Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 113 Bilag 1
Offentligt
2519362_0001.png
Notat
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv
socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af
regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. november 2021 til den 8. december
2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Ankestyrelsen, ASE,
ATP, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Lærerforening,
Danmarks
Rejsebureau
Forening,
Danner,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Handicaporganisation (DSI), Dansk Missionsråd, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier Danske
Revisorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Spejderkorps, Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK – Dansk
Flygtningehjælp Ungdom, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUI-LEG og Virke, Etnisk Ung,
Exitcirklen, Familieretshuset, Finans Danmark, Finansrådet, Flygtningenævnet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Far til støtte for børn og
forældre,
Foreningen
Grønlandske
Børn,
Foreningen
Mor,
ForældreLANDSforeningen, Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer
m.fl., Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
FSR – danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), HK/Danmark, Hjælp Voldsofre, Indvandrermedicinsk klinik, Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes brancheforening, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL –
Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),
Side
1/33
27. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021-13046
1831411
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Kommunernes
Revision,
Kriminalforsorgsforeningen,
Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinfo, Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Universitet (Det Juridiske
Fakultet), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landforeningen for førtidspensionister,
Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Landsorganisation
af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen,
Offerrådgivningen i Danmark, OMEP, Plums Fond for fred økologi og
bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RED Rådgivning, Reden Stop
Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på
arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, Samtlige byretter, SAND, SOS Racisme, Søstre mod vold og
kontrol, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors,
Udviklingshæmmedes Landsforbund, UNICEF Danmark, United Nations Women,
VIVE, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Universitet (Juridisk Institut), 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration
(3F PSHR).
Lovudkastet har desuden i perioden fra den 18. november 2021 til den 8. december
2021 været sendt i høring hos landets kommuner.
Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovudkastet:
Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, Flygtningenævnet, Kristelig
Fagbevægelse og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.
Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet.
Efter høringsperioden har Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere
modtaget et brev fra tidligere advokat Anders Chr. Jensen, der har fremsat
bemærkninger til lovudkastet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angives de
enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter og Udlændinge- og
Side
2/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Integrationsministeriets
kommentarer
hertil.
Udlændinge-
Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
og
Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører
lovforslaget,
indgår
ikke
i
høringsoversigten.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integration.
1. Indkomne høringssvar
1.1. Generelle bemærkninger
1.1.1. Bemærkninger til det samlede lovforslag
Refugees Welcome
bemærker, at der ikke er sammenhæng mellem lovforslagets
emner, og at der foreslås ændringer i forskellige love, hvoraf nogle er rent praktiske
og ikke reelle ændringer, mens andre er betydningsfulde og kontroversielle.
Refugees Welcome finder, at dette gør lovforslaget ugennemsigtigt og kan
medføre, at folketingsmedlemmer stemmer for ændringer, de ikke går ind for, som
mindre dele i en større pakke.
SOS Racisme
bemærker, at lovforslaget fremstår som et sammensurium med
skjulte dagsordener, og finder det problematisk, at der foreslås mange forskellige
lovændringer fra forskellige ministerområder, og at alle lovforslagets emner ikke
nævnes i høringsbrevet. SOS Racisme anfører, at de enkelte foreslåede
lovændringer dermed kan blive overset og foreslår, at lovforslaget opdeles i mindre
lovforslag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget består af to
hoveddele. Lovforslaget indeholder for det første forslag, der skal gennemføre
aftalen indgået i juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en
række initiativer, der skal beskytte børn imod vold og forebygge, at børn vokser op
i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol. Dette kræver
ændring af udlændingeloven, straffeloven og en række love på
Beskæftigelsesministeriets område. Lovforslaget har for det andet til formål at
skabe mulighed for at imødegå nogle af de udfordringer, der er med at udbetale
hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte til udlændinge, der repatrierer til lande,
hvortil udbetalingen af ydelserne er vanskeliggjort væsentligt af, at finansielle
transaktioner ikke gennemføres til det pågældende land fra danske
pengeinstitutter. Det vil pt. sige Syrien og Iran. Endelig indeholder lovforslaget en
række mindre tekniske ændringer af bl.a. udlændingeloven og hjemrejseloven.
Side
3/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
1.1.2. Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol.
Dansk Social Rådgiverforening
mener klart, at der skal sanktioneres for udøvelse
af vold mod børn og unge, børnebortførelser, genopdragelsesrejser,
tvangsægteskaber, religiøse vielser af mindreårige og tildækningstvang, men
understreger, at beskyttelse af børn ikke sikres ved mere straf, større usikkerhed
ved
opholdsholdsgrundlaget
eller
ved
økonomisk
straf.
Dansk
Socialrådgiverforening støtter derfor ikke lovforslaget.
Det Kriminalpræventive Råd
finder, at lovforslagets initiativer kan have en negativ
marginaliserende effekt. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at anvendelsen af
utraditionelle straffeformer overvejes nøje, og at straf ikke står alene. Rådet
nævner social- og udviklingsorientererede forebyggelsesindsatser, tilgange med
fokus på inklusion og støtte samt specialiseret psykologisk behandling.
Hjælp Voldsofre
er meget tilfredse med, at der er fokus på beskyttelse af børn mod
vold, men anfører, at det er tvivlsomt, om det øgede fokus på sanktionering
overhovedet har/får nogen effekt i relation til at reducere problemet med vold mod
børn i indvandrerfamilier. Hjælp Voldsofre opfordrer til, at der sideløbende sættes
ind med massivt forebyggende arbejde og intens opfølgning i de ramte familier
efter, at diverse sanktioner er iværksat.
Lev Uden Vold
finder ikke, at lovforslagets initiativer er hensigtsmæssige i forhold
til at forebygge vold mod børn i hjemmet og opfordrer i stedet til, at børn gives
bedre handlemuligheder for at få voldsfaglig hjælp, og at kommunerne sætter ind
og hjælper forældre. Lev Uden Vold støtter derfor ikke lovforslaget.
Red Barnet
er enige i, at intet barn skal vokse op i hjem, hvor deres sikkerhed og
udvikling er i fare, og har forståelse for flere dele af lovforslaget. Red Barnet er dog
bekymret over lovforslagets fokus på skærpede straffe og andre retsfølger over for
forældre som middel til adfærds- og holdningsændringer. Red Barnet anfører, at
sådanne retsfølger får karakter af tillægsstraffe, som belaster familien og ikke er i
overensstemmelse med barnets tarv eller ret til et harmonisk familieliv. Red Barnet
efterspørger, hvordan man vil støtte familien socialt, styrke barnet og sikre, at
barnet oplever at blive hørt og få oprejsning og anerkendelse.
Refugees Welcome
er enige i, at børn ikke må udsættes for vold, tvang, negativ
social kontrol eller nogen former for overgreb, men bemærker, at de foreslåede
lovændringer ikke kun straffer forældrene, men også børnene selv. Refugees
Welcome anfører, at fængsel, fratagelse af ydelser og begrænsning af rettigheder
rammer hele familien og opfordrer i stedet til støttetiltag i udsatte familier såsom
mentorordninger, kurser, information og rådgivning.
Side
4/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne fra Dansk
Social Rådgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Hjælp Voldsofre, Lev Uden
Vold, Mødrehjælpen, Red Barnet, og Refugees Welcome. Ministeriet bemærker, at
lovforslaget skal gennemføre aftalen indgået i juni 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer, der skal beskytte børn imod
vold og forebygge, at børn fra indvandrerfamilier vokser op i radikaliserede miljøer
eller udsættes for negativ social kontrol.
Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget skal ses som et af flere tiltag i
arbejdet mod negativ social kontrol, og at der allerede i dag eksisterer en
omfattende forebyggende indsats. Regeringen lægger stor vægt på at forebygge og
bekæmpe æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol med henblik på bl.a.
at sikre, at alle – også børn, unge og kvinder af anden etnisk herkomst end dansk –
vokser op med lige muligheder og har friheden til at bestemme, hvordan de ønsker
at leve deres liv, herunder hvem de f.eks. vil være venner med, om de vil tage en
uddannelse og søge et job, hvem de vil giftes med, og om de vil skilles.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration understøtter f.eks.
kommunernes og civilsamfundets arbejde med forebyggelse af æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol gennem bl.a. rådgivning og kurser. Styrelsen
bistår således kommunerne med udvikling af beredskabsplaner/arbejdsgange i
forhold til håndtering af æresrelaterede sager samt etablering af kommunale
handlingsplaner for området og opkvalificerer fagfolk i opsporing og håndtering af
æresrelaterede problematikker. Styrelsen har desuden etableret et nationalt team
af sikkerhedskonsulenter, der skal styrke sikkerheden for borgere, der er udsat for
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne yder
generel sparring samt rådgivning i konkrete sager, herunder udarbejdelse af
risikovurderinger. Styrelsen har herudover i regi af National handlingsplan til
forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol iværksæt en
række holdningsbearbejdende indsatser, ligesom styrelsen har igangsat kampagner
til den direkte målgruppe af personer udsat for negativ social kontrol. Derudover
har styrelsen udarbejdet en række publikationer til fagpersoner, der arbejder med
forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, herunder en
håndbog, et metodehæfte samt en videnskortlægning. Indsatsen indbefatter
inddragelse af en række myndigheder og organisationer som f.eks. kommuner,
politi, ministerier og private NGO’er samt frivillige foreninger.
Regeringen besluttede i 2020 at videreføre kerneopgaverne i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i relation til forebyggelse af
æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og ekstremisme, ligesom der med
finanslovsaftalen for 2021 og Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven) 2021-2024 er afsat
Side
5/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
midler til bl.a. konkrete initiativer mod negativ social kontrol, herunder en
finanslovsramme på 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024.
Det er en stor prioritet for regeringen at hjælpe dem, der udsættes for negativ social
kontrol, og det er derfor et område, regeringen løbende har stort fokus på.
Retspolitisk Forening
bemærker, at vold i hjemmet mod børn og anden misrøgt
kræver handling, men mener, at de foreslåede lovændringer er så ensidigt
målrettede ikke-etniske danske familier, at de fører til diskriminering og ikke
tilgodeser ”barnets bedste”. Retspolitisk Forening støtter derfor ikke de foreslåede
ændringer af udlændingeloven, straffeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Udlændinge-og Integrationsministeriet bemærker hertil, at initiativerne, der skal
beskytte børn mod vold i nære relationer, vil gælde for alle uanset etnisk baggrund.
