L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 110 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Center for Klimaneutralt Dan-

mark

Team

Klima- og energiadfærd

Dato

28. januar 2022

J nr.

2021-1359

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om Ledningsejerregistret.

/ ASGOE

Forslag til lov om Ledningsejerregistret har været sendt i høring fra den 8. oktober

til den 19. november 2021.

Der er modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 11 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

A2012, Antennesammenslutningen af 2012

BL, Danmarks Almene Boliger

Dansk Energi

Dansk Ledningsejerforum

Dansk Fjernvarme

Datatilsynet

Forenede Danske Antenneanlæg

Hovedstadens Beredskab

Praktiserende Landinspektørers Forening

Teleindustrien

Kontor i styrelse

Fællesoffentlig

datadistribution (SDFE)

Dato

22. december 2021

J nr.

1461-0066

/Simho/Carsa

Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Danske Kloakmestre

Metroselskabet-Cityringen

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeri-

ets bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Høringsnotatet er

inddelt i de overordnede emner, som høringssvarene kommenterer på.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Undtagelsen for vejafvandingsledninger, der er nedgravet i jorden inden den

1. juli 2023 i § 29, stk. 7 (høringsudgaven § 28, stk. 7).

Teleindustrien og Praktiserende Landinspektørers Forening

anfører, at det

ikke er hensigtsmæssigt med en undtagelse for vejafvanding, da det er væsentligt

Side 1/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for andre ledningsejere at kende placeringen af disse ledninger, når de skal plan-

lægge gravearbejder, og vejafvandingsledninger ligger i vejarealer, hvor der graves

hyppigt.

Dansk Fjernvarme

anfører, at omkostningerne for kommunerne bør dækkes af

staten i stedet for, at kommunerne får en længere frist til at digitalisere og standar-

disere ledningsoplysningerne og pointerer, at alle ledningsejere har omkostninger

til digitaliseringen af ledningsoplysningerne.

Dansk Ledningsejerforum (DLF)

anfører, at undtagelsen for ejere af vejafvan-

dingsledninger er udtryk for en klar forskelsbehandling i forhold til andre typer led-

ningsejere, som er forpligtet til at digitalisere deres ledningsoplysninger i overens-

stemmelse med fastsatte krav og formater i loven. DLF mener desuden, at undta-

gelsen kan medføre flere graveskader og føre til en uklar retstilstand om ansvars-

forholdet.

anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt at knytte undtagelsen til vejafvandings-

ledninger op på interesseområder, da kommunerne ofte kun har et interesseom-

råde, der dækker hele kommunen og alle kommunens ledninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærk-

som på, at DUT-aftalen (Det udvidede totalbalanceprincip) mellem Finansministe-

riet og KL giver anderledes vilkår for kommunerne for en af deres ledningstyper, for

så vidt angår ledninger der er gravet ned i jorden inden den 1. juli 2023. Bestem-

melsen gælder imidlertid for alle ledningsejere, der ejer denne specifikke type led-

ninger og dermed ikke kun for kommuner.

Dansk Ledningsejerforum anfører, at det kan medføre flere graveskader og føre til

en uklar retstilstand om ansvarsforholdet for skader.

Vejafvandingsledninger er først blevet en del af lovens anvendelsesområde fra den

1. januar 2020. Indtil dette tidspunkt har en graveaktør derfor som udgangspunkt

skulle rette henvendelse direkte til kommunen for at få udleveret ledningsoplysnin-

ger om vejafvandingsledninger, hvis graveaktøren har ønsket at få udleveret led-

ningsoplysninger om disse ledninger. En del kommuner har dog allerede før den 1.

januar 2020 udleveret ledningsoplysninger om vejafvandingsledninger.

Ansvarsforholdet for skader for vejafvandingsledninger i perioden fra 1. juli 2023 til

1. januar 2030 vil være det samme som før 1. januar 2020 for vejafvandingslednin-

ger, der er nedgravet inden den 1. juli 2023.

