Erhvervsudvalget 2021-22
L 11
Offentligt
2478543_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L11 stillet af udvalget den 28. oktober
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathi-
esen (NB).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af fondene i procent og i total
beløb, der fra EU’s side er øremærket til specifikke tiltag, som vi i Danmark
ikke har indflydelse på udmøntningen af?
Svar:
Europa-Parlamentet har sammen med medlemslandene vedtaget forordnin-
gen om fælles bestemmelser for fonde, som udgør det fælles regelsæt for
forvaltningen af flere EU-fonde, herunder Den Europæiske Fond for Regi-
onal Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Fon-
den For Retfærdig Omstilling (FRO). Derudover er der en række fondsspe-
cifikke forordninger, som regulerer de enkelte fondes anvendelsesområde.
Forordningerne indeholder bl.a. krav ift. anvendelse og udmøntning af
midlerne inden for en række målsætninger, som fx for regionalfondsmid-
lerne indebærer, at 85 pct. af midlerne skal understøtte innovation og grøn
omstilling og at 30 pct. af regionalfondsmidlerne skal understøtte et grøn-
nere og mere robust Europa. Hertil skal minimum 8 pct. af regionalfonds-
midlerne anvendes til bæredygtig byudvikling. Tilsvarende følger det af
forordningerne, at mindst 25 pct. af socialfondsmidlerne skal anvendes til
social inklusion og mindst 3 pct. går til at afhjælpe materielle afsavn blandt
de socialt dårligst stillede. Midlerne vil ikke blive tildelt Danmark, hvis de
målsætningerne og forordningerne generelt ikke overholdes.
EFRU, ESF+ og FRO udmøntes endvidere gennem såkaldt delt forvaltning,
hvor Danmark aftaler med Europa-Kommissionen, hvordan midlerne skal
anvendes. Det foregår ved, at Europa-Kommissionen udarbejder anbefalin-
ger til alle lande om, hvordan de kan investere EU-midlerne. Medlemslan-
dene skal tage passende hensyn til anbefalingerne, men kan afvige fra dem,
hvis der er analytisk grundlag for det. Danmark har inden for den ramme
indflydelse på udmøntningen af alle midlerne.
De tværnationale og grænseoverskridende Interreg-programmer adskiller
sig, idet Danmark udmønter midlerne i fællesskab med andre lande.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 11 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvor stor en andel af fondene, der fra EU’s side er øremærket til specifikke tiltag, vi i Danmark ikke har indflydelse på udmøntningen af, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup