L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 112 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

14. januar 2021

2021-722

Notat om høringssvar til udkast til forslag til

lov om infrastruktur for alternative drivmidler

til transport (AFI-loven)

Transportministeriet hørte den

8. juli 2021

en række myndigheder

og organisationer over udkast til forslag til lov om infrastruktur for

alternative drivmidler til transport (AFI-loven). Høringsfristen ud-

løb den

16. august 2021.

Der blev efterfølgende indgået politisk Aftale om regulering af la-

destandermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet af 28. oktober 2021.

Transportministeriet sendte herefter et revideret udkast til lov-

forslag i en supplerende høring i perioden fra den 9. november

2021 til den 23. november 2021. I det følgende redegøres for ind-

komne høringssvar i omvendt kronologisk rækkefølge fra begge hø-

ringer. Lovforslaget følger på en række punkter op på den indgåede

aftale og Transportministeriet henviser derfor i det følgende flere

gange til den oven for nævnte aftale.

- Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærknin-

ger til lovforslaget:

Brintbranchen, Dansk Erhverv, Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk

Elbil Alliance), Danske Havne, Danske Regioner, Dansk Industri

(DI), Dansk Vand- og Spildevandsforening, De Danske Bilimportø-

rer, Drivkraft Danmark, DTL, Esbjerg Kommune, E.On, FDEL,

FDM, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Frederiksberg

Kommune, Frederikssund Kommune, Gentofte Kommune, Hader-

slev Kommune, Herlev Kommune, Horsens Kommune, KL, Kol-

ding Kommune, Københavns Kommune, Landdistrikternes Fælles-

råd, Lyngby-Taarbæk Kommune, Norddjurs Kommune, Norlys,

Odense Kommune, OK a.m.b.a., Region Hovedstaden (Copenha-

gen Electric), Share Now, Sperto ApS, Aalborg Kommune og Aar-

hus Kommune.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/40

- Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

Dansk Bilbrancheråd, Forbrugerrådet Tænk og Rigsrevisionen.

- Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-

ringssvar til lovforslaget:

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Arbejdstilsynet, Assens

Kommune, AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industrifor-

ening), Ballerup Kommune, Bilbranchen, Billund Kommune, Bio-

gas Danmark, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune,

Brønderslev Kommune, Clever, Danmarks Motor Union, Dan-

marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Statistik, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Parkeringsfor-

ening, Dansk Vejforening, Datatilsynet, DI Transport, DPT, Dragør

Kommune, DTU Transport, Egedal Kommune, Energiklagenævnet,

Energinet, Energitilsynet, ERFAgruppen-bilsyn, Fanø Kommune,

Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Foreningen af Vognimportø-

rer i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport,

Fredericia Kommune, Frederikshavn Kommune, Furesø Kom-

mune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup

Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund

Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring

Kommune, HMN Naturgas I/S, Holbæk Kommune, Holstebro

Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørs-

holm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, ITD,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-

mune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune,

Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Læsø Kommune, Mariager-

fjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, NOAH-

Trafik, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kom-

mune, Odder Kommune, Odsherred Kommune, Rambøll, Randers

Kommune, Rebild Kommune, Region Midtjylland, Region Nordjyl-

land, Region Sjælland, Region Syddanmark, Ringkøbing-Skjern

Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal

Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rå-

det for Sikker Trafik, Samsø Kommune, SEAS NVE, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse

Kommune, SLD, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirii, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs

Kommune, Sønderborg Kommune, Teknisk Landsforbund, Tekno-

logisk Institut, Tesla, Thisted Kommune, Trafikforbundet, Tønder

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/40

Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kom-

mune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kom-

mune, Viborg Kommune, Viggo HQ ApS, Vordingborg Kommune,

Ærø Kommune, Ørsted A/S og Aabenraa Kommune.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne eksterne

høringssvar til udkastet til lovforslag samt Transportministeriets

bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

Overordnede betragtninger

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) bifalder en regu-

lering af kommunernes ageren på markedet, hvor alle aftaler om

tildeling af retten til at virke som operatør af ladestandere på of-

fentlige arealer og med offentligt tilskud skal indgås på markedsvil-

kår, da det skaber større klarhed og trækker udrulningen af ladein-

frastrukturen i en mere markedsbaseret retning.

Dansk Erhverv bemærker, at standardisering af ladeinfrastruktu-

ren, herunder prisgennemsigtighed, oversigt over ledige ladeplad-

ser og flere betalingsmuligheder, kan understøtte udrulningen af

ladeinfrastrukturen, men det er afgørende, at forskning, udvikling

og produktion af alternative drivmidler fortsat understøttes.

Danske Regioner kvitterer for, at en række af høringspartens be-

mærkninger fra 1. høring er imødekommet.

De Danske Bilimportører bemærker, at lovforslaget bør være i

overensstemmelse med den kommende nye forordning om infra-

struktur for alternative drivmidler, der skal erstatte det eksiste-

rende AFI-direktiv.

Drivkraft Danmark bakker overordnet set op om lovforslaget, som

vil sikre øget konkurrence på lademarkedet til gavn for forbru-

gerne.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/40

Frederiksberg Kommune ser generelt positivt på lovforslaget, idet

flere af kommunens tidligere bemærkninger er indarbejdet.

KL kvitterer for, at en række af KL’s bemærkninger fra 1. høring er

imødekommet.

Københavns Kommune er tilfreds med, at en række af kommunens

bemærkninger fra 1. høring er imødekommet, men understreger

dog, at der stadig er en række begrænsninger i forhold til at yde

kommunal medfinansiering og til at stille kommunens ladestan-

dere tilgængelige for offentligheden.

Odense Kommune ønsker at støtte den grønne omstilling og at

sikre udrulningen af ladestandere i Odense og hilser generelt lov-

forslaget velkommen.

Norlys bakker samlet set op om lovforslaget, da en revision af lov-

givningen skal sikre, at udrulningen og driften af ladestanderinfra-

strukturen sker på mest hensigtsmæssig vis for markedet og for-

brugerne.

Aalborg Kommune takker for, at flere af kommunens kommentarer

fra 1. høring er taget til efterretning.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) bemærker, at

branchen bifalder en regulering af kommunernes ageren på marke-

det, hvor alle aftaler om tildeling af retten til at virke som operatør

af ladestandere på offentlige arealer og med offentligt tilskud skal

indgås på markedsvilkår, da det skaber større klarhed og trækker

udrulningen af ladeinfrastrukturen i en mere markedsbaseret ret-

ning.

De Danske Bilimportører støtter overordnet formålet med lov-

forslaget, som skal bidrage til en forstærket indsats for udrulnin-

gen af infrastrukturen for alternative drivmidler og til at sikre fri

konkurrence blandt udbyderne af alternative drivmidler.

E.On hilser ambitionen om at gøre det lettere at lade sin elbil op

velkommen. Det skal være lige så nemt at køre elbil som at køre

benzin- og dieselbiler.

Gentofte Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at høringen over

lovforslaget finder sted midt i sommerferieperioden. Gentofte

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/40

Kommune er enig i, at der er behov for en omstilling af transport-

sektorens energiforbrug til alternative drivmidler, og at ny lovgiv-

ning vedrørende ladestandere skal støtte op om dette formål, men

er imidlertid tvivlende over for, om lovudkastet i tilstrækkeligt om-

fang forbedrer vilkårene for opstilling af ladestandere og dermed i

nødvendigt omfang understøtter den ønskede udvikling.

Haderslev Kommune vurderer, at lovforslaget vil sikre borgerne

gode muligheder for opladning og vil få flere borgere til at vælge en

elbil til gavn for miljø og klima.

Herlev Kommune skriver, at en ændring af den nuværende lovgiv-

ning er glædeligt ventet, da lovgivningen indtil nu har gjort det me-

get svært for kommunerne at bidrage til den grønne omstilling af

transport.

Horsens Kommune finder det positivt, at AFI-lovens bestemmelser

om offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer fore-

slås udvidet, da området trænger til klarhed og mulighed for at op-

sætte krav mellem kommune og operatør om fx roaming, for at

kommunerne kan medvirke til at understøtte omstillingen til elbi-

ler.

KL finder, at det er et udmærket lovforslag, hvor kommunerne

blandt andet får hjemmel til at udføre udbud og tildele ladeopera-

tører ret til at drive ladestandere på offentlige arealer. KL ønsker,

at kommunerne skal have optimale rammer for at kunne bidrage til

udrulningen af en effektiv landsdækkende ladeinfrastruktur, og at

lovforslaget som følge heraf bør justeres.

Københavns Kommune ser positivt på ambitionen om at fremme

udbredelsen af ladeinfrastruktur til alternative drivmidler i Dan-

mark. Kommunen stiller dog spørgsmålstegn ved, om lovforslaget

med en detaljeret regulering af markedet og manglende mulighe-

der for, at kommuner kan bidrage aktivt til at accelerere udviklin-

gen på området, i tilstrækkelig grad indfrier formålet med AFI-di-

rektivet og fremmer en bred udvikling af markedet for alternative

drivmidler.

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at lovgivningen indeholder

flere gode elementer, som understøtter tilgængeligheden af lade-

pladser for borgere.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/40

Odense Kommune hilser generelt lovforslaget velkommen og øn-

sker, at lovforslaget vedtages hurtigst muligt, så kommunens plan-

lægning og dialog med interessenter ikke måtte afvente en beslut-

ning i folketinget.

Norlys bakker samlet set op om udkastet til lovforslag, da det er et

skridt i den rigtige retning til at styrke den danske ladeinfrastruk-

tur, hvilket vil sikre en nemmere, billigere og hurtigere grøn om-

stilling af bilparken.

Region Hovedstaden er bekymret for den administrative proces i

lovforslaget.

Share Now skriver, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning,

men at det ikke når i mål med ambitionerne. Share Now roser re-

geringen for at foreslå lovgivning, der har til formål at støtte og

styrke udbredelsen af elbiler i samfundet.

Aalborg Kommune hilser lovforslaget velkomment og bakker fuldt

ud op om, at der skabes et tydeligere lovgrundlag på området.

Aarhus Kommune støtter lovforslaget, som understøtter kommu-

nernes dagsorden for omkostningseffektiv omstilling til fossilfri

transport.

Transportministeriet bemærker, at der overordnet set er opbak-

ning til lovforslaget fra høringsparterne.