Høringssvarene har medført en ændring af § 29, stk. 7 (§ 28, stk. 7 i høringsudga-

ven), så KL’s ønske om ikke at knytte udleveringen af ledningsoplysninger op på

interesseområder i bestemmelsen er efterkommet. Ændringen har ikke betydning i

forhold til pligterne til udlevering af ledningsoplysninger om vejafvandingsledninger,

der er gravet ned i jorden inden den 1. juli 2023 eller betydning for, hvornår led-

ningsejere skal udlevere ledningsoplysninger om vejafvandingsledninger. Det er

alene en ændring, så kommunerne ikke skal ændre i den måde, de registrerer inte-

resseområder på.

Side 2/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dispensationsmuligheden for ledningsejere, der kun ejer ledninger der ikke

er omfattet af lovens anvendelsesområde, lovens § 13 (høringsudgavens §

12)

Dansk Fjernvarme

ønsker en præcisering af vilkårene for at få dispensation eller

foreslår, at oplysningerne kan udleveres efter § 11, dvs. at ledningsoplysninger i

stedet udleveres af en anden ledningsejer end den, der ejer ledningen.

Dansk Ledningsejerforum

ønsker, at dispensationsmuligheden begrænses mest

muligt og foretrækker, at der oprettes f.eks. et ledningsregister for de små lednings-

ejere.

BL, Danmarks Almene Boliger

ønsker, at boligforeninger har udvidet mulighed for

dispensation, hvis de er omfattet af lovens § 1 (lovens anvendelsesområdet).

A2012

oplyser, at arbejdet i antenneforeningerne typisk varetages på frivillig basis

og i fritiden og foreslår på den baggrund, at berørte antenneforeninger bliver omfat-

tet af Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til, under særlige om-

stændigheder, at dispensere jf. § 12, stk. 2, hvorefter ministeren kan tillade en led-

ningsejer at udlevere ledningsoplysninger efter 12, stk. 3.

Forenede Danske Antenneanlæg (FDA)

opfordrer til, at der alene dispenseres på

baggrund af udbredelsen af ledningsnettet og ikke på baggrund af eksempelvis om-

sætning, som efter deres mening ikke er et relevant kriterium i denne sammen-

hæng. De nævner, at da omsætningen i brugerejede antenneanlæg helt overve-

jende afspejler markedsprisniveauet, vil en regel, som den nævnte, skulle tilpasses

markedsprisen løbende.

Ministeriets bemærkninger:

Det er hensigten, at dispensationsmuligheden skal

være meget begrænset, så kun små ledningsejere, der er i Ledningsejerregistret på

frivillig basis, med meget afgrænsede ledningsnet vil være omfattet. Den forventes

at blive udmøntet på baggrund af inddragelse af Ledningsejerregistrets følge-

gruppe, der består af organisationer med tilknytning til Ledningsejerregistret.

Ministeriet vil uddybe bemærkningerne i loven, så boligforeninger, grundejerfor-

eninger og haveforeninger har en bedre forudsætning for at vurdere, om de er om-

fattet af lovens anvendelsesområde. Som udgangspunkt vil de i de fleste tilfælde

ikke være omfattet, fordi de som udgangspunkt kun ejer stikledninger. Kun led-

ningsejere der ikke er omfattet af anvendelsesområdet vil kunne få dispensation.

Ministeriet forstår A2012s høringssvar som om A2012 ønsker, at flere antennefor-

eninger ikke omfattes af lovens anvendelsesområde, men at de i stedet betragtes

som frivillige ledningsejere og derfor kan søge om dispensation for kravene til udle-

vering af ledningsoplysninger.

Antenneforeninger, der leverer elektronisk kommunikation til en bestemt kreds af

brugere, kan være frivillige ledningsejere. Antenneforeningen vil automatisk være

Side 3/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

undtaget, hvis foreningen kun leverer tvsignal. Dette er en videreførelse af gæl-

dende ret. Foreningen kan desuden være undtaget, hvis antenneforeningen falder

ind under den undtagelse, der skal fastsættes regler om i en kommende bekendt-

gørelse. Undtagelsen skal udmønte lovens § 2, stk. 5.

