Normalt plejer jeg altid at indlede mine taler heroppe med at sige tak til ordførerne for bemærkningerne, og i de tilfælde mener jeg det faktisk også. Men i det her tilfælde mener jeg det i særdeleshed, for det var nogle rigtig gode og positive bemærkninger. Det er klart, at de, som jeg vil tillade mig at betragte som mindre bekymringer, der blev nævnt, må vi selvfølgelig se på i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Loven er den juridiske ramme for den digitale løsning, Ledningsejerregistret. Formålet er at sikre udlevering af ledningsoplysninger fra ledningsejere til dem, der graver i den danske undergrund. Beskyttelsen af forsyningsnettet er vigtig for Danmarks grønne omstilling, for vores forsyningssikkerhed og for velstanden. Lovforslaget fremsættes først og fremmest for at efterleve en aftale baseret på det udvidede totalbalanceprincip, indgået mellem Finansministeriet og KL i 2020, hvor det fremgik, at der skulle indsættes en undtagelse fra anvendelsesområdet til vejafvandingsledninger. Det betyder, at ejere af vejafvandingsledninger indtil den 1. januar 2030 kan vælge, om de vil udlevere ledningsoplysningen om disse ledninger, hvis ledningerne er nedgravet før den 1. juli 2023. Kommunerne og Vejdirektoratet er de primære ejere af disse vejafvandingsledninger. Ledningsoplysningerne om de eksisterende vejafvandingsledninger kan være mangelfulde og af dårlig kvalitet, hvilket øger udgiften til digitalisering af disse. Lovforslaget sikrer kommunerne større fleksibilitet i forhold til afholdelse af udgifter til digitaliseringen af ledningsoplysningerne om eksisterende vejafvandingsledninger.
For det første har vejafvandingsledningerne ikke samme samfundskritikalitet som f.eks. gas- og teleledninger. Oplysningerne om disse ledninger bliver derfor over tid digitaliseret, men det sker under hensyntagen til kommunernes økonomi og ledningernes kritikalitet.
For det andet indeholder lovforslaget også nye bestemmelser, så ledningsejere, der er frivilligt registreret i registeret, kan få dispensation til at udlevere oplysninger på en måde, så der stilles mindre krav til digitaliseringen af deres ledningsoplysninger.
For det tredje udvides lovens anvendelsesområde til hele Danmark både på land og på hav.
Endelig indeholder lovforslaget overordnet kvalitetssikring og mindre tilpasninger, så det sikres, at loven er let forståelig for de berørte aktører, og at loven, som oprindelig er fra 2004, afspejler nyeste udvikling på området.
Samlet set sikrer vi med dette forslag en bæredygtig udvikling af det digitale Ledningsejerregister, der tager højde for både kommuner, små boligejere og mindre produktionsvirksomheder og deres betalingsevne til digitalisering. Jeg vil gerne afslutningsvis takke for interessen for lovforslaget, og med disse bemærkninger vil jeg hermed anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.