Lovforslagets anvendelsesområde

2.1. Brinttankstationer

2. høring:

Brintbranchen mener, at der i reguleringen i højere grad bør tages

højde for brinttankstationer i stedet for et næsten eksklusivt fokus

på ladestandere, og at de regler, der foreslås for ladestandere, også

bør gælde for brinttankstationer. Brintbranchen er ikke enig i be-

skrivelsen af, at der ikke skulle være interesse for kommunal og re-

gional involvering i etableringen af brinttankstationer.

Dansk Erhverv bemærker, at der forventes at komme en større re-

vision af AFI-direktivet som følge af Europa-Kommissionens kli-

mapakke ”Fit for 55”. Af det nuværende forslag fremgår det, at

medlemslandene pålægges krav om at tilvejebringe en brintinfra-

struktur til den tunge landtransport. Dansk Erhverv opfordrer til,

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/40

at der allerede nu opsættes de nødvendige rammevilkår, så den

grønne tank- og ladeinfrastruktur kan blive udrullet hurtigst mu-

ligt.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget primært

indeholder regler, der vedrører etablering og drift af offentligt til-

gængelige ladepunkter på offentlige arealer. Det kan forventes, at

optankning af gas og brint også fremover primært vil finde sted

på tankanlæg anlagt på private arealer. Det er i forlængelse

heraf Transportministeriets vurdering, at der ikke aktuelt er be-

hov for, at reguleringen også omfatter etablering af tankstationer

til optankning af gas og brint på offentlige arealer, hvorfor lov-

forslaget ikke indeholder regler herom, hvilket er tilføjet i lovbe-

mærkningerne.

Lovforslagets bemyndigelser vil som hidtil kunne anvendes til at

fastsætte regler om bl.a. tekniske specifikationer, brugerinforma-

tion og indsamling og udstilling af data om bl.a. brinttankstatio-

ner med henblik på at implementere Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af in-

frastruktur for alternative brændstoffer (AFI-direktivet).

2.2. Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer

2. høring:

Danske Havne bemærker, at det skal være klarere, hvilke havne der

hører under hvilke bestemmelser i lovforslaget, samt at landstrøm

enten skal behandles eksplicit i lovforslaget eller alternativt tages

ud for at skabe klare rammevilkår for havnene.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ud fra de enkelte

bestemmelser i lovforslaget må afgøres, hvorvidt en kommunalt

ejet havn er omfattet af bestemmelserne, og herunder om en kom-

munalt ejet havn på markedsvilkår kan indgå aftale om ret til at

virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter til elek-

triske køretøjer på havnens arealer efter lovforslagets bestemmel-

ser.

Det bemærkes, at lovforslagets kapitel 2-4 finder anvendelse for

ladepunkter til elektriske køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og

ikke for opladningsfaciliteter til skibe. Lovforslaget indeholder

endvidere ikke regler om, i hvilket omfang en kommunalt ejet

havn kan etablere og drive et landstrømsanlæg. Efter lovforsla-

gets bemyndigelser vil der dog som hidtil kunne fastsættes regler

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/40

om tekniske specifikationer for faciliteter til strømforsyning til

skibe med henblik på at implementere AFI-direktivet.

2.3. Opladning til elcykler

1. høring:

Kolding Kommune finder det uheldigt, at lovforslaget tilsynela-

dende kun regulerer elbiler, men ikke elcykler, kabinescootere

o.lign., selvom den slags køretøjer også udgør en stigende trans-

portform for mange danskere.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslagets anven-

delsesområde er fastlagt ud fra de former for infrastruktur til

transmission af alternative drivmidler, der er omfattet af AFI-di-

rektivet. AFI-direktivet indeholder f.eks. ikke tekniske specifikatio-

ner, som opladningsfaciliteter til elcykler, kabinescootere o.lign.

skal leve op til.

Lovforslagets definitioner

2. høring:

Frederiksberg Kommune foreslår, at der i definitionsbestemmelsen

tilføjes en definition af arealer, som kommunen eller regionen har

rådighed over.

FDEL bemærker, at det synes uhensigtsmæssigt, såfremt én fysisk

ladestander med to ladeudtag skal defineres som to ladestandere i

AFI-lovens forstand.

Sperto ApS foreslår, at definitionen af alternative drivmidler i lov-

forslagets § 2, nr. 1, forenkles til mere letforståeligt dansk. For så

vidt angår definitionen af ladestander foreslås det, at der i loven

skelnes mellem ”ladestandere” og ”ladepunkter”. Sperto bemærker

endvidere, at definitionerne af normal ladestander og højeffektla-

destander i lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, ikke er tidssvarende, da der

ikke skelnes mellem, om ladestanderen yder vekselstrøm (AC) eller

jævnstrøm (DC). Sperto foreslår endvidere, at en operatør af lade-

stander betegnes som en ladeoperatør, og at en udbyder af oplad-

ningstjenester betegnes som en serviceudbyder eller betalingsud-

byder.

1. høring:

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/40

FDEL finder, at det er positivt, at ladeplads teknisk defineres i lo-

ven, men efterlyser en entydig definition.

Frederiksberg Kommune foreslår, at der indføres en tydelig defini-

tion af, hvilke arealer der er omfattet af loven.

KL ser gerne, at begrebet ladepunkt defineres selvstændigt i lov-

forslaget, og bemærker, at definitionen på en ladeplads er uklart

beskrevet.

Norlys opfordrer til, at lovforslagets definition af ladeplads præci-

seres yderligere.

Aarhus Kommune mener, at begrebet ladepunkt også bør define-

res.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede defi-

nition af ladestander i lovforslagets § 2, nr. 3, er justeret efter den

1. høring over lovforslaget. Det er Transportministeriets vurde-

ring, at det vil være hensigtsmæssigt at lægge sig op ad den defi-

nition af ladestander, der anvendes i AFI-direktivet. Det vil såle-

des oftest være relevant at fastsætte regler for den grænseflade,

der kan oplade et elektrisk køretøj ad gangen, og ikke for det sam-

lede fysiske anlæg. Efter 2. høring over lovforslaget og efter hø-

ringsparternes bemærkninger foreslår Transportministeriet

imidlertid, at grænsefladen som hidtil betegnes som et ladepunkt.

Denne terminologi er blevet indarbejdet i lovforslaget. Et lade-

punkt foreslås som følge heraf defineret som en grænseflade, der

er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj ad gangen. Det samlede

fysiske anlæg, som vil kunne bestå af et eller flere ladepunkter, vil

kunne betegnes som en ladestation. Som følge af den ændrede de-

finition er der efter Transportministeriets opfattelse ikke behov

for selvstændige definitioner af ladestander eller ladeplads.

Transportministeriet finder endvidere ikke, at der er behov for at

indsætte en definition i definitionsbestemmelsen om, hvilke area-

ler der er omfattet af loven. Det følger således af lovforslagets en-

kelte bestemmelser og bemærkninger hertil, hvilke arealer de en-

kelte bestemmelser gælder for.

For så vidt angår definitioner af alternative drivmidler, normalt

ladepunkt og højeffektladepunkt, bemærkes det, at Transportmi-

nisteriet så vidt muligt har lagt sig op ad definitionerne i AFI-di-

rektivet.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/40

Sikring af markedsvilkår ved indgåelse af aftale om

ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige

ladepunkter

2. høring:

Dansk Erhverv bemærker, at reglerne ikke tager højde for, hvem

der er ansvarlig for en evt. udbygning af elnettet og de dertilhø-

rende omkostninger. Dansk Erhverv opfordrer til, at kommuner og

regioner kan påtage sig de økonomiske meromkostninger.

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) støtter, at kom-

munerne skal identificere og udbyde arealer til opsætning af lade-

standere i en markedsdialog med operatører, og at kommunerne

ikke skal drive kommerciel virksomhed med ladestandermarkedet,

men det bør fremgå af lovforslaget, hvad der sker med de eksiste-

rende aftaler, samt at kommunerne fortsat kan udrulle ladeinfra-

struktur gennem annoncering og ikke alene gennem udbud.

Dansk Industri (DI) finder, at markedsmekanismerne skal drive

markedet og prissætningen.

Dansk Vand- og Spildevandsforening bemærker, at de kommunalt

ejede vand- og spildevandsforsyninger allerede er forpligtet til efter

vandsektorloven at indgå aftaler på markedsvilkår.

Frederiksberg Kommune bemærker, at der ud over servicekrav og

f.eks. æstetiske krav også sagligt bør kunne stilles krav om, at en

part mod at etablere ladefaciliteter på kommercielt bæredygtige lo-

kaliteter også forpligtes til at etablere ladefaciliteter på ikke kom-

mercielt bæredygtige lokaliteter.

Drivkraft Danmark er tilfreds med, at lovforslaget gør det klart, at

fremtidige aftaler om ladestandere på offentlig grund eller med of-

fentlig støtte skal indgås på markedsvilkår. Drivkraft Danmark me-

ner, at reglerne om markedsvilkår også bør omfatte eksisterende

aftaler. Drivkraft Danmark efterlyser klare regler for afskrivning og

overdragelse af infrastrukturen til en anden operatør.

Københavns Kommune finder, at kommunen selv bør kunne be-

slutte at gennemføre annoncering eller udbud. Der efterlyses en

klarere definition af, hvad der forstås ved markedsvilkår. Kommu-

nen er tilfreds med, at lovforslagets forhold til gæsteprincippet er

blevet tydeliggjort.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/40

Odense Kommune ser gerne, at det tydeliggøres i lovforslaget, om

aftalerne skal indgås via udbud, og om udbud skal være forsøgt, før

kommuner kan medfinansiere. Kommunen ønsker det endvidere

gjort klart, om allerede opsatte ladestandere også skal i udbud, hvis

de skal gøres offentligt tilgængelige, og om operatøren i denne for-

bindelse skal godtgøre kommunen for etableringsomkostninger

ved de allerede etablerede ladestandere.

Norddjurs Kommune finder det glædeligt, at lovforslaget giver

kommuner mulighed for udbud og markedsprøvning og efterføl-

gende disponering af midler til ladestandere. Kommunen opfor-

drer til, at der udarbejdes vejledninger og skabeloner for udbud.

Aalborg Kommune finder det af hensyn til kommunernes budget-

lægning problematisk, at lovforslaget først forventes at træde i

kraft i april 2022. Kommunen henstiller til, at vejledning m.v. om

markedsvilkår er klar til kommunerne primo 2022.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) foreslår, at lov-

forslaget præciseres, så det fremgår, at der ved en ladeplads forstås

én parkeringsplads med én ladestander. I så fald kan høringspar-

ten bakke op om denne bestemmelse.