Dette omfatter både initiativerne om skærpelse af straffen for gentagen vold, for
mishandling og grov vold begået mod et barn af en person i eller nært knyttet til
barnets husstand og indførelse af sanktionerne i ydelsessystemet, der gælder for
alle personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer.
1.2. Udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse ved straf for visse
grove straffelovsovertrædelser
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det er vigtigt at værne om muligheden for at
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og mener derfor ikke, at socialfaglige,
kulturelle og integrationsmæssige udfordringer skal løses ved at indsnævre
muligheden for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at det i urimelig grad vil gå ud
over indvandrerbørn, hvis vandelskravet skærpes ved tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hvis forældrene afskæres fra tidsubegrænset opholdstilladelse,
vil de pågældende og deres børn tillige afskæres fra eksempelvis senere at kunne
opnå dansk statsborgerskab. Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører
desuden, at skærpelsen derudover vil bevirke en dobbelt straf for udlændinge i
forhold til danskere, der ”kun” får fængselsstraffe.
Red Barnet
efterspørger en mere effektiv og præventiv social indsats rettet mod
ikke bare barnet, men hele familien, end at vandelskravet ved tidsubegrænset
opholdstilladelse skærpes.
Refugees Welcome
bemærker, at børnebortførelser, genopdragelsesrejser,
tvangsægteskaber og tildækningstvang, som foreslås omfattet af vandelskravet,
ikke kan sammenlignes med grov vold, da forholdene indebærer en gråzone
Side
6/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
mellem frivillighed og tvang, og at overtrædelser af disse forhold og udregningen
af straf derfor overvejende bør bero på et skøn.
SOS Racisme
bemærker, at det er uproportionalt at udelukke folk fra
tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de har fået en fængselsdom på 60 dage for
vold i nære relationer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er regeringens opfattelse,
at der skal stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det
danske samfund, og at det ikke skal accepteres, hvis en udlænding udsætter sine
børn for negativ social kontrol.
Det er derfor en del af aftalen indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal
Alliance, at en udlænding fremover skal udelukkes fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkommende er idømt en ubetinget straf af
mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om
børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, religiøse vielser af
mindreårige og tildækningstvang.
1.3. Skærpelse af karensreglerne for familiesammenføring med børn
Amnesty International
anfører, at ti år er lang tid for et barn at være adskilt fra sin
mor eller far i Danmark – især hvis retten til privat- og familielivet ikke kan
opretholdes i familiens oprindelsesland på grund af risiko for forfølgelse. Amnesty
International bifalder formålet om at ville beskytte børnene, men understreger, at
der altid skal foretages en proportionalitetsafvejning i forhold til retten til privat-
og familielivet og statens ret til at regulere indvandringen. Hver enkelt sag skal
vurderes konkret og individuelt og barnets tarv skal være i fokus.
Børnerådet
bemærker, at der ikke er evidens for, at stramninger på
udlændingeområdet har en forebyggende effekt i forhold til at beskytte
mindreårige. Børnerådet finder, at nægtelse af familiesammenføring ikke er den
mest hensigtsmæssige sanktion, da det ikke kun er gerningsmanden, der straffes,
men potentielt kan påvirke en hel familie, herunder en bred gruppe af børn.
Børnerådet opfodrer til, at der foretages en fyldestgørende afdækning af, hvilke
børn der potentielt bliver påvirket af lovgivningen.
Børnerådet
fraråder, at der
indføres yderligere stramninger på udlændingeområdet, og opfordrer til, at
kommunerne gives de rette værktøjer til at handle på en bekymring omkring et
barn, der er på vej på en ufrivillig udlandsrejse, f.eks. ved at ændre
sociallovgivningen.
Side
7/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at en skærpelse af
karensperioden for familiesammenføring vil gå ud over de herboende forældre og
ikke mindst barnet/børnene, hvilket reelt kan komme til at virke som en utilsigtet
hindring for børnenes familiesammenføring med forældrene, hvilket formentlig
ikke har været tiltænkt fra lovgivers side. Foreningen af Udlændingeretsadvokater
påpeger endvidere, at den foreslåede ændring givetvis er i uoverensstemmende
med Børnekonventionen og i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel
8 om retten til familieliv og bør udgå af lovforslaget.
Red Barnet
anfører, at det vil kunne have alvorlige konsekvenser for børnene i
familien, hvis forældrene udelukkes fra at få familiesammenføring med børn. De
børn, der måtte være tale om at sammenføre til Danmark, ender med at være
afskåret fra deres forældre i en stor del af deres opvækst. Red Barnet bemærker,
at dette vil være en straf, som er helt uforholdsmæssig i forhold til det, som
regeringen angiver at ville opnå og beskytte ved disse regler. Resultatet bliver en
krænkelse af børnenes bedste, jf. Børnekonventionen 3, og af deres ret til familieliv,
jf. Børnekonventionen artikel 9. Red Barnet frygter, at de alvorlige familiære
konsekvenser vil afholde børn, der er ved at blive sendt afsted på
genopdragelsesrejse, fra at fortælle myndighederne om det.
Refugees Welcome
bemærker, at den foreslåede ændring om at hindre
familiesammenføring med andre børn i ti år pga. en sag med genopdragelsesrejse
er at straffe ét barn for, hvad der er foregået mod et andet barn. Det bør i stedet i
hver enkelt sag om familiesammenføring vurderes, hvad der er i barnets bedste
interesse, og om der er en reel fare for, at dette barn ligeledes vil blive udsat for
overgreb.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det kan have alvorlige og
vidtrækkende konsekvenser for et barn eller en ung, hvis barnet eller den unge
sendes til udlandet til forhold, der kan bringe vedkommendes sundhed eller
udvikling i alvorlig fare, f.eks. i forbindelse med såkaldte genopdragelsesrejser, hvor
barnet eller den unge udsættes for vanrøgt eller vold, ikke modtager undervisning
eller bliver socialt isoleret.
Det følger derfor af aftalen af juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal
Alliance, at karensreglen for familiesammenføring med børn skal udvides, således
at der som udgangspunkt ikke kan gives familiesammenføring til et barn i en
periode på ti år, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle/samlever er
idømt fængselsstraf for at sende et (andet) barn på genopdragelsesrejse i udlandet.
Ministeriet skal desuden bemærke, at karensreglen for familiesammenføring med
børn ikke finder anvendelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
Side
8/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
familiens enhed, taler derfor. Hvis det vil stride mod Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention eller FN’s Børnekonvention at afslå
familiesammenføring med et barn, vil barnet derfor blive meddelt
familiesammenføring uanset karensreglen.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at en række initiativer under Styrelsen for
International Rekruttering og Integration understøtter indsatsen i forhold til at
forebygge
og
håndtere
ufrivillige
udenlandsophold.
Bl.a.
yder
sikkerhedskonsulenterne rådgivning i sager om ufrivillige udlandsophold til
kommunale myndighedspersoner, borgere m.fl. Sikkerhedskonsulenterne hjælper
med at afdække risiko i sager om ufrivillige udenlandsophold og skaber overblik
over handlemuligheder i sagerne. Herudover bidrager sikkerhedskonsulenterne til
at sikre en koordineret indsats mellem de forskellige myndigheder, der er involveret
i sager om ufrivillige udlandsophold. Derudover kan nævnes Koordinationsheden for
ufrivillige udlandsophold, der har til formål, at færre udsættes for ufrivillige
udlandsophold, og at de, som er blevet sendt på ufrivillige udlandsophold, kan blive
hjulpet tilbage til Danmark i videst muligt omfang. Enheden skal bidrage til, at
myndigheder arbejder koordineret i sager, hvor en borger er i risiko for at blive sendt
på et ufrivilligt udlandsophold samt i sager om hjembringelse og hjemkomst, hvor
en borger er blevet sendt på et ufrivilligt udlandsophold.
Endvidere kan ministeriet oplyse, at regeringen (Socialdemokratiet), Enhedslisten,
Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i maj 2021 blev enige om
reformen Børnene Først. Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og
bedre end i dag. Det indgår som led i aftalen, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i samarbejde med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen skal
etablere et indsatsteam, der skal bidrage til at kvalificere kommunernes arbejde
med underretninger og foranstaltninger vedrørende børn med ikke-vestlig
baggrund. Indsatsteamet vil have særligt fokus på at understøtte kommunernes
arbejde med sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, herunder
sager om ufrivillige udenlandsophold. Endelig kan det nævnes, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations netværksmøder for kommunale
fagpersoner understøtter videndeling om god praksis og bidrager med nyeste viden
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, heriblandt viden og
erfaringer med at forebygge og håndtere sager om ufrivillige udenlandsophold.
1.3.1. Forholdet til EU-retten
Anders Chr. Jensen
bemærker, at tyrkiske statsborgere efter artikel 9 i
associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og artikel 10 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80 er beskyttet mod forskelsbehandling i forhold til unionsborgere,
og at de foreslåede ændringer derfor ikke kan anvendes lovligt i forhold til tyrkiske
Side
9/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
statsborgere. Anders Chr. Jensen anfører endvidere med henvisning til bl.a. stand
still-klausulen i afgørelse nr. 1/80, at de foreslåede ændringer vil udgøre en
krænkelse af EU-retten. Anders Chr. Jensen opfordrer derfor til, at det udtrykkeligt
kommer til at fremgå af lovforslagets bemærkninger, at forslaget ikke gælder for
tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at den såkaldte stand-still
klausul i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indebærer, at Tyrkiet og
medlemsstaterne ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for
adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har
opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Efter EU-Domstolens faste retspraksis medfører dette, at en medlemsstat ikke kan
indføre nye begrænsninger i adgangen til at opnå familiesammenføring med en
tyrkisk statsborger omfattet af disse regler, medmindre begrænsningen er
begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det
forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå
formålet. EU-Domstolen har endvidere fastslået, at sikring af en vellykket
integration kan udgøre et sådant tvingende alment hensyn.
Herboende udlændinge, der som følge af manglende opfyldelse af
udlændingelovens betingelser for familiesammenføring, herunder de i lovforslaget
foreslåede skærpelser af vandelskravet og karensperioden for familiesammenføring
med børn, meddeles afslag på familiesammenføring, har ved deres adfærd skabt en
sådan tvivl om deres integrationsmæssige tilknytning til Danmark samt deres vilje
til at integrere sig, at deres evne til at bidrage til integrationen af de
familiemedlemmer, der kommer til Danmark, ikke kan anses for at være
tilstrækkelig.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at
kravene er egnede til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål, og at
kravene ikke går videre end nødvendigt for at sikre formålet. Det bemærkes i den
forbindelse, at betingelserne for opnåelse af familiesammenføring kan fraviges, hvis
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere ikke, at det generelle
diskriminationsforbud i associeringsaftalens artikel 9 eller det specifikke
diskriminationsforbud i artikel 10 i afgørelse nr. 1/80 er til hinder for forslagene.
Artikel 9 i associeringsaftalen fastsætter, at ”al forskelsbehandling, der udøves på
grundlag af nationalitet” er forbudt ”inden for denne aftales anvendelsesområde
og med forbehold af de særlige bestemmelser, som kan indføres i medfør af artikel
8”. Artikel 10 i afgørelse nr. 1/80 udgør en sådan særlig bestemmelse og fastslår, at
Side
10/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
tyrkiske arbejdstagere inden for afgørelse nr. 1/80’s anvendelsesområde ikke må
forskelsbehandles i forhold til EU-arbejdstagere, der er unionsborgere ”for så vidt
angår aflønning og de øvrige arbejdsvilkår”. Diskriminationsforbuddet i artikel 10 i
afgørelse nr. 1/80 er således afgrænset til at finde anvendelse på aflønning og
øvrige arbejdsvilkår for tyrkiske arbejdstagere.
1.4. Skærpelse af straf for vold mod børn i nære relationer
Børnerådet
er positive over for strafferetlige sanktioner i form af fængselsstraffe,
så længe det kan være med til at forebygge eller forhindre, at børn bliver ofre for
kriminalitet. Børnerådet bemærker dog, at der ikke er evidens for, at længere straf
for vold i nære relationer vil forebygge eller forhindre vold mod børn. Derudover
bemærker Børnerådet, at børn af fængslede generelt set har meget dårligere trivsel
end andre børn. Børnerådet er desuden særligt betænkelige ved at stramme
reglerne for vold i gentagelsestilfælde og anfører, at der i stedet skal sættes massivt
ind med sociale foranstaltninger, så barnet beskyttes bedre mod den voldelige
forælder. Børnerådet støtter ikke den foreslåede strafskærpelse.
Den Katolske Kirke
bemærker, at der kan være tilfælde, hvor straf af forældrene
kan virke destabiliserende på familielivet, især hvis lovovertrædelsen medfører
f.eks. fængselsstraf, tvangsfjernelse af børn eller udelukkelse af opholdstilladelse
eller statsborgerskab. Den Katolske Kirke anbefaler derfor, at der ved
bedømmelsen af overtrædelsen hhv. strafudmålingen anlægges et skøn beroende
f.eks. på grovheden af overtrædelsen, om overtrædelsen er begået i affekt, om
familielivet ellers er sundt og stabilt og om relationerne mellem forældre og børn i
øvrigt er kærlige og præget af omsorg.
Lev Uden Vold
påpeger, at det er tvivlsomt, om en strafskærpelse af gentagende
simpel vold i nære relationer og af vold eller mishandling vil have den ønskede
signalværdi og præventive effekt.
Mødrehjælpen
støtter op om, at der skal ydes bedre hjælp til børn, der udsættes
for vold i hjemmet men bemærker, at der med lovforslaget er en risiko for, at
børnene ikke får en bedre beskyttelse, men at straffen derimod vil gå ud over
børnene. Mødrehjælpen opfordrer til indsatser, der tager udgangspunkt i barnets
behov og muligheder, og at børn, der er udsat for vold, tilbydes behandling for
volden uden samtykke fra den voldsudøvende forælder. Mødrehjælpen bemærker,
at implementeringen af lovforslaget bør følges nøje med særligt fokus på, hvor
mange tilfælde af vold i nære relationer, der opdages efter implementeringen, og
hvilke konsekvenser det får for børnene, at deres forældre bliver straffet yderligere.
Red Barnet
anfører, at der ikke er belæg for at antage, at skærpede straffe i sig selv
forebygger eller bekæmper vold mod børn, da særligt børn af indsatte udgør en
Side
11/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
sårbar gruppe, som udviser ringere trivsel end andre børn. Red Barnet bemærker,
at der i stedet skal fokuseres på forebyggelse og på at sikre de sociale myndigheders
ansvar for og evne til at forhindre, at forældre udsætter deres børn for gentagende
vold.
Refugees Welcome
bemærker, at den foreslåede ændring om øget straf med en
tredjedel kun vil føre til forældre, der sidder længere tid i fængsel med deraf
følgende social deroute.
SOS Racisme
finder ikke, at den foreslåede ændring om øget straf med en tredjedel
er hensigtsmæssigt i forhold til at forebygge vold og tvang mod børn, men mener,
at der i stedet må satses mere på forebyggelse, uddannelse og samarbejde med
forældre, omsorg for og behandling af de etniske minoriteter, der lider af f.eks.
PTSD, ADHD, torturfølger, søvnbesvær, stress og psykisk sygdom.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne, men finder det imidlertid fortsat
relevant og nødvendigt, at strafniveauet for vold mod børn i nære relationer
skærpes, så straffen i højere grad, end tilfældet er i dag, afspejler den alvor, som
forbrydelsen har.
1.5. Sanktioner i ydelsessystemet ved vold mod børn i nære relationer
Børnerådet
bemærker, at der ikke er evidens for, at karantæneordninger i
ydelsessystemet afholder nogen fra at begå kriminalitet eller forebygger
gentagelsestilfælde, selvom der har været mulighed for at evaluere på allerede
eksisterende ordninger. Børnerådet støtter ikke en udvidelse af en ordning, der ved
ordningens oprettelse er blevet kritiseret for potentielt at virke kontraproduktivt.
Særligt ikke når der ligefrem kan ses en sammenhæng mellem familiens
økonomiske situation og risikoen for vold mod børn.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at familier, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, lever under vanskelige
økonomiske vilkår, og at det går hårdt ud over børnene. I lyset heraf er det
instituttets vurdering, at det bør sikres, at en indskrænkning i ydelser over for en
forsørger søges gennemført, så tiltaget ikke får yderligere negative konsekvenser
for barnet/børnene.
Mødrehjælpen
anfører, at en økonomisk straf til forældrene kun vil øge presset på
børnene – utalt eller uudtalt fra forældrenes side – for ikke at fortælle nogen om
volden. Mødrehjælpen bemærker desuden, at de børn, der lever i vold, påtager sig
skylden for volden, og hvis børnene pålægges skyld for, at familiens økonomi falder
sammen, fordi de har fortalt om volden, vil det blot i endnu højere grad få børnene
til at forsøge at skjule den vold, de udsættes for. Mødrehjælpen udtrykker derfor
Side
12/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
stor bekymring ved at trække forældrene i ydelse og anfører, at det vil medføre, at
færre børn, der lever i vold, opspores, hvilket vil være et enormt svigt af børnene.
Red Barnet
bemærker, at en reduktion af sociale ydelser, risikerer at vanskeliggøre
den dømte og dennes families situation, så den pågældende kan ende tilbage i
kriminalitet. Red Barnet frygter endvidere, at de foreslåede lovændringer kan
betyde, at endnu færre børn tør fortælle om volden, da barnet derved kan få
ansvaret for, at familiens økonomi forværres. Red Barnet påpeger endvidere, at en
dårlig økonomi kan eskalere volden og bruges som led i udøvelse af psykisk vold
mod barnet. Efter Red Barnets opfattelse bør man i stedet støtte familien og den
dømte med en række socialiserende tiltag. Red Barnet bemærker desuden, at det
strider mod hensigten med Børnekonventionen, herunder artikel 3 om barnets
bedste, at svække familiens – og dermed barnets – økonomiske råderum.
Refugees Welcome
bemærker, at en 3-årig karensperiode før man kan modtage
fuld kontanthjælp, folkepension, førtidspension eller arbejdsløshedsdagpenge og
feriedagpenge går lige så meget ud over barnet. Refugges Welcome bemærker
desuden, at det er urimeligt at nægte folk feriepenge, som de allerede har optjent,
og dagpenge, som er en forsikringsordning.
Rådet for Socialt Udsatte
bemærker, at den foreslåede udvidelse af
karantæneordningen i ydelsessystemet vil medføre, at borgere, der modtager
offentlige ydelser, straffes hårdere end borgere i arbejde, selvom de har begået
samme forbrydelse. Rådet fraråder denne forskelsbehandling og anfører, at det
ikke bør føre til strafskærpelse, at man f.eks. er arbejdsløs, pensionist eller syg.
Rådet for Socialt Udsatte anfører desuden, at sanktionen ikke kun vil ramme den
dømte ydelsesmodtager, men også dennes børn og ægtefælle. På denne baggrund
kan Rådet ikke støtte lovforslaget.
SOS Racisme
bemærker, at det i høj grad vil gå ud over børnene at nedsætte diverse
sociale ydelser. SOS Racisme foreslår i stedet, at man tidligt i fængselsperioden
påbegynder en resocialiserende indsats og får udredt og behandlet evt. psykisk
sygdom eller misbrug. SOS Racisme anbefaler endvidere, at de sociale myndigheder
samtidig giver børnene den nødvendige behandling.
Udbetaling Danmark (UDK)
har en række spørgsmål vedrørende fortolkning og
administration af karantæneordningen samt nogle anbefalinger til præciseringer i
lovforslaget.
3F
bemærker, at hvis målet er at straffe personer, som udøver vold mod børn
yderligere, må straffen/sanktionerne ske gennem straffeloven og ikke ved
sanktioner i ydelsessystemet. Dagpengesystemet hviler på et forsikringsprincip,
hvor medlemmer af en a-kasse har valgt at sikre sig en indtægt ved ledighed, og de
Side
13/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
øvrige offentlige ydelser er samfundets sociale sikkerhedsnet. De foreslåede
karantæneordninger er indgribende foranstaltninger, som er udtryk for dobbelt
straf, hvor den ekstra straf påføres personer efter, at de har afsonet deres dom.
Karantæneordningerne vurderes endvidere på kanten af menneskerettighederne,
da der konkret udøves forskelsbehandling af personer, som har udstået deres dom.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser fra
Børnerådet, Institut for Menneskerettigheder, Mødrehjælpen, Red Barnet, Refugees
Welcome, Rådet for Socialt Udsatte, SOS Racisme, Udbetaling Danmark og 3F.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget skal gennemføre aftalen indgået i juni 2021
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om en række initiativer,
der skal beskytte børn imod vold og forebygge, at børn fra indvandrerfamilier
vokser op i radikaliserede miljøer eller udsættes for negativ social kontrol.
Ministeriet bemærker endvidere, at personer omfattet af ordningen fortsat vil have
adgang til grundlæggende forsørgelsesydelser på niveau med selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse samt overgangsydelse i karantæneperioden, hvis betingelserne for
at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.
På baggrund af tilkendegivelsen fra 3F om, at karantæneordningerne vurderes på
kanten af menneskerettighederne, bemærker ministeriet, at idet den foreslåede
karantæneordning omfatter alle dømte efter straffelovens § 244, stk. 2, såfremt
forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., er der
efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke tale om forskelsbehandling efter
EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, og
forslaget rejser derfor ikke spørgsmål i forhold til disse bestemmelser.
Beskæftigelsesministeriet har endvidere noteret sig spørgsmålene om fortolkning
og administration af karantæneordningen samt anbefalingerne til præciseringer fra
Udbetaling Danmark. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ordningen skal
administreres på samme måde som den eksisterende karantæneordning for
bandekriminelle. Til Udbetaling Danmarks anbefalinger om præciseringer kan
ministeriet oplyse, at det efter høringen er blevet præciseret i lovforslaget, at når
pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden før opholdets
ophør i medfør af pensionslovens § 34, stk. 1, regnes perioden på 3 år dog fra dette
tidspunkt. Herudover er det fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at det ikke er
et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have
modtaget den for meget udbetalte ydelse mod bedre vidende.
1.6. Fleksibel udbetaling af repatrieringsstøtte og hjemrejsestøtte
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at den kontante udbetaling af hjælpen til
repatriering i Danmark er forbundet med store sikkerhedsmæssige risici for den
Side
14/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
enkelte borger, der skal rejse gennem flere lande med store kontantbeløb.
Tilsvarende anfører Dansk Flygtningehjælp, at der er en juridisk risiko forbundet
med at rejse med kontantbeløb af den størrelse, idet mange lande har
begrænsninger for, hvor mange kontanter rejsende har tilladelse til at indføre i det
pågældende land.
Finans Danmark
bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit
2.5, at det forventes, at lovforslaget vil indebære, at hele beløbet til hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand vil kunne udbetales kontant i Danmark i
forbindelse med udrejsen. Finans Danmark henleder i den forbindelse
opmærksomheden på, at der for den enkelte person kan være en sikkerhedsrisiko
forbundet med at medbringe meget store kontantbeløb både i Danmark og i det
land, hvor den pågældende person repatrierer til. Derudover opfordrer Finans
Danmark ministeriet til i det lovforberedende arbejde at undersøge, om der er
risiko for, at den udrejsende risikerer at skulle aflevere kontanterne til
grænsekontrollen ved indrejse på grund af nationale retningslinjer. Endvidere
opfordrer Finans Danmark til, i relation til udbetalingen af kontante beløb i
Danmark, at det afklares, hvilke krav der stilles til danske pengeinstitutters
undersøgelser af risikoen for, at specifikke udbetalinger af repatrieringsstøtte
anvendes til terrorfinansiering.
Kommunernes Landsforening
bemærker, at rejser med kontantbeløb af den
størrelsesorden, som ordningen lægger op til, kan udgøre en sikkerhedstrussel for
borgeren, og at der er risiko for, at ordningen rygtes i de sanktionsbelagte lande,
således at borgeren risikerer inddragelse af støtten ved ankomst til
repatrieringslandet. Kommunernes Landsforening anfører desuden, at det er
afgørende, at borgeren har mulighed for at rejse med store kontantbeløb på hele
rejsen, herunder gennem transit i andre lande på vej til repatrieringslandet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp, Finans Danmark og Kommunernes Landsforening. Ministeriet
anerkender, at udrejse med store kontantbeløb kan være forbundet med visse risici.
Ministeriet arbejder sideløbende på en række øvrige og mere langsigtede
løsningsspor. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at den foreslåede ordning er
en midlertidig, frivillig ordning, der understøtter repatriering til sanktionsbelagte
lande på baggrund af den stigende og fortsatte interesse for at repatriere til disse
lande.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker desuden, at såfremt den samlede hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand udbetales inden udrejsen fra Danmark, må
det formodes, at det i disse sager ikke vil være nødvendigt for kommunerne og
Udbetaling Danmark at føre løbende kontrol med den pågældende, herunder
opslag i Kriminalregisteret m.v.
Side
15/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp. Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget – efter at et lovudkast
har været i ekstern høring – er blevet tilrettet, således at det ikke efter det nu
foreslåede vil være muligt at kapitalisere den samlede reintegrations- og
hjemrejsebistand. Lovforslaget er dels tilrettet pga. hensynet til at sikre, at der ikke
fremadrettet udrejser personer, som – på trods af den fleksible udbetaling af hjælp
til repatriering/hjemrejsestøtte – fortsat har krav på at få udbetalt ydelser, mens de
befinder sig i sanktionsbelagte lande, dels hensynet til, at der er tale om ydelser,
som borgeren løbende opnår ret til, hvis de fortsat opfylder betingelserne herfor, og
derfor ikke har et egentligt retligt krav på ved udrejsen. Desuden er formålet med
den løbende bistand en løbende understøttelse af de pågældende, som ellers kan
forventes at afholde sig fra at repatriere på grund af manglende
forsørgelsesgrundlag i repatrieringslandet. Udbetaling Danmark vil således ikke
skulle inddrages i sagsbehandlingen for så vidt angår den samlede kapitalisering af
repatrierings- og hjemrejsestøtten, som foreslået i det lovudkast, der blev sendt i
ekstern høring. Ministeriet bemærker desuden, at kommunerne ikke vil skulle føre
løbende kontrol med den pågældende efter udrejsen, herunder foretage opslag i
Kriminalregisteret m.v., når den pågældende benytter fleksibel udbetaling af hjælp
til repatriering, idet den løbende kontrol knytter sig til efterfølgende udbetaling af
den resterende rate af hjælp til repatriering og således ikke vil være relevant ved en
samlet kapitalisering inden udrejsen fra Danmark.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker endvidere, at det under hensyn til frasigelsen af
fortrydelsesretten ved beslutning om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering
vil være afgørende for ordningen, at personer, der udviser interesse for at
repatriere, i højere grad får mulighed for at foretage rekognosceringsrejser til
repatrieringslandet af længere varighed, herunder ud over de otte uger, der på
nuværende tidspunkt er normen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp. Ministeriet kan oplyse, at det fremgår af Folketingstidende 1998-
99, tillæg A, side 4511, at der i almindelighed kun kan ydes hjælp til kortvarige
ophold på op til otte uger. Det fremgår dog videre af Folketingstidende 2017-18,
tillæg A, L 196 som fremsat, at det omvendt følger, at kommunalbestyrelsen,
såfremt særlige omstændigheder taler herfor, herunder om opholdet efter en
konkret og individuel vurdering må anses for en væsentlig forudsætning i forhold til
en eventuel senere bæredygtig repatriering, efter en konkret og individuel vurdering
kan give tilladelse til længere ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland ud
over otte uger. Det vil således være op til den enkelte kommunalbestyrelse at
vurdere, hvorvidt der er grundlag for at lade den pågældende borger foretage en
rekognosceringsrejse af længere varighed end otte uger under hensynet til en
Side
16/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
senere bæredygtig repatriering. Ministeriet finder således ikke anledning til at
tilrette lovforslaget på baggrund af bemærkningen fra Dansk Flygtningehjælp.
Videre bemærker
Dansk Flygtningehjælp,
at det fremgår af lovforslaget, at
Hjemrejsestyrelsen forventes at vil skulle påse den repatrierendes udrejse eller
ledsage den repatrierende på dele af hjemrejsen. Dansk Flygtningehjælp
understreger som følge heraf, at repatrieringsordningen er en frivillig ordning, og
at Hjemrejsestyrelsens rolle kan give borgerne et indtryk af kontrol frem for et
indtryk af frivillighed, som ordningen bygger på.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at den fleksible udbetaling
af hjælp til repatriering er en frivillig ordning, som visse udlændinge vil kunne
tilvælge under nærmere omstændigheder. Ministeriet bemærker endvidere, at det
er ministeriets opfattelse, at der – uanset at repatrieringen og anvendelsen af
fleksibel udbetaling er frivillig – er behov for at sikre ordningen bedst muligt mod
misbrug. Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på
baggrund af bemærkningen.
Dansk Flygtningehjælp
anfører endelig, at den foreslåede ordning om
kapitalisering af den samlede hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte i Danmark
forud for udrejsen ikke afhjælper udbetalingsproblematikken for de personer, som
allerede er repatrieret, og som fortsat mangler at få den resterende del af ydelsen
udbetalt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp. Ministeriet er bevidst om, at den foreslåede kapitalisering af den
samlede hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte i Danmark inden udrejsen ikke
afhjælper udbetalingsproblematikken for de allerede udrejste personer, som fortsat
mangler at få den resterende del af ydelsen udbetalt. Ministeriet arbejder fortsat
på en række øvrige og mere langsigtede løsningsspor.