Falder antenneforeningen ind under undtagelsen, vil de kunne søge dispensation

på linje med øvrige frivillig ledningsejere, hvis de ønsker at udlevere ledningsoplys-

ninger om deres ledninger.

Dansk Fjernvarme foreslår, at frivillige ledningsejere i stedet for at få dispensation

og dermed længere tid til at udlevere ledningsoplysningerne, får udleveret deres

ledningsoplysninger efter § 12 (høringsudgavens § 11). Ministeriet mener ikke, at §

12 kan anvendes på denne måde, da brugen af § 12 forudsætter, at ledningsejere,

der frivilligt påtager sig at udlevere ledningsoplysninger for andre ledningsejere,

ikke har indgået en aftale med ledningsejeren, der ejer ledningen.

Dansk Ledningsejerforums ønske om et ledningsregister for små ledningsejere er

ikke på tegnebrættet pt. Det skal også ses i lyset af, at dispensationen forventes at

kunne anvendes af få ledningsejere.

Høringssvarene har ikke medført nogen ændringer i § 13 (høringsudgavens § 12)

eller i bemærkningerne til bestemmelsen.

Udlevering af andres oplysninger – og advarsel herom (lovforslagets § 12,

høringsudgavens § 11)

Dansk Fjernvarme

anfører, at det er et problem, at privatejede stikledninger ikke

er en del af lovens anvendelsesområde, og at forsyningsselskaberne bør udlevere

ledningsoplysninger om disse ledninger. Alternativt kan forsyningsselskaberne ud-

levere oplysningerne efter § 11 om udlevering af andres ledninger.

Dansk Ledningsejerforum

mener, at det er uklart, hvordan man skal kunne sætte

en advarsel på ledningen, hvis man udleverer oplysninger om andres ledninger.

Ministeriets bemærkninger:

Ledningsejere kan benytte § 12 (høringsudkastets §

11) til udlevering af f.eks. private stikledninger, da det netop er formålet med be-

stemmelsen. § 12 giver forsyningsselskaberne mulighed for at udlevere oplysninger

om disse ledninger uden at påtage sig et ansvar for dem.

Ministeriet vurderer, at privatejede stikledninger ikke bør være en del af lovens an-

vendelsesområde, da dette vil pålægge privatpersoner en opgave, de vil få svært

ved at løfte.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i samarbejde med Ledningsejerregi-

strets følgegruppe drøfte den nemmeste måde at gøre det muligt tydeligt at signa-

lere, at man som ledningsejer udleverer oplysninger om andres ledninger. Under-

støttelsen af dette findes allerede i LER-systemet og datamodel.

Høringssvarene har ikke medført nogen ændringer i § 12 (høringsudgavens § 11).

Side 4/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Privatejet digital infrastruktur – lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og § 4, nr. 2 (hørings-

udgavens § 1, stk. 1, nr. 5 og § 3, nr. 2)

A2012

anfører, at den i loven gældende definition af digital infrastruktur ikke læn-

gere er anvendelig, da alle antenneanlæg i dag leverer internet og leverer internet

med hastigheder over 30Mbit/s. A2012 mener derfor, at ingen længere vil blive

undtaget på baggrund af definitionen.

Forenede Danske Antenneanlæg

anfører, at det ikke bør være den aktuelt ud-

budte hastighed (30 Mbit/s), der har betydning for, hvorvidt den pågældende infra-

struktur bør være omfattet af bestemmelsen.

Dansk Ledningsejerforum

forstår ikke, hvorfor definitionen i § 3, nr. 2, om digital

infrastruktur kun omfatter privatejet infrastruktur og ikke f.eks. kommuner, og hvor-

for bestemmelsen kun omfatter højhastighedsnet og ikke enhver form for kabelba-

seret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikations-

tjenester.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har set på

bestemmelsen i lyset af bemærkningerne i høringssvarene. Da bestemmelsen blev

indsat i 2017 var hastigheden på 30 Mbit/s en måde at fastsætte en grænse for,

hvornår et antenneanlæg var omfattet af lovens anvendelsesområde. Bestemmel-

sen betød således, at en del små brugerdrevne antenneanlæg ikke var omfattet af

bestemmelsen, fordi disse antenneanlæg ikke kunne tilbyde 30 Mbit/s. Definitionen

betyder endvidere, at antenneanlæg, der kun leverer tv-signal, ikke vil være omfat-

tet af anvendelsesområdet.

