Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. marts 2022
2022-1207
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112 – Forslag til lov om infrastruktur for
alternative drivmidler til transport, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr.4:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/3-22 fra Handicap-
rådet Skanderborg vedrørende tilgængelig til ladestandere for per-
soner med handicap, jf. L 112 - bilag 6?
Svar:
Anvendelsen af begrebet om ”offentlig tilgængelighed” i forslag til
lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport har
baggrund i, at loven implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af in-
frastruktur for alternative brændstoffer. Offentlig tilgængelighed
drejer sig i direktivets forstand og derfor også i lovforslaget om,
hvilke typer af forretningsvilkår operatører af ladestationer stiller
op for brugerne.
Tilgængelighed til ladestationer for personer med bevægelseshan-
dicap er et af mange forhold, der selvfølgelig også skal være i or-
den, når vi gennemfører en gennemgribende grøn omstilling af
transportsektoren. Reguleringsmæssigt er det min opfattelse, at
det vil kunne ske gennem Danmarks kommende implementering af
EU’s tilgængelighedsdirektiv, som medfører, at en række produkter
og tjenester fra 28. juni 2025 skal leve op til nye tilgængeligheds-
krav, så de bliver lettere at anvende for personer med handicap.
Dansk lovgivning skal være tilpasset direktivet senest 28. juni
2022.
Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at ladestationer ikke i sig
selv er omfattet af bestemmelserne i tilgængelighedsdirektivet. Det
er betalingsterminaler til gengæld, hvorved de evt. tilknyttede beta-
lingsterminaler til ladestationer formentlig er omfattet af direkti-
vet. I praksis vil tilgængeligheden til ladestationer blive bestemt af