Finans Danmark
foreslår, at det konsekvent fremgår af både lovteksten og de
almindelige bemærkninger, at transaktionerne ikke kan gennemføres på grund af
geografiske risikofaktorer, der potentielt indebærer en øget risiko for, at
pengeinstituttet kan blive misbrugt til hvidvask/finansiering af terrorisme eller på
grund af risiko for overtrædelse af sanktioner. Dette gælder også ved eventuel
tilbagebetaling af repatriering m.v. Hertil kommer, at det ikke alene er sanktioner,
men også andre forhold såsom kulturelt bestemte forhindringer, der kan
vanskeliggøre transaktioner. I forlængelse heraf henvises der i § 14 a, stk. 1,
specifikt til lande som Syrien og Iran. Finans Danmark bemærker, at det ikke kun er
disse lande, der er berørt at internationale sanktioner og/eller af kulturelt bestemte
forhindringer.
Side
17/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at lovforslagets afsnit 2.5.1.4 og 2.5.1.5
indeholder en beskrivelse af reglerne i hvidvaskloven samt FN’s og EU's
sanktionsregimer. Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at ministeriet er opmærksom
på de udfordringer, som Finans Danmark nævner.
Finans Danmark
bemærker, at det foreslås i repatrieringslovens § 14 a, stk. 1, at
hjælp til repatriering og reintegrationsbistand undtagelsesvist kan udbetales på
anden måde, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, er vanskeliggjort væsentligt af, at finansielle transaktioner ikke
gennemføres til det pågældende land fra danske pengeinstitutter. Det er imidlertid
ikke i lovforslaget nærmere specificeret, i hvilke situationer kravet om væsentlighed
kan anses for opfyldt. Finans Danmark anbefaler, for at undgå fortolkningstvivl, at
”væsentligt” udgår af ordlyden i de nye bestemmelser. Hertil bemærker Finans
Danmark, at der i praksis ikke er alternative muligheder, hvis en transaktion er
forhindret af hvidvasklovens krav eller internationale sanktioner.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal generelt bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at
den foreslåede ordning undtagelsesvist bør finde anvendelse og derfor alene bør
finde anvendelse ved repatriering til lande, hvor udbetaling af ydelserne er
vanskeliggjort væsentligt af udfordringer med finansielle transaktioner til det
pågældende land fra danske pengeinstitutter. Ministeriet skal desuden bemærke,
at ministeriet vil specificere, hvilke lande den foreslåede ordning skal gælde for, i
den bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse. Såfremt det senere bliver aktuelt at ændre eller udvide
adgangen til fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering eller hjemrejsestøtte med
øvrige lande, vil dette derfor kunne ske på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet skal
desuden bemærke, at ordlyden af den foreslåede § 14 a i repatrieringsloven såvel
som den foreslåede § 8 a i hjemrejseloven er ændret efter, at udkastet til lovforslag
har været i ekstern høring.
Finans Danmark
opfordrer videre ministeriet til i det lovforberedende arbejde at
tage stilling til, hvordan udbetaling af hjælp til repatriering m.v. i praksis skal kunne
håndteres af banksektoren på trods af en eventuel formodning for finansiering af
terrorisme. Finans Danmark mener, at myndighederne har et ansvar i at undersøge,
om der kan være en potentiel risiko for terrorfinansiering ved at udbetale hjælp til
repatriering til borgeren. Finans Danmark foreslår derfor, at i tilfælde, hvor
myndighederne ved, at borgeren rejser hjem til et land med høj risiko for
terrorfinansiering, bør PET underrettes og inddrages inden repatrieringsydelsen
bevilges.
Side
18/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at kommunalbestyrelsen efter gældende ret
skal indhente en udtalelse fra politiet i forbindelse med afgørelse om hjælp til
repatriering, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage
i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed
eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf.
repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe
afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage, at
ansøgeren har til hensigt at deltage i de nævnte aktiviteter, jf. repatrieringslovens
§ 7, stk. 2, 2. pkt. Ministeriet vil desuden arbejde videre med at afdække, hvorvidt
der er behov for yderligere regulering af kontrol ved fleksibel udbetaling af støtten
i forbindelse med udstedelsen af en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse.
Finans Danmark
bemærker videre, at der i afsnittet om sanktioner alene henvises
til EU og FN-sanktioner. Finans Danmark gør opmærksom på, at banksektoren også
følger andre sanktionslister (OFAC, UK).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget i afsnit 2.5.1.5 i de almindelige
bemærkninger ud over FN’s og EU's sanktionsregimer også nævner, at man fra
amerikansk side har listet bl.a. visse banker under egne unilaterale økonomiske
sanktioner. Ministeriet finder på den baggrund, at bemærkningerne ikke giver
anledning til tilpasning af lovforslaget på dette punkt.
Finans Danmark
foreslår desuden, at det ikke kun vil være muligt at anvende den
fleksible udbetaling i forbindelse med transaktioner til sanktionsbelagte lande, da
udfordringerne ikke kun er afgrænset til sanktionsbelagte lande, ligesom området
er dynamisk og hurtigt kan ændre sig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at ordningen er tiltænkt som et
undtagelsesvist alternativ til den eksisterende ordning for de personer, der
fremadrettet ønsker at repatriere til sanktionsbelagte lande. Såfremt det senere
bliver aktuelt at ændre eller udvide adgangen til fleksibel udbetaling af hjælp til
repatriering eller hjemrejsestøtte med øvrige lande, vil dette kunne ske på
bekendtgørelsesniveau.
Videre bemærker
Finans Danmark,
at det på trods af forslaget om en fleksibel
udbetaling ikke kan garanteres, at transaktioner omfattet af ordningen kan
gennemføres, hverken kontant eller elektronisk, idet gennemførelsen beror på en
konkret bedømmelse under iagttagelse af reglerne efter hvidvaskloven og
internationale sanktioner. Hertil kommer, at de øvrige pengeinstitutter
Side
19/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
(korrespondentforbindelser), som bistår med transaktionen, selvstændigt skal
iagttage nationale regler og overholde internationale sanktioner mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at ministeriet er opmærksom på de potentielle
udfordringer, som Finans Danmark nævner.
Finans Danmark
bemærker endelig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger
i afsnit 2.5, at det er op til den enkelte person, om vedkommende ønsker at gøre
brug af det frivillige tilbud om fleksibel udbetaling eller at repatriere på almindelige
udbetalingsvilkår. Det er imidlertid ikke i lovforslaget afklaret, hvorledes
repatrieringsstøtten udbetales, i tilfælde hvor personer ikke ønsker at tage imod
tilbuddet. Finans Danmark opfordrer derfor til, at dette afklares nærmere enten i
lovbemærkningerne eller i forbindelse med, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler udnyttes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Finans
Danmark. Ministeriet skal bemærke, at udbetalingerne af hjælp til repatriering og
hjemrejsestøtte – såfremt den foreslåede ordning ikke tilvælges – vil følge de
eksisterende udbetalingsvilkår om b.la. udbetaling i to rater, som følger af
henholdsvis repatrieringsloven og hjemrejsestøttebekendtgørelsen. Det vil derfor i
et sådant tilfælde fortsat være op til henholdsvis kommunalbestyrelsen eller
Hjemrejsestyrelsen at overføre støtten til de pågældende lande i overensstemmelse
med de eksisterende regler. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der også
aktuelt er udlændinge, der repatrierer til Syrien og i den forbindelse får første rate
udbetalt. Ministeriet skal desuden bemærke, at der sideløbende arbejdes på en
række mere langsigtede løsningsspor, der skal afhjælpe udbetalingsudfordringerne
til sanktionsbelagte lande, som vil kunne være relevante for de pågældende, der
ikke ønsker at benytte sig af den foreslåede ordning.
Kommunernes Landsforening
bemærker, at der ikke af lovforslaget fremgår en klar
ansvarsfordeling mellem kommunerne og Hjemrejsestyrelsen, og at dette bør
adresseres tydeligere. Kommunernes Landsforening bemærker hertil, at
Hjemrejsestyrelsen bør forestå udbetalingen af den samlede hjælp til repatriering
og hjemrejsestøtte, herunder håndtere samarbejdet med relevante
pengeinstitutter, ligesom det bør være Hjemrejsestyrelsens opgave at påse den
repatrierendes udrejse eller ledsage den repatrierende på dele af hjemrejsen.
Kommunernes Landsforening bemærker tilsvarende, at der ønskes en afklaring på,
om en påset eller ledsaget udrejse er tilstrækkelig dokumentation for, at den
pågældende er indrejst i repatrieringslandet, eller om det fortsat vil være et krav,
at kommunerne anmoder om dokumentation for indrejse, f.eks. et fotografi af den
repatrierede foran en kendt seværdighed i det pågældende repatrieringsland eller
lignende.
Side
20/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Kommunernes Landsforening. Ministeriet skal bemærke, at den nærmere
ansvarsfordeling mellem kommunerne og Hjemrejsestyrelsen forventes udmøntet i
en bekendtgørelse udstedt i medfør af den i lovforslaget foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse. Ministeriet bemærker desuden, at der ikke vil blive
fastsat regler om, at kommunerne vil skulle indhente dokumentation for den
pågældendes indrejse i repatrieringslandet, når den pågældende benytter fleksibel
udbetaling af hjælp til repatriering, idet denne kontrol knytter sig til denne
efterfølgende udbetaling af den resterende rate af hjælp til repatriering og således
ikke vil være relevant ved en samlet kapitalisering inden udrejsen fra Danmark.
Kommunernes Landsforening
bemærker endvidere, at det er uklart, om
pengeinstitutterne som følge af hvidvasklovgivningen reelt har mulighed for at
udbetale kontantbeløb af den størrelsesorden, som ordningen lægger op til, og
opfordrer til, at pengeinstitutternes rolle og muligheden for udbetalingen af store
kontantbeløb afklares. Kommunernes Landsforening anfører desuden, at det bør
garanteres, at pengeinstitutterne kan udbetale kontantbeløb i den valuta, som er
relevant for den pågældende borger. Det vil således være relevant med forskellig
valuta til brug for rejsen fra Danmark til det endelige repatrieringsland, herunder
valuta til brug for evt. transaktioner i transitlande.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Kommunernes Landsforening. Ministeriet skal bemærke, at det vil bero på en
konkret og individuel vurdering hos pengeinstitutterne, men det er ministeriets
vurdering, at kapitaliseringen kan rummes inden for rammerne af den eksisterende
hvidvaskningslovgivning. Ministeriet bemærker desuden, at den samlede
kapitalisering af støtte forudsættes udbetalt i USD, der accepteres som valuta i
mange lande verden over.
Kommunernes Landsforening
spørger ind til, hvorvidt de borgere, der ikke er
omfattet af fortrydelsesretten, herunder andre familiesammenførte udlændinge
m.v., er omfattet af den foreslåede ordning om fleksibel udbetaling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Kommunernes Landsforening. Ministeriet skal bemærke, at alle personer omfattet
af repatrieringslovens personkreds er berettiget til at benytte sig af fleksibel
udbetaling, under forudsætning af at de opfylder betingelserne i den foreslåede §
14 a i repatrieringsloven samt betingelserne i den bekendtgørelse, der udstedes i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. I de tilfælde, hvor
pågældende har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, er det for at hindre
misbrug af ordningen en betingelse for at kunne benytte sig af den fleksible
udbetaling af hjælp til repatriering, at den pågældende frasiger sig adgangen til at
benytte fortrydelsesretten.
Side
21/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det ikke er nærmere beskrevet i lovforslaget,
hvordan man vil beregne den løbende, månedlige reintegrationsbistand, hvis der
ikke er mulighed for at overføre reintegrationsbistanden efter udrejsen.
Kommunernes Landsforening
ønsker en afklaring på, om og hvordan borgerne får
udbetalt deres evt. løbende, månedlige reintegrationsbistand fra Udbetaling
Danmark.
Udbetaling Danmark
bemærker, at det er uklart, hvordan borgernes evt. sociale
pension skal fradrages i reintegrations- og hjemrejsebistanden ved en samlet
kapitalisering af bistanden i Danmark inden udrejsen, under hensyn til at der ikke
på tilsvarende måde ses at være hjemmel til en samlet kapitalisering af den sociale
pension. Udbetaling Danmark bemærker desuden, at såfremt Udbetaling Danmark
inddrages i den fleksible udbetaling af reintegrations- og hjemrejsebistand, er der
behov for mulighed for at opbevare borgernes persondata i en længere periode.
Som udgangspunkt kasserer Udbetaling Danmark persondata, der ikke i henhold til
arkivlovgivningen m.v. skal afleveres, når ydelsessagen har været afsluttet i en
kortere årrække. Da den samlede udbetaling af reintegrations- og hjemrejsebistand
reelt dækker over en ydelse, der skulle havde været udbetalt i 5 år eller livsvarigt,
vil der som udgangspunkt være behov for at opbevare persondata på ydelsessagen
i en længere periode for at sikre, at den samlede reintegrations- eller
hjemrejsebistand ikke udbetales til borgeren flere gange. Udbetaling Danmark
bemærker i øvrigt, at Udbetaling Danmark én gang årligt anmoder modtagere af
reintegrations- og hjemrejsebistand om en bekræftelse på, at de pågældende
fortsat opfylder betingelserne for at modtage reintegrations- og hjemrejsebistand,
herunder en bekræftelse på, at de pågældende fortsat er i live, samt oplysninger
om evt. ægtefælles indkomst. Udbetaling Danmark formoder, at denne forpligtelse
bortfalder ved en samlet kapitalisering af reintegrations- og hjemrejsebistanden i
Danmark inden udrejsen. Tilsvarende formoder Udbetaling Danmark, at der ikke
skal indhentes oplysninger om en evt. ægtefælles indkomst, hvis ægtefællen fortsat
er bosiddende i Danmark. Udbetaling Danmark bemærker tilsvarende, at
Udbetaling Danmark én gang årligt i tre år er forpligtet til at indhente oplysninger
fra Kriminalregisteret om evt. strafbare forhold begået af modtageren af
reintegrations- og hjemrejsebistanden. Udbetaling Danmark formoder, at denne
forpligtelse tilsvarende bortfalder ved en samlet kapitalisering af reintegrations- og
hjemrejsebistanden. Udbetaling Danmark bemærker videre, at det ikke fremgår af
lovforslaget, hvorvidt Udbetaling Danmark skal inddrages i forbindelse med
beregningen af den fleksible udbetaling af repatrierings- og hjemrejsestøtte, eller
om den samlede kapitaliserede støtte beregnes og udbetales af kommunerne eller
Hjemrejsestyrelsen. Udbetaling Danmark anfører videre, at det forekommer mest
effektivt, hvis beløbene både udregnes og udbetales af den samme myndighed og
Side
22/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
henviser til, at denne opgave håndteres af kommunerne eller Hjemrejsestyrelsen i
forbindelse med den øvrige sagsbehandling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp, Kommunernes Landsforening og Udbetaling Danmark. Ministeriet
skal bemærke, at lovforslaget – efter at et lovudkast har været i ekstern høring – er
blevet tilrettet, således at det ikke efter det foreslåede vil være muligt at kapitalisere
den samlede reintegrations- og hjemrejsebistand. Lovforslaget er dels tilrettet for
at sikre, at der ikke fremadrettet udrejser personer, som – på trods af den fleksible
udbetaling af hjælp til repatriering/hjemrejsestøtte – fortsat har krav på at få
udbetalt ydelser, mens de befinder sig i sanktionsbelagte lande, dels hensynet til, at
der er tale om ydelser, som borgeren løbende opnår krav på, hvis de fortsat opfylder
betingelserne herfor, og derfor ikke har et egentligt retligt krav på ved udrejsen.
Desuden er formålet med den løbende bistand en løbende understøttelse af de
pågældende, som ellers kan forventes at afholde sig fra at repatriere på grund af
manglende forsørgelsesgrundlag i repatrieringslandet
.
Udbetaling Danmark vil
således ikke skulle inddrages i sagsbehandlingen for så vidt angår den samlede
kapitalisering af repatrierings- og hjemrejsestøtten som foreslået i det lovudkast,
som blev sendt i ekstern høring.
1.7. Frihedsberøvelse
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at de foreslåede ændringer i § 36 gør det svært
at gennemskue, om paragraffens stykker, herunder henvisningerne i stk. 1, hænger
korrekt sammen, hvis loven vedtages som foreslået.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk
Flygtningehjælp, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det i lovudkastet foreslås, at bestemmelsen,
der hjemler frihedsberøvelse af asylansøgere, der administrativt er udvist efter
udlændingelovens § 25 a, stk. 1, ophæves i udlændingeloven og i stedet overføres
som ny bestemmelse i hjemrejseloven. En bestemmelse om frihedsberøvelse af en
udlænding, hvis sag om lovligt ophold (asyl) endnu ikke er endeligt afgjort, synes at
høre bedst hjemme i udlændingeloven fremfor i hjemrejseloven.
SOS Racisme
bemærker, at sager om administrativt udviste ligger bedre i Udlændingestyrelsen
end i Hjemrejsestyrelsen, bl.a. fordi udvisning ikke lader sig gøre i mange tilfælde,
og nogle får asyl.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp og SOS Racisme. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at bestemmelser, som regulerer frihedsberøvelse med henblik på at sikre
Side
23/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
muligheden for udvisning, bør fremgå af hjemrejseloven, uagtet at der er tale om
en situation, hvor en asylansøger fortsat har en verserende sag om asyl.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hensynet til de
myndigheder, der anvender reglerne om administrativ frihedsberøvelse, og
hensynet til, at borgerne kan overskue retsstillingen, tilsiger, at bestemmelsen i
udlændingelovens § 36, stk. 3, i stedet fremgår af hjemrejseloven. Der henvises til
lovforslagets afsnit 2.6.2.1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker videre, at der allerede i dag er
regler i hjemrejseloven, som vedrører udlændinge, hvis asylsager fortsat er under
behandling, jf. eksempelvis hjemrejselovens § 14, stk. 2.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at det fremgår af lovudkastet,
at der ikke er tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af reglerne, men at det findes
mest hensigtsmæssigt at flytte reglen om frihedsberøvelse af asylansøgere, der er
i Dublinproces fra udlændingeloven til hjemrejseloven. Hertil bemærkes det, at det
også ville være ubeføjet at ændre reglerne indholdsmæssigt, idet dette kun ville
kunne ske i samarbejde med de øvrige europæiske lande, henset til at de
nuværende regler er udtryk for det fælles direktiv, som også Danmark har tilsluttet
sig. Yderligere bemærkes det, at overflytning er rent kosmetisk. Det er på denne
baggrund Foreningen af Udlændingeretsadvokaters holdning, at reglen ikke bør
flyttes fra udlændingeloven til hjemrejseloven.
SOS Racisme
bemærker, at der i lovudkastet føres en lang argumentation for, at
frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med Dublinoverførsler ikke
overtræder international ret, men at frihedsberøvelse af asylansøgere hverken er
nævnt i lovforslagets titel, i høringsbrevet eller selve begrundelsen for lovforslaget.
Det er på denne baggrund organisationens holdning, at det er absurd at fremsætte
dette emne som en del af det samlede lovforslag, for reelt har det ikke været i
høring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Foreningen af Udlændingeretsadvokater og SOS Racisme. Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærker, at lovforslagets dele om administrativ
frihedsberøvelse alene udgøres af en bestemmelse i udlændingelovens § 36, der
flyttes fra udlændingeloven til hjemrejseloven, og de konsekvensrettelser i andre
bestemmelser, som denne flytning medfører.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der ikke er tilsigtet nogen
materielle ændringer i den bestemmelse, der flyttes, eller de bestemmelser, der
rettes som konsekvens heraf.
Side
24/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at lovtekniske regler tilsiger, at ændringer i en allerede vedtaget
ændringslov, som endnu ikke er sat i kraft, som altovervejende hovedregel bør
foretages ved at ophæve bestemmelserne i ændringsloven og nyaffatte disse. Der
henvises til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning afsnit 2.3.6.3.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 15, nr. 1, og § 1, nr. 20, 22 og 23, at
tre bestemmelser i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 ophæves og nyaffattes.
Ved nyaffattelsen af bestemmelser skal der skrives bemærkninger til hele
bestemmelsen, jf. lovkvalitetsvejledningens afsnit 2.3.6.3. Dette indebærer bl.a., at
gældende ret skal beskrives.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr.
