn til den sociale retfærdighed. Dertil vil der også være en hørings- og varslingsperiode for kommunerne, inden kravene kan få virkning i den pågældende kommune, så de berørte får god tid til at indrette sig på de nye krav. De første miljøzoner forventes indført i løbet af 2023.

Med lovforslaget ønsker regeringen også at fremrykke kravet om partikelfiltre for en lille gruppe af varebiler, som ellers først ville være omfattet af kravet pr. 1. juli 2025. Og der hørte jeg også godt her i debatten, at Dansk Folkeparti havde et ønske om deling af forslaget, men jeg tænker, at det i første omgang vil være relevant lige at svare på nogle af de spørgsmål i udvalgsarbejdet. For som det også blev sagt af Enhedslistens ordfører, er det jo ca. 140 varebiler, det drejer sig om, og en erhvervsøkonomisk omkostning på ca. 0,5 mio. kr. Så lad os lige få det boret ud i udvalgsarbejdet. Når vi nu med lovforslaget sikrer, at vi i løbet af 2023 har miljøzoner, hvor alle dieselbiler, der kører i miljøzoner, har et partikelfilter, skal det også gælde for alle varebiler. Det er sådan, vi ser på det.

Jeg har også lige lyst til at nævne to andre ting, der har fyldt her i debatten i dag. Først er der spørgsmålet, om man kunne forestille sig at lade miljøzonedelen for dieselbiler omfatte andre byer i Danmark. Og der har vi jo netop besluttet os for et luftpartnerskab nationalt set, som skal kigge på og analysere, hvordan man egentlig kunne gøre det i andre byer, som et grundlag for at tage den beslutning. Det andet handler om effekten. Nogle har stået heroppe og spurgt: Jamen betyder det egentlig noget? Hvad vil det egentlig have af effekt, hvis vi gør det her? Netop fordi trafikken har så stor en påvirkning på vores luftkvalitet, ved vi jo, at med det forslag, der ligger her, vil det nedbringe NOx-udledningen med 10 pct. og partikeludledningen med 39 pct., hvis altså reglerne gjaldt her fra i år. Det er det, man har kunnet regne på. Det synes jeg i selv viser, hvor vigtigt det er, at vi nu tager den her kamp med luftforurening og med det her lovforslag giver kommunalbestyrelserne i de største byer mulighed for at gøre det, som de også har efterspurgt, nemlig at lade miljøzonerne omfatte personbiler, og på den måde nedsætte luftforureningen i vores største byer.

Som den radikale ordfører sagde, er det her jo bare et af en perlerække af initiativer, som vi kommer til at mødes om her i Folketingssalen som en del af den aftale om netop at sikre grønnere byer. Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen her, men det er jo så også bare ét element i alt det, som kommer til at ske for vores byer i Danmark. Tak.

Tak til miljøministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for begrundelsen, kan man vel kalde det, eller forklaringen, om man vil. Mit spørgsmål går på, at det netop er en mulighed. Og det synes vi sådan set er fint, men det skal jo også, som ministeren også siger, have en effekt, og det har jo kun en effekt, hvis det så rent faktisk bliver brugt. Er det ministerens forventning, at de fem byer, der nu får den her mulighed, rent faktisk vil bruge muligheden? Og hvis nu de vælger ikke at bruge muligheden, hvad har ministeren så tænkt sig at gøre ved det?

Ministeren.

Jeg tror, at det er vigtigt at hæfte sig ved, at vi har en række af de større byer i Danmark, som netop har ønsket sig muligheden for også at kunne omfatte dieselpersonbilerne i deres miljøzoner, og det har de jo gjort, vel vidende at trafikken er en af årsagerne til, at mange netop bliver syge eller dør for tidligt i Danmark. Så det har jo været ud fra et konkret ønske fra de kommuner, som vi her taler om, at vi nu giver dem den mulighed. Om de så vil bruge den – ja, det er jo så op til kommunerne og også det flertal, der måtte være i kommunalbestyrelserne, at indføre det her. Men det er jo klart det, vi har en indikation af. Så min forventning er, at det er et redskab, som vi kommer til at se kommunerne bruge, ja.

Hr. Jacob Jensen.

Det tror jeg sådan set også vi gør. For det er jo lidt underligt, hvis man spørger om noget og man så får lov, at man så siger, at det vil man alligevel ikke. Så det tror jeg også vi gør; så langt så godt.

Mit andet spørgsmål går så mere i retning af den praktik, der ligger bag – og det er jo så det, som branchen bl.a. har været inde på – altså om ministeren lige kunne sige lidt ekstra om, hvorfor ministeriet vurderer det anderledes end branchen, altså i forhold til det med rent praktisk at frembringe de partikelfiltre, som skal bruges. Så hvordan forholder ministeren sig til den problemstilling?

Ministeren.

Jeg prøvede egentlig også at komme lidt ind på det i det, jeg sagde her. For det er klart, at vi jo er optaget af, at der er en social balance, altså at der er det tilskud til, at man kan montere et partikelfilter på sin bil. Samtidig kan der jo være tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre. Vi vurderer jo sådan set fagligt, at der i langt de fleste biler vil være mulighed for et partikelfilter. Jeg tror, det er i omegnen af 70 pct. af bilerne – det kan vi jo svare på i udvalgsbehandlingen – hvor der vil være adgang til at få et partikelfilter. Men der vil også være køretøjer, hvor det ikke er muligt, og det er jo derfor, at der også er sendt en bekendtgørelse i høring omkring netop dispensationer og undtagelsesmuligheder, sådan at man tager hensyn til de borgere, der bor der. Det kan også være, hvis man eksempelvis har et specialbygget handicapkøretøj, at der så er nogle andre vilkår, der gør sig gældende. Men hovedreglen her vil jo være at sige: Vi skal bekæmpe luftforureningen i Danmark. Og der vil det her være et effektivt redskab.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Sig mig, er der noget i vejen for, overhovedet, at man kan udbrede idéen om miljøzoner til andre kommuner? Jeg spørger selvfølgelig, fordi det var en væsentlig del af vores diskussion, og det var faktisk et af Enhedslistens hovedkrav. Ud over selvfølgelig de skærpede krav til dieselpersonbiler var det faktisk et af vores krav, at alle kommuner skulle gives den her mulighed. Men det blev så, som jeg også sagde i min ordførertale, til en lidt omstændelig omvej, vil jeg sige, hvor man nu lader det indgå i aftalerne om luftpartnerskabet, og så skal de undersøge det. Men forestiller ministeren sig, at sådan en undersøgelse ville kunne komme op med noget, hvor man sagde: Nej, det skal andre kommuner sandelig ikke have lov til? For der ligger jo stadig væk i det – det gør der i hvert fald fra Enhedslistens side – at det er fuldstændig frivilligt for en kommune, om den vil indgå i det her. Det bliver en sag mellem kommunens borgere eller borgerne i hovedbyen i kommunen, eller hvad ved jeg, og så byrådet/borgmesteren.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt, at noget af det, som har været vigtigt, tror jeg, for os alle sammen, har været at se på, hvordan man egentlig kan gå videre i forhold til at bekæmpe luftforurening. Og det kan jo bl.a. være ved at sikre miljøzoner i andre dele af Danmark. Der kan man jo dels kigge på effekten af det, dels kigge på, hvordan det praktisk kan lade sig gøre. Vi har jo som en del af den politiske aftale, der er, aftalt med hinanden, at vi nu skal lave en analyse af muligheden for at lave miljøzoner i flere byer.

Nu ved jeg, at Enhedslistens ordfører også er transportordfører og derfor er rigtig godt bekendt med de forskellige ting, som man skal tage højde for der. En af de ting, vi diskuterede angående eksempelvis hovedstadsområdet, var den problematik, at hvis man kørte ind mod hovedstadsområdet, så kunne man ende med i virkeligheden at skulle køre sådan lidt en form for slalom mellem forskellige kommuner, hvis én kommune havde valgt det til og en anden kommune sådan set ikke ønskede miljøzoner, og på den måde ville det som borger være rigtig svært at navigere i, hvordan de her miljøzoner hang sammen. Så der er også en praktisk virkelighed i forhold til at få det her til at fungere, men vi har aftalt med hinanden, at analysen skal være færdig her i år, og der får vi jo det grundlag at se, som der så vil ligge.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er meget enig i, at der er et specielt problem i hovedstaden. Det er der helt sikkert, og det diskuterede vi jo også i det, der blev forligskredsen. Men vi foreslog jo også under forhandlingerne, at man så kunne gøre det for resten af landet, for der er ikke den problemstilling nogen som helst andre steder, så vidt jeg lige kan overskue det, i landet og i landets kommuner. Så det kunne man vel nok være kommet ud over. I hvert fald kunne man have givet tilladelsen der. Okay, det blev ikke sådan, og vi står fuldt og helt bag aftalen og stemmer jo også for det her lovforslag – ingen tvivl om det. I den samme problematik om nulemissionszoner synes jeg jo at vi kom uden om det og besluttede faktisk, at det kommer til at gå stærkt, og at vi formentlig vil ændre på miljøbeskyttelsesloven allerede i næste folketingssamling, så vi kan sætte det i værk.

