Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. februar 2022
2022-1207
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 112 – Forslag til lov om infrastruk-
tur for alternative drivmidler til transport, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at forslaget bemyndi-
ger ministeren til at kunne fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan påklages?
Og vil ministeren eksplicit forklare, hvorfor det vurderes nødven-
digt at kunne fjerne klageadgangen? Der henvises til §15, stk. 2.
Svar:
Det påtænkes at delegere kompetencen til at fastsætte og admini-
strere de regler, der udspringer af AFI-direktivet, til Færdselssty-
relsen. Færdselsstyrelsen vil bl.a. få til opgave at udstede regler om
tekniske specifikationer og brugerinformation om infrastruktur for
alternative drivmidler, ligesom Færdselsstyrelsen vil skulle føre til-
syn med overholdelsen af reglerne. Lovforslaget indeholder derfor
regler om, at transportministeren kan bemyndige myndigheder un-
der Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser efter
loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf og om, at ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet
efter loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at af-
gørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørel-
serne ikke kan påklages.
Det er ikke fastsat i lovforslaget, at rekursmuligheden fjernes. I den
gældende AFI-lov er der en tilsvarende mulighed for at afskære
klageadgangen, men denne adgang er ikke i dag udnyttet.
I lovforslagets bemærkninger lægges der dog op til, at det kan være
hensigtsmæssigt at afskære klageadgangen, da størstedelen af de
afgørelser, som vil kunne træffes, vil være af teknisk karakter og
derfor vil forudsætte en betydelig teknisk indsigt på området.