Dansk Industri (DI) bakker op om den kommercielle tilgang og bi-

falder en udbudsbaseret udrulning af infrastrukturen. DI finder det

dog uhensigtsmæssigt, at der er én operatør, der vinder hele desti-

nationen.

De Danske Bilimportører bakker overordnet op om de foreslåede

bestemmelser om tildeling af ret til at virke som operatør af en la-

destander.

Drivkraft Danmark er tilfredse med, at det i lovforslaget gøres

klart, at fremtidige aftaler om ladestandere på offentlig grund eller

med offentlig støtte skal indgås på markedsvilkår. Drivkraft Dan-

mark bemærker, at det kan være problematisk, hvis én operatør

vinder et samlet udbud.

DTL mener, at det er meget vigtigt, at tildeling af ladepladser på of-

fentlige arealer sker på markedsvilkår.

Esbjerg Kommune hilser tildelingen af ret til opladning på mar-

kedsvilkår velkommen. Det er imidlertid usikkert, om lovgivningen

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/40

giver mere konkurrence og åbenhed i et marked, som lige nu er

præget af meget få aktører.

E.On foreslår, at udbud sker pr. lokation i et centralt register og

ikke pr. kommune.

Frederiksberg Kommune bemærker, at der sagligt bør kunne stilles

krav om, at en part mod at etablere ladefaciliteter på kommercielt

bæredygtige lokaliteter også forpligtes til at etablere ladefaciliteter

på ikke kommercielt bæredygtige lokaliteter. Kommunen bemær-

ker endvidere, at ladestandere drevet af forskellige operatører bør

kunne etableres i umiddelbar nærhed af hinanden.

Frederikssund Kommune skriver, at der skal være mulighed for at

kunne foretage en annullering af aftale ved anden anvendelse af

arealet.

Gentofte Kommune anfører, at kravet om markedsvilkår kan hin-

dre den ønskede udvikling. Det er uklart for kommunen, om lov-

forslaget betyder, at kun de første operatører skal betale markeds-

prisen. Kommunen forstår ikke, hvordan kommuner kan give et

statsligt tilskud videre, når der skal indgås aftale på markedsvilkår.

KL støtter som udgangspunkt, at udrulning af ladeinfrastruktur

skal ske på markedsvilkår, og at kommunerne ikke skal være ope-

ratører af offentligt tilgængelige ladestandere. KL bemærker at lov-

forslaget ikke behandler, hvilke muligheder kommunerne har for

at opsige aftaler, og hvilke krav der kan stilles i udbud.

Københavns Kommune ser gerne, at lovforslaget tager stilling til,

om ladeinfrastrukturen og evt. nødvendige transformerstationer til

anlægget kan/skal ligge på gæsteprincippet, og til hvordan udbuds-

tilgangen kan anvendes til at få etableret ladeinfrastruktur på de

mindre attraktive arealer.

OK a.m.b.a. er tilfredse med, at det i lovforslaget gøres klart, at

fremtidige aftaler om etablering af ladestandere på offentlige loka-

tioner eller med offentlig støtte skal ske på markedsvilkår.

Norlys mener, at det af hensyn til konkurrencen på markedet er af-

gørende, at kommuner og regioners tildeling af ret til at levere op-

ladning på offentlige arealer sker ved udbud. Norlys gør endvidere

opmærksom på en række problemstillinger i forbindelse med af-

slutning af ladeoperatørens aftaleperiode.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/40

Aarhus Kommune bemærker, at det bør uddybes, hvad der menes

med markedsvilkår i en lovmæssig sammenhæng.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der overordnet set er

opbakning til de foreslåede bestemmelser om, at aftaler om ret til

at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter skal

indgås på markedsvilkår. Det forventes, at der i form af en be-

kendtgørelse vil blive fastlagt retningslinjer for udbudsformen,

som vil være afhængig af kontraktens størrelse. Det påtænkes

endvidere, at der udarbejdes en vejledning, hvor bl.a. afskriv-

ningsvilkår vil blive beskrevet, ligesom det påtænkes, at der udar-

bejdes vejledende standardvilkår for kontrakter. Derudover vil

den enkelte ordregiver i forbindelse med aftaleindgåelse kunne

stille krav til eksempelvis serviceniveau og æstetisk. Det vil være

op til den enkelte ordregiver at tilrettelægge udbuddet på den

mest hensigtsmæssige måde, f.eks. kan en operatør forpligtes til

samtidigt at etablere ladepunkter på kommercielt attraktive og

kommercielt mindre attraktive placeringer. Potentielle operatører

kan byde ind med enten en positiv eller negativ pris, hvilket er

præciseret i lovbemærkningerne.

En bestemmelse om, at der maksimalt ville kunne være en opera-

tør pr. ladeplads, er taget ud efter 1. høring over lovforslaget, da

den vurderes som overflødig.

Efter 1. høring over lovforslaget er der blevet tilføjet en beskri-

velse af gæsteprincippet i vejlovens § 77 i bemærkningerne til lov-

forslagets § 3, stk. 1.

Det vil således være op til parterne i aftalen ved aftaleindgåelsen

at fastlægge de nærmere vilkår for evt. efterfølgende opsigelse af

aftalen, og hvad der skal ske, hvis et ladepunkt skal fjernes eller

flyttes i løbet af aftaleperioden. Ved aftaleindgåelsen vil der også

kunne aftales forhold om en efterfølgende operatørs evt. overta-

gelse af ikke-afskrevet udstyr ved aftaleperiodens ophør, i det om-

fang det er i overensstemmelse med reglerne om offentlige ind-

køb.

Efter 2. høring over lovforslaget er det endvidere blevet tilføjet, at

tilladelser til etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter på

det offentlige vejareal efter vejlovens § 80, som er givet af

vejmyndigheden inden lovens ikrafttræden, udløber senest den 1.

januar 2036.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/40

Transportministeriet bemærker, at reglerne i lovforslaget vil

skulle følges i forbindelse med en ny kontraktindgåelse. Lovforsla-

get forholder sig ikke i øvrigt til, hvorvidt og i hvilket omfang ek-

sisterende kontrakter om ret til at virke som operatør af lade-

punkter vil kunne kræves genforhandlet. Hvis et eksisterende la-

depunkt, som en kommune eller region har etableret til egne køre-

tøjer, skal gøres offentligt tilgængelig, vil det være en forudsæt-

ning, at reglerne i dette lovforslag følges i forbindelse med, at der

indgås en aftale med en operatør af ladepunkter herom.

Det bemærkes endeligt, at forhold vedrørende elforsyning til lade-

punkter er reguleret i anden lovgivning.

4.1. Maksimal aftaleperiode med operatøren

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance), De Danske Bil-

importører, Københavns Kommune og Norlys bifalder, at kontrakt-

perioden er blevet forhøjet. En enkelt høringspart finder dog et be-

hov for præcisering af, hvad der f.eks. ligger i ekstraordinære inve-

steringer.

Drivkraft Danmark bemærker, at en lang aftaleperiode kan bryde

med princippet om, at offentlige myndigheder bør teste markedet

med jævne mellemrum for at sikre konkurrencen og borgernes

penge.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) foreslår, at den

maksimale løbetid i udbuddene på normalladere udvides til 10-12

år og på lynladestationer op til 15 år.

Danske Regioner bemærker, at tidsbegrænsningen på 8 og 12 år

kan blive en barriere for etableringen af ladestandere.

Drivkraft Danmark anfører, at der med fordel kan sondres mellem

destinationsladere og hurtig- og lynladere. Samtidig bør der være

klare regler for afskrivningen og overdragelse af anlæggene.

E.On foreslår, at tidshorisonten fastsættes til 10 år med mulighed

for 15 år ved ekstraordinære investeringer.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/40

Frederiksberg Kommune anbefaler, at den maksimale kontraktpe-

riode hæves til 15 år. Kommunen mener, at det er uklart, hvad der

skal ske med opstillede ladestandere efter kontraktudløb.

KL og Aarhus Kommune bemærker, at der bør fastsættes tidsperio-

der for forskellige ladetyper.

Københavns Kommune foreslår, at den maksimale kontraktperiode

øges til mindst 10 år.

Transportministeriet har på baggrund af høringssvarene til 1. hø-

ring over lovforslaget vurderet, at en maksimal aftalelængde på

10 år med mulighed for udvidelse af perioden til 15 år, hvis hensy-

net til ekstraordinære investeringer i infrastruktur taler herfor,

vil være passende, hvilket også indgår i den politiske aftale om re-

gulering af ladestandermarkedet. Lovforslaget er på denne bag-

grund justeret efter 1. høring.

Det er endvidere tilføjet i lovbemærkningerne, at bestemmelsen

udgør en begrænsning af den almindelige aftalefrihed, hvorefter

det generelt er op til aftalens parter at fastlægge den mest hen-

sigtsmæssige varighed af kontrakten.

For så vidt angår spørgsmål om afskrivningsvilkår, og hvad der

skal ske med opsatte ladepunkter efter kontraktudløb, henvises til

Transportministeriets bemærkninger til høringsnotatets afsnit 4.

4.2. Rimelige og ikkediskriminerende priser for oplad-

ning

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) bifalder lov-

forslagets intention om at give elbilisterne let adgang til opladning,

og at priserne skal være rimelige og ikke-diskriminerende, men op-

fatter imidlertid lovforslaget som et prisindgreb.

Dansk Industri (DI) ser ikke behov for prisregulering.

Drivkraft Danmark mener, at fokus bør være på at sikre ordentlige

rammer for konkurrence ved at tage fat om problemets rod, som

vurderes at være en afgiftsmæssig forskelsbehandling.

FDEL bemærker, at det bør overvejes at sikre mulighed for regule-

ring af priserne i form af et prisloft.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/40

FDM er fortaler for, at markedet grundlæggende vil regulere sig

selv, men især i begyndelsen af et spirende marked kan der være

behov for lovmæssig regulering.

Norlys mener, at den foreslåede bemyndigelse til transportministe-

ren til at sikre rimelige og ikkediskriminerende priser for forbru-

gerne er et godt og nødvendigt tiltag.