I de efterfølgende år er muligheden for at tilbyde meget større hastigheder steget

betragteligt. En minimumshastighed på 30 Mbit/s betyder således, at alle antenne-

anlæg i dag i praksis er omfattet af anvendelsesområdet, fordi alle antenneanlæg i

dag kan levere denne hastighed. Minimumshastigheden er derfor ikke længere re-

levant at anvende, og der bør anvendes andre kriterier for at undtage det samme

segment af ledningsejere.

Bestemmelsen omfatter kun privatejet infrastruktur, dvs. ikke forsyningsselskaber

eller hvis en kommune ejer en fiberledning. Ejer en kommune en fiberledning, der

går mellem flere institutioner, kan denne ledning også være nedgravet i et vejareal

og vil på den måde være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet en offentlig

myndigheds ledning, som er helt eller delvis beliggende i offentlige vejarealer eller

privat fællesvej, er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 3 (efter høringen: § 2, stk. 1, nr.

3).

Høringssvarene har medført ændringer af definitionen af digital infrastruktur, så de-

finitionen i lovforslaget vil være: privatejet infrastruktur, der leverer elektronisk kom-

munikation til en bestemt kreds af brugere, jf. § 4, nr. 2 (høringsudgavens § 3, nr.

2).

Side 5/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Definitionen ændres, så et antenneanlæg ikke længere skal levere en bestemt mi-

nimumhastighed for at være omfattet, men blot skal kunne levere elektronisk kom-

munikation.

Gældende ret om, at antenneanlæg, der kun leverer tv-signal, ikke er omfattet af

anvendelsesområdet, videreføres uændret.

Ændringen betyder, at udmøntningen af undtagelsesmuligheden for brugerdrevne

antenneanlæg i lovens § 1, stk. 5 (efter høringen: § 2, stk. 5), fremover vil få større

betydning, når bekendtgørelsen skal ændres, så det sikres, at de helt små bruger

drevne antenneanlæg ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Definitionen er ligeledes ændret, så bestemmelsen kun omfatter privatejet infra-

struktur, der leverer til en bestemt kreds af brugere. Dvs. at forsyningsselskaber,

der leverer til alle, som ønsker at få leveret elektronisk kommunikation dvs. en ube-

stemt kreds af aftagere, vil falde ind under § 1, stk. 1, nr. 1 (efter høringen: § 2, stk.

1, nr. 1), om ledninger der indgår i forsyningsnet. Bestemmelsen gælder derfor kun

for privatejet infrastruktur, der leverer til en begrænset kreds, dvs. en bestemt kreds

af aftagere, f.eks. ejerne i et antennelag eller grundejerforening, og ikke er forpligtet

til at levere til alle.

Ledningsejerregistrets følgegruppe, A2012 og Forenede Danske Antenneanlæg vil

blive involveret i at fastsætte regler om, hvilke antenneanlæg der kan undtages.

Frivillige ledningsoplysninger i lovens § 6 – LAR, luftledninger, komponenter

Dansk Fjernvarme

Praktiserende Landinspektørers Forening

anfører, at

LAR-anlæg (Lokal afledning af regnvand) bør være omfattet af anvendelsesområ-

det. Praktiserende Landinspektørers Forening anfører endvidere, at luftledninger

også bør være omfattet af anvendelsesområdet.

Ministeriets bemærkninger:

Det vil fortsat være frivilligt at indberette interesse-

områder og udlevere ledningsoplysninger om lufteledninger og LAR-anlæg, da lo-

ven stadig som hovedregel kun gælder nedgravede ledninger.

