Skatteudvalget 2021-22
L 109
Offentligt
2536543_0001.png
1. marts 2022
J.nr. 2021 - 7561
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske
Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 14. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 109 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorvidt lovforslaget udmønter dele af aftalen om fremtiden for olie- og gasindvinding af 3/12-20 m.v., til skatteministeren
2536543_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt lovforslaget udmønter dele af aftalen om fremtiden
for olie- og gasindvinding af 3. december 2020, og hvorvidt de 25 mio. kr. fra Danske
Spil A/S og de 3,6 mio. kr. fra Det Danske Klasselotteri for 2022 vil blive påvirket af
sammenlægningen?
Svar
Med L 109 gennemfører regeringen den politiske aftale fra juni 2021 mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance, hvor det er aftalt at arbejde videre på en sammenlægning
af de to statslige spilselskaber, Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, med
henblik på at opnå en række synergieffekter i form af bl.a. besparelser på driften og øget
overskud. Mere konkret foreslås det at gennemføre de ændringer i lovgivningen, som er
nødvendige for en sammenlægning af de to statslige spilselskaber, der hører under hen-
holdsvis Skatteministeriets, Kulturministeriets og Finansministeriets ressort.
Aftalen
”Bred aftale om Nordsøens fremtid”,
som der spørges til, er Finansministeriets ressort.
Jeg har derfor bedt Finansministeriet om et bidrag og har modtaget følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Lovforslaget
om sammenlægningen af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri
A/S udmønter ikke dele af aftalen om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen af
3. december 2020. Den del af aftalens finansiering, der bygger på en ny udbyttepolitik for
henholdsvis Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, vil være upåvirket af
sammenlægningen af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.”
Side 2 af 2