Aalborg Kommune foreslår, at bestemmelsen om rimelige og ikke-

diskriminerende priser indarbejdes i lovforslagets § 3, stk. 5.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det indgår i den poli-

tiske aftale om regulering af ladestandermarkedet, at der er be-

hov for at implementere AFI-direktivets bestemmelser om rime-

lige og ikkediskriminerende priser. Det følger endvidere af afta-

len, at transportministeren bemyndiges samtidig til at fastsætte

regler, der kan sikre rimelige og ikkediskriminerende priser for

brugerne gennem standardiserede vilkår, som skal anvendes af

kommuner, regioner og staten, når de indgår aftale om tildeling

af ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunk-

ter på offentligt areal.

Det er endvidere Transportministeriets opfattelse, at den offent-

lige part i aftalen skal have en selvstændig forpligtelse til ved af-

taleindgåelsen at sikre, at operatøren ikke vil tage urimelige og

diskriminerende priser, herunder ved i aftalen at indføje de stan-

dardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser, der på-

tænkes fastsat, hvilket er tilføjet i lovbemærkningerne.

Det er endvidere tilføjet i lovbemærkningerne, at der vil kunne

fastsættes regler om rimelige og ikkediskriminerende priser for

opladning ved offentligt tilgængelige ladepunkter på private are-

aler med henblik på at implementere AFI-direktivets artikel 4, stk.

10. Det forventes, at fastsættelse af evt. regler om rimelige og ik-

kediskriminerende priser for offentligt tilgængelige ladepunkter

på private arealer vil afvente Konkurrencerådets analyse af kon-

kurrencen på markedet for opladning af elbiler, som blev igang-

sat i oktober 2021.

Kommuners og regioners indgåelse af aftaler om

etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter og

ret til at virke som operatør

2. høring:

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/40

Dansk Vand- og Spildevandsforening ser gerne, at det ved lov tyde-

liggøres, at kommunalt ejede forsyninger har mulighed for at indgå

aftaler om etablering af ladestandere ved brug af private operatø-

rer.

Drivkraft Danmark finder det positivt, at kommuner og regioner

ifølge lovforslaget ikke kan fungere som ladeoperatør og sælge

overskudsstrøm til forbrugere og erhvervsliv.

FDM er tilfredse med, at kommunerne og regionerne bringes i spil

som afgørende aktører.

Frederiksberg Kommune ønsker belyst, hvorvidt kommunalt ejede

forsyningsselskaber/serviceselskaber kan etablere infrastruktur for

alternative drivmidler. Kommunen ønsker endvidere belyst, om

lovforslagets §§ 4 og 5 gælder for forsyningsselskaber/servicesel-

skaber, som ejes af kommunen.

Københavns Kommune ønsker en præcisering af, hvad det betyder,

at lovforslagets § 4 ikke omfatter ladestandere, der ”er forbeholdt

enkelte grupper af brugere”.

Odense Kommune ser gerne, at det tydeliggøres, hvad der menes

med arealer, som kommunen har rådighed over.

1. høring:

Dansk Industri (DI) bakker op om reguleringen af kommunernes

ageren.

De Danske Bilimportører finder det fornuftigt, at der indføres sek-

torlovgivning om kommunernes og regionernes tildeling af ret til at

virke som operatør af ladestandere.

Drivkraft Danmark finder det positivt, at kommuner og regioner

ifølge lovforslaget ikke kan fungere som ladeoperatør og sælge

overskudsstrøm til forbrugere og erhvervsliv.

E.On støtter, at kommuner skal kunne lave udbud på lokationer,

hvor de ønsker ladestandere.

FDM er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at tilvejebringe en

generel hjemmel til, at kommuner og regioner kan indgå aftale

med private om etablering og drift af offentligt tilgængelige lade-

standere.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 18/40

Frederikssund Kommune bemærker, at det skal sikres, at operatø-

rens opgaver holdes adskilt fra kommunens øvrige el-afregning.

KL skriver, at nogle områder, hvor der ikke er kommerciel inte-

resse, kan komme i klemme, hvis offentligt ejede selskaber, herun-

der forsyningsselskaber, ikke må etablere ladeinfrastruktur.

Københavns Kommune er positivt indstillet over for at kunne ud-

byde arealer til etablering af ladeinfrastruktur og derved bidrage til

en større spredning på etablering af ladeinfrastruktur over byen og

samtidig bidrage til gennemsigtighed om kommunens planer for

markedet.

Landdistrikternes Fællesråd er positivt stillede over for forslaget

om, at kommuner og regioner kan sikre udbredelsen af ladestan-

dere på offentlige arealer.

Norlys anser det som en fornuftig ordning at give kommuner og re-

gioner mulighed for at udpege arealer, hvorpå de ønsker ladeløs-

ninger, men begreberne omkring aftale og tildeling bør afklares.

Region Hovedstaden støtter, at der etableres hjemmel til at tildele

operatører ret til at opsætte og drive ladestandere på regionens

matrikler, men Region Hovedstaden mener, at etablering og drift

af ladestandere på parkeringsarealer allerede efter gældende ret

må kunne anses for accessorisk virksomhed efter kommunalfuld-

magten og myndighedsfuldmagten.

Share Now er positive over for, at der gennemføres en generel sek-

torlovgivning, der giver kommuner og regioner klare beføjelser.

Aalborg Kommune bakker op om, at kommunerne ikke skal have

hjemmel til at etablere eller drive offentligt tilgængelige ladestan-

dere.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der overordnet set er

opbakning til de foreslåede bestemmelser. Det bemærkes, at lov-

forslagets §§ 4-6 gælder for den kommunale og regionale forvalt-

ning og for kommunale fællesskaber, der er omfattet af kommu-

nestyrelseslovens § 60 (§ 60-selskaber). Det må afklares konkret,

hvilke kommunalt og regionalt organiserede enheder der er om-

fattet af bestemmelserne.

Det bemærkes endvidere, at de foreslåede bestemmelser gælder

for offentligt tilgængelige ladepunkter som defineret i lovforsla-

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 19/40

gets § 2, nr. 9. Det følger bl.a. af bemærkningerne til denne be-

stemmelse, at et offentligt tilgængeligt ladepunkt f.eks. kan om-

fatte privatejede ladepunkter, der er tilgængelige for offentlighe-

den ved hjælp af registreringskort eller -gebyrer. Ligeledes er la-

depunkter, der som led i delebilsordninger, og som via et abonne-

ment giver tredjepartsbrugere mulighed for adgang, eller lade-

punkter i forbindelse med offentlig parkering at betragte som of-

fentligt tilgængelige. Ladepunkter, der giver private brugere mu-

lighed for fysisk adgang ved hjælp af en godkendelse eller et

abonnement, er også at betragte som offentligt tilgængelige. La-

depunkter, der ikke er offentligt tilgængelige, vil fortsat være om-

fattet af de hidtil gældende regler.

For så vidt angår de arealer, hvor kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet kan indgå aftale om ret til at virke som operatør af of-

fentligt tilgængelige ladepunkter, følger det af lovbemærknin-

gerne, at kommunen eller regionen skal have rådighed over area-

lerne på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen eller regionsrå-

det kan bestemme, at der kan etableres ladepunkter på arealet.

Det bemærkes endeligt, at AFI-loven ikke tager stilling til kommu-

ners og regioners eventuelle muligheder for at etablere, drive eller

yde støtte til etablering af ladepunkter efter kommunal- og myn-

dighedsfuldmagtsregler eller efter miljøbeskyttelsesloven.

5.1. Etablering og drift af ladepunkter til brug for oplad-

ning af kommuners og regioners egne køretøjer,

herunder ladestanderbekendtgørelsen

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) mener, at det bør

præciseres, at kommuners egne ladestandere efter udbud må an-

vendes af medarbejdere og borgere. Dertil bør lovforslaget udvides

med, at medarbejdere må bruge kommuners egne ladestandere,

når ladestanderen er semioffentlig. Endelig bør det tydeligt fremgå,

at også eksisterende ladestandere opsat på kommunal grund ud-

budssættes, og dermed fremadrettet kan bruges af medarbejdere

og borgere.

De Danske Bilimportører finder det fornuftigt, at der åbnes for, at

kommuner og regioner kan gøre egne ladere offentligt tilgængelige

i tidsrum, hvor de ikke selv benytter dem.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 20/40

KL er ærgerlig over, at et afsnit om, at kommuner og regioner bør

gøre deres ladestandere offentligt tilgængelige, der indgår i den po-

litiske aftale om regulering af ladestandermarkedet, ikke indgår i

en bestemmelse i lovforslaget. KL opfordrer Transportministeriet

og Indenrigs- og Boligministeriet til at samarbejde om at få tilveje-

bragt hjemmel til, at kommuner kan tilbyde kommunale medarbej-

dere og gæster adgang til ladefaciliteter.

Københavns Kommune mener, at det vil være hensigtsmæssigt,

hvis loven kan bidrage til at sikre, at arbejdsmaskiner kan oplades

via den offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur. Kommunen er til-

freds med en tilføjelse i lovbemærkningerne om, at kommuner bør

gøre ladestandere til egne køretøjer offentligt tilgængelige.

Norddjurs Kommune opfordrer til, at det overvejes at udskyde fri-

sten for opfyldelsen af ladestanderbekendtgørelsen.

Aalborg Kommune bemærker, at det er en stor logistisk opgave at

gøre ladestandere etableret til egne køretøjer offentligt tilgænge-

lige.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) foreslår, at kom-

muner og regioner får mulighed for at etablere ladestandere reser-

veret til egne medarbejdere. Høringsparten foreslår, at operatørens

godtgørelse, kan ske som en løbende årlig betaling efter udbud.

Danske Regioner, Fredensborg Kommune, Horsens Kommune,

Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at

det er uhensigtsmæssigt, at ladeinfrastruktur, som kommuner og

regioner etablerer efter ladestanderbekendtgørelsen, kun må an-

vendes af myndighedens egne køretøjer.

Esbjerg Kommune ser det som positivt, at muligheden for at sælge

overskudskapacitet fjernes, ligesom kommunen finder det positivt,

at det er præciseres, at en privat ladeoperatør kan tildeles retten til

at tilbyde opladning til private og medarbejdere.

FDEL finder det uheldigt, hvis ladestandere etableret efter lade-

standerbekendtgørelsen ikke kan gøres offentligt tilgængelige.

KL bemærker, at kommunernes mulighed for at stille ladestandere

etableret efter ladestanderbekendtgørelsen til rådighed for offent-

ligheden begrænses. KL gør endvidere opmærksom på, at kommu-

nerne som arbejdsgiver efterspørger at kunne tilbyde opladning til

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 21/40

medarbejdere. KL mener endvidere, at loven bør behandle, hvor-

dan kommunerne kan sælge overskudskapacitet fra kommunale la-

destandere.