Ministeriets formodning er dog, at begge dele i høj grad vil blive indberettet og udle-

veret digitalt på lige fod med de omfattede ledningstyper, da ejerne af LAR og luft-

ledninger selv har efterspurgt muligheden for at kunne udlevere oplysningerne gen-

nem Ledningsejerregistret.

Høringssvaret har ikke medført nogen ændringer i lovens anvendelsesområde § 2

(høringsudgavens § 1) eller bestemmelsen om ledninger eller andet, der kan udle-

veres på frivillig basis § 6 (høringsudgavens § 5).

Lovens anvendelsesområde

Side 6/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Ledningsejerforum

forslår at ”spildevand” erstattes med ”tag og overflade-

vand etc.”

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at en ændring af begrebet ”spil-

devand” i anvendelsesområdets § 2, stk. 1, nr. 6, så begrebet ændres til ”tag og

overfladevand”, kan medføre, at ledningsejere, som ikke pt. er en del af anvendel-

sesområdet, bliver omfattet, da alle ejendomme og virksomheder afleder tag og

overfladevand via tagrender, enten til jorden eller til kloakken. En ændring vil be-

tyde, at en del virksomheder samt boligselskaber og grundejerforeninger m.fl. vil

blive omfattet af lovens anvendelsesområde, hvorfor betegnelsen ”spildevand” vi-

dereføres.

Høringssvaret har ikke medført nogen ændringer i lovens anvendelsesområde § 2

(høringsudgavens § 1).

Anvendelse af samme begreber i vejloven og lov om Ledningsejerregistret

anfører, at LER-loven og vejloven bør anvende de samme begreber og på

samme måde.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har som

følge af KL’s høringssvar genovervejet den måde, som vejafvandingsledning var

defineret på. Definitionen har betydet, at LER-lovforslaget på visse punkter afveg

fra vejlovens definition af vejareal og derved omfattede færre arealer end i vejloven.

Høringssvaret har medført, at lovforslaget § 4, nr. 14, (høringsudgavens § 3, nr. 14)

er taget ud af lovforslaget, så vejafvandingsledning ikke længere defineres i lov-

forslaget, hvilket betyder, at vejareal skal forstås ens i LER-loven og i vejloven. Hø-

ringssvaret har endvidere medført ændringer i bemærkningerne til lovforslaget, så

det er tydeliggjort flere steder, at vejarealer i LER-loven defineres som i vejloven og

derved også omfatter pladser og parkeringsarealer.

Formålsbestemmelsen

Teleindustrien

anfører, at formålsbestemmelsen bør indsættes i lovforslaget igen,

da den fremhæver lovens formål om at beskytte ledninger mod graveskader, og at

Ledningsejerregistret er med til at reducere antallet af graveskader, fordi graveak-

tører kan forespørge om ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.

Ministeriets bemærkninger:

Den gældende lovs overordnede formål er at redu-

cere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt

på havbunden inden for det danske søterritorium som følge af gravearbejder.

Bestemmelsen anvendes i domspraksis, hvor den indgår som en selvstændig be-

grundelse for, hvorfor det er vigtigt at forespørge om ledningsoplysninger gennem

Ledningsejerregistret. Det vil endvidere have betydning for placeringen af ansvar

Side 7/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for en eventuel graveskade, hvorvidt en graveaktør har forespurgt om ledningsop-

lysninger gennem Ledningsejerregistret.

Høringssvaret har medført at formålsbestemmelsen videreføres og indsættes som

§ 1 i lovforslaget.

Forholdet til personoplysninger:

Datatilsynet

anfører, at det fremgår af lovforslagets § 21, at graveforespørgsler

kan udstilles på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices. Det fremgår,

at der er tale om navn på graveaktøren samt kontaktoplysninger i form af gravefo-

respørgselsnummer, telefonnummer. Datatilsynet anfører, at den dataansvarlige

skal vurdere, om det er nødvendigt at udstille f.eks. e-mailadresse eller telefonnum-

mer.

Datatilsynet anfører endvidere, at den anonymisering, der er tale om, i realiteten er

en pseudonymisering, da Ledningsejerregistret til enhver tid kan finde ud af, hvem

der er graveaktøren.

