Fra:
Sendt:
21. marts 2022 18:14
Til:
Emne:
Vs: Tilgængelighed til ladestandere i relation til L 112
Kære Trine Bramsen
Tak for dit svar af 15. marts 2022.
Som følge af FN's grundprincip om "Leave no one behind"
https://handicap.dk/internationalt-
samarbejde/handicap-i-udvikling/verdensmaal/leave-no-one-behind
er det bekymrende og
underligt:
- at det er Sikringsstyrelsens vurdering, at ladestationer ikke i sig selv er omfattet af
bestemmelserne i det kommende tilgængelighedsdirektiv,
- at tilgængeligheden er op til offentlige og private ordregivere og de private operatører, der
kommer til at drive de offentligt tilgængelige ladestandere,
- at Vejdirektoratets kommende krav kun vil gælde seks ladeparker ved statsveje.
Det er prisværdigt, at du vil tilbyde erfaringsopsamling med relevante handicaporganisationer,
men først når flere ladestandere er udrullet. I så fald er skaderne sket, jvf. vedhæftede eksempel
på foto af to ud af tre ladestanderpladser i min hjemby Skanderborg, hvilket jeg ikke kan benytte
som kørestolsbruger.
Det undrer mig, at du og Folketinget ikke vil være på forkant med en klar lovregulering
mhp. national fremtidssikring af problemstillingen.
Transportudvalgets betænkning af 15. marts 2022 indeholder ikke et eneste ord
om tilgængelighed for personer med handicap. Det er baggrunden for, at jeg nu spørger dig som
transportsportminister:
1. Hvordan skal staten, regioner og kommuner sikre, at fremtidens mange ladestandere
opstillet af private udbydere på
offentlige steder overholder lovkrav om selvbetjenings- og
brugerbetjente anlæg i BR18 § 159, når minimumskrav til fysisk tilgængelighed til og
betjening af ladestandere ikke nævnes med et eneste ord i L112?
2. Vil du tage emnet op, når L112 kommer til 2. behandling i Folketinget 22. marts 2022?
Jeg ser frem til at høre fra dig. På forhånd tak.
Venlig hilsen
Viggo Rasmussen
Næstformand i Handicaprådet Skanderborg
Danske Handicaporganisationer Skanderborg