Norlys ønsker en præcisering af, at aftaler mellem regioner/kom-

muner og private operatører skal indgås på markedsvilkår og med

ikkediskrimination for øje.

Region Hovedstaden forstår ikke hvorfor muligheden for salg af

overkapacitet fjernes.

Aalborg Kommune forudser, at de foreslåede regler vil være admi-

nistrativt tunge og ser uudnyttet kapacitet som en mulig konse-

kvens.

Aarhus Kommune ser det som problematisk, at operatøren skal

godtgøre kommunalbestyrelsen for midler, hvis ladestandere skal

gøres offentligt tilgængelig.

Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske

aftale om regulering af ladestandermarkedet, at lovforslaget ju-

steres, således at kommuner og regioner inden for visse rammer

får mulighed for at yde medfinansiering i udbud af ladeinfra-

struktur på deres egne arealer. Lovforslaget er derfor justeret ef-

ter 1. høring, således at kommunalbestyrelsen og regionsrådet

ved indgåelse af aftaler efter § 4 kan yde betaling til operatøren af

ladepunkter i en række nærmere opregnede tilfælde. Det gælder

bl.a., såfremt etablering af ladepunktet eller levering af oplad-

ningstjenester finder sted for at opfylde kommunens eller regio-

nens forpligtelser i anden lovgivning, eller hvis ladepunktet etab-

leres med henblik på opladning af kommuners eller regioners

egne elektriske køretøjer. Lovforslaget omhandler alene finansie-

ring af ladepunktet i de tidsrum, hvor ladepunktet er offentligt til-

gængelig.

Høringsparternes bekymringer vurderes dermed i sin væsentlig-

hed imødegået. Det bemærkes dog, at kommuners og regioners

mulighed for at stille ladepunkter til rådighed for medarbejdere

og gæster ikke reguleres i lovforslaget.

Transportministeriet bemærker endvidere, at førnævnte aftale-

tekst indeholder en hensigtserklæring om, at kommuner og regio-

ner stiller deres ladeinfrastruktur til rådighed for offentligheden,

hvilket er gengivet i lovbemærkningerne.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 22/40

Det er endvidere præciseret i lovbemærkningerne, at lovforsla-

gets § 4 giver kommuner og regioner hjemmel til at beslutte, at la-

depunkter, som kommunen eller regionen med hjemmel i kommu-

nal- og myndighedsfuldmagtsregler har etableret til brug for va-

retagelse af kommunale eller regionale opgaver, tillige kan gøres

offentligt tilgængelige i tidsrum, hvor kommunen eller regionen

ikke selv har brug for ladepunkterne. Det følger heraf, at kommu-

ner og regioner skal følge reglerne i lovforslaget, når der indgås

en aftale om ret til at virke som operatør af ladepunktet, herunder

regler om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår.

Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke regulerer fristen for

opfyldelse af ladestanderbekendtgørelsen.

5.2. Lovforslagets forhold til vejloven

2. høring:

KL opfordrer til, at det angives, hvorledes udløb af eksisterende til-

ladelser efter vejlovens § 80 skal håndteres i forhold til AFI-lovens

øvrige bestemmelser.

1. høring:

Danske Regioner og Region Hovedstaden mener ikke, at det er

hensigtsmæssigt, at alle ladeanlæg defineres som tankanlæg i vejlo-

vens § 88.

Esbjerg Kommune ser gerne, at det bliver muligt for kommunerne

at udbyde opsætningen af offentligt tilgængelige ladestandere på

vejarealer på samme vis som offentlige arealer.

Gentofte Kommune, KL og Aarhus Kommune finder med forskellig

argumentation, at der mangler begrundelser for ikke længere at til-

lade opsætning af ladestandere efter vejlovens § 80.

Københavns Kommune spørger, om forpligtelserne også gælder for

ladestandere etableret på private fællesveje, herunder hvorvidt en

ladestander på en privat fællesvej fortsat er omfattet af kravet om

tilladelse til særlig råden efter privatvejslovens § 66.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det

Transportministeriets vurdering, at de eksisterende regler ikke

giver kommuner og regioner tilstrækkelige muligheder for at

medvirke til udrulningen af offentligt tilgængelige ladepunkter på

lokalt plan. Det er hensigten, at lovforslaget fremover vil regulere

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 23/40

kommuners og regioners mulighed for at tillade etablering af of-

fentligt tilgængelige ladepunkter og levering af opladningstjene-

ster på kommunale og regionale arealer, herunder også det om-

råde, som i dag reguleres af vejlovens § 80.

Efter 2. høring er det blevet præciseret i lovbemærkningerne, at

de arealer, hvorpå kommunen kan indgå en aftale om ret til at

virke som operatør af ladepunkter, bl.a. kan omfatte kommune-

veje, hvor kommunen er vejmyndighed. Desuden har høringspar-

ternes bemærkninger givet anledning til en uddybning i lovbe-

mærkningerne af, hvad der vil ske, når en eksisterende tilladelse

til etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter efter vejlovens

§ 80 udløber eller skal genforhandles. Derudover er der blevet til-

føjet en ny bestemmelse i lovforslagets overgangsbestemmelse,

der bestemmer, at eksisterende tilladelser til etablering af offent-

ligt tilgængelige ladepunkter efter vejlovens § 80 udløber senest

den 1. januar 2036.

Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvor-

dan ladepunkter kategoriseres i vejlovens § 88.

5.3. Offentliggørelse af kommuners og regioners plan-

lægning af arealer til ladeinfrastruktur

2. høring:

Danske Regioner, KL, Københavns Kommune og Norddjurs Kom-

mune kvitterer for, at bestemmelsen om varslingen af to-årsplaner

er udgået.

Drivkraft Danmark er uforstående over for, at den 2-årige periode

er udgået.

Norlys ser gerne en varsling på 6 måneder i stedet for at fjerne kra-

vet.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance), Danske Regio-

ner, Esbjerg Kommune, E.On, Fredensborg Kommune, Gentofte

Kommune, Herlev Kommune, Horsens Kommune, KL, Kolding

Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,

Odense Kommune, Region Hovedstaden, Aalborg Kommune og

Aarhus Kommune finder det med varierende begrundelser positivt,

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 24/40

at kommuner og regioner fremlægger planer om, hvor de planlæg-

ger at udbyde retten til at opstille ladeinfrastruktur, men finder, at

kravet om planlægning må ikke gå ud over fleksibiliteten.

Drivkraft Danmark finder det positivt, at kommuner og regioner

som hovedregel skal melde ud, hvor de forventer, at der skal sættes

ladestandere op inden for en 2-årig periode.

Norlys støtter formålet med planlægningskravet, men anbefaler, at

lovteksten præciseres, så det ikke kan forstås således, at kommu-

ner og regioner kan tildele ret til at virke som operatør af ladestan-

dere på et hvilket som helst tidspunkt inden for de kommende to

kalenderår.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af den po-

litiske aftale om regulering af ladestandermarkedet, at forslaget

til en lovbestemmelse om, at det stilles som krav, at kommunalbe-

styrelsen og regionsrådet skal varsle deres planer om etablering

af ladepunkter to år i forvejen, udgår. Det er endvidere aftalt, at

det beskrives i lovbemærkningerne, at kommunalbestyrelsen og

regionsrådet offentliggør deres planer for etablering af ladepunk-

ter.

Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed. Transport-

ministeriet forventer at udarbejde en vejledning for, hvorledes

kommunerne og regionerne kan inddrage offentligheden i deres

planer for etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.

5.4. Kommuners og regioners betaling af operatører af

offentligt tilgængelige ladepunkter i forbindelse

med indgåelse af aftaler om ret til at virke som ope-

ratør af offentligt tilgængelige ladepunkter

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) mener, at det bør

præciseres i lovteksten, at kommuner har ret til at finansiere lade-

standere på offentlige arealer og ved offentlige bygninger, når ud-

rulningen af ladestanderne konkurrenceudsættes. Der opfordres

endvidere til, at byrådet får mulighed for på forhånd at afsætte en

budgetramme til finansiering af ladestandere, så at markedsudrul-

ningen ikke forsinkes.

Danske Regioner bemærker, at transportministeren i forbindelse

med fastsættelsen af regler om regional medfinansiering bør give

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 25/40

regionerne gode muligheder for at kunne tilbyde besøgende o.a. på

regionernes sygehuse, regionshuse mv. attraktive ladefaciliteter.

Dansk Industri (DI) mener, at det er vigtigt, at offentligt tilskud

ikke bliver konkurrenceforvridende, hvorfor tilskud til selve lade-

standerne og tilskud til placering af ladestandere bør skilles ad.

De Danske Bilimportører bakker op om, at kommuner og regioner

opnår bedre muligheder for at yde medfinansiering til udrulning af

ladeinfrastruktur.

Frederiksberg Kommune opfordrer til, at der eksplicit i lovforslaget

tildeles hjemmel til, at kommuner og regioner kan yde tilskud til

etablering af ladestandere ud over de i § 5, stk. 1-4, nævnte tilfælde.

Drivkraft Danmark mener, at offentlig støtte til etablering af lade-

standere både skal kunne gå til ladestandere på offentlige arealer

og private arealer, så der ikke sker konkurrenceforvridning.

FDM opfordrer til, at statslige puljemidler ikke tildeles som én stor

klump, da det risikerer at skævvride markedet. FDM opfordrer

også til, at der oprettes en grøn statslig fond, der kan lånefinansiere

den underjordiske investering eller alternativt give mulighed for, at

omkostningen til tilslutningsbidrag betales af ladeoperatøren i ra-

ter.

KL kvitterer for, at en række af KL’s bemærkninger fra 1. høring er

imødekommet, herunder kommunernes mulighed for medfinan-

siering. KL bemærker, at § 5 er formuleret som en kumulativ be-

stemmelse, hvilket må være en fejl (også påpeget af Københavns

Kommune). KL ønsker præciseret, hvad der menes med ”ladestan-

dere der primært anvendes til opladning af egne køretøjer”. KL

henstiller til, at det i lovforslaget præciseres, at kommunalbestyrel-

sen forlods gerne må afsætte en økonomisk ramme, som embeds-

værket efterfølgende administrerer uden yderligere politisk be-

handling. KL anbefaler endeligt, at kommunerne sikres automatisk

låneadgang til etablering af ladestandere.