Datatilsynet stiller endvidere spørgsmål ved, hvilke konkrete forhold der nødvendig-

gør et udgangspunkt om offentliggørelse i Ledningsejerregistret på minimum 10 år.

Endelig pointerer Datatilsynet, at enhver behandling af personoplysninger skal ske

under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærk-

som på, at ministeriets regler skal overholde reglerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven og har som følge af Datatilsynets bemærkninger

genovervejet, om noget skal ændres i lovforslaget eller i bemærkningerne.

Ledningsejere skal kunne komme i kontakt med graveaktører, der har gravet i et

konkret område, hvis ledningsejerens ledning eller ledninger i dette område er ble-

vet beskadiget ved et gravearbejde. Skader kan udvikle sig over en længere år-

række, og det er derfor nødvendigt, at Ledningsejerregistret i en længere årrække

har oplysninger om, hvem der har gravet i et område.

Ministeriet tager til efterretning, at Datatilsynet mener, at ministeriet skal overveje,

hvilke konkrete forhold der nødvendiggør et udgangspunkt om offentliggørelse af

graveforespørgsler i Ledningsejerregistret på minimum 10 år. Ministeriet vil derfor

se på, hvor længe oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, og om de kan

pseudonymiseres efter en kortere periode.

Høringssvaret har medført ændringer i lovforslagets § 22 (§ 21 i høringsudgaven).

Bestemmelsen er blevet ændret, så klima-, energi- og forsyningsministeren har fået

en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvor lang tid en forespørgsel skal være

offentligt tilgængelig. Det fremgår af bemærkningerne, at ministeren kan fastsætte,

at forespørgsler efter en periode skal pseudonymiseres, så offentligheden kan se,

Side 8/9

L 110 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at der er gravet i et område, men ikke kan se, hvem der har forespurgt om led-

ningsoplysninger. En ledningsejer kan rette henvendelse til Ledningsejerregistret,

hvis der sker en graveskade, og få oplyst, hvem der har forespurgt om ledningsop-

lysninger i området.

Høringssvaret har endvidere medført ændringer i bemærkningerne til lovforslaget,

så det er præciseret, at anonymiseringen er en såkaldt pseudonymisering.

Straffebestemmelsen - § 28 (§ 27 i høringsudgaven)

Dansk Ledningsejerforum

anfører, at anvendelsen af ledningsoplysninger til ulov-

lige formål, f.eks. kortlægning af kritisk infrastruktur til bruge for kriminelle handlin-

ger eller kortlægning af konkurrenters ledningsnet, bør kunne straffes i straffebe-

stemmelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i samar-

bejde med Ledningsejerregistrets følgegruppe fastsætte, hvad der er lovlige og

ulovlige formål at anvende ledningsoplysninger til og udmønte dette i den kom-

mende bekendtgørelse til loven, hvis det er nødvendigt.

Ministeriet vil holde øje med, om antallet af graveforespørgsler, der har et ulovligt

formål, stiger.

Høringssvaret har ikke medført nogen ændringer.

Ledninger permanent ude af drift

Hovedstadens Beredskab

anfører, at en ledningsejer, der kun ejer ledninger, som

er permanent ude af drift, og ledningerne ikke skal aktiveres igen, ikke bør skulle

digitalisere og standardisere ledningsoplysningerne og udlevere ledningsoplysnin-

ger inden for 2-timersfristen i loven.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har været i

kontakt med Hovedstadens Beredskab. Under denne kontakt er det kommet frem,

at de formentlig udleverer ledningsoplysninger på vegne af en anden ledningsejer,

der ikke længere eksisterer.

Hvis et selskab opløses og ejerskab af ledningsnettet ikke overtages af en anden

ledningsejer, vil ledningerne være ejerløse. Forpligtelsen til registrering og udleve-

ring af ledningsoplysninger tilfalder ejeren af en ledning, hvilket betyder, at forplig-

telsen falder bort, hvis ledningerne er ejerløse.

Høringssvaret har ikke medført nogen ændringer i lovforslaget.

Side 9/9