L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 111 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2022

Strafferetskontoret

Ditte Luja Aaskov

2021-731-0087

2278719

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin-

geloven

(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021 til den 5.

januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet

(Juridisk Fakultet), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Fakul-

tet), Amnesty International, Center mod Menneskehandel, Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg, Copenhagen Business School (CBS LAW – Institut

for Ledelse, Politik og Filosofi), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Me-

tal, Dansk Transport & Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner, Det

faglige hus, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (LO), Fagligt Fælles Forbund (3F), Frie Danske Lastbilvognmænd

(FDL), Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-

sikring og Pension, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder,

International Transport Danmark (ITD), Justitia, KL, Københavns Rets-

hjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Odense Retshjælp, Politidirektørforeningen, Politiforbun-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

det, Retspolitisk Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tekniq

Arbejdsgiverne.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Børne-

rådet, Center mod Menneskehandel, Centralorganisationernes Fællesud-

valg, Det Kriminalpræventive Råd, Fagligt Fælles Forbund (3F), Folketin-

gets Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, KL og Politiforbundet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg, Folketingets Ombudsmand, KL

Politifor-

bundet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet, Center mod Menneskehandel, Fagligt Fælles Forbund

(3F)

Institut for Menneskerettigheder

er generelt positive over for for-

slagets overordnede formål om at beskytte sårbare personer mod udnyttelse.

3. Den foreslåede bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffelovens §

262 b (lovforslagets § 1)

Advokatrådet

bemærker bl.a., at det er uklart, hvad der ligger i ”urimelige

forhold”, samt at lovforslaget ikke forholder sig til de beskyttelsesregler for

arbejdstagere, der i øvrigt gælder i navnlig arbejdsmiljøloven. Advokatrådet

opfordrer bl.a. til, at de retsstridige forhold, der er omfattet af ”åbenlyst uri-

melige forhold”, konkretiseres og eksemplificeres.

Center mod Menneskehandel

tilslutter sig lovforslagets overordnede for-

mål, men bemærker bl.a., at det kan overvejes, hvordan ofre for andre for-

mer for udnyttelse end udnyttelse til tvangsarbejde sikres strafferetlig op-

rejsning i sager, der som følge af et manglende tvangselement eller mangel

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

på økonomisk vinding for gerningspersonen ikke er omfattet af straffe-

lovens § 262 a om menneskehandel. Center mod Menneskehandel anfører

afslutningsvis, at det både af Palermoprotokollen og Europarådets konven-

tion om menneskehandel fremgår, at det forhold, at et offer for menneske-

handel har samtykket til udnyttelsen, skal være uden betydning, når der er

gjort brug af de relevante tvangsmidler.

Fagligt Fælles Forbund (3F)

er generelt positive over for den foreslåede

straffelovsbestemmelse og vurderer, at den nye straffebestemmelse vil

kunne føre til domfældelse i mange af de sager, hvor gerningspersonerne

hidtil ikke har kunnet straffes for menneskehandel til tvangsarbejde, og der-

med udgøre en væsentlig forbedring. Fagligt Fælles Forbund (3F) udtrykker

endvidere tilfredshed med, at den foreslåede bestemmelse er placeret i ka-

pitlet om forbrydelser mod den personlige frihed lige efter menneskehan-

delsbestemmelsen, da dette understreger den alvorlige kontekst.

Fagligt Fælles Forbund (3F) anfører dog også en række ønsker til ændringer

af forslaget. Fagligt Fælles Forbund (3F) anfører bl.a., at en skærpelse af

straffen med en tredjedel i forhold til den straf for åger, der hidtil har været

fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare arbejdstagere, fore-

kommer lav, og at der bør overvejes en højere strafferamme end den fore-

slåede på fængsel indtil 6 år, f.eks. en strafferamme på op til 11 års fængsel.

Fagligt Fælles Forbund (3F) ønsker endvidere præciseret, at det er muligt at

straffe alle personer, som på dansk grund – også uden selv at være arbejds-

giver eller i et direkte aftaleforhold til lønmodtageren – medvirker eller på

anden måde bistår til menneskeudnyttelse.

Institut for Menneskerettigheder

er generelt positive over for lovforsla-

get, men anbefaler, at prostitution og anden seksuel udnyttelse omfattes af

den nye bestemmelse. Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til, at stør-

stedelen af ofre for menneskehandel er kvinder i prostitution, at Danmark

har ratificeret Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

i 2007, hvis definition af menneskehandel tager afsæt i Palermo-protokol-

len, og at de nugældende bestemmelser om menneskehandel og rufferi ikke

rummer alvoren af udnyttelse til prostitution.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om menne-

skeudnyttelse for så vidt angår strafferamme og strafniveau er søgt indpla-

ceret mest hensigtsmæssigt i straffelovens indbyrdes hierarki.