Københavns Kommune er tilfreds med muligheden for kommunal

medfinansiering, men mener dog, at der fortsat er en række be-

grænsninger. Kommunen stiller spørgsmål ved det praktisk anven-

delige i beskrivelsen i lovbemærkningerne til § 5, stk. 2, i forhold til

at skulle gennemføre udbud, når der ikke er lagt op til betaling fra

kommunens side.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 26/40

Odense Kommune bemærker, at det kan blive en lang proces for

kommunerne, før der kan opsættes ladestandere, hvis der ikke må

afsættes anlægsmidler på forhånd, idet kommunen typisk kun af-

sætter anlægsmidler en gang om året.

Aalborg Kommune finder det positivt at kommuner kan støtte, at

de ladestandere, der etableres efter bygningsreglementet, kan gø-

res offentligt tilgængelige, men finder det uklart, om det også er til-

fældet efter 2024, og om det kræver et forudgående udbud.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance), Danske Regio-

ner, Esbjerg Kommune, E.On, FDEL, FDM, Frederiksberg Kom-

mune, Haderslev Kommune, KL, Kolding Kommune, Københavns

Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Lyngby-Taarbæk Kom-

mune, Odense Kommune, Share Now og Aarhus Kommune opfor-

drer til, at kommunerne og regionerne for ikke at forsinke udrul-

ningen i områder med lav kommerciel interesse får mulighed for at

støtte opstilling af ladeinfrastruktur i områder, hvor udbud har

vist, at ladeinfrastruktur ikke kan opstilles uden tilskud.

Dansk Industri (DI) bakker op om støtte baseret på statslige puljer,

som vil bidrage til at sikre en bred og hensigtsmæssig landsdæk-

kende udrulning af infrastrukturen til elbiler.

De Danske Bilimportører har ingen bemærkninger til, at kommu-

nalbestyrelsen ikke kan anvende egne midler til at varetage opga-

ver, idet det antages, at dette er i overensstemmelse med den øv-

rige lovgivning om kommunernes styrelse mv.

Landdistrikternes Fællesråd er bekymret for, at loven ikke vil un-

derstøtte udbredelsen af ladestandere i landdistrikterne tilstrække-

ligt og foreslår øremærkning af puljemidler til formålet.

Norlys bakker op om, at kommuner og regioner ikke kan anvende

egne midler til at varetage ydelser af ladeløsninger, og peger på, at

bestemmelsen også bør gælde for kommunalt ejede selskabers

midler.

Region Hovedstaden finder, at et velfungerende marked på kort

sigt med fordel kan understøttes af offentlig intervention, hvorfor

regionerne ikke bør afskæres fra at benytte miljøbeskyttelsesloven

til at yde støtte til opsætning af ladestandere til elbiler.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 27/40

Aalborg Kommune anerkender, at kommunalfuldmagtsreglerne og

statsstøttereglerne forhindrer, at kommuner anvender egne midler,

men opfordrer samtidig til, at der etableres statsfinansierede pul-

jer, som kan sikre, at der etableres en jævn geografisk fordeling af

ladestandere.

Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske

aftale om regulering af ladestandermarkedet, at lovforslaget ju-

steres, således at kommuner og regioner inden for visse rammer

får mulighed for at yde medfinansiering i udbud af ladeinfra-

struktur på offentlige arealer. Lovforslaget er derfor justeret efter

1. høring, hvilket imødekommer de synspunkter, som er udtrykt af

et stort flertal af høringsparterne. Der har ikke været et politisk

ønske om at give kommuner og regioner hjemmel til at foretage

udbud på private arealer, ligesom der ikke har været et politisk

ønske om at fastsætte regler for, hvilke omkostninger i forbindelse

med et udbud den offentlige part vil kunne betale.

Lovforslaget indeholder ikke regler om, at bestemmelserne i lov-

forslagets § 5, stk. 1, nr. 1-4, er tidsbegrænset, og det vil derfor

også være muligt efter reglerne i lovforslaget at yde betaling til,

at ladepunkter opsat efter ladestanderbekendtgørelsen gøres of-

fentligt tilgængelige, efter 2024. Da det er i forbindelse med afta-

ler efter lovforslagets § 4, at der kan ydes betaling efter lovforsla-

gets § 5, vil det være et krav, at aftaler om ret til at virke som ope-

ratør af ladepunkter, der f.eks. er etableret til brug for opladning

af kommuners og regioners egne køretøjer, indgås på markedsvil-

kår. Der henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 5.1.

Det bemærkes endvidere, at begrundelsen for kommunal og regi-

onal medfinansiering i f.eks. yderområder med lav kommerciel

interesse afhænger af løbende konkrete faglige vurderinger af

markedssituationen, hvorfor det vurderes som hensigtsmæssigt at

bemyndige transportministeren til at fastsætte de nærmere regler

herfor ved bekendtgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om statsstøtteregler, bemærker

Transportministeriet, at det er den enkelte kommunes eller regi-

ons ansvar, at EU’s statsstøtteregler efterleves. Der henvises i øv-

rigt til lovforslagets afsnit om forholdet til statsstøttereglerne.

Transportministeriet er enig i, at det er en fejl, at lovforslagets § 5

er formuleret som en kumulativ bestemmelse. Høringsparternes

bemærkninger om besværlig administration har givet anledning

til en justering af lovbemærkningerne, hvor det er tilføjet, at kom-

munalbestyrelsen eller regionsrådet vil kunne delegere beføjelsen

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 28/40

til at disponere midler til betaling af operatører til administrativt

niveau. Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke forholder sig

til forhold vedrørende tildeling af statslige eller kommunale pulje-

midler til ladepunkter eller til kommuners låneadgang efter be-

kendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af ga-

rantier m.v.

Betalingsløsninger for opladning

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) mener, at lov-

forslaget med henblik på ikke at begrænse fremtidige betalingsløs-

ninger bør indeholde en formulering om alternativer til kortbeta-

ling og roaming, f.eks. ad-hoc betaling.

Dansk Industri (DI) mener, at det skal være nemt og enkelt at be-

tale med alle gængse betalingskort, men finder, at kravet bør

kunne opfyldes ved kontaktløs kortbetaling og digital/QR kode-

kortbetaling.

De Danske Bilimportører bakker op om krav til skiltning og

nemme betalingsløsninger, men opfordrer til, at det tydeliggøres,

hvilke ladestandere kravene til betalingsløsninger gælder for, og at

der tages højde for kravene i udkastet til ny AFI-forordning.

Drivkraft Danmark støtter, at krav om betalingsløsninger og

roaming alene gælder offentlige arealer og offentligt tilgængelige

ladestandere med offentlig støtte, samt om, at der ikke både stilles

krav om roaming og kortbetaling.

FDEL finder det positivt, at der sikres adgang til ad-hoc-betaling

med betalingskort på højeffektladestandere, samt at normale lade-

standere alene undtages fra kravet mod at give mulighed for

roaming.

Københavns Kommune spørger, om offentligt tilgængelige lade-

standere på private fællesveje er omfattet af bestemmelserne om

betalingsløsninger.

Sperto ApS finder, at det bør præciseres, om der er krav til nume-

risk tastatur ved de kontaktløse terminaler.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af den

politiske aftale om regulering af ladestandermarkedet, at der med

henblik på at ladestandermarkedet bliver åbent og transparent,

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 29/40

sker en justering af lovforslaget således, at der for ladepunkter

med en effekt på eller over 50 kW stilles krav om, at der er kortlæ-

sere for almindelige betalingskort. Kravet omfatter alene offent-

ligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer og offentligt til-

gængelige ladepunkter, som er etableret gennem modtagelse af

offentligt tilskud, herunder tilskud fra EU. For ladepunkter med

en effekt på under 50 kW kræves der ikke kortlæsere, hvis der i

stedet gives adgang til bilateral roaming eller roaming gennem

tredjepart. På denne baggrund er lovforslaget justeret efter 1. hø-

ring over lovforslaget.

Transportministeriet bemærker, at der er taget udgangspunkt i

Kommissionens forslag COM(2021) 559 af 14. juli 2021 til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infra-

struktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (forslag til ny AFI-

forordning) ved udarbejdelsen af den foreslåede § 7, stk. 1, hvor-

for der er taget højde for kravene til betalingsmuligheder i udka-

stet til ny AFI-forordning ved udarbejdelsen af bestemmelsen.

Det er Transportministeriets vurdering, at betalingskort er den

mest gængse form for betalingsinstrument, som både danske og

udenlandske brugere af elektriske køretøjer har adgang til. For at

sikre en let og lige adgang til betaling for opladning ved offentligt

tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer for danske og

udenlandske brugere er det derfor hensigten, at betalingskortlæ-

seren skal være et fysisk apparat, og kravet om betalingskortlæ-

sere vil således f.eks. ikke kunne opfyldes alene ved at tilbyde be-

taling via MobilePay, Apple Pay eller Internetbaserede løsninger

m.v., hvilket er tilføjet i lovbemærkningerne.

Det følger af reglerne om stærk kundeautentifikation, at der ved

en fysisk betalingskortlæser skal være et tastatur – et såkaldt pin

pad – hvor brugeren kan indtaste sin pinkode. Der vil således

være krav om numerisk tastatur ved de kontaktløse terminaler,

hvilket er tilføjet i lovbemærkningerne.

Det er ligeledes blevet præciseret i lovbemærkningerne, hvilke

arealer der er omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår offentligt tilgængelige ladepunkter etableret på

private fællesveje, er det Transportministeriets opfattelse, at så-

danne ladepunkter vil være omfattet af lovforslagets regler om

betalingsløsninger, såfremt der er modtaget offentligt tilskud.

6.1. Roaming

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 30/40

2. høring:

Dansk Industri (DI) ser ikke behov for tvungen roaming, men fin-

der det mere hensigtsmæssigt med tilgængelighed og enkle beta-

lingsmuligheder for kunderne uanset operatør og kundeforhold.

FDEL finder det positivt, at der sikres adgang til ad-hoc-betaling

med betalingskort på højeffektladestandere, samt at normale lade-

standere alene undtages fra kravet mod at give mulighed for

roaming.

Forsyningstilsynet bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt at

præcisere kriteriet omkring de 50 kW, således at ladestandere både

defineres ud fra maksimalt effekttræk og maksimalt strømtræk.

Drivkraft Danmark har gentaget sit høringssvar fra 1. høring om, at

regler om roaming er symptombehandling, mens det reelle pro-

blem er all-inclusive-abonnementer. Høringsparten ser dog posi-

tivt på, at udbydere af opladningstjenester skal opfylde vandels-

krav.