1191 af 8. juni 2021, at ordningen beror på, at Danmark indgår en overenskomst
med et tredjeland, samt at der afhængigt af en eventuel indgået overenskomst vil
være behov for yderligere regulering. Flygtningehjælpen bemærker, at der endnu
ikke er indgået en overenskomst med et tredjeland, og der synes således at være
god grund til at afvente,
om
der indgås en sådan overenskomst, samt om en
eventuel overenskomst afstedkommer behov for andre ændringer, før enkelte dele
af lov nr. 1191 af 8. juni 2021 sættes i kraft som foreslået med § 1, nr. 19. Det synes
unødvendigt og uhensigtsmæssigt at sætte en del af en i øvrigt problematisk lov i
kraft på et tidspunkt, hvor det endnu er uvist,
om
ordningen bliver en realitet, og
hvor det er endnu mere uvist, om der vil blive behov for yderligere ændringer, hvis
den bliver en realitet. Når det samtidig vil betyde, at der i udlændingeloven kommer
til at figurere en hjemmel til frihedsberøvelse som reelt er virkningsløs i og med, at
§ 29, stk. 1, endnu ikke findes, kan det desuden give anledning til forvirring og
usikkerhed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Dansk Flygtningehjælps
bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslagets
dele om administrativ frihedsberøvelse alene udgøres af en bestemmelse i
udlændingelovens § 36, der flyttes fra udlændingeloven til hjemrejseloven, og de
konsekvensrettelser i andre bestemmelser, som denne flytning medfører.
Blandt andet skal der ske konsekvensrettelser i nogle af de bestemmelser, der blev
vedtaget ved lov nr. 1191 af 8. juni 2021.
Det bemærkes, at lovtekniske regler tilsiger, at ændringer i en allerede vedtaget
ændringslov, som endnu ikke er sat i kraft, som altovervejende hovedregel bør
foretages ved at ophæve bestemmelserne i ændringsloven og nyaffatte disse. Der
henvises til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning afsnit 2.3.6.3.
Side
25/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der ikke er tilsigtet nogen
materielle ændringer i den bestemmelse, der flyttes eller de bestemmelser, der
rettes som konsekvens heraf.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af
lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at ministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af den foreslåede § 36, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 16, stk. 2.
Bestemmelserne kan således sættes i kraft samtidig med de øvrige bestemmelser i
lov nr. 1191 af 8. juni 2021.
Red Barnet
bemærker, at de er opmærksomme på, at to af de tre bestemmelser
vedrørende frihedsberøvelse er stort set identiske med de tidligere bestemmelser,
og at der således primært er tale om konsekvensrettelser, der nu også omfatter
frihedsberøvelse af personer, som ønskes overført til tredjeland. Det er imidlertid
fortsat Red Barnets opfattelse, at der er behov for en yderligere præcisering af
adgangen til frihedsberøvelse. Særligt for de udlændinge, som endnu ikke er
registeret som asylansøgere, herunder uledsagede børn, er det Red Barnets
bekymring, at en adgang til frihedsberøvelse på et tidspunkt, hvor udlændingen
ikke har fået sin ansøgning behandlet, kan medføre, at ansøgeren bliver
frihedsberøvet alene på grund af et ønske om at sikre, at den pågældende sendes
til et tredjeland, og at frihedsberøvelsen kan blive urimeligt langt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Amnesty International og Red Barnet. Ministeriet skal indledningsvist bemærke, at
denne lovændring udelukkende er af teknisk karakter. Denne lovændring vil således
ikke give udvidet ret til frihedsberøvelse i forhold til den gældende udlændingelovs
§ 36, stk. 3, ligesom lovændringen ikke vil udvide adgangen til frihedsberøvelse i
forhold til lovændringen i lov nr. 1191 af 8. juni 2021. Ministeriet henholder sig
derfor til sin besvarelse i Kommenteret høringsoversigt i forbindelse med
fremsættelse af lovforslag nr. L 226 af 29. april 2021.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at en beslutning truffet af
politiet om frihedsberøvelse af en udlænding i medfør af den foreslåede § 36, stk. 1,
1. pkt., skal indbringes for retten inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens
iværksættelse, medmindre den pågældende forinden løslades i medfør af
udlændingelovens § 37. Frihedsberøvelsens lovlighed undergår således en
domstolsprøvelse. Ministeriet bemærker desuden, at den forslåede bestemmelse
ikke ændrer herved.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det i afsnit
2.4.3 i lovforslag nr. L 226 af 29. april 2021 fremgår, at det tilsigtes med ordningen,
at udlændingelovens § 37, stk. 1-8, ligeledes vil skulle finde anvendelse for
udlændinge omfattet af den foreslåede ordning.
Side
26/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 37, stk. 8, at en iværksat frihedsberøvelse altid
skal være af så kort varighed som muligt og inden for de grænser for
frihedsberøvelsens samlede varighed, der fremgår af udlændingelovens § 37, stk. 8.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at indholdet af
udlændingelovens § 37, stk. 8, er blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslag
nr. L 226 af 29. april 2021, således at bestemmelsens nærmere regler om
frihedsberøvelsens varighed fremgår af bemærkningerne.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at det er overflødigt og
urimeligt, at man frihedsberøver asylansøgere, uanset deres behov for at søge
beskyttelse, jf. FN's flygtningekonvention og princippet om non-refoulment i EMRK
og EU-retten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, men har ikke fundet anledning til at
justere i lovforslaget.
SOS Racisme
bemærker, at det er urimeligt at frihedsberøve asylansøgere i Ellebæk
i et forsøg på at få et andet land til at tage vedkommende tilbage og ovenikøbet
over for Europarådets CPT hævde, at der er tale om en ”motivationsfremmende
foranstaltning". SOS Racisme kan ikke se, hvorfor sagerne om frihedsberøvelse bør
overføres til Hjemrejsestyrelsen og deres lovgivning. En stor del af asylansøgerne
ender alligevel med at skulle have deres sag behandlet i Danmark af
Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS
Racisme, men har ikke fundet anledning til at justere lovforslaget. Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at
en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.
Det fremgår derudover af hjemrejselovens § 1, stk. 3, at en udlænding omfattet af
stk. 1 om nødvendigt udrejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet
om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen. Det er således Hjemrejsestyrelsen, der i
dag drager omsorg for udrejsen for udlændinge, hvis udlændingen ikke udrejser
frivilligt, jf. hjemrejseloven § 1, stk. 3. Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for selve
udsendelsen, herunder planlægningen og tilrettelæggelsen af denne. Politiet bistår
alene efter anmodning Hjemrejsestyrelsen med anvendelse af tvang og magt over
for udlændinge, hvor dette er påkrævet for at sikre udsendelsens gennemførelse.
Dansk Flygtningehjælp
finder, at formuleringen "ikke har medvirket" bør tages ud
af den foreslåede § 36, stk. 4, 2, da det forhold, at en person ikke aktivt medvirker,
ikke er ensbetydende med, at personen vil forsvinde eller unddrage sig overførsel,
Side
27/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
og manglende medvirken alene bør ikke kunne føre til frihedsberøvelse.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
bemærker, at begrebet "ikke medvirken"
bør defineres nærmere, da det allerede i dag er et begreb, der fortolkes forskelligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Flygtningehjælp og Foreningen af Udlændingeretsadvokater. Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærker, at medvirkensbegrebet er defineret i
hjemrejselovens § 3, stk. 1. Det fremgår således af hjemrejselovens § 3 stk. 1, at en
udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at medvirke til
sin udrejse, herunder fastlægge sin identitet, tilvejebringe rejsedokumenter, give
møde til samtaler med relevante myndigheder og til at medvirke til sin udrejse i
øvrigt. Det følger videre af hjemrejselovens § 3, stk. 2, at Hjemrejsestyrelsen træffer
afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker til sin udrejse. Hvorvidt en
udlænding medvirker til sin udrejse beror på en konkret og individuel vurdering af
sagens omstændigheder.
Amnesty International
bemærker, at forslaget giver politiet enekompetencen til at
udøve magt eller tvang i forbindelse med frihedsberøvelsen, og at det bør
præciseres, at magt og tvang kun i yderst særlige tilfælde kan benyttes og så vidt
muligt bør undgås.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Amnesty
International, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det ved den kongelige
resolution 10. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 blev bestemt, at
ressortansvaret for udlændinges frivillige udrejse samt behandling af sager, der ikke
indebærer anvendelse af tvang eller magtanvendelse, overføres fra
justitsministeren til udlændinge- og integrationsministeren.
Politiet bistår således allerede i dag udlændingemyndighederne med at varetage
opgaver, hvor det er nødvendigt at anvende tvang eller magt, eller hvor politiets
tilstedeværelse i øvrigt er nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde. Dette kan f.eks.
være tilfældet i forbindelse med indhentelse af kendelse til, og i øvrigt effektuering
af, tvangsindgreb såsom frihedsberøvelse, visitation, beslaglæggelse, ransagning
og tvangsfremstilling på en ambassade samt ledsagelse af udlændingen til
destinationslandet.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der ikke er et behov
for at præcisere denne kompetence yderligere.
Red Barnet
bemærker, at lovudkastet efter Red Barnets opfattelse er en passende
anledning til at gennemgå reglerne og praksis for frihedsberøvelse efter
Side
28/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingelovens § 36, og at en sådan revision kunne føre til, at
udlændingemyndighederne afholder sig fra at iværksætte frihedsberøvelser af
forældre på et tidspunkt, hvor udsendelsen af landet ikke er konkret forestående.
Red Barnet
bemærker endvidere, at der, efter Red Barnets opfattelse, ikke bør ske
adskillelser af familier og dermed forhindre børns ret til familieliv – og særligt ikke
på et tidspunkt, hvor der ikke er konkret udsigt til, at en udsendelse af landet vil
kunne gennemføres i nogen nær fremtid.