Ministeren.

Jeg kan kun bekræfte, at noget af det, som også ligger i vores aftale, jo er, at vi skal have de her nulemissionszoner. De er anderledes end miljøzonerne, og det er jo også noget af det, vi er i gang med at tale om blandt de partier, der er en del af aftalen nu. De er karakteriseret ved, at de er mindre områder, men der kan man også som kommune virkelig sige, at her har man sådan set et område, hvor man ønsker, at det kun skal være biler uden benzinmotorer, som har adgang her, og dermed kun de grønne biler, som vi i øvrigt også arbejder sammen om at få flere af på de danske veje.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Først vil jeg bare sige tak for den her aftale. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at man lokalt får bedre mulighed for at beskytte borgerne mod luftforurening. Det er noget, der ligger mig meget på sinde både som københavner, men også som en, der går ind for, at man lokalt skal træffe så mange beslutninger som muligt, så vi ikke centrerer det hele her på Christiansborg.

Når andre ordførere spørger ind til det her med udbredelsen af det til flere byer, bliver der fra ministeren henvist til luftpartnerskabet, og det forstår jeg godt, for de skal jo kigge på det her, men det er stadig væk meget interessant at høre, hvad Socialdemokratiet egentlig ønsker og håber i forhold til den fremtidige udvikling. Derfor vil jeg bare høre: Håber ministeren, at vi, når vi nu får nogle konklusioner fra luftpartnerskabet, kommer til at kunne udvide det til flere byer?

Ministeren.

Det, der er meget vigtigt for regeringen, er, at vi bekæmper luftforureningen, og det kan der jo være forskellige værktøjer til, og noget af det, vi tager fat på i dag, er jo så miljøzonerne, men der er også brændeovnene, som vi kommer til at behandle her i salen som en af de andre meget, meget væsentlige årsager til luftforureningen i Danmark, altså fra danske kilder.

Så den måde, som vi har lavet aftalen på, også sammen med SF, er jo at sige, at det her luftpartnerskab skal hjælpe os med at kunne tage de næste skridt, og et af de næste skridt kan meget vel være, at man skal udbrede miljøzoner til andre danske byer, og det er jo også derfor, det indgår. Vi får analysen inden længe, og den omhandler både den praktiske virkelighed – hvad det egentlig vil betyde, og hvilket beslutningsgrundlag vi vil have der – og, som den anden del, hvilken effekt det vil have, at vi gør det. Jeg synes sådan set, det er klogt, at vi får det på plads og så træffer en beslutning på baggrund af det.

Men det er klart, at det for os er vigtigt, at vi bekæmper luftforureningen, og det er jo også derfor, at vi tager de her meget vigtige skridt sammen.

Hr. Carl Valentin.

Der bliver svaret en lille smule udenom. Jeg synes ikke helt, jeg kan få at vide, om Socialdemokratiet gerne vil gå den vej. Men det bliver understreget meget klart, at man vil bekæmpe luftforurening, og det ved jeg godt, og jeg er selvfølgelig rigtig glad for det. Så det er godt.

Jeg vil så til gengæld gerne høre, om man kunne forestille sig, at man, ligesom man gør på andre områder, sætter nogle klare mål i forhold til at få nedsat antallet af dødsfald og antallet af personer med luftvejslidelser som konsekvens af luftforurening, for sådan nogle mål kan jo presse os i retning af at få truffet de rigtige beslutninger.

Ministeren.

Jeg er bekendt med, at det er et af de ønsker, som SF har, og som man også har lagt frem, og som jeg ser på det, er der i det samarbejde, vi har, mange ting, vi kan diskutere for at se på, hvordan vi egentlig når derhen, hvor vi gerne vil. Det er også derfor, at jeg gentager, at mit udgangspunkt jo er, at vi skal se på, hvordan vi kan sikre, at vi får bekæmpet luftforurening i Danmark, og der ved vi jo, at man i de store byer også er særligt udsat bl.a. på grund af trafikken, og det er derfor, vi også tager fat på miljøzonerne. Men med det luftpartnerskab, som nu er søsat, ligger der rigtig mange ting og venter, og det kan jo bl.a. være en af de ting, som bliver løftet frem.

Tak til miljøministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)