Norlys anser de foreslåede roamingregler som essentielle for et vel-

fungerende lademarked i fremtiden, og opfordrer til anvendelse af

bilaterale roamingaftaler.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance), Dansk Industri

(DI), Drivkraft Danmark, DTL, E.On og OK a.m.b.a. kan ikke støtte

en detailregulering af markedet med tvungen bilateral roaming.

Flere høringsparter opfordrer til, at åbenhed og let tilgængelighed

sikres ved anvendelse af gængse betalingsmidler som kreditkort

m.v.

Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Esbjerg Kommune,

Fredensborg Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Herlev Kommune, KL, Københavns Kommune, Land-

distrikternes Fællesråd, Norlys, Region Hovedstaden, Share Now,

Aalborg Kommune og Aarhus Kommune finder ud fra flere forskel-

lige begrundelser, at forslaget til regulering kan skabe bedre mulig-

heder for, at alle brugere af elbiler kan få adgang til alle ladestan-

dere uanset kundeforhold.

Drivkraft Danmark bemærker, at regler om roaming er symptom-

behandling, mens det reelle problem er all-inclusive-abonnemen-

ter.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 31/40

FDEL mener ikke, at reguleringen skal bygge på en forudsætning

om, at man har et ladeabonnement. Desuden mener høringsparten

at højhastighedsladere bør kunne fritages for roaming, hvis det er

muligt at betale med almindelige betalingsmidler.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af aftale

om regulering af ladestandermarkedet, at udkastet til lovforslag

justeres således, at der for ladepunkter med en effekt på eller over

50 kW stilles krav om, at der er kortlæsere for almindelige beta-

lingskort. Kravet omfatter alene offentligt tilgængelige ladepunk-

ter på offentlige arealer og offentligt tilgængelige ladepunkter,

som er etableret gennem modtagelse af offentligt tilskud, herun-

der tilskud fra EU. For ladepunkter med en effekt på under 50 kW

kræves der ikke kortlæsere, hvis der i stedet gives adgang til bila-

teral roaming eller roaming gennem tredjepart.

På denne baggrund er lovforslaget justeret efter 1. høring. Trans-

portministeriet mener at kunne konstatere, at der er fundet en

løsning, der imødekommer hovedparten af de hensyn, hørings-

parterne udtrykte i forbindelse med den 1. høring over lovforsla-

get.

Det er Transportministeriets vurdering, at der i praksis ikke vil

være noget problem med at afgøre, om et givent ladepunkt vil

være omfattet af kravet om kortlæser, eller om der kan vælges

mellem kortlæser og roaming. Transportministeriet vurderer

endvidere, at, hvorvidt de 50 kW opgøres i maksimalt effekttræk

eller i maksimalt strømtræk, ikke har en betydning for, hvordan

man skal leve op til reglerne om betalingsløsninger og digitalt

display.

Det bemærkes endvidere, at der med henblik på at implementere

AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt., direkte i loven er indsat en

bestemmelse om, at operatører af ladepunkter kan indgå længe-

revarende aftaleforhold med kunder om levering af opladnings-

tjenester, herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn og

på dennes vegne.

6.1.1. Ikkediskriminerende priser for roaming

2. høring:

FDM mener, at prisudviklingen på roaming bør følges tæt, og at

det via regulering bør sikres, at ladeoperatøren ikke opkræver dis-

kriminerende eller prohibitiv høj roamingpris for at få forbrugerne

til at downloade operatørens egen app e.l.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 32/40

Norlys anser roamingregler som essentielle for et velfungerende la-

demarked i fremtiden, herunder at der fastsættes rammer for pris-

fastsættelsen.

1. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) foreslår, at det er

konkurrencelovens bestemmelser, der skal sikre ikke-diskrimine-

rende adfærd eller misbrug af dominerende stilling.

De Danske Bilimportører finder det fornuftigt, at der sker en regu-

lering, som sikrer ikke-diskriminerende priser for roamingtjene-

ster.

E.On anbefaler, at priserne reguleres af markedskræfter i et mar-

ked i kraftig udvikling og med meget konkurrence.

FDEL bemærker, at det bør overvejes at skabe hjemmel til, at der

kan fastsættes et prisloft på kantstensopladere opført med offentlig

støtte eller beliggende på offentligt areal.

KL bemærker, at det bør fremgå tydeligere, hvilke muligheder

kommunerne har for at vurdere, om priserne i forbindelse med

roaming er ikke-diskriminerende.

Norlys mener, at det er afgørende, at prisfastsættelsen er ensfor-

mig og transparent, hvis roamingordningen skal have en effekt på

konkurrencen i markedet. Høringsparten mener, at det bør gøres

klart i lovteksten, at kunder skal have samme vilkår, uanset om de

er kunder hos en roamingudbyder, eller om de er kunder hos en

operatør. Høringsparten finder endeligt, at det er en god idé med et

Share Now støtter, at der fastsættes regler om prissætning, men

finder, at 2-3 år er for lang tid at vente på en evaluering af prissæt-

ningen, da der allerede i dag opleves ublu og uigennemskuelige pri-

ser på roaming.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen om, at

de priser, som operatører af ladepunkter kan opkræve fra udby-

dere af opladningstjenester for levering af tjenester, skal være ik-

kediskriminerende, er udgået fra lovforslaget efter 1. høring over

lovforslaget. Bestemmelsen er erstattet af kravet om, at operatø-

rer af ladepunkter skal kunne modtage betalingsskort og skal

skilte med ad hoc-prisen i et digitalt display i forbindelse med la-

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 33/40

depunktet. Bestemmelsen er desuden blevet erstattet af bestem-

melsen om, at den offentlige ordregiver ved indgåelse af aftale på

markedsvilkår skal sikre, at de priser, som operatøren opkræver,

er rimelige og ikkediskriminerende.

Krav om skiltning med priser for opladning m.v.

2. høring:

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) bemærker, at det

er misvisende at angive den samlede pris for opladning pga. for-

skellige abonnementsordninger, hvorfor det burde være tilstrække-

ligt at vise priserne i en app.

Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance), FDM, FDEL og

Drivkraft Danmark mener, at kravene om prissammenlignings-

skilte på offentligt tilgængelige tankstationer og offentligt tilgænge-

lige ladestandere er misvisende, overflødige og for så vidt angår la-

destandere et udtryk for overimplementering. Organisationerne fo-

reslår derfor, at kravet om prissammenligningsskilte udgår.

Dansk Industri (DI) er enig i, at der skal oplyses om priser, og at

dette skal være synligt for kunderne, men mener, at det bør være

tilstrækkeligt at vise priser og informere på mobiltelefonen.

Drivkraft Danmark bakker op om, at priserne skal fremgå tydeligt

for forbrugerne og mener, at den foreslåede løsning kan give for-

brugerne den gode information, som kendes fra brændstofmarke-

det. Drivkraft Danmark foreslår dog, at kravene for både nye og ek-

sisterende ladestandere udskydes et par år.

Norlys mener, at det bør være tilstrækkeligt, at priserne vises digi-

talt i en app eller på en hjemmeside, og opfordrer til, at det præci-

seres, hvornår den samlede købspris skal vises. Norlys mener, at

fysiske skilte med QR-koder ikke er til gavn for forbrugerne eller

branchen, og at en bedre løsning ville være en digital tilgang.

Sperto ApS bemærker, at et generelt krav om prismærkning kan

blive meget byrdefuldt for ladeoperatører, og at priserne bør kunne

angives på en hjemmeside.

1. høring:

De Danske Bilimportører og FDEL mener, at der bør kræves, at

operatører af offentligt tilgængelige ladefaciliteter oplyser om pri-

serne for opladning.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 34/40

Norlys bakker op om, at brugerrelevant info om f.eks. priser og

driftsstatus på ladestandere fremgår offentligt på et ikke-diskrimi-

nerende grundlag. Norlys mener dog, at de gældende regler om

prissammenligningsskilte på ladestandere udgør en overimple-

mentering af AFI-direktivet, og opfordrer til, at disse regler æn-

dres.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af aftale

om regulering af ladestandermarkedet, at lovforslaget justeres

således, at transportministeren gives bemyndigelse til at fastsætte

regler om, at offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på

eller over 50 kW skal skilte med listeprisen pr. kWh i digitalt dis-

play. Den samlede pris for brugerens køb af el til opladning før

eventuelle gebyrer til roamingtjenester skal endvidere anføres i et

display, som er tydeligt for forbrugeren. Offentligt tilgængelige

ladepunkter med en effekt på op til 50 kW kan vælge at give op-

lysningerne på hjemmeside eller app som alternativ til digitalt

display.

Det er således et politisk ønske, at der skiltes med priser i digitalt

display for offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på 50

kW eller derover. Det er herunder et politisk ønske, at skiltningen

skal foregå ligesom på konventionelle tankstationer, hvor det er

den samlede pris inden rabatter, der angives.

Transportministeriet bemærker, at høringsparternes bemærknin-

ger om, at kravet om digitalt display bør udskydes, har givet an-

ledning til, at der påtænkes fastsat en overgangsordning i 2022,

hvilket er indarbejdet i lovbemærkningerne.

Derudover har Transportministeriet justeret lovbemærkningerne

således, at det fremgår, at der også vil kunne fastsættes regler

om, at den ad hoc-listepris, der skal skiltes med, kan indeholde,

hvor lang tid et elektrisk køretøj holder ved et givent ladepunkt.

Det bemærkes endvidere, at regler om, at der skal opsættes et

prissammenligningsskilt på offentligt tilgængelige ladepunkter,

ikke forventes at blive videreført, hvilket er tilføjet i lovbemærk-

ningerne. Transportministeriet er således enig i, at prisgennem-

sigtighed for opladning fremover vil kunne sikres via andre be-

stemmelser i lovforslaget. Kravet om prissammenligningsskilte

på tankstationer har imidlertid et andet formål og følger direkte

af AFI-direktivet, hvorfor det er hensigten at fastholde kravet om

prissammenligningsskilte på tankstationer.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 35/40

Indberetning af data om ladepunkter og tankstatio-

ner

2. høring:

Frederiksberg Kommune går ud fra, at levering af data om brug af

ladestandere også kan indgå som et sagligt vilkår for tildelingen af

tilladelse, hvis klima-, energi-, og forsyningsministeren ikke forin-

den har fastsat bestemmelser herom.