Refugees Welcome
finder, at myndighederne alt for ofte fængsler udlændinge
uden at have afprøvet mindre belastende foranstaltninger, også i tilfælde hvor
myndighederne ved, at personen vil blive frihedsberøvet i mange måneder og i
sidste ende måske vil blive løsladt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Red
Barnet og Refugees Welcome, men har ikke fundet anledning til at justere i
lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af
lovforslagets afsnit 2.6.1.1. bl.a., at der ikke bliver truffet afgørelse om
frihedsberøvelse, hvis det efter en konkret og individuel vurdering af den
pågældende asylansøgers forhold vil virke særligt belastende for asylansøgeren.
Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor den pågældende er enlig og har små børn.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at der er tale om en videreførelse af gældende
ret, hvorfor dette også vil gælde efter, at bestemmelsen i udlændingelovens § 36,
stk. 3, er blevet overfør til hjemrejseloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at såfremt en udlænding
frihedsberøves i medfør af udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16 vil
domstolene inden 3 døgn skulle tage stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens
lovlighed og fortsatte opretholdelse, medmindre udlændingen forinden løslades, jf.
udlændingelovens § 37, stk. 1. Domstolene vil under denne prøvelse bl.a. tage
stilling til frihedsberøvelsens proportionalitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af
udlændingelovens § 37, stk. 8, at en frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens
§ 36 eller hjemrejselovens § 16, som sker med henblik på udsendelse, altid skal være
af så kort varighed som muligt, og at denne må kun opretholdes, så længe
udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu. Varigheden af
frihedsberøvelsen må dog ikke overstige de grænser, som er hjemlet i
bestemmelsens 1. og 2. pkt.
Varigheden af frihedsberøvelsen afgøres således af domstolene, som ligeledes tager
stilling til frihedsberøvelsens proportionalitet og forenelighed med Danmarks
internationale forpligtelser.
Side
29/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
SOS Racisme
bemærker, at der skal lidt til, før en udlænding kan blive administrativt
udvist i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 1. Formuleringen ”der sker således
som udgangspunkt frihedsberøvelse i alle tilfælde, hvor en asylansøger er
administrativt udvist efter § 25 a, stk. 1” gør, at der ikke bliver foretaget en
individuel vurdering af sagerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Refugees
Welcome, men finder ikke anledning til at justere i lovforslaget. Udlændinge- og
Integrationsministeriet bemærker, at der ved en vurdering af, om frihedsberøvelse
skal iværksættes, altid vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af
sagen. Det fremgår således bl.a. af bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 3, at
"[f]orslaget medfører, at der ikke vil skulle træffes afgørelse om frihedsberøvelse i
tilfælde, hvor dette på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den
pågældendes personlige forhold vil virke særlig belastende for asylansøgeren."
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker videre, at såfremt en udlænding
frihedsberøves i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal udlændingen inden 3
døgn, medmindre udlændingen forinden løslades, fremstilles for retten, der skal
tage stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte
opretholdelse, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1.
1.8. Fotografering og optagelse af fingeraftryk af frihedsberøvede
udlændinge
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til
lovudkastet, at der allerede er mulighed for at ikende disciplinærstraf, hvis en
person ikke vil medvirke til fotografering eller optagelse af fingeraftryk. Det fremgår
ikke, at kriminalforsorgen har haft konkrete problemer med at få optaget foto og
fingeraftryk, eller at manglende fotos og fingeraftryk har givet anledning til
væsentlige problemer for Kriminalforsorgen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk
Flygtningehjælp, men finder ikke anledning til at justere i lovforslaget. Udlændinge-
og Integrationsministeriet bemærker, at der er mulighed for tvangsmæssigt at
optage personfotografi og fingeraftryk på personer, der afsoner en fængselsstraf,
samt på personer, der er varetægtsfængslede – herunder af udlændinge, der er
varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens §§ 14 og 15. For denne personkreds
er der mulighed for at pålægge disciplinærstraf, hvis den pågældende nægter at
medvirke til fotograferingen eller optagelsen af fingeraftryk. Der er ikke hjemmel til
tvangsmæssigt at optage personfotografi og fingeraftryk af udlændinge, der er
administrativt frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36 eller
hjemrejselovens § 16. Det er denne hjemmel, der tilvejebringes med forslagets § 1,
nr. 24.
Side
30/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at personer, der ikke har begået eller er under
mistanke for at have begået kriminalitet, ikke bør behandles som kriminelle, og at
tvang generelt bør begrænses til det allermest nødvendige.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk
Flygtningehjælp, men finder ikke anledning til at justere i lovforslaget.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at det alene er i få tilfælde, at en udlænding ikke
før eller senere medvirker frivilligt til at få optaget foto og fingeraftryk.
Flygtningehjælpen har anført, at forslaget på denne baggrund forekommer
unødvendigt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk
Flygtningehjælp, men finder ikke anledning til at justere i lovforslaget. Udlændinge-
og Integrationsministeriet bemærker, at kriminalforsorgen har oplyst, at der er
behov for, at kriminalforsorgen får adgang til tvangsmæssigt at fotografere og
optage fingeraftryk af de udlændinge, der administrativt frihedsberøves i medfør af
udlændingelovens § 36 og hjemrejselovens § 16. Udlændinge- og
Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets afsnit 2.7.2.
1.9. Klageadgang over hjemrejsestøtte for visse udlændinge
Dansk Flygtningehjælp
finder det positivt, at lovforslaget vil give klageadgang for
personer, som ønsker at klage over afgørelser vedrørende hjemrejsestøtte på
samme måde, som det var muligt efter repatrieringsloven. Dansk Flygtningehjælp
bemærker endvidere, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvilken
myndighed der vil blive klageinstans, idet dette først fastsættes i bekendtgørelsen
om hjemrejsestøtte.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Dansk Flygtningehjælps
bemærkninger. Ministeriet har justeret lovforslagets bemærkninger med henblik på
at tydeliggøre, at visse udlændinge skal have den samme klageadgang til de samme
klageinstanser, som de udlændinge, der tidligere havde klageadgang efter
repatrieringsloven.
1.10.
Udbetaling af hjemrejsebistand
Udbetaling Danmark
ønsker at få præciseret, i hvilket omfang borgeren kan
opholde sig udenfor repatrieringslandet og fortsat være berettiget til at modtage
hjemrejsebistand.
Side
31/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra
Udbetaling Danmark, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget.
Ministeriet skal bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
reglerne for Udbetaling Danmarks administration af hjemrejsebistand efter
hjemrejseloven svarer til de regler, der gælder for Udbetaling Danmarks
administration af reintegrationsbistand efter repatrieringsloven.
2. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige
ændringer:
1.
I bemærkningerne til lovforslagets del om frihedsberøvelse er det præciseret, at
der alene er tale om ændringer af teknisk karakter, og at der ikke foretages
materielle ændringer i forhold til den gældende udlændingelovs § 36, stk. 3, der
med lovforslaget bliver hjemrejselovens § 16, stk. 8, og i forhold til den ordning,
som blev vedtaget med lov nr. 1191 af 8. juni 2021.
Bemærkningerne er således justeret, så det fremgår, at bestemmelserne i
lovforslagets § 1, nr. 20, 22 og 23, svarer til bestemmelserne i § 1, nr. 5-8, i lov nr.
1191 af 8. juni 2021.
Det fremgår ligeledes, at det ved lov nr. 1191 af 8. juni 2021 blev vedtaget at
foretage en række ændringer i udlændingelovens § 36.
Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 er endnu ikke sat i kraft.
Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 36, stk.
3.
Henvisningerne i § 1, nr. 5-8, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, vil som følge af
ophævelsen af udlændingelovens § 36, stk. 3, ikke være korrekte.
Da der som følge af lovtekniske regler ikke kan foretages ændringer i en
ændringslov, der endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelserne i lov nr. 1191 af 8.
juni 2021 skulle ophæves og nyaffattes.
Det er desuden præciseret, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for bestemmelsernes ikrafttræden, jf. lovforslagets § 16, stk. 2. Dette
svarer til den ikrafttrædelsesbestemmelse, der er vedtaget i lov nr. 1191 af 8. juni
2021. Bestemmelserne vil således fortsat først blive sat i kraft, når udlændinge- og
integrationsministeren beslutter at sætte den ordning, der er vedtaget med lov nr.
1191 af 8. juni 2021, i kraft. Det er videre præciseret, at udlændinge- og
Side
32/33
 L 113 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke
inden udgangen af 2022 er trådt i kraft, jf. lovforslagets § 16, stk. 8.
Det er endvidere præciseret, at der med forslaget ikke er tilsigtet materielle
ændringer i forhold til, hvad der blev vedtaget med § 1, nr. 5 og 7, i lov nr. 1191 af
8. juni 2021.
2.
I lovforslagets §§ 12, nr. 1, og 13, nr. 9, er bestemmelsernes respektive to stykker
sammenlagt siden den eksterne høring.
3.
Som følge af vedtagelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder
m.v., kan udlændinge, der får inddraget deres opholdstilladelse efter denne lov,
modtage hjemrejsestøtte, hvis de opfylder de øvrige betingelser herfor.
Lovforslagets § 12, nr. 7 og 8, er på den baggrund efter høringen ændret til også at
omfatte de udlændinge, der får inddraget deres opholdstilladelse efter § 8, stk. 1,
nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået
danske myndigheder m.v., således at de vil få samme klageadgang til samme klage-
instanser, som de udlændinge, der havde klageadgang efter repatrieringsloven.
4.
På baggrund af lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven blev udlændingelovens § 22, nr. 9, ophævet
den 1. januar 2022.
Som følge heraf er lovforslagets § 13, nr. 1, blev tilføjet efter høringen, således at
henvisningerne til udlændingelovens § 22, nr. 4-9, ændres til udlændingelovens §
22, nr. 4-8, overalt i repatrieringsloven.
5.
Lovforslagets § 13, nr. 5 og 6, er efter høringen blev tilføjet, således at en
udlænding ikke vil kunne modtage reintegrationsbistand efter repatrieringslovens
§ 10, stk. 1-3, såfremt den pågældende benytter sig af adgangen til udbetaling af
hjælp til repatriering efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 14
a.
6.
Lovforslagets § 14, nr. 1, er efter høringen blevet tilføjet til lovforslaget, således
at ydelser efter hjemrejseloven ikke medregnes som skattepligtig indkomst.
Herudover er der foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der er ikke
hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de foreslåede ordninger.
Side
33/33