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, vil forhold,

hvor gerningsindholdet for både den foreslåede § 262 b i straffeloven og

straffelovens § 262 a om menneskehandel er opfyldt, skulle henføres under

§ 262 a, der absorberer ansvaret for overtrædelse af den foreslåede § 262

b. Dette skal ses i lyset af, at der efter § 262 a bl.a. består det yderligere

krav, at der skal føres bevis for, at der foreligger det fornødne tvangsele-

ment. Menneskeudnyttelse må bl.a. derfor generelt betragtes som mindre

strafværdigt end menneskehandel, som efter straffelovens § 262 a har en

strafferamme på fængsel indtil 10 år. På denne baggrund har Justitsmini-

steriet ikke fundet anledning til at justere den foreslåede strafferamme på

fængsel indtil 6 år eller den foreslåede skærpelse af straffen med en tredje-

del i forhold til den straf for åger, der hidtil har været fastsat af domstolene

i sager om udnyttelse af sårbare arbejdstagere.

I lyset af det af Fagligt Fælles Forbund (3F) anførte om, at det er uklart,

om ”ikke-arbejdsgivere” er omfattet af den foreslåede bestemmelse, er det

i bemærkningerne til lovforslagets § 1 præciseret, at kredsen af mulige ger-

ningspersoner ikke er begrænset til eksempelvis arbejdsgivere, men omfat-

ter alle personer, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller mod-

tager en person, med henblik på udnyttelse af pågældende til arbejde under

åbenlyst urimelige forhold.

For så vidt angår det af Advokatrådet anførte bemærker Justitsministeriet,

at det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, at det i vur-

deringen af, om forholdene kan anses for ”åbenlyst urimelige”, bør indgå,

hvilke forhold der må anses som almindelige inden for det relevante bran-

cheområde med udgangspunkt i f.eks. overenskomster for løn, arbejdstid

mv. Såfremt forholdene i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der må anses

for almindelige arbejdsforhold i Danmark, vil der være en formodning for,

at der er tale om åbenlyst urimelige forhold. Videre fremgår det, at det skal

indgå i vurderingen, om der er et væsentligt misforhold mellem det udførte

arbejde og den løn, kost og logi mv., som personen modtager herfor. Som

det også fremgår samme sted af bemærkningerne, vil det bero på en konkret

vurdering i hver enkelt sag, om der er tale om åbenlyst urimelige forhold.

Det er dog – bl.a. i lyset af høringssvarene – nu konkretiseret i bemærknin-

gerne til § 1, nr. 1, i lovforslaget, at for så vidt angår lønforhold vil det

forhold, at en arbejdstagers løn udgør 50 pct. eller mindre af den relevante

mindsteløn, der er fastsat i den relevante brancheoverenskomst, som ud-

gangspunkt i sig selv medføre, at der foreligger åbenlyst urimelige forhold.

Det er endvidere præciseret, at også i tilfælde, hvor lønnen udgør mere end

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

50 pct. af den relevante mindsteløn, vil lønnen i sig selv – f.eks. hvis den

absolut set må betragtes som meget lav – eller som et moment sammen med

de øvrige arbejdsforhold kunne medføre, at der foreligger åbenlyst urime-

lige forhold. Det vil i sidste ende være domstolene, der i de konkrete tilfælde

afgør, om en given situation er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Justitsministeriet er enig i det af Center mod Menneskehandel anførte om,

at det forhold, at et offer for menneskehandel har samtykket til udnyttelsen,

skal være uden betydning, når der er gjort brug af de relevante tvangsmid-

ler. Lovforslagets bemærkninger om gældende ret vedrørende straffelovens

§ 262 a om menneskehandel er derfor justeret i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder anførte om, at

prostitution og anden seksuel udnyttelse bør omfattes af den foreslåede be-

stemmelse og det af Center Mod Menneskehandel anførte om, at det kan

overvejes, hvordan ofre for andre former for udnyttelse end udnyttelse til

tvangsarbejde sikres strafferetlig oprejsning, bemærker Justitsministeriet,

at det af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den tværmini-

sterielle arbejdsgruppes afrapportering bl.a. fremgår, at det i dag er van-

skeligt at retsforfølge bagmænd bag menneskehandel til tvangsarbejde. Det

skyldes bl.a., at det kan være svært at løfte bevisbyrden for, at der har været

anvendt tvangsmidler, hvilket er en betingelse for, at et forhold er omfattet

af straffelovens § 262 a. De bevismæssige udfordringer knytter sig navnlig

til det faktum, at der er tale om en arbejdsmæssig aktivitet, der som ud-

gangspunkt er lovlig. Denne udfordring går ikke på samme måde igen i for-

hold til andre former for udnyttelse, f.eks. sager om menneskehandel med

henblik på udnyttelse til prostitution. I sager om menneskehandel med hen-

blik på udnyttelse til eksempelvis prostitution vil den blotte eksistens af et

”arbejdstagerforhold” således betyde, at bagmanden vil kunne straffes for

overtrædelse af straffelovens § 233 om rufferi. Tilsvarende vil andre straf-

felovsbestemmelser kunne bruges i forhold til de øvrige udnyttelsesformål.

4. Beskikkelse af bistandsadvokat i sager om menneskeudnyttelse (lov-

forslagets § 2)

Fagligt Fælles Forbund (3F)

anfører i sit høringssvar, at forbundet ønsker,

at adgangen for udenlandske medarbejdere til at få beskikket en bistandsad-

vokat udvides, således at der allerede ved indledningen af politiets efter-

forskning, herunder ved første afhøring, er mulighed for at få beskikket en

bistandsadvokat.

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at der med den foreslåede udvidelse af anvendel-

sesområdet for retsplejelovens bestemmelse om bistandsadvokater sikres en

retsstilling for forurettede i sager om menneskeudnyttelse efter den foreslå-

ede bestemmelse i straffelovens § 262 b, der svarer til retsstillingen for foru-

rettede i sager om overtrædelser af bl.a. straffelovens § 262 a om menne-

skehandel.

5. Karensperiode ved ansøgning om au pair (lovforslagets § 3)

Fagligt Fælles Forbund (3F)

anfører i sit høringssvar bl.a., at der i lighed

med den foreslåede karensperiode på 10 år i forhold til at ansøge om en au

pair bør indføres en karensperiode på 10 år for personer dømt efter den fo-

reslåede bestemmelse om menneskeudnyttelse i forhold til udlændinge-

lovens erhvervsordninger samt lovens uddannelsesordninger for landbrugs-

praktikanter og andre praktikanter, og at en sådan karensperiode også bør

indføres for personer dømt for menneskehandel og åger. Fagligt Fælles For-

bund (3F) anfører endvidere, at der bør kunne ske udvisning af udlændinge,

som dømmes for overtrædelse af straffelovens § 262 a, § 282 eller den fo-

reslåede § 262 b.

For så vidt angår Fagligt Fælles Forbunds (3F) bemærkning om at indføre

en karensperiode for personer dømt for overtrædelse af straffelovens § 262

a, § 282 eller den foreslåede § 262 b i forhold til udlændingelovens er-

hvervsordninger og uddannelsesordninger for landbrugspraktikanter og

andre praktikanter, bemærker Justitsministeriet, at der vil være tale om en

ny ordning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, som falder

uden for rammerne for nærværende lovforslag.

I forhold til adgangen til at udvise udlændinge, som dømmes for en over-

trædelse af straffelovens §§ 262 a eller 282 eller den foreslåede § 262 b,

bemærker Justitsministeriet, at adgangen til udvisning som udgangspunkt

afhænger af varigheden af udlændingens ophold her i landet og den idømte

frihedsstrafs karakter og længde.

Det følger således af udlændingelovens § 22, nr. 1-3, at en udlænding, som

har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlæn-

ding med opholdstilladelse efter lovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har

haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises ved

idømmelse af ubetinget straf af mindst 3 års fængsel, ved idømmelse af ube-

tinget straf af mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold eller ved idøm-

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

melse af ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, hvis den pågældende tidli-

gere er idømt ubetinget frihedsstraf i Danmark.

Efter udlændingelovens § 23, kan en udlænding, som har haft lovligt op-

hold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af de grunde, der er nævnt

i § 22, samt ved idømmelse af ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, idøm-

melse af ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare

forhold eller ved idømmelse af ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel,

hvis den pågældende tidligere er idømt ubetinget straf.

Efter udlændingelovens § 24, kan andre udlændinge, dvs. udlændinge med

mindre end 5 års lovligt ophold her i landet, udvises af samme grunde som

nævnt i §§ 22 og 23, samt ved idømmelse af betinget eller ubetinget friheds-

straf.

Derudover indeholder udlændingelovens § 22, nr. 6 en udvidet adgang til

at udvise udlændinge, som efter bl.a. straffelovens § 262 a eller § 282, jf. §

286, idømmes ubetinget frihedsstraf. Dette gælder uanset varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet og straffens længde.

Med ubetinget frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, der inde-

bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der

ville have medført en straf af denne karakter.

Det bemærkes i øvrigt, at der i øjeblikket pågår et arbejde i Udlændinge- og

Integrationsministeriet med henblik på at undersøge, om der inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser er rum for yderligere skær-

pelser af udvisningsreglerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i

den forbindelse overveje, om der er behov for at skærpe udvisningsreglerne

i forhold til den foreslåede § 262 b, som Fagligt Fælles Forbund (3F) anfø-

rer i sit høringssvar.

6. Øvrige bemærkninger

Børnerådet

anfører, at den foreslåede nye bestemmelse om menneskeud-

nyttelse ikke ændrer på, at straffelovens bestemmelse om menneskehandel

ikke yder børn en tilstrækkelig beskyttelse mod at blive købt og solgt i situ-

ationer, hvor en person betaler for et barn i udlandet og tager det med til

Danmark for at opfostre barnet som sit eget. Børnerådet opfordrer derfor til,

at lovforslaget udvides.

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder, at det ikke ligger inden for rammerne af nærvæ-

rende lovforslag at regulere spørgsmålet om straf i sager om ulovlig adop-

tion.

Center mod Menneskehandel

anfører, at det bør overvejes, om der skal

kunne ydes særlige tilbud om bistand og støtte til ofre efter § 262 b, hvis

menneskeudnyttelse skal betragtes som en selvstændig kategori, der adskil-

ler sig fra menneskehandel.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget styrker det strafferetlige værn

mod menneskeudnyttelse, men at forslaget ikke ændrer på definitionen af

menneskehandel og dermed vurderingen af, hvornår en person er offer for

menneskehandel. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning

til i forbindelse med nærværende forslag at indføre særlige tilbud om bi-

stand og støtte til personer, der vurderes at være ofre for menneskeudnyt-

telse, men ikke menneskehandel.

Det Kriminalpræventive Råd

henleder i sit høringssvar opmærksomheden

på muligheden for at give de forebyggende tiltag i Danmark et samtidigt

eftersyn.

Fagligt Fælles Forbund (3F)

anfører i sit høringssvar bl.a., at forbundet

ønsker effektiv beskyttelse mod hjemsendelse af udenlandske arbejdstagere

under behandling af sager om menneskeudnyttelse og sikring af lønmodta-

gernes adgang til efterfølgende at kunne udtale sig i sagen. Endvidere ønsker

forbundet en øget adgang til i praksis at få behandlet de udnyttede personers

godtgørelses-, erstatnings- og lønkrav under straffesagen mod arbejdsgiver

mv., samt at sikre en forbedret tolkeadgang til udenlandske arbejdere, som

udsættes for menneskeudnyttelse, menneskehandel eller åger. Fagligt Fæl-

les Forbund (3F) anfører endvidere, at personer, som er dømt for overtræ-

delse af straffelovens § 262 a, § 282 eller den foreslåede § 262 b også bør

kunne frakendes retten til både at drive selvstændig erhvervsvirksomhed og

sidde i selskabsbestyrelser.

For så vidt angår det af Fagligt Fælles Forbund (3F) anførte om rettigheds-

frakendelse, bemærker Justitsministeriet, at straffelovens regler om rettig-

hedsfrakendelse i §§ 78-79, som bl.a. vedrører frakendelse af retten til udø-

velse af virksomhed og retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for

virksomhedens forpligtelser, efter omstændighederne vil kunne finde anven-

L 111 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

delse i sager om overtrædelse efter den foreslåede straffelovsbestemmelse

om menneskeudnyttelse.

Justitsministeriet bemærker derudover, at det af Fagligt Fælles Forbund

(3F) i øvrigt anførte efter Justitsministeriets vurdering falder uden for ram-

men af nærværende lovforslag, der omhandler det strafferetlige værn mod

menneskeudnyttelse.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forsla-

get vedrørende den foreslåede bestemmelse om menneskeudnyttelse i straf-

feloven:

Lovforslagets bemærkninger om gældende ret vedrørende straffe-

lovens § 262 a om menneskehandel er justeret i overensstemmelse

med Center mod Menneskehandels bemærkning om, at det forhold,

at et offer for menneskehandel har samtykket til udnyttelsen, skal

være uden betydning, når der er gjort brug af de relevante tvangs-

midler.

Det er præciseret i bemærkningerne, at kredsen af mulige gernings-

personer ikke er begrænset til eksempelvis arbejdsgivere, men om-

fatter alle personer, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser el-

ler modtager en person, med henblik på udnyttelse af pågældende til

arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Det er i bemærkningerne konkretiseret, at det forhold, at en arbejds-

tagers løn udgør 50 pct. eller mindre af den relevante mindsteløn,

der er fastsat i den relevante brancheoverenskomst, som udgangs-

punkt i sig selv medfører, at der foreligger åbenlyst urimelige for-

hold. Det er endvidere præciseret, at også i tilfælde, hvor lønnen ud-

gør mere end 50 pct. af den relevante mindsteløn, vil lønnen i sig

selv – f.eks. hvis den absolut set må betragtes som meget lav – eller

som et moment sammen med de øvrige arbejdsforhold kunne med-

føre, at der foreligger åbenlyst urimelige forhold.

Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-

rekturmæssig karakter.