KL støtter, at data indsamles på tværs af alle ladeoperatører, og at

måle- og stamdata skal kunne indsamles til brug for planlægning af

fremtidige arealer til offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur.

1. høring:

Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt, hvis der stilles et

åbent datasæt af høj kvalitet til rådighed, og, hvis datasættet inde-

holder realtidsdata om ladestandernes ledighed.

FDM kvitterer for, at der lægges op til, at operatører af offentligt

tilgængelige ladestandere skal indberette data om opladning til de

relevante offentlige myndigheder, idet data om opladning er af af-

gørende betydning for omkostningseffektiv udrulning af ladeinfra-

struktur.

Frederiksberg Kommune går ud fra, at levering af data om brug af

ladestandere også kan indgå som et sagligt vilkår for tildelingen af

tilladelse, hvis klima-, energi-, og forsyningsministeren ikke forin-

den har fastsat bestemmelser herom.

KL støtter, at måle- og stamdata skal kunne indsamles til brug for

planlægning af fremtidige arealer til offentligt tilgængelig ladein-

frastruktur, samt at ladedata indsamles på tværs af alle ladeopera-

tører.

Norlys støtter muligheden for at forpligte operatører af offentligt

tilgængelige ladestandere til at videregive data. Norlys ønsker en

bekræftelse af, at der udelukkende er tale om aggregeret data.

Region Hovedstaden er positivt indstillet overfor, at staten påtager

sig opgaven med at indsamle ladedata på tværs af alle ladeoperatø-

rer.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det påtænkes, at de

brugerrelevante data, som ladeoperatører skal afgive som følge

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 36/40

af bestemmelser i lovforslaget, vil blive udstillet i et åbent data-

format, som dermed kan eksporteres og blive genbrugt og eksem-

pelvis indgå i apps og GPS-systemer.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af lovbemærkningerne,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastlægge

nærmere regler for offentliggørelse af data for elforbrug fra lade-

operatørers målepunkter tilkoblet offentligt tilgængelige lade-

punkter. Det kan eksempelvis være i aggregeret form i afgræn-

sede geografiske arealer under hensyntagen til konkurrencemæs-

sige forhold for ladeoperatørerne. Data om f.eks. geografisk pla-

cering af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstationer vil

derimod ikke være i aggregeret form.

Evaluering af lovgivningen

2. høring:

FDM opfordrer til, at der oprettes et nationalt videnscenter med

henblik på at sikre et velfungerende marked, hvor der investeres

smart.

1. høring:

De Danske Bilimportører opfordrer ministeren til at følge udviklin-

gen og løbende evaluere behovet for yderligere udvikling af infra-

strukturen for alternative drivmidler og om nødvendigt justere.

KL mener, at det er en forudsætning for en effektiv udrulning af

landsdækkende ladeinfrastruktur, at der oprettes et nationalt cen-

ter for innovation og videndeling.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lov-

forslagets indledende afsnit, at Transportministeriet påtænker at

evaluere loven efter 2-3 år.

Det bemærkes endvidere, at det ligger uden for rammerne af dette

lovforslag at tage stilling til evt. oprettelse af et nationalt videns-

center.

10. Lovforslagets overgangsbestemmelser

2. høring:

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 37/40

De Danske Bilimportører mener, at f.eks. krav om kortbetaling bør

få virkning hurtigst muligt, og at overgangsperioden indtil 2026

kan være kortere.

Frederiksberg Kommune er bekymret over, at der i lovteksten og

bemærkningerne mangler beskrivelse af overgangsbestemmel-

serne, for så vidt angår udløb af tilladelser efter vejlovens § 80.

Københavns Kommune ser gerne, at det i lovforslaget angives,

hvorledes udløb af eksisterende tilladelser efter vejlovens § 80 skal

håndteres i forhold til AFI-lovens øvrige bestemmelser.

Sperto ApS anbefaler, at overgangsordningerne for betalingskort-

læsere lempes, så allerede planlagte projekter med bestilte lade-

standere ikke rammes unødigt hårdt.

1. høring:

Frederiksberg Kommune bemærker, at der er behov for uddybning

og præcisering af lovforslagets overgangsbestemmelse, og foreslår,

at den foreslåede overgangsperiode indtil 2030 i stedet følger den

maksimale aftaleperiode.

Gentofte Kommune finder det problematisk, at lovforslagets over-

gangsbestemmelse kun tager højde for kontrakter indgået før lo-

vens ikrafttræden og ikke tager højde for tilladelser efter vejlovens

§ 80.

Københavns Kommune anbefaler, at der indføres en overgangspe-

riode, fx i den første halvdel af 2022, hvor der fortsat vil kunne gi-

ves tilladelser efter vejlovens § 80.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af aftale

om regulering af ladestandermarkedet, at overgangsperioden for

eksisterende ladepunkter løber til 1. januar 2026. Det medfører

bl.a., at kravene til betalingsløsning fra 1. januar 2026 også vil

omfatte eksisterende ladepunkter. Det indebærer endvidere bl.a.,

at tilladelser, som en kommune har givet til etablering af lade-

punkter efter vejlovens § 80, vil 1. januar 2026 blive omfattet af

de nye standardvilkår.

Transportministeriet vurderer ikke, at der skal udarbejdes en

overgangsordning, således at der i en overgangsperiode fortsat

ville kunne gives tilladelse til etablering af offentligt tilgængelige

ladepunkter efter vejlovens § 80.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 38/40

Det bemærkes endvidere, at høringsparternes bemærkninger har

givet anledning til en uddybning i lovbemærkningerne af, hvad

der vil ske, når en eksisterende tilladelse til etablering af offentligt

tilgængelige ladepunkter efter vejlovens § 80 udløber eller skal

genforhandles.

Derudover er der efter 2. høring over lovforslaget blevet tilføjet en

ny bestemmelse i lovforslagets overgangsbestemmelse om, at ek-

sisterende tilladelser til etablering af offentligt tilgængelige lade-

punkter på det offentlige vejareal efter vejlovens § 80 udløber se-

nest den 1. januar 2036.

Det bemærkes, at ladepunkter, der er etableret inden lovforsla-

gets ikrafttræden, vil kunne blive omfattet af flere bestemmelser i

lovforslaget. Det kan f.eks. være regler om betalingsløsninger,

regler om implementering af AFI-direktivet og indsamling af

data m.v.

11. Udmøntning af regler ved bekendtgørelse

2. høring:

Frederiksberg Kommune er bekymret over, at en række regler i

lovforslaget tildeler transportministeren bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler, hvorfor retstilstanden er behæftet med stor

usikkerhed.

1. høring:

Frederiksberg Kommune opfordrer til, at rammer og regler for

markedsvilkår udarbejdes og sendes i høring hurtigst muligt, og

opfordrer til, at der i bekendtgørelsen sikres mulighed for fleksibi-

litet.

Aalborg Kommune bemærker, at det er et komplekst område at na-

vigere i som kommune, og kommunen har et ønske om, at den

fremtidige bekendtgørelse følges op af en vejledning.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at en række bestem-

melser i lovforslaget lægger op til en nærmere detailregulering og

tekniske krav, ligesom fastsættelse af visse regler afhænger af lø-

bende konkrete faglige vurderinger. Det er på denne baggrund

Transportministeriets vurdering, at en række af de regler, der

skal fastsættes, egner sig bedst til at blive fastsat på bekendtgørel-

sesniveau.

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 39/40

Det bemærkes endvidere, at Transportministeriet arbejder på, at

relevante bekendtgørelser og vejledninger for f.eks. kommuners

og regioners sikring af markedsvilkår kan træde i kraft hurtigst

muligt efter lovforslagets ikrafttræden.

12. Lovforslagets sammenhæng med anden lovgivning

12.1. Sammenhæng med parkeringsregler

1. høring:

FDM ser gerne, at lovforslaget forholder sig til problematikken om,

når biler parkerer på en elbilplads uden at oplade.

Kolding Kommune bemærker, at lovforslaget ikke giver kommu-

nerne hjemmel til at reservere dele af en offentlig parkeringsplads

til f.eks. hjemmeplejen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forhold vedrørende

parkering ikke reguleres i AFI-loven.

12.2. Sammenhæng med planloven

1. høring:

KL finder, at der i arbejdet med udrulning af ladeinfrastruktur

mangler et overordnet fokus på, hvordan kommunal- og lokalpla-

ner kan bruges til at øge krav om ladeinfrastruktur i forbindelse

med planlægning. Dette bør håndteres i forbindelse med den

igangværende evaluering af planloven.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at høringspartens be-

mærkninger ikke vedrører dette lovforslag.

12.3. Sammenhæng med elforsyningsloven

2. høring:

Danske Regioner bemærker, at samspillet mellem lovforslaget og

elforsyningsloven ikke synes at være afstemt, hvilket kan medføre,

at kommuner og regioner vil være nødsaget til at afholde en række

økonomiske omkostninger til anlæg af dobbelt eldistributionsnet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forhold vedrørende

elforsyning ikke reguleres i AFI-loven. Transportministeriet vil

dog tage kontakt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

L 112 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 40/40

med henblik på at afdække konsekvenserne af høringspartens be-

mærkninger.

13. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

2. høring:

KL bemærker, at der ikke er modtaget økonomisk høring på sagen

og tager derfor forbehold for eventuelle driftsøkonomiske konse-

kvenser i kommunerne.

Københavns Kommune bemærker, at muligheden for en kommu-

nal indtægt fra aftaler indgået efter lovforslagets § 4 ikke fremgår

af de almindelige bemærkningers afsnit om økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

1. høring:

KL bemærker, at der ikke er modtaget økonomisk høring på sagen

og tager derfor forbehold for eventuelle driftsøkonomiske konse-

kvenser i kommunerne.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af de al-

mindelige bemærkningers afsnit om økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige, at reglerne ikke

forpligter kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at indgå af-

tale med operatører af ladepunkter om ret til at virke som opera-

tører af ladepunkter eller til at yde betaling herfor, og de økono-

miske konsekvenser vil derfor alene relatere sig til kommuner og

regioner, der frivilligt påtager sig dette. Reglerne forventes derfor

ikke at udløse økonomiske konsekvenser i relation til det udvidede

totalbalanceprincip (DUT).

14. Øvrige justeringer i lovforslaget

Transportministeriet bemærker, at der derudover er foretaget en

række øvrige mindre justeringer, tilpasninger og udbygning af

lovbemærkningerne efter 2. høring